Har fornyligt opgraderet mit 3080 til et 3090, og efterfølgende er der sket noget underligt med min ene skærm og dens Display Port. Jeg har to skærme, en Alienware AW3418DW (primær skærm), og en Lenovo 24" 60 Hz IPS skærm, som er forholdsvis ny (backup skærm, bruges til test og andet).
Når jeg sætter display port kabel i mit RTX 3090 med Lenovo skærmen, så virker det fint i BIOS men så snart den kommer ind i Windows 10, så er der bare sort skærm. Eneste løsning er at tilslutte et HDMI kabel fra samme skærm, og så virker det! Jeg har så prøvet med 3 forskellige DP kabler, samme oplevelse. Men det mest underlige er, når jeg tilslutter min Alienware skærm med dens 7.5 meter optisk DP 1.4 kabel, så er der billede i Windows igen.
Det kan jo ikke være Lenovo skærmen det er galt med, når billede vises i BIOS. Har prøvet at fjerne Windows driver med DDU og installere både den nyeste nvidia geforce driver, samt roll back til den forrige driver. Giver samme resultat, sort skærm.
Nogen der har en forklaring? Dette problem opstod efter jeg skiftede fra 3080 til 3090.
--