Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Forum \ Off Topic \ Hyggekrogen
Denne tråd er over 6 måneder gammel

Er du sikker på, at du har noget relevant at tilføje?

Bagatelgrænse ved skat

Af Ny på siden Nicki21 | 22-12-2021 00:50 | 1379 visninger | 7 svar, hop til seneste
Måske der sidder en revisor eller selvstændig, som kan gøre mig lidt klogere på sagen. Jeg er med i et netværk for iværksættere, og jeg blev udtaget til kontrol ved skat. Det har jeg egentlig intet i mod, da jeg har min papirer i orden. Men der hvor jeg synes det er mærkeligt, er at vi er to som begge har haft en indberetning på mere end 3-400K i negativ moms, hvor imod de andre i mine gruppe alle ligger lidt under, men ikke er blevet udtaget. Så nu sidder jeg og tænker, har skat simpelthen en bagatelgrænse, hvor de ikke gider kontrollere hvis indberetningen er under et hvis beløb?
--
#1
Tha PAC
Ultra Supporter
22-12-2021 08:46

Rapporter til Admin
Det ville da ikke komme bag på nogen hvis det er rigtigt. Men 400k i negativ moms er alligevel en del på et år.
--
#2
Jackson3012
Super Supporter
22-12-2021 08:55

Rapporter til Admin
#0 Nu har jeg arbejdet en del tid inden for offentlig forvaltning.... Officielt nej.... Uofficielt Ja. Se SKAT som en virksomhed. At for hver krone der "investeres" skal der også trækkes x-antal hjem. Selv de er begrænset af budgetter der skal overholdes. Kontroller er iøvrigt ikke "tilfældigt" noget har vækket deres eller systemets opmærksomhed
--
#3
Eiezo
Bruger
22-12-2021 09:12

Rapporter til Admin
Jeg arbejder med finansiel compliance. Officielt nej, der er ingen bagatelgrænse i SKAT. Det kan være du og din kollega er udtaget ved en tilfældighed - mest sandsynligt - ellers er det fordi de internt prioritere negativ moms over 400k højere lige nu, og tager stikprøver på de sager først.
--
#4
Gunkeeper
Monsterbruger
22-12-2021 09:28

Rapporter til Admin
@2 og @3 Det lyder til, at jeres viden ikke er helt ajourført... Skat er et gammelt begreb. Det hedder Skattestyrelsen. Alle virksomheder kan blive udtaget til kontrol. Der er ingen bagatelgrænse. 300-400 t.kr. i negativ moms kan være væsentligt. Særligt fordi vi ikke ved, hvilken type virksomhed du har startet m.v. -Har du Novo i ryggen som ejer er risikoen for besvigelse mindre. Hedder du Bjarne og er på kontanthjælp, kan man blive lidt bekymret. Alt sammen er nemt at se, og taget med i overvejelserne inden opstart af en kontrol. Hvordan er sammenhængen mellem din moms og skat osv. Det eneste vi kan konkludere ud fra dit skriv er, at du har haft indkøbt for 1.500.000 - 2.000.000 kr. inkl. moms (+ eventuelle salg) som en nyopstartet virksomhed. Disse indkøb ønsker du momsen retur for. At de andre ikke er udtaget kan skyldes mange ting.
--
Sidst redigeret 22-12-2021 09:29
#5
Survey
Maxi Supporter
22-12-2021 10:19

Rapporter til Admin
#1-4 Alle har delvist ret - det er primært Skattestyrelsen der forestår kontroldelen hos skattemyndighederne. lidt præciseringer: - Alle kontroller baseres på en risikobaseret tilgang til hvert kontrolprojekt (find evt. Skattestyrelsens kontrolrapporter, hvor det står beskrevet) - Alle beløb er væsentlige i skattemæssig kontekst (se kammeradvokatens notat om dette) - Beløbsgrænser kan betyde noget for udtagelse til kontrol, men der lægges typisk vægt på flere kriterier Henset til de mange besparelser går man selvfølgelig efter at lave kontrol, der hvor det giver noget effekt og hvor det giver penge i statskassen. Hvis der findes fejl, skal det rettes - og det er også selv om det kun er en krone. tag det fra en, der gennem 4,5 år har repræsenteret revisorer og haft utallige møder med Skat/Skattestyrelsens ledere om præcis disse ting. Stod det personligt til mig, så ville det være en god investering med mere kontrol af skatten i DK, så man kunne finansiere skattelettelser eller sygehuse med de penge man fik ind fra dem, der ikke kan oplyse korrekt skat/moms (uanset om det er bevidst eller ej)
--
Consider it as a free bump
--
Sidst redigeret 22-12-2021 10:22
#6
PHH91
Giga Supporter
22-12-2021 10:43

Rapporter til Admin
Jeg kan kun tale af egen erfaring. Jeg har en 4 år gammel enkeltmandsvirksomhed, hvor jeg for et par måneder siden fik et brev fra SKAT i e-boks om jeg nu havde husket at indberette al indkomst, da de havde detekteret meget privat mobilepay aktivitet i 2019. Det var sådan en slags standard mail, men da jeg godt kan lide at der er styr på alt, så ringede jeg til SKAT og forklarede den søde medarbejder at de beløb er fra min kæreste som fast overfører sin del af husleje mv. over mobilepay hver måned. Jeg har en erhvervskonto, hvor alt vedr. mit firma er. Jeg har aldrig brugt mobilepay til at modtage betaling fra en kunde, alt er meget adskilt hos mig. Som jeg sagde til hende fra SKAT, så forstår jeg godt hvorfor deres algoritme trigger eftersom man godt kan hive indkomst ind via mobilepay i en privatejet virksomhed, og at nogen "glemmer" at indberette. Hun sagde også at flere havde fået brevet. Fortalte hende dog at det mønster med Mobilepay vil de også se i 2020, da min kæreste betalte på samme måde der. Er ikke blevet kaldt ind til kontrol endnu, men de er meget velkomne, eftersom det er meget nemt at se tingene er skilt ad og hvor pengene kommer fra i min lille virksomhed, der omsætter for under 150k om året og har under 100 posteringer om året. Medarbejderen lagde en nota om det jeg havde sagt. Synes det giver et bedre signal at være åben, hvilket min intention også er. De fleste ved nok at SKAT er de sidste man vil komme i klemme hos. Nu har vi så skiftet fra mobilepay til en fast bankoverførsel, så de ikke går helt amoka derinde... :-) Selvom mobilepay og bankoverførsel er det samme, så er det nok mere gennemsigtigt for dem gennem bankoverførsel.
--
Sidst redigeret 22-12-2021 10:48
#7
Nicki21
Ny på siden
22-12-2021 16:54

Rapporter til Admin
Det for jeres svar! kan se der er forskellige meninger, grunden til jeg blev forvirret er jo over hvorfor nogle bliver udtaget, mens andre ikke gør, især alle de svindelsager der har været, hvordan de ikke har været udtaget. Så det var simpelthen derfor jeg kom til at tænke på om der var en bagatelgrænse, men det lyder det så ikke til.
--

Opret svar til indlægget: Bagatelgrænse ved skat

Grundet øget spam aktivitet fra gæstebrugere, er det desværre ikke længere muligt, at oprette svar som gæst.

Hvis du ønsker at deltage i debatten, skal du oprette en brugerprofil.

Opret bruger | Login
NYHEDSBREV
Afstemning


ANNONCE