Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Forum \ Off Topic \ Hyggekrogen

Huskøb, vurdering?

Af Supporter Aspirant CJacobi | 25-01-2024 21:11 | 1203 visninger | 16 svar, hop til seneste
Sagen er, vi er blevet tilbudt at komme og kigge på et hus, som er ejet af en bekendts bedsteforældre, da vi har været bolig søgende et stykke tid. Huset har umiddelbart de rum og kvadratmeter vi skal bruge. Det er her i ugen blevet vurderet af en ejendomsmægler til X antal kroner. Det er dog IKKE sat til salg eller noget som helst, så vi kan købe det i en privat handel, og spare ejendomsmægler salæret. Men, de har oplyst os, om en pris som ejendomsmægler har vurderet huset til. Burde vi betale en anden ejendomsmægler for at vurdere huset, hvis vi er interesseret i det? Og hvor meget kan man cirka trække fra vurderingen, nu når det er i en privat handel?
--
#1
TombStoneDK
Elitebruger
25-01-2024 21:21

Rapporter til Admin
Jeg fik vurderet min fars hus som min kone og jeg bor til leje i som vi snart skal købe. Ejendomsmægler 1 vurderede huset til x kr, men med nyt tag vil huset stige med 200.000kr. Hvilket jeg synes er en ekstrem urealistisk stigning, især med tanke på det kun koster 40.000kr at gøre det selv og 100.000kr at hyre folk til det. Ejendomsmægler 2 vurderede huset til 100.000kr lavere og måske en værdistigning på 50-60k med nyt tag. Ejendomsmægler 2 ligger i byen og har stort kendskab til de lokale hushandler, ejendomsmægler 1 har hjemme i en nærliggende storby og har ikke kendskab til boligerne uden for byen. Offentlig vurdering er 910.000kr.
--
ASRock X570 Taichi - Ryzen 5800x - Corsair Vengenance 32GB 3200 - Gigabyte 4070ti Gaming - Corsair RM850i - Lian Li O11 Dynamic - Corsair H150i Elite
#2
LgT
Mega Supporter
25-01-2024 22:01

Rapporter til Admin
Hvad er jeres eget kompetance niveau til at vurdere prissætning? Hvad er jeres egen evne til at vurdere tilstand på huset, elinstallationer, tag, loft mv ? Hvor tænker du med kritisk røst at I ligger på tillids skalaen mellem at de gør jer en kæmpe venne-tjeneste vs at de prøver at maksimere deres egen økonomi og minimere indsatsen og bøvlet? Hvad er det BEDSTE udfald du kan forestille dig, vs det VÆRSTE udfald du kan forestille dig? Derudover ville jeg nok alvorligt overveje som køber at tage en byggesagkyndig med på en gennemgang - de kan de de bedst brugte par 1000 sedler du har brugt i år - uanset om han finder noget!! (og hvis han ikke gør - fordi du så med ro i maven bedre kan antage at ting er ok), medmindre du elsker katten i sækken eller hedder Låsby til mellemnavn.
--
#3
Pendor
Mega Supporter
25-01-2024 22:28

Rapporter til Admin
Overvej lige tilstandsrapport og ejerskifteforsikring. Måske er det ligegyldigt hvis huset er billigt, men skulle jeg smide et par millioner ville jeg sørge for at det var i orden.
--
#4
CJacobi
Supporter Aspirant
25-01-2024 22:50

Rapporter til Admin
Jeg har selvfølgelig en ide om prisen på huset, hvad jeg forventer den bliver. Der bliver selvfølgelig udarbejdet tilstandsrapport og el rapport, ellers kan man jo ikke bruge ejerskifte til noget som helst. Det bliver kort efter bogen det hele. De er et ældre par pensionister som udelukkende skal ned i noget mindre, det betyder dog ikke jeg stoler på dem, jeg kender dem næsten ikke, kun af navn og udseende. Jeg kan selvfølgelig godt selv vurdere alt hvad der skal laves, udadtil, lofter gulve, karme osv. Men alt under tag konstruktion mm, må den byggesagkyndige heller tage stilling til, jeg er bare mekaniker ;)
--
#5
stallemanden
HOL Moderator
25-01-2024 23:48

Rapporter til Admin
Man kan ikke sige, at du kan slå x-antal procent af den pris ejendomsmægler har vurderet. Det være sagt, et sted mellem 5-10% er ikke urealistisk. MEN. det afhænger 100% af sælger. Sælger kan være klar på langt større afslag, afhængig af aktuel gæld i huset. I sidste ende handler det om én ting. Hvad er I klar til at give for huset.
--
https://onsdagssnegl.dk[...] "Held er noget, der indtræffer, når grundige forberedelser mødes med gunstig lejlighed"
#6
CraZy-Max
Nørd
26-01-2024 01:08

Rapporter til Admin
Hop ind på Estaldo.dk og brug deres gratis robot den rammer 9 ud af 10. Udover det vil jeg på det kraftigste opfordre jer til at få en uvildig byggesagkyndig til at gennemgå huset fra kælder til Kvist. Lad vær at stole på en evt. ejendomsmægler. Få dette gennemgået INDEN i diskutere prisen. Ejerskifteforsikring er ikke det papir værd den er skrevet på.
--
Sidst redigeret 26-01-2024 01:10
#7
CraZy-Max
Nørd
26-01-2024 01:18

Rapporter til Admin
Tilføjelse til #6 Tilstandsrapporten er kun for at sikre sælger. Jeg ville ikke stole et sekund på den. Vi købte hus hvor der var skrevet begynde afskalning af tagplader i hjørner og forventer levetide min10år. Taget så fint nyt ud da sælger havde malet det. Lang historie kort. Der pissede ind fordi tagrens havde ødelagt taget og kun den smule maling der var på pladerne holdte det en smule tørt. Pris nyt tag 351.000,- ejerskifte ville ikke havde hjulpet fordi der stod begyndende afskalning.
--
#8
Martin.v.r
Guru
26-01-2024 01:37

Rapporter til Admin
husk at nyt køkken og bad er dyrste at ændre i et hus,alder på rør i huset ? gulv varme kan blive en dyr sag,hvis man har lagt jern rør eller kobber i gulvet
--
asus maximus xiii apex z590 i9-11900K @ 5.1GHZ 2x16 Corsair 4600@5000MHZ cl18 1000W ROG STRIX ROG,RTX 3080 MSI
--
Sidst redigeret 26-01-2024 01:39
#9
Dac
Elitebruger
26-01-2024 09:20

Rapporter til Admin
#6 Nu prøvede jeg lige Estaldo, og jeg må så være den ene ud af ti som den ikke rammer rigtigt på. Jeg vil mene at de vurderede mit hus omkring 800.000 over den realistiske salgspris. Ellers skal jeg da i gang med at sælge :)
--
#10
ToFFo
Guru
26-01-2024 09:29

Rapporter til Admin
De to gang jeg har handlet hus (både køb og salg), har jeg kontaktet 3 mæglere og så taget den midterste af de to. Altså sådan her: Mægler A vurderer hus til 1,5 Mægler B vurderer til 1,7 Mægler C vurderer til 1,9 Så vælger jeg mægler B. Det har jeg gjort ved både køb og slag.
--
Handels stats: Samme bruger i 20+ år. B/W liste score: +43/-0. Stats sidst opdateret d. 07/05-2023 (B/W listen er ikke opdateret)
#11
vejenar
Ultrabruger
26-01-2024 09:34

Rapporter til Admin
#9 De ligger også 900.000 over hvad vi gav for vores hus for et halvt år siden. Jeg ville gøre som #10.
--
#12
Survey
Maxi Supporter
26-01-2024 09:45

Rapporter til Admin
find en eller flere håndværkere du stoler på, og lad dem gennemgå huset ved siden af tilstands- og elrapport. De to dokumenter er til at lukke op og skide i, så hænger du på den, når de ikke har tjekket det ordentligt. og så lav en reduktion i jeres pris på baggrund af de ting, håndværkerne finder. et eksempel er at rapporterne ikke dækker VVS, udendørs forhold eller skjulte ting (eks. undertag) ejendomsmæglere kan sagtens påvirkes til at ændre priser, så en ekstra vurdering fra dem vil formodentlig ikke give ret stor værdi. Medmindre du er meget langt fra sælgers forventede værdi.
--
Consider it as a free bump
#13
Mattii
Monster Nørd
26-01-2024 09:54

Rapporter til Admin
#6 Det gør den i hvert fald ikke. nok nærmere 3/10 gange.
--

--
Sidst redigeret 26-01-2024 09:54
#14
ToFFo
Guru
26-01-2024 10:29

Rapporter til Admin
#6 - "Min" erfaring med Estaldo er at det kommer an på hvad du sælger om de er gode. Hvis du sælger noget eftertragtet, som fx. en lejlighed i en storby, så er Estaldo et glimrende valg. Jeg har ikke selv brugt Estaldo, men dem jeg kender der har, har haft meget blandet succes. Den ene solgte en lejlighed og den anden et hus. Huset blev helt opgivet, men lejligheden røg på ingen tid. Lejligheder i storbyerne sælger nærmest sig selv. I det tilfælde kan man godt bruge Estaldo til alt det praktiske og spare penge på det. Men så snart det kommer til at sælge et hus som ikke er et mega eftertragtet sted, er de pludselig useless. De er ikke ret store, så de kan ikke nå ud til ligeså mange kunder som fx Nybolig, EDC og andre etablerede mægler-firmaer. Men igen, hvis den vare man har til salg er super eftertragtet, er Estaldo ganske glimrende.
--
Handels stats: Samme bruger i 20+ år. B/W liste score: +43/-0. Stats sidst opdateret d. 07/05-2023 (B/W listen er ikke opdateret)
#15
Jacob [5260 Od.S]
Semi Nørd
26-01-2024 16:35

Rapporter til Admin
#0 I burde måske snarere kigge på køberrådgivning i stedet for en ejendomsmægler. Eksempelvis: https://home.dk[...] Som jo også er ejendomsmæglere :-) Selvom du får en ejendomsmægler ud at vurdere, så er det ikke sikkert du kan bruge det til noget. Da mine forældre skulle sælge, havde vi fat i 2 mæglere. 1: vurderede 1,8 og så trækker tilstandsrapport som tommelfingerregel 10% ned. 2: vurderede 2,1 og hvis det skulle sælges på 14 dage, så skulle det koste 1,995. Begge mæglere har kontor mindre end 2 km fra huset. De gik med mægler 1 og det blev sat til salg til 1,6 og det blev solgt på 1½ måned til 1,5. Salær, billeder, reklame, stempelafgift osv beløb sig til 100.000 kr Kan du bruge til noget hvis din mægler vurdere huset 400.000 fra den andens mæglers vurdering - hvis du kan bruge det, er bedsteforældrene også enige ;-) Og hvor meget kan man cirka trække fra vurderingen, nu når det er i en privat handel? Den er svær, det afhænger af købssummen, først og fremmest. Hvis du ved hvad du vil give (det må være langt fra den første mæglervurdering), så kunne du jo gå i dialog med dem og høre hvad deres priside er - I skal jo blive enige på et tidspunkt. Hvis I er 90% sikre på at I vil købe huset (der skal snakkes med en bank inden igangsættelse), så kunne I jo alliere jer med bedsteforældrene, I kan posere som deres børn, så I kan være med til mæglerens vurdering og høre prisen. Så hiver I 2 mæglere mere i ringen og tager gns pris (selvfølgelig så alle er tilfredse). Dernæst kontakter I mægler og spørger om de vil formidle salget og bliver enige om en billigere pris end den som de giver hvis de skal sætte huset i vinduet, de sparer billeder og benarbejde osv. For mig at se vil det være en fordel at få en mægler med ombord, da de har lidt rabatter på de rapporter der skal laves og de er vant til at handle huse. Der er nogle udgifter i handlen som i ikke slipper for, stempelafgift til staten og der skal skrives et skøde hvor der sikkert skal advokat ind over osv.
--
Google først, spørg bagefter. Man skal ikke græde over spist bacon.
#16
topswagcode
Juniorbruger
26-01-2024 20:36

Rapporter til Admin
Altså da jeg for nyligt fik vuderet og solgt huset blev det gjort i forhold til de lignende hus der havde været til salg og solgt i nærheden. Men lidt ændringer i forhold til stand
--

Opret svar til indlægget: Huskøb, vurdering?

Grundet øget spam aktivitet fra gæstebrugere, er det desværre ikke længere muligt, at oprette svar som gæst.

Hvis du ønsker at deltage i debatten, skal du oprette en brugerprofil.

Opret bruger | Login
NYHEDSBREV
Afstemning


ANNONCE