Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Forum \ Off Topic \ Hyggekrogen

Dine vigtigste erfaringer fra husbyg

Af Junior Supporter Jimstar | 07-03-2024 14:38 | 1108 visninger | 17 svar, hop til seneste
Hej, Jeg søger folk der har været igennem processen at bygge et hus selv, selvfølgelig ikke med egne hænder, men igennem et bygge firma og hvad jeres vigtigste erfaringer i har gjort jer herfra, eller efterfølgende ved at bo i huset. Vi går selv med kraftige tanker om at bygge et hus selv, vi har været i dialog med flere forskellige bygge firmaer, jeg har selv tegnet en del, de har tegnet en del for os osv., og jeg føler efterhånden vi er rimelig klar, det eneste vi venter på pt. er faktisk bare at den rigtige grund til den rigtige pris byder sig. Vi har budt på én grund foreløbig og er pt. i dialog omkring en vi måske også er interesseret i. Selvom jeg føler jeg virkelig har tænkt mig rigtig meget om og søgt så meget sparring som muligt, så er der altid noget man ikke har tænkt over eller overvejet grundigt nok - så hvad er det jeg har overset :)? Kom meget gerne med jeres input for hvad i ville ønske i havde gjort anderledes, eller hvad i netop er glade for i gjorde som i gjorde.
--
Fractal R6 / I9 9900K / Aorus Ultra Z390 / Aorus 1080TI / G. Skill 3600MHz / 1TB 970 EVO / Corsair H150i / EVGA Supernova 850w / ASUS PG279Q 27" 1440p
#1
Karstens78
Juniorbruger
07-03-2024 14:47

Rapporter til Admin
Vi har ikke selv bygget, men alfa omega er vel at finde en solid virksomhed der står for byggeriet - så de ikke tager pengene og siger = pleite......øv bøv. Personligt ville jeg 100% gå efter de der " Du betaler ikke før du får nøglerne"-setups - også måtte det evt. betyde at jeg ikke lige 100% fik det tegnet som jeg ville. Det er ikke mange uger siden at et par havde smidt 1,5 mil efter et fundament.....som vel og mærke var det eneste de fik ud af det.
--
#2
Chr4030
Giga Supporter
07-03-2024 14:59

Rapporter til Admin
Jeg har været igennem processen. En rigtig vigtig ting er ofte at tage ud og kigge på byggeriet. Der vil være håndværkere der laver fejl af den ene eller anden årsag. Nogle ting vil du naturligvis ikke kunne se selv, eftersom det kræver viden omkring byggeri, mens andre fejl er åbenlyse. Vi havde to eksempler på steder hvor der manglede isolering. Og så havde vi et hul der ikke var spartlet ordenligt op. Det ved jeg faktisk ikke om det er. Men jeg påpegede at det skulle ordnes. Det gør i hvert fald at der er ting du kan se inden det bliver lukket af. Det er helt klart en god ide at få en 3 part til at gennemgå byggeriet. Nu var jeg heldig at vi kendte en byggesagkyndig. Så vi fik gennemgået lidt løbende, og ellers holdt vi en gennemgang inden vi rent faktisk havde endelig gennemgang med byggefirmet. Det koster nok lidt at få en 3. part til det. Men det kan være givet godt ud. Jeg er overbevist om at det reducerede mængden af fejl. Vi havde naturligvis stadig noget, og har her halvandet år efter stadig en bryggersdør der mangler at blive ordnet. Vi er nu nået dertil hvor døren bliver skiftet i uge 16. Hvilket er lidt uheldigt, da døren er utæt.
--
#3
jbred
Monster Supporter
07-03-2024 15:07

Rapporter til Admin
Vi har heller ikke selv bygget, men af erfaringer fra venner/naboer, drop balkonnen på 1 sal ude foran soveværelset, ser godt ud i reklamen, man får den brugt 3 gange på 8 år. Skydedøre ud til haven/terassen istedet for dobbeltdøre (blæsevejr, ting der står i vejen bøvl). Lidt større brusekabine (end deres standard) så det er nemmere at svinge rundt med benene når man er 2, her både til sexy time og til evnt baby-badekars plads. Carport/garage helt op af hus, med indgang fra carport/garage til baggangen til regnvejrsdage, snevejr, storindkøb slæbnming/ yderhusmurs afgivelse af varmen til carport/garage. 2 badeværelser, et stort til kvinderne og deres 25+ min bade-hårsætning, så har far sit gæste skideskur i fred. Evnt træk RJ45 kabler med det samme i væg, samt evnt tomt plexrør til evnt senere trækken af kabler nemt til en blind stikdåse eller skinne.
--
#4
MadsFerguson
Junior Nørd
07-03-2024 16:35

Rapporter til Admin
1. Velrenommeret entrepenør (Vi kiggede bla. på Lind og Risør som faktisk så ret godt ud, Huscompagniet ville vi ikke røre med en ildtang) 2. Jeres egen byggesagkyndige -> kontrakt der ikke slipper entrepenør førend leveringen er komplet og korrekt. 3. location location location
--
Systems Engineer, High Performance Computing.
#5
vyRog
Maxibruger
07-03-2024 16:39

Rapporter til Admin
Jeg har ikke bygget, men har igennem tidligere job spottet lettere ufine kontrakter mellem husbyggefirma og bygherre. Byggerre skriver under på en indflytningsdato, som er betinget af kommunen giver byggetilladelse indenfor 6 uger. Derefter ansøger husbyggefirmaet om byggetilladelse 5 uger og 5 dage senere! Den ville jeg lige være obs på. Jeg har også oplevet at husbyggefirmaerne tørrer egen langsommelighed af på kommunen, så anbefalingen er, at hvis det går langsomt og er 'kommunens skyld', så spørg lige kommunen også.. Nåja og hvis det går helt i kludder og byggemyndigheden sender jer ubehagelige breve, så svar på den indenfor fristerne uanset hvad eventuel rådgiver siger. Alt andet er simpelthen for dumt.
--
Nu bruger jeg min bruger, Tilfreds?
--
Sidst redigeret 07-03-2024 16:40
#6
cookieB
Semibruger
07-03-2024 16:51

Rapporter til Admin
stil spørgsmål, hvis du er i tvivl, så hellere få svar med det samme end at brænde inde med dem. hvis du kender håndværkere elektrikere, murer osv. få hjælp til tvivl og tag dem med ud. vær kritisk, det er dine penge og til en pakke løsning for de store veletableret firmaer, bør der ikke være uforudset udgifter især ikke hvis det er et nyt hus.. samt dårligt vejr kan ingen forudse, men sikkerheds foranstaltninger kan man godt.
--
#7
Jepperdepper
Monster Supporter
07-03-2024 17:18

Rapporter til Admin
Jeg har set en del videoer fra ham her: https://www.youtube.com[...] som gennemgår en masse nybyg (så ham på Linkedin, så der er nok flere videoer der). Det er utroligt så mange fejl, problemer og direkte sjusk han finder, som skal laves om. Du vil gøre dig selv en kæmpe tjeneste ved at have en byggesagkyndig under hele forløbet, så du ikke ender med et møghus, som jeg desværre har hørt mange dårlige historier om folk der er endt med.
--
Sidst redigeret 07-03-2024 17:19
#8
Cykle35
Nørd Aspirant
07-03-2024 17:24

Rapporter til Admin
Brug sort arbejdskraft så der er råd til en Tesla i indkørslen ved endt byggeri. Alvor til side Er selv håndværker så ved hvad jeg skal kigge efter men er man ikke kyndig vil jeg anbefale at tage billeder af projected som det skrider frem og bruge en velrenommeret entreprenør.
--
Strix B650-A WIFI + P500 DRGB + RM1000e Asus TUF 7900 XTX OC+ 7800x3D 2x16GB FURY Beast RGB 6000MHz DELL AW3423DWF
--
Sidst redigeret 07-03-2024 17:26
#9
Jacob [5260 Od.S]
Semi Nørd
07-03-2024 17:36

Rapporter til Admin
Nu har jeg heldigvis ikke stået i din situation, men jeg synes du skal starte her: https://www.dr.dk[...] Jeg tilslutter mig også koret der synger om at hyre en ekstern m/k til at holde håndværkerne i ørerne. Også sådan noget med at besøge byggeriet og stille spørgsmål, hvis du synes noget ser underligt ud. Hvis jeg selv skulle bygge, så ville jeg sørge for: Nok strømudtag i hvert rum Kablet netværk i hele hytten Tænk wifi ind, skal der være et AP i loftet, så vil et udtag i loftet være genialt - POE Afhængig af pengepung, men huset skal holde længe, så gode lækre materialer man bliver glad af at se på, røre og bruge må være en prioritet. Når byggeriet er i gang, ville jeg få gravet en vandtank ned, så jeg på sigt kunne skylle wc og vaske tøj med regnvand (pt er tilslutning vist en dyr løsning). Solceller, evt med batteri, der skal jo være et grønt tiltag hvis du deler plantegningen, så kan du benytte dig af at der er minimum 500 selvudnævnte arkitekter på HOL :-=
--
Google først, spørg bagefter. Man skal ikke græde over spist bacon.
#10
jbred
Monster Supporter
07-03-2024 17:52

Rapporter til Admin
Samt altid ikke sæt jer dyrere end at der er en skilsmisse med ind over, og en person kan sidde alene i huset i ca 6 mdr. 40% bliver skilt idav, og den stiger jo kun, evnt byg det til at man kan dele huset i 2 med en enkelt skillevæg. Pro Tips at Hardwareonline. Så kan man altid lave bryggers til et grovkøkken og leje det ud til den anden kammerat man har der er blevet skilt :-)
--
Sidst redigeret 07-03-2024 17:53
#11
ToFFo
Guru
07-03-2024 18:32

Rapporter til Admin
Nu har jeg ikke selv været inde over nybyg projekt men det bedste råd jeg har hørt, fra alle dem jeg kender som har valgt at bygge nyt er... Hyr en byggesagkyndig!
--
Handels stats: Samme bruger i 20+ år. B/W liste score: +43/-0. Stats sidst opdateret d. 07/05-2023 (B/W listen er ikke opdateret)
--
Sidst redigeret 07-03-2024 18:32
#12
fishie
Ultra Supporter
07-03-2024 21:34

Rapporter til Admin
#4 - Nysgerrig hvorfor ikke huscompagniet? Vi byggede med dem for 2 år siden, vi har 2 andre vennepar som har gjort det samme - Absolutet intet er at sætte en finger på, hverken før, under eller efter byggeriet, alt der har været "galt" er blevet udbedret indenfor få dage i alle situationer. Vi har derimod et vennepar som har bygget med Milton, det er en helt anden form for frustration. For 3-4 måneder siden havde vi en forsikringsmand ude, en person fra huscompagniets/milton/eurodan huse's forsikring som skulle lave en stikprøve på om huset lever op til de krav forsikringen sætter overfor byggefirmaet, han sagde at af de 3 de havde var huscompagniet klart bedst. Det er dog så vidt jeg ved meget efter område hvilke firmaer der er bedst da de ikke har deres egne håndværkere men lejer firmaer ind. Vi har i hvert fald intet problem haft og vi bygger gerne med dem igen i fremtiden. Til #0 Sørg for at få en 3D skitse/modelering af jeres el løsning, det fik vi først efter huset var færdig og det ville have sparet os for 2 mindre heldige placeringer af stikkontakter, som første gangs husbygger så er det noget vi ikke var helt skarpe på og så er mit råd nok at sørge for at ens bryggers er en tand større end først antaget, vi kan godt være ærgelige over at vores ikke var en tand større, så ville vi hellere have haft 1 stor og 1 mindre badeværelse fremfor de var lige store.
--
7950x - RX6800
#13
Joller79
Junior Supporter
08-03-2024 06:07

Rapporter til Admin
En detalje er ikke bare lad dem smide huset på grunden som de andre i vænget så alle står snor lige, men brug tid på evt afhængig afprstider hvordan solen står på himlen, så husey drejes for max udnyttelse af sol på de forskellige sider/terasser
--
Asus tuf b460m wifi, 4X8GB hyperX RGB ram 10700kf, lenovo rtx 3070 Artic freezer 2 240 cpu køler/nr400 kabinet 2X m.2 ssd. Asus pg279q
#14
waskustobaskus
Mega Nørd
08-03-2024 07:37

Rapporter til Admin
Drop billig polsk arbejdskraft.
--
#15
Mattii
Monster Nørd
08-03-2024 07:40

Rapporter til Admin
Har selv bygget hus - vi flyttede ind i marts 2023. Du er velkommen til at PM'e hvis du har spørgsmål o.lignende :-) Mit bedste råd er dog at få en ekstern byggerådgiver på, som er 'ekspert' i BR18 og andre regler. Som en god revisor tjener de hurtigt sin egen løn ind, og det giver en ro i maven under projektet. Husk at tage højde for have/terrasse/indkørsel - Det er møghamrende dyrt! ;-) Husk at forhandle og vær ikke bange for at presse dem. Få gerne tilbud fra flere firmaer, men husk på de ikke altid kan sammenlignes 1:1. Hvis jeg skulle bygge igen ville jeg vælge; Hybel Huse, Huscompagniet eller Lind og risør :-) Held og lykke med projektet!
--

--
Sidst redigeret 08-03-2024 07:46
#16
|Smash|
Guru
08-03-2024 08:30

Rapporter til Admin
Alle stikkontakter skal være schuko. Jeg gætter på at 90-95% af dine apperater med jord er med sidejord. Og husk at placere rigeligt med stikkontakter, især i køkkenet. Husk skabsplads, opbevaringsplads. Både i køkken, på værelser og til alt det andet. Få ført 1-2 netværkskabler frem til alle rum, evt. blot et stort tomrør så der er plads til flere kabler. Overvej om du vil have et "smart home" og forbered til det. Planlæg hvor du vil have dit teknikskab. Ikke kun til strøm, vand etc., men også til IT. Sørg for at det er nemt at komme til og nemt at føre kabler til og fra. Varmepumpe, A/C, solceller, batterier, regnvandsopsamling etc. Husk at planlægge udeområderne. Indkørsel, terrasse, have - det er dyrere end man regner med.
--
FFHAU!
#17
CyberOpz
Elite Supporter
08-03-2024 09:51

Rapporter til Admin
Som andre er inde på. God byggerådgiver er alfa-omega. Husk at få en der arbejder systematisk og laver rapporter ved eftersynene. Rapporterne er rettesnore for din indsigelse (som den byggesagkyndige tager sig af at indrapportere til entreprenøren). Det giver rigtig god mening at få lavet en betal ved overtagelse, da det beskytter dig imod det meste.
--

Opret svar til indlægget: Dine vigtigste erfaringer fra husbyg

Grundet øget spam aktivitet fra gæstebrugere, er det desværre ikke længere muligt, at oprette svar som gæst.

Hvis du ønsker at deltage i debatten, skal du oprette en brugerprofil.

Opret bruger | Login
NYHEDSBREV
Afstemning


ANNONCE