Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Forum \ Off Topic \ Hyggekrogen
Denne tråd er over 6 måneder gammel

Er du sikker på, at du har noget relevant at tilføje?

Optakt: Barcelona - Arsenal

Af Monster Supporter amadeo | 17-05-2006 08:00 | 1635 visninger | 12 svar, hop til seneste
F.C. Barcelona - Arsenal F.C. | kick-off: 20.45 Så er Champions League finalen lige rundt om hjørnet! Jeg har siddet og lavet en optakt til de gode fodboldelskere ;-). Der er lidt af hvert om hvert hold, MED billeder! Og hvorfor? - Jo, nu er det trods alt første gang mit hold er i Champions League finalen (GO GUNNERS!). Hvis I har nogle kommentarer, spørgsmål eller svar til selve kampen, SÅ SKRIV LØS :D KORT OVERSIGT 1. Optakt 2. Om klubberne i 2005-2006 3. Startopstillingerne 4. Profilerne 5. Mit tip 1. Optakt To af Europas, måske verdens, bedst spillende klubber, mødes i den altafgørende Champions League finale. F.C. Barcelona og Ronaldinho mod Arsenal og Thierry Henry som frontfigurer. Finalen spilles i Paris: Stade de France. http://www.uefa.com[...] F.C. Barcelona har alt i alt haft en fantastisk sæson, og kommer til Paris med stor selvtillid. Holdet har for nyligt genvundet det spanske mesterskab på fremragende vis og det forventes at deres sæson topper med en flot sejr i finalen over Arsenal. Mange har noget at bevise hos Barca, herunder Henrik Larsson, som spiller sin sidste kamp inden han skifter tilbage til Allsvenskan og Helsingborg. Barcelonas formkurve lyder på tre sejre, og henholdsvis en uafgjort og nederlag, og med en målscorer på 6-3. Den er ikke direkte imponerende, men det skal siges at holdet har sparet en del af spillerne i nogle af disse kampe. Arsenal har haft en blandet sæson. I Premier League skuffede man fatalt i efteråret, hvor man mistede masser af point i udekampene. Men i Champions League har de været fremragende. Her er englænderne ubesejrede i denne sæson, og har ikke lukket et eneste mål ind i de sidste 10 kampe. Ganske enkelt: Verdensklasse! Arsenal kommer til finalen med ti sejre, fem uafgjorte og et enkelt nederlag for de seneste 16 kampe (alle turneringer). Sidst The Gunner tabte var mod Man United (0-2) d. 9.april, hvor man oven i købet stillede med forholdsvis mange reserver. Thierry Henry’s formkurve er ligeledes imponerende - franskmanden har scoret fem gang i de seneste fem gange og lavet et stort antal af assists ved siden af (alle turneringer). Denne finale er Arsenals første i Champions League, og Arsenal er i øvrigt det første London hold, som når finalen. For Arsenal står Dennis Bergkamp til rådighed for aller sidste gang, og en sejr vil være et perfekt punktum for den karismatiske hollænder. For Barcelona er det femte gang de tilspiller sig finalen. Det er dog kun blevet til en enkelt sejr indtil videre - i 1991/1992 sæsonen vandt man Champions League for første og eneste gang, da man slog Sampdoria 1-0 på Arsenals tidligere CL-hjemmebane, Wembley. Kampen bliver dømt af den 40 årige nordmand, Terje Hauge, som vi ikke får at se i årets VM slutrunde i Tyskland. Han har en gang tidligere i denne sæson dømt en kamp for Barcelona - også mod et engelsk hold fra London, Chelsea. Han vil blive assisteret af Arild Sundet og Steinar Holvik. 2. Om klubberne i 2005-2006 Barcelona F.C. Barcelona er vokset med deres offensive spillestil siden deres tilbagetog i spansk fodbold hvor de genvandt mesterskabet sidste år for første gang siden 1999. Frank Rijkaard og hans hollandske 4-3-3 system, også kendt som ”total fodbold”, har virkelig haft sin indvirkning på holdet. Holdet genvandt La Primera for ganske få uger siden. Barcelona spiller sprudlende offensiv fodbold med Ronaldinho samt Lionel Messi, Giuly og Henrik Larsson vekslende på kanterne og Samuel Eto’o som den enlige angriber. I denne sæson har klubben vundet det spanske mesterskab overlegent og har scoret ca. 2 mål per kamp i snit. I Champions League har Barca også gjort sig godt bemærket. I en gruppe med Werder Bremen, Udinese og græske Panathinaikos gik spanierne flot videre med hele 16 point og med en målscorer på 16-2. I 8. dels finalerne mødte Barca Chelsea - hvilket var en gentagelse fra sidste år, hvor Barca rent faktisk tabte. Denne gang var tingene omvendt, og Barcelona gik fortjent videre sammenlagt 3-2. I Kvartfinalen mødte de en lidt mindre vanskelig modstander, portugisiske Benfica. Her vandt man sammenlagt 2-0 - begge mål faldt i returkampen på Camp Nou. I semifinalen ventede giganterne og sidste års finalister fra AC Milan. Her gjorde Barcelona deres opgave på udebane ved at score et mål, og oven i købet holde buret rent. Med 0-0 hjemme kunne Barcelona derfor spille sig i finalen for første gang siden 1992 hvor man vandt 1-0 over Sampdoria fra Italien. Arsenal Arsenal har imponeret alt og alle med deres gennemtog i dette års Champions League. De vandt deres gruppe, der dog ikke havde de helt store modstandere: Ajax Amsterdam, Sparta Prag og sensationen fra Svejts, FC Thun. The Gunners gik videre fra gruppen med imponerende 16 point ud af 18 mulige og med en målscorer på 10-2. Siden da har holdet fra Nordlondon kun mødt store og meget stærke modstandere. I kvartfinalen var det Real Madrid, som skulle besejres. Med et mål af ”enmandshæren” Thierry Henry i Madrid, var det nok for at gå videre sammenlagt 1-0. Hjemme på Highbury endte kampen 0-0 efter en chancerig kamp. Herefter var modstanderen ”Den gamle dame” - den mægtige storklub fra Torino, Juventus. Også de nu todobbelte italienske vindere af ”La Scudetto” (det italienske mesterskab), blev sendt ud af englænderne. En 2-0 sejr hjemme var nok for at sende Patrick Vieira og Juventus ud af årets turnering, eftersom kampen i Torino endte 0-0. Arsenal var dermed for første gang i klubbens historie i semifinalen - her skulle de møde spanske Villarreal, der endnu mere imponerende havde nået semifinalen i klubbens første sæson i Champions League. Begge kampe blev meget underholdende - Arsenals hjemmekamp i London blev meget seværdig og Arsenal kunne løbe af sted med en 1-0 sejr. Dermed var der lagt op til et brag af en kamp i Valencia forstaden, Villarreal. Og det blev også til en meget spændende kamp lige til det sidste. Kampen endte 0-0 på trods af et overtal af målchancer til spanierne. End ikke et straffespark i sidste minut var nok - Jens Lehmann, der Supermann, (Arsenals målmand) var den helt store helt, hvor hans præstation kulminerede med et reddet straffespark i det allersidste minut. Arsenals formkurve i Champions League er forrygende god. Der er ikke scoret ét eneste mål mod klubben i de sidste 10 kampe. Forsvaret hos London klubben har været ramt af utallige skader hele sæsonen igennem, men gang på gang har erstatningerne været i særklasse. Phillippe Senderos, Matthieu Flamini og Emmanuel Eboué har været fænomenale erstatninger for hhv. Sol Campbell, Ashley Cole og Lauren. Også den tyske målmand, Jens Lehmann, bærer også en stor del af æren for dette - han har haft en fantastisk sæson, hvor han også har slået Oliver Kahn ud af Tysklands landsholdsmål. Bottom line: Arsenal har nået finalen for første gang nogensinde. Her venter FC Barcelona - en skræmmende modstander. Arsene Wenger og co. vil gøre alt for at få pokalen med de store øre til Nordlondon, men et nederlag vil ikke være sviende, i og med sæsonen i Champions League som sådan er mere end godkendt. 3. Startopstillingerne De ventede startopstillinger: Barcelona (4-3-3) Ronaldinho - Samuel Eto’o - Henke Larsson Andres Iniesta - Xavi/Edmilson - Deco G. van Bronckhorst - Carles Puyol (anf.) - Rafael Marquez - Belletti Victor Valdez Arsenal (4-5-1) Thierry Henry (anf.) Reyes - Francesc Fabregas - Gilberto Silva - Alex Hleb - Ljungberg Ashley Cole - Sol Campbell - Kolo Touré - Emmanuel Eboué Jens Lehmann Er jeg den eneste der har oplevet af MSN bliver ved med at logge af 4. Profilerne Thierry Henry Thierry Henry, eller ”en mands hæren”, som nogen har valgt at kalde ham, har altid været god for mindst 30-40 mål per sæson, og i denne har han bestemt også været en kanon-konge - han menes at være en af verdens 2-3 bedste angribere for tiden. Det har han også bevist i såvel Premier League som i Champions League. I den hjemlige liga har han været en væsentlig faktor for London holdet med sine 27 mål og et hav af assists. Dette er blevet bekræftet af såvel spillerne fra ligaen som de engelske journalister, som hver især har kåret ham til årets spiller i England. Da Arsenal har spillet med en 4-5-1 opstilling i de seneste 6 Champions League kampe med stor succes, bliver han igen enlig mand helt fremme i finalen. Rammer han formen, bliver han absolut Barcelonas største trussel. Han kan blive den der afgør kampen for Arsenal, hvilket han gjorde mod spanske Real Madrid. I dette års Champions League har han været på måltavlen fem gange hvilket giver ham en delt 4. plads på topscorerlisten. http://www.arsenal.com[...] http://www.arsenal.com[...] http://www.arsenal.com[...] Jens Lehmann Arsenals målmand har haft en flot sæson. Det seneste halve år, efter han sad cirka 10 kampe på bænken, har han stået meget stabilt i sit bur. I Champions League har han sat ny rekord for at holde målet rent flest minutter i træk. Her passerede han nemlig Edwin van der Saars 1995/1996-rekord på 658 minutter, og da det ikke lykkedes Villarreal at score, hedder rekorden nu 744 minutter – mere end otte kampe. Senest Lehmann blev passeret i The Gunners mål, i CL sammenhæng, var i foråret 2005, hvor Hasan Salihamidzic gjorde det til 3-0 for Bayern München i ottendedelsfinalen. Han bliver formentlig en af Arsenals profiler og meget vigtige skanse i finalen, som han var i semifinalen mod Villarreal hvor han reddede det altafgørende straffespark i det sidste minut. http://www.arsenal.com[...] Ronaldinho Ronaldinho er på alles læber når man snakker om FC Barcelona. Han er kåret som verdens bedste fodboldspiller to år i træk, og har en stor andel i at Barcelona står til at kæmpe om CL guldet i Paris. Han har som mange andre gennemgået en fantastisk sæson hvor han har været en af de vigtigste brikker i Barcelonas offensiv. Han har i årets Champions League sæson nettet 11 gange og lavet fire assists - ganske enkelt imponerende. I kampen mod Arsenal bliver han formentlig uhyre vigtig i kampen mod deres forsvar, som ikke har lukket et eneste mål ind i de sidste 10 CL kampe. Med sine uforudsigelige driblinger og maskerede afleveringer kan han blive kampens profil for Barca. http://www.soccer-shots.com[...] http://images.tsn.ca[...] http://www.uefa.com[...] 5. Mit tip Jeg tror at mit hold, Arsenal, løber med pokalen med de store ører! Mit tip: 1-0 til Arsenal! Jeg tror kampen bliver spillet lidt taktisk i starten. Arsenal behøver hverken at skynde sig eller spille risikabelt, og vil derfor spille med stor tålmodighed. Med fem mand på midtbanen hos Arsenal vil F.C. Barcelona få det svært i starten at åbne op for deres pasningsspil på midten af banen, og derfor vil de også være lidt afventende. Jeg tror/håber på at Arsenal kan lukke godt af i defensiven, og undlade at Barcelona får de større målchancer. De to backs, Unge Emmanuel Eboué og Ashley Cole (hvis han spiller) hos Arsenal kommer til at være meget varsomme omkring Barca’s kantsspillere - disse to spillere spår jeg en stor kamp. Jeg tror bestemt at de kan lukke godt af, og være en vigtig faktor for at holde nullet. Resten af første halvleg tror jeg ender med lidt mere offensivt spil fra Barcelona, hvorfra Arsenal vil satse på kontraangreb deres fornemme direkte pasningsspil. Specielt Barcelonas backs skal sættes under pres, da de plejer at spille meget offensivt. Anden halvleg tror jeg kommer til at starte som første halvleg sluttede. Og det er hér jeg tror at Arsenal kommer til at udnytte Barca’s lille offensive overtag, i form af et mål af Thierry Henry efter et kontraangreb, 5-10 minutter inde i anden halvleg. Herefter tror jeg at FC Barcelona kommer til at styre slagets gang, lige så vel som Villarreal gjorde det mod Arsenal (desværre) på El Madrigal. Men her kommer Jens ”der Supermann” Lehmann ind i billedet - han kommer til at være den vigtige faktor i de sidste minutter af kampen. Med lidt held redder han et straffespark i sidste minut ;-) - Optakt skrevet af Amadeo
--
FCK-nyheder http://www.catw.dk[...] - Vi søger skribenter! Èn #32 ...
#1
CML
Junior Nørd
17-05-2006 09:24

Rapporter til Admin
Du går højt op i det må man sige ;).. Nu er jeg ikke fodbold-fan, men tror Barcelona vinder. Jeg synes nok de har det bedse hold, og mon ikke de vinder!?
--
http://clan.hol.dk[...]
#2
hald
Junior Supporter
17-05-2006 10:00

Rapporter til Admin
Hehe det var noget af en smøre. Mht. kampens udfald tror jeg det du beskriver kommer til at ske meget godt, men jeg tror derimod ikke at Arsenal kan overleve den tæppebombning af deres mål som nok kommer til at finde sted i anden halvleg. Jeg tror på Barcelona, 2-1
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur. Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur. Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#3
SAX
Megabruger
17-05-2006 11:47

Rapporter til Admin
Tror desvære også Barcelona vinder 2-0 men håber meget på ar Arsenal vinder så kan Barcelona vinde næste år når de sikkert også for Thierry Henry
--
Y0
#4
MQller
Juniorbruger
17-05-2006 17:36

Rapporter til Admin
Argh glæder mig til at se den kamp ..! Og håber helt klart Barca tager sejren !
--
#5
Brett
Ny på siden
17-05-2006 18:01

Rapporter til Admin
som stor stor bergkamp fan, håber jeg på Gunners, men tror desværre Barcalona trækker en 2-0er hjem.....
--
Vampires are make-believe, like elves, gremlins, and eskimos.
#6
Hilmer^
Monsterbruger
17-05-2006 20:11

Rapporter til Admin
Virkelig et godt stykke arbejde! Tror dog ikke på at Arsenal løber med sejren, da jeg ikke tror deres forsvar kan lukke helt af for Barcelonas prangende angrebsspil!
--
Hvad skete der lige der?
#7
hald
Junior Supporter
17-05-2006 23:21

Rapporter til Admin
Host host hvem havde ret?
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur. Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur. Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#8
Brett
Ny på siden
17-05-2006 23:26

Rapporter til Admin
#7 det havde du... flot...: )
--
Vampires are make-believe, like elves, gremlins, and eskimos.
#9
MaD
Maxi Nørd
17-05-2006 23:55

Rapporter til Admin
Barcaaaaaaaaaaaaaaaaa!!!!! Har været Barca fan siden jeg startede med at se fodbold i 10-11 års alderen, så fedt at se dem vinde! Så kampen på Cornerpockets i Vejle, hvor der vel var mødt omkring 50 personer op foran storskærmen. Vil skyde på de 40-45 personer har været Barcafans! Sikke da en jubel ved 1-1 og 2-1! :) Og nå ja, gratis fad for fans i "scoreholdets" trøje var da også nice! :) #2 Godt gættet!
--
// X2 3800+ @ 2400mhz // Asus A8N-E // 2*1gb Kingston pc3200 // 7900GT // Philips 200W6CS/00 // NEC 3500A // Yderst støjsvag //
#10
Julemanden!
Gæst
18-05-2006 06:57

Rapporter til Admin
#0 Det er fandme et klasse indlæg! Jeg tror du har fuldstændigt ret i hvad du har skrevet, jeg hentyder til Jens Lehmann, hvis den forpulede udvisning (er dog Barca Fan) ikke havde været der, ville kampen ha' set totalt anderledes ud! Men jeg må da sige at han gjorde det med stil, accepterede dommen og udgik med manér! http://ekstrabladet.dk[...] #0 Endnu engang, super flot research, og en fabelagtig let-læselig formulering, hvilket er vigtigt i længere indlæg, hehe! #2 TILLYKKE! Julemanden!
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#11
NoVoNord
Ultrabruger
18-05-2006 20:59

Rapporter til Admin
Det er fandme noget af en tråd.... Men begge hold er LORT. Desværre vandt Barca....Real Madrid Forever"
--
http://www.ec.hotserv.dk[...] (Elisha Cuthbert)
#12
Slinky88
Gæst
18-05-2006 22:28

Rapporter til Admin
#0 Nej, du er ikke den eneste der har oplevet at Msn bliver ved med at logge af ;-)
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.

Opret svar til indlægget: Optakt: Barcelona - Arsenal

Grundet øget spam aktivitet fra gæstebrugere, er det desværre ikke længere muligt, at oprette svar som gæst.

Hvis du ønsker at deltage i debatten, skal du oprette en brugerprofil.

Opret bruger | Login
NYHEDSBREV
Afstemning


ANNONCE