Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Forum \ Off Topic \ Hyggekrogen
Denne tråd er over 6 måneder gammel

Er du sikker på, at du har noget relevant at tilføje?

Overvejer uddannelse - hjælp mig til at forstå

Af Supporter Aspirant Ramistein | 08-05-2018 22:03 | 3075 visninger | 21 svar, hop til seneste
Godaften! Nu prøver jeg lige at forhøre mig herinde, da jeg har en teori om at I ved noget om det. Jeg har, efter at have arbejdet ufaglært i snart 7 år, overvejet meget kraftigt at søge uddannelse. Mit problem er bare at jeg ikke helt kan finde rundt i, hvad der er hvad. Jeg interesserer mig generelt meget for IT og synes det er en spændende verden samt og så tror jeg at det er en fremtidssikret branche at uddanne sig inden for. Jeg har siddet og kigget lidt på UG.dk , og har da nogenlunde fået et overblik, over hvad de forskellige uddannelser byder på. Jeg synes at Datalogi virker spændende, men jeg har ladet mig fortælle at det er en "tung" uddannelse og at mange falder fra på den. Passer det? Og hvad skyldes det hovedsageligt? Er der nogle alternative til, som minder om den? Jeg kunne godt tænke mig at høre, hvad jeres oplevelser er med diverse IT-uddannelse. Hvis I gider at sætte et par ord på jeres uddannelse, så vil jeg sætte stor pris på det, altså; - Hvad uddannelsen hedder - Hvad er hovedfokus? Programmering, softwareudvikling osv. - Hvad er godt og hvad er mindre godt ved uddannelse? F.eks. Jobmuligheder, kompleksiteten, startløn osv. - Andre bemærkninger som man måske ikke lige kan læse sig til på UG. Håber I vil bruge et par minutter på at gøre mig klogere.
--
#1
illuzioN
Maxi Nørd
08-05-2018 23:02

Rapporter til Admin
Hvad kunne du tænke dig at arbejde med? Når du har pejlet dig ind, kan du begynde at kigge efter uddannelse. Uddannelse: IT-supporter, fokus netværk/server IT-infrastruktur, let uddannelse, svært at finde praktikplads. Løn 30-50k - kommer an på hvor dygtig du er. Kræver dog efteruddannelse, gerne certeficering eller datateknikeren.
--
#2
norgeoslo
Bruger Aspirant
08-05-2018 23:14

Rapporter til Admin
Jeg læser softwareteknologi på SDU. Uddannelsen er både teoretisk og pratisk. Jeg valgte uddannelsen frem for datalogi af flere grunde. For det første er datalogi studiet mere teoretisk. Og så går man mere i dybden i teorien. Desuden er langt flere aflysning i undervisning, hvilket ærger de studerende som jeg har talt med. Datalogi uddannelsen er et godt studie, hvis du gerne vil fordybe dig i teorien. Jeg valgte Softwareteknologi da jeg skal i praktik i 6 semester - og det glæder jeg mig til. En del studerende fra datalogistudiet afbryder deres uddannelse og læser Softwareteknolgi eller Software Engineering i stedet for datalogi. Du skulle helt klart være studerende for en dag. Det første semester er der ca. 160 studerende på de to uddannelser. Du køber tre bøger. Den ene omhandler Java programmering grundet Java er meget populært. Det første semester er der 3 eksaminer. 2 skriftlige og 1 mundtlig semesterprojektrapport. Du skal kunne lide at arbejde i gruppe. Komme med idéer og løsningsforslag. Det første semester laver man et simpelt spil i Java og Scene Builder ved hjælp Netbeans IDE. Hvis du gerne vil læse IT så kan du osse læse datamatiker som er noget mindre krævende.
--
#3
norgeoslo
Bruger Aspirant
08-05-2018 23:16

Rapporter til Admin
Jeg kender flere studerende som har haft flere jobs og uddannelser som har slidt deres ryg, hvorfor de valgte Softwareteknologi eller Software Engineering. Selvfølgelig skal man osse kunne lide at programmer og have interesse. Men programmering kræver ikke megen bevægelse. Og ja man kan godt få ondt i ryg og nakke af at sidde megen foran skærm, hvilket er paradoks da man ikke løfter tunge ting.
--
#4
illuzioN
Maxi Nørd
08-05-2018 23:19

Rapporter til Admin
#3, hvilke jobs og uddannelse er der tale om? Jeg har ikke umiddelbart hørt det skulle være et problem inden for IT-branchen :)
--
#5
norgeoslo
Bruger Aspirant
08-05-2018 23:56

Rapporter til Admin
#4 Jeg taler ikke om IT jobs. Stilladser, murer, håndværker og lign. jobs som overhovedet ikke har noget med IT at gøre. En del studerende har fuldstændigt valgt en anden retning fx. fra håndværker til IT-ingeniør uddannelse. Så skal man lærer at programmer i Java hvis man ikke kan det i forvejen. Mit råd ville være at vælge med hjertet - og ikke hjernen. Hjernen fortæller dig hvad folks synes om hvad for en uddannelsen du skal vælge. Men vælg med hjertet og omtanke. Du er nødt til at have kendskab til flere IT uddannelser. Det gør du ved at komme ud og besøge de studerende. Tale med dem og stille dem en masse spørgsmål. Lønnen for en nyuddannet ingeniør er ca. 37000 kr https://ida.dk[...]
--
Sidst redigeret 08-05-2018 23:59
#6
norgeoslo
Bruger Aspirant
09-05-2018 00:01

Rapporter til Admin
#4 Det er meget lav arbejdsløs blandt de IT-studerende. Jeg tror vidst der er 0 eller 2 procent arbejdsløshed blandt dataloger. Så der er gode muligheder for at komme i job efter endt uddannelse :-D Virksomheder står i kø for at få fat i de rigtige gode studerende. Der er mangel på ingeniører i Danmark.
--
#7
tjaa joow
Gæst
09-05-2018 00:51

Rapporter til Admin
uddanelser med php/wordpress, vil give dig et telefoni job som it-supporter. uddannelser med microsoft .net vil give dig et rigtigt betalt job, og det er vigtigt at du lander et .net job hos den samme virksomhed som du laver praktik aftale med. Får du ikke det job, så er det et telefoni job i helpdesken din eneste fremtid. hvordan ved jeg det, 21 års erfaring i københavn i edb branchen. nybegyndere er gratis og indtil du er bedre end den gennemsnitlige indier, så har du ikke en chance.
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#8
Emil_Olesen
Giga Supporter
09-05-2018 06:40

Rapporter til Admin
#0 Jeg har taget Datatekniker uddannelsen, som er den forlængelse af IT-Support uddannelsen som #1 snakker om. Her skal du vælge mellem 2 specialer, programmering eller infrastruktur. Fordelen (synes jeg) er at datateknikeren er meget bred, dvs. at du kommer til at blive god til en masse forskellige ting, og så specielisere dig indenfor de ting som du synes er spændende. Jeg har selv taget programmeringsspeciale, men sidder nu i en infrastruktur afdeling hvor jeg er med til at drifte linux servere og diverse services. Men som der er også er nævnt tidligere, er det vigtigeste at du finder ud af hvad du gerne vil.
--
Dette indlæg bliver overvåget af NSA.
#9
fransfrakker
Junior Supporter
09-05-2018 14:06

Rapporter til Admin
#7 Sikke dog en gang forbandet vrøvl
--
Sidst redigeret 09-05-2018 14:06
#10
optomium
Elite Supporter
09-05-2018 15:12

Rapporter til Admin
Hvis du føler at du ikke er boglig nok til en uddannelse på uni, så er der mange alternativer til it-uddannelser på erhvervakademierne. Det er et godt mix af teoretisk og praktisk undervisning og mange muligheder for videreuddannelse. Her bliver mange af de studerende også tilbudt job samme steder som de finder praktik. Og du skal ikke lytte #7, jeg tror han gør noget forkert.
--
Sidst redigeret 09-05-2018 15:13
#11
Ramistein
Supporter Aspirant
09-05-2018 19:27

Rapporter til Admin
Tak for jeres input ! Jeg sætter virkelig pris på at I gider at sætte tid af til at svare. Jeg vil ikke vurdere mig selv som værende "ikke-boglig", da jeg har læst på universitetet(før uddannelsesloftet), men jeg foretrækker helt klart, hvis det er en uddannelse med praktik i. #1 + #8 - Er det 2 år + 1 år eller hvad er længden på uddannelsen? Jeg har også hørt at ITU skulle være et godt sted at kigge på uddannelse. Er der nogle der har erfaringer/uddannelse derfra? Hvad med en IT-ingeniør? Det er vel et vidt begreb? Er der mange "veje" indenfor ingeniørverden? Og hvad med længden? En Bachelor kan vel næsten ikke stå alene? Eller er det diplomen som er mest attraktiv?
--
#12
illuzioN
Maxi Nørd
09-05-2018 20:22

Rapporter til Admin
#11, som i 1 skal du først finde ud af hvad du har lyst til at arbejde med inden for IT. Dernæst kan du undersøge mulighederne for uddannelse. IT-supporter tager 2.5 år, hvor ca. 45 uger er på skole, resten er i en virksomhed. Hvis du ikke er boglig, er IT måske ikke vejen frem. Der er meget læsning og fortsætter når du opkvalificere dig selv. Måske en erhvervsuddannelse er bedre og mere håndgribelig?
--
#13
Ramistein
Supporter Aspirant
09-05-2018 20:37

Rapporter til Admin
#12, jeg har som sådan ikke noget imod læsning. Tværtimod, så har jeg en professionsbachelor(som jeg ikke bruger), det krævede også en lille smule læsning. Tænker at man ikke kommer udenom at skulle læse, uanset hvilken uddannelse man tager. Men jeg kan godt lide kombinationen af teori og praksis, altså, hvor man får lov til at afprøve det lærte i praksis. Men det er nu ikke et must, det er bare et plus i min verden.
--
#14
norgeoslo
Bruger Aspirant
09-05-2018 20:39

Rapporter til Admin
Lær Java programmering https://www.youtube.com[...]
--
#15
illuzioN
Maxi Nørd
09-05-2018 22:46

Rapporter til Admin
#13, så ikke du havde skrevet ikke 2 gange. Så er IT-supporter nok for lavt niveau. Har selv akademi hvilket ikke var meget bedre. Du skal nok op i noget kandidat, evt. har du mulighed for at bygge videre på bachlor eller er det et andet område?
--
#16
ahymdahl5
Gæst
10-05-2018 05:35

Rapporter til Admin
IT er nok den eneste branche, som aldrig nogensinde bliver forældet og muligvis noget som altid er relevant. Jeg er uddannet IT-Supporter, Datatekniker, IT-teknolog. Overvejer at tage en bachelor på 1½ år(IT Sikkerhed)nu for at opgradere min teknolog uddannelse. Ydermere har jeg kastet mig ud i IT Ingeniør, kom igennem 1 semester, men droppe ud fordi jeg ikke havde matematisk baggrund. Ud fra min erfaring - 1)Universitet er en LANGT bedre investering karreer mæssig, men det gøre dig ikke nødvendigvis dygtiger end en Datatekniker(faktisk er pensum til en datatekniker bedre forstået på den måde, at den klargøre dig til arbejdslivet). Dog, er du mere attraktiv, hvis du kommer fra et universitet. 2)Universitetet miljøet er langt mere seriøst og møder nogle særlige typer. Jeg blev faktisk lidt forelsket i den, eftersom jeg kunne sammenligne. Omvendt, Datatekniker uddannelsen er mere casual, så du kan have en on/off button. 3)Jeg ville anbefale at du tager på CBS, DTU eller KU. Hvilken som helst uddannelser her fra, med henblik på du tager en master på sigt, vil sikre din fremtid 100%(med din nuværende indstilling).
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#17
ahymdahl5
Gæst
10-05-2018 05:55

Rapporter til Admin
Vigtig info - hvis bare nogen havde fortalt mig om det, lang tid siden. Nøgle ordet er tværfagligt: Vores IT sikkerhedschef er uddannet Jurist. Han suppleret han karreer med certifikater. Det betyder jo, at hvis han nogensinde mister hans karreer, så kan arbejde som jurist, advokat mv. Set fra den vinkel: du kan uddanne dig inden for noget helt andet, så kombinere IT med det. Det kan være programmering f.eks. og på den måde kan man kombinere 2 forskellige verdener, som interesserer en. Jeg kender en som er ved at tage PhD i Biokemi og hun er vild dygtig til programmering(hun har taget kurser på universitet), som hun bruger i forbindelse med hendes arbejde. Bliver hun træt af Biokemi en dag, så kan hun arbejde som programmør, uden problemer. Der er mange brancher, hvor programmering, 3D modellering mv. går hånd i hånd. Jeg har personligt set jobsoplsag, hvor de ikke engang søger en decideret IT uddannet, men en master inden for vidt forskellige brancher, kombineret med IT erfaring naturligvis. Det er værd at overveje.
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#18
ahymdahl5
Gæst
10-05-2018 06:18

Rapporter til Admin
#13 Hvis du allerede har en bach. så skal du IKKE tage supporter eller datatekniker(den info kunne du godt skrive om i #0 :D). Det ville være tidspilde. Ud fra hvad du skriver er ingeniør uddannelsen uden tvivl mere spændende for dig. De laver ikke andet andet opgaver, udfra den teori du har lært for et split sekund siden. Du skal lave en robot, som du kan styre med en remote(det er en obligatorisk del af din uddannelse), som fortæller lidt om hvad praktisk orienteret uddannelsen er. Du har formentlig adgang til Ingeniør studiet. Hvis ikke, så kan du supplere det(husk matematik på niv. A er et krav, selvom du bliver optaget, ellers kan du ikke følge med). Held og lykke.
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#19
Emil_Olesen
Giga Supporter
10-05-2018 14:27

Rapporter til Admin
#11 Datateknikeren tager vidst 4½ alene. Jeg tog den sammen med gymnasiet så det sammenlagt tog 5½. Den er en af de mere boglige erhvervsuddannelse, men er stadig langt mindre boglig end HTX var (imo), men lyder slet ikke til det er et problem for dig :-)
--
Dette indlæg bliver overvåget af NSA.
#20
klezee
Maxibruger
10-05-2018 15:11

Rapporter til Admin
Lidt indspark fra én som læser på ITU. Siden du allerede har en proffesionsbachelor, vil jeg anbefale dig, at kigge på kandidat i Software Udvikling, link https://www.itu.dk[...] Modsat Datalogi studiet, så har denne krav om, at du IKKE har en foregående IT uddannelse, citat fra de officielle adgangskrav "For at kunne søge optagelse på denne kandidatuddannelse, skal du have en bachelorgrad fra et ikke-software område.". Du kan komme ind, med alle mulige bachelor uddannelser, så hvorfor ikke drage nytte af dette? Du behøver ikke starte fra bunden igen, med 5 års studie på universitetet. Brug 2 år, og stå i næsten samme situation. Det vigtigste er, at du får papir på dine kompetencer, som du her får efter bare 2 år, som bygger videre på din professionsbachelor. Link til uddannelsen: https://www.itu.dk[...] ITU som uddannelsesinsitution er rigtig god. Du får undervisere som du til enhver tid kan snakke med, og er behjælpelige. Har kun positive erfaringer herfra :)! Har du spørgsmål, så send endelig en privat besked (større chance for jeg læser dem).
--
#21
norgeoslo
Bruger Aspirant
23-05-2018 21:21

Rapporter til Admin
Study LESS Study SMART - Motivational Video on How to Study EFFECTIVELY https://www.youtube.com[...]
--

Opret svar til indlægget: Overvejer uddannelse - hjælp mig til at forstå

Grundet øget spam aktivitet fra gæstebrugere, er det desværre ikke længere muligt, at oprette svar som gæst.

Hvis du ønsker at deltage i debatten, skal du oprette en brugerprofil.

Opret bruger | Login
NYHEDSBREV
Afstemning


ANNONCE