Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Forum \ Off Topic \ Hyggekrogen
Denne tråd er over 6 måneder gammel

Er du sikker på, at du har noget relevant at tilføje?

Datatekniker-uddannelsen - overvejelser og spørgsm...

Af Gæst JosefK | 08-11-2018 16:25 | 1386 visninger | 11 svar, hop til seneste
Kære alle,‘Hyggekrogen’ er vist det rette sted til den her tråd. Håber, at der sidder nogle datateknikere derude, færdiguddannede eller under uddannelse, der kan hjælpe mig til at blive lidt klogere på nogle overvejelser jeg gør mig. :-) Kan se, at der tidligere er blevet stillet lignende spørgsmål her på siden, og der nok sidder et par af jer derude.Jeg er 23 og snart færdiguddannet i en humanistisk bachelor fra universitetet. Det har været nogle lærerige år, og jeg har været glad for mit fag, men det er dels gået op for mig at jobs til filosoffer og antropologer ikke hænger på træerne. Derudover er jeg i stigende grad blevet i tvivl om, hvad jeg egentlig vil med mit fag, udover at nørde, og også hvilke arbejdsopgaver jeg ser mig selv gå ud og påtage mig. Af den grund er jeg i tvivl, om jeg vil fortsætte på kandidaten - men jeg agter at færdiggøre min bachelor.Efter flere overvejelser er jeg kommet frem til, at jeg godt kan se mig selv indenfor IT-branchen. Jeg har ikke nogen praktisk erfaring udover selv at være flittig IT-bruger, leger lidt med at lære noget basal programmering (Python), og er alment interesseret, men vurderer selv, at jeg har et godt hoved og er god/hurtig til at tilegne mig viden. Grundet uddannelsesloft er der dog ikke umiddelbar mulighed for at skifte spor, når jeg har færdiggjort min uddannelse, men netop erhvervsuddannelser er ikke dækket under loftet, hvorfor det stadig er muligt at blive faglært med en bachelor. Jeg er faldet over datatekniker og synes netværk/infrastruktur virker rigtig spændende. Jeg har dog nogle betænkeligheder. Der er tale om en erhvervsuddannelse, og det betyder selvfølgelig, at der er en god portion yngre elever, der starter i umiddelbar forlængelse af 9.-10. klasse. Hvordan er kvaliteten af undervisningen på uddannelsen? Bekymringen er jo, at undervisningen forfalder til laveste fællesnævner på bekostning af det faglige indhold. Jeg har selv en tidligere faglærer på teknisk skole i min tætte familie, så jeg kender til historier om tunge grundforløbshold. Det er selvfølgelig over 2 år siden, at jeg forlod folkeskolen, så jeg får kun et halvt grundforløb, jeg kan forestille mig, at det bliver bedre efterfølgende? Hvad er det generelle faglige niveau på uddannelsen, og hvordan er studiemiljøet? Jeg kan iøvrigt forestille mig, at det også afhænger af skolen - mere specifikt overvejer jeg at søge ind i Aarhus, evt. i Aalborg eller længere nordpå, hvis nogen har konkret erfaring fra erhvervsskolerne disse steder.Derudover, er det rigtigt antaget, at praktikpladserne ikke hænger på træerne? Og hvordan ser mulighederne ud, når man er færdiguddannet? (kan forstå det også afhænger af sådan noget som, om du bruger uddannelsen til at tage Cisco-certificeringer og lignende).Helt overordnet, lyder det som en tosset idé?Håber I vil tage tid til at svare. :-) Vh
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#1
JosefK
Gæst
08-11-2018 16:26

Rapporter til Admin
Jeg ved ikke, hvad der skete med formatteringen af beskeden - håber at der stadig er nogen, der vil tage tiden til at læse den...
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#2
vonangelo
Monsterbruger
08-11-2018 16:51

Rapporter til Admin
#0 Nu opfylder jeg ikke helt kriterierne du sætter, da jeg hverken er datatekniker eller færdigudlært ;-). Jeg kan dog komme med inputs, da jeg på nuværende tidspunkt læser til IT-Supporter, hvor Datatekniker med infrastruktur er en viderebygning på IT-Supporteren. På Syddansk Erhvervsskole, hvor jeg går, der handler det meget om selvstudie. Man bliver nød til selv at læse op på det faglige, da underviserne ikke har tid til at gennemgå alt. Ift. grundforløb er det meget forskelligt. Jeg var i en merrit-klasse, da vi allerede havde en baggrund der gjorde at vi kunne springe nogle fag over. Vi var en af de mere seriøse grundforløbshold, når man kiggede på gennemsnittet. Men jo, de fleste elever har lige færdiggjort 9-10. klasse. Men der er også en del med andre faglige baggrunde, så det er meget blandet. Udover overstående, så er det en utrolig spændende vej at tage - jeg har kun fortrudt at tage IT-Supporteren, da jeg helst vil programmere, og mine arbejdsopgaver er ikke super fede. Jeg starter så på Datatekniker-uddannelsen med programmeringsspeciale, efter denne her. Hvad angår netværk, så er der utrolig meget at lære! Håber at du kunne bruge mine svar til noget. Ellers så kom gerne med flere spørgsmål.
--
/vonangelo i7-5930k 3.5ghz, 16gb ram, 750gb ssd, kraken x61, zotac geforce 980 4gb, asus x99-pro
#3
unletche
Ny på siden
08-11-2018 17:05

Rapporter til Admin
Jeg er selv på din alder, har en HTX og er nu på data- og kommunikation-uddannelsen i Aalborg med læreplads som infrastruktur-datatekniker. Selve undervisningen på skolen synes jeg personligt ikke er særlig hård, men det er i høj grad fordi jeg på min læreplads arbejder med både Linux, Windows og Cisco, hvor især sidstnævnte giver en kæmpe fordel i netværksundervisningen. Jeg er også så heldig at have en arbejdsgiver, som hellere vil lære mig op løbende end at vente på at jeg har været på skole. Jeg får derfor en masse udfordrende opgaver, som gør at skoleperioderne virker som en lille pause :) Mht. til studiemiljø skal du være klar til et kæmpe skift fra universitetet - størstedelen af eleverne kommer direkte fra folkeskolen, og du bliver tvunget til at arbejde sammen med nye mennesker, da folk kommer på skoleforløb på forskellige tidspunkter. Der er en go' bunke IT-support-lærepladser derude, men desværre er det noget sparsomt med datatekniker-lærepladser. Med din baggrund tror jeg dog ikke at du har noget at frygte - arbejdsgiverne elsker lærlinge med studenterhuer- og bachelorer! Arbejde efterfølgende skulle der være nok af, da der PT er mangel på arbejdskraft i branchen.
--
omsvøb
--
Sidst redigeret 08-11-2018 17:07
#4
Ferrocius
Elitebruger
08-11-2018 17:50

Rapporter til Admin
Jeg er selv uddannet Datafagteknikker, som det hed i 2008. Jeg har selv haft ansvaret for en håndfuld elever/lærlinge siden og baseret på den erfaring jeg har haft med dem - og med andre kolleger der har været gennem afdelingen i øvrigt - vil jeg sige, at det kræver du selv har noget 'flair' for IT og en stor interesse i selv at tilegne dig viden, udover den du får på skolen, for at kunne klare dig i faget. Du har selv et kæmpe ansvar for at lære det du skal. Grundforløb og hovedforløb er to meget forskellige ting. For det første er der mange der aldrig kommer længere end grundforløbet og så er niveauet bare anderledes på hovedforløbene. Aldersmæssigt er det meget forskelligt. Selvfølgelig er der nogen der kommer frisk fra 9., men der er også nogen der er over 30 og alt imellem. Der er umiddelbart gode jobmuligheder i øjeblikket - specielt hvis du er dygtig :) Hvis du har spørgsmål, må du gerne sende en PM.
--
#5
Anon
Gæst
08-11-2018 18:05

Rapporter til Admin
Jeg blev udlært for 1 år siden som Datatekniker med speciale i infrastruktur. Du skal være klar på at grundforløbet er fuld af unge mennesker der tænker at de vil have noget med IT at gøre, fordi de sidder rigtig meget foran computeren derhjemme - Disse mennesker bliver ret hurtig smidt fra ved 1. hovedforløb og igen ved slut af IT supporter det er sådan de 3 første hovedeforløb er som IT supporter, og de næste 3 er som Datatekniker. Jeg er 24 år i dag. og var en af dem der startet lige efter 10 - dog med en stor passion for drift. i dag sidder jeg som System administrator og er med til at styre driften af systemerne i en mellem stor dansk virksomhed det er lige fra nye servere der skal køres op, til netværket der skal tunes. det er min opfattelse at det er nemt at finde arbejde inde for faget, hvis du altså ikke bor ved vesterhavet i jylland.
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#6
inckie
Monster Nørd
08-11-2018 19:51

Rapporter til Admin
Jeg er uddannet IT-supporter og bestod med 12, samt jeg læste næsten færdig som Datatekniker med speciale i programmering og kun haft IT jobs siden da, både som som freelance udvikler, samt fastansættelser. Data og -kommunikations uddannelserne er bare oplærning i Microsoft og Cisco produkter, herefter vil du gå rundt med en tro om at Microsoft og Cisco er de eneste produkter i verden og Microsofts best-practices og økosystem er måden man opsætter enterprise IT på. - Ovenstående udsagn er bestemt sat på klingen, men det ville klæde uddannelserne, hvis man rent faktisk blev undervist lidt mere generelt, fremfor altid med udgangpunkt i Microsoft og Cisco trænings/kursus materiale. For mig var IT-supporteren kedelig, dog var netværksdelen meget spændende, og bestemt brugbar (hvis du rent faktisk sætter dig ind i netværk og ikke bare lære Cisco-lingo og kommandoer uden ad). Jeg husker min "database kursus" for bare være to uger, hvor man installerede SQL Server og kørte et par queries, som læreren havde delt ud på papir og det var det. Jeg stoppede på datateknikeren, fordi jeg på ingen måde følte jeg fik noget ud af at sidde og gennemgå værktøjerne (Java bibloteker og .Net frameworket) uden først at gennemgå en masse basal teori om programkonstrukering og design (ala akademiske uddannelser), ud over det, så var min skole ekstrem dårlig forberedt (jeg var en del af første årgang på datatekniker/programmering). Jeg har studeret på både TEC Ballerup og Mercantec i Viborg. Den faglige kvalitet (både formidlingsmæssigt og viden) svingede meget, men jeg vil da gerne tale for Mercantecs netværkskurser og jeg kan se på skolens medarbejder liste, at der er stadigvæk er et par af mine gamle lærer ansat, herunder dem der underviste mig i netværk.
--
https://twitter.com[...] - Ned med #lurerSørenPape
--
Sidst redigeret 08-11-2018 19:55
#7
inckie
Monster Nørd
08-11-2018 20:04

Rapporter til Admin
#0 Der er tale om en erhvervsuddannelse, og det betyder selvfølgelig, at der er en god portion yngre elever, der starter i umiddelbar forlængelse af 9.-10. klasse. Hvordan er kvaliteten af undervisningen på uddannelsen? Det kan være, at du kan lade være med at starte på en linje der ligger i efter 9-10 klasseelevernes sommerferie. Jeg startede på en linje i foråret (så hut jeg visker), og det var bare mange kontanthjælpsmodtagere, som primært bare var der, fordi de skulle (ikke lige noget der trækker niveauet op), men det er primært kun et problem på grundforløbbet :-) Der var et par voksne mennesker, som rent faktisk ønskede sig en IT uddannelse, herunder en autodidakt netværkskonsulent og en kabeltekniker, der var blevet sendt på efteruddannelse af TDC.
--
https://twitter.com[...] - Ned med #lurerSørenPape
#8
NamrepuS
Semi Supporter
08-11-2018 20:05

Rapporter til Admin
Personligt ville jeg helt klart undersøge mulighederne for at hoppe på en kandidat med IT-slet.... Derved rammer du ikke uddannelsesloftet, og du vil få en ret særlig profil med en humanistisk bacheloruddannelse og en IT kandidat. Det er massere af måder at komme ind i IT land... Eks. som leder eller tovholder med teknisk forståelse der vil kunne tage del i IT projekter. En ting er sikkert, det er de højest uddannede der er den største efterspørgsel på! At starte på en erhvervsuddannelse, vil betyde at din gymnasiale og universitets uddannelse er "spildt" og du vil stille dig selv væsentligt dårligere ifht startløn, niveau på undervisnings materiale, ledighed osv. Du er egentlig også inde på det selv. Det vil blive en broget skare af personer du vil møde på en erhvervsuddannelse, og det vil nok være en skarp kontrast til hvad du er vant til nu på en bacheloruddannelse.
--
Sidst redigeret 08-11-2018 20:07
#9
Ros3nlund
Ultra Supporter
09-11-2018 10:18

Rapporter til Admin
Nu læser jeg ikke selv til datatekniker, men er igang med at læse IT & Økonomi ved DTU. Jeg har dog en del venner, som er igang med datatekniker, både med speciale i programmering og med speciale i netværk og infrastruktur. Skulle jeg vælge, ville jeg bestemt vælge sidstenævnte. Min opfattelse af TEC i Ballerup er ihvertfald at de går meget op i Microsoft og Cisco - hvilket også er fint nok, men det eksisterer både bedre, mere brugervenlige og billigere alternativer. Det erfarede jeg ihvertfald i min tid hos TDC, hvor CISCO udstyr på daværende tidspunkt var på vej væk til fordel for mere intuitive løsninger, som var langt billigere. Dette var dog i stor grad også grundet skift af chefen, som tidligere havde været i ATEA, og derfor havde lidt ting at bevise ;) Hvad angår udgaven med speciale i programmering, ved jeg godt at den ikke er at sammenligne med min egen uddannelse. Men meget af det er virkelig basic og selvom mange af eleverne ofte føler at det de laver er vildt avanceret, så er det ikke særligt slemt, hvorfor jeg også kan se nogle problemer med jobmulighederne. Min nuværende arbejdsplads ved Netcompany vil ihvertfald ikke røre en datatekniker med special i programmering med en ildtang, grundet manglende erfaring både på den praktiske og teoretiske bane. Til gengæld ved jeg at de er tosset med netværk og infrastruktur herinde. Alt i alt skal du forvente at det jo trods alt er en erhvervsuddannelse, og at det i bund og grund handler meget om praktisk erfaring, omend der selvfølgelig også er noget teoretisk, men den teoretiske del er efter min erfaring ikke på højt nok niveau, til at du efterfølgende ved alt. Det kræver en del selvstudie, og er du heldig kan du som en af mine venner havde i en virksomhed, der sideløbende godt vil give dig nogle certficeringer.
--
i7 4770K @ 4.5Ghz 1.220V | MSI Z87-G45 | MSI GTX 770 Gaming 4GB | 8GB Corsair Vengeance Pro @ 1600Mhz |FD Define R4|Samsung P2370HD | MBPr Mid 2014
#10
inckie
Monster Nørd
09-11-2018 10:33

Rapporter til Admin
#9 Hvad angår udgaven med speciale i programmering, ved jeg godt at den ikke er at sammenligne med min egen uddannelse. Men meget af det er virkelig basic og selvom mange af eleverne ofte føler at det de laver er vildt avanceret, så er det ikke særligt slemt, hvorfor jeg også kan se nogle problemer med jobmulighederne. Ja, mange af vores undervisere kunne lidt C# til hus behov, det var ca. det. I forhold til DBA, så havde de bare hyret en eller anden enterprise DBA gut, som ikke gennemgik ret meget om database teori, men vidste alt om hvordan man skrev queries i SQL Server og i øvrigt var dårlig til at formidle og satte os til at "øve" det.
--
https://twitter.com[...] - Ned med #lurerSørenPape
--
Sidst redigeret 09-11-2018 10:33
#11
Ros3nlund
Ultra Supporter
09-11-2018 11:09

Rapporter til Admin
#10 Det er også min egen opfattelse af det. Jeg ved bare at hvis man decideret har tænkt sig at arbejde med IT udvikling, så vil det i al fald kræve mere end hvad de er i stand til at lære fra sig derude. Har endda hørt en underviser derude snakke om at alle programmer kun fungerer optimalt, når de skrives som konsolapplikationer :O Jeg vil ihvertfald som udgangspunkt gøre opmærksom på, at man nok lige skal tænke over programmeringsspecialet, for der mangler virkelig meget både praktisk og specielt teoretisk, før man kommer op på et niveau, hvor det reelt er muligt at bruge det til ret meget mere end husbehov og måske lige at lave et par scripts her og der. Hvad angår SQL delen af det, så arbejder de i det mindst emed MSSQL, hvilket klart er en fordel i mange sammenhæng. Men at de kun lærer eleverne hvordan man laver forskellige queries er ikke godt nok. Meget ofte erfarer jeg at mange nye - endda diplomstuderende heller ikke føler sig tryg ved brug af SQL. Når først man sidder med komplicerede løsninger hvor der sagtens kan være en små 1000 tabeller i en enkelt database, så er man bare nødt til at være tryg ved brugen af SQL. Vi skulle nødig have en DROP TABLES ved en fejl jo ;)
--
i9 9900K | MSI RTX 2080Ti | 32GB Corsair Vengeance Pro @ 3200Mhz |FD Meshify C| MBPr Mid 2017

Opret svar til indlægget: Datatekniker-uddannelsen - overvejelser og spørgsm...

Grundet øget spam aktivitet fra gæstebrugere, er det desværre ikke længere muligt, at oprette svar som gæst.

Hvis du ønsker at deltage i debatten, skal du oprette en brugerprofil.

Opret bruger | Login
NYHEDSBREV
Afstemning


ANNONCE