Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V2
Login / opret bruger

Forum \ Off Topic \ Hyggekrogen
Denne tråd er over 6 måneder gammel

Er du sikker på, at du har noget relevant at tilføje?

slemme kærestesorger :( - søger råd

Af Ny på siden gæstebrugeren | 02-09-2019 23:12 | 3240 visninger | 49 svar, hop til seneste
Hej HOL, Først og fremmest ja, jeg er godt klar over dette er et lidt atypisk forum til dette, men jeg har altid følt mig ''hjemme'' her, og håber alligevel på lidt input. Jeg står i den rigtig triste situation, at jeg har følt mig nødsaget til, at gå fra min kæreste. Det skal siges vi har været sammen i flere år, og det har siden starten været et turbulent forhold. Min kæreste har været syg i mange år med lavt stofskifte, da jeg lærte hende at kende var hun igang med uddannelse, var super aktiv - og havde en KÆMPE omgangskreds. Hun var en pige jeg var sikker på jeg aldrig kunne få men det lykkedes! Da jeg begyndte at date hende blev hun sygemeldt fra sit arbejde/uddannelse, grundet hendes stofskifte samt psyke gik helt ned. Jeg oplevede på tæt hold hvor skidt hun havde det, og støttede hende alt hvad jeg kunne, da jeg tænkte at det hele nok skulle blive bedre. Situationen udviklede sig sådan, at vi flyttede sammen - men desværre efter lang tid blev hverken hendes stofskifte sygdom stabil og ej heller psyken. Jeg tordnede selv frem med uddannelse, godt arbejde - vi fik en fedt hus af bo i, alle ting som jeg under min uddannelse har sikkert hårdt efter og drømt om, i en relativ ung alder. Jeg har i flere år i forholdet haft en kæmpe knude i maven over, om jeg skulle leve så ustruktureret et liv fremadrettet i og med min kæreste nu har været sygemeldt i flere år, har brug for +12 timers hvile om dagen, er plaget af stress og angst, og meget neurotisk anlagt. Hun har prøvet diverse behandlingsformer på medicinsk samt atypisk behandling - noget med nogen virkning, men intet revolutionelt. Til trods for alle disse ting er hun jordens DEJLIGSTE og kærligste menneske, som jeg elsker så højt. Hun er det perfekte for mig, med undtagelse af al' den sygdom som gør, at vi ikke kan bygge en ''stabil'' fremtid op sammen med børn, købe eget hus, have arbejde begge to etc. At vælge at gå fra hende er noget af det aller sværeste nogensinde, og jeg har været klar over helt inde i maven, at det er det eneste rigtige for mig at gøre, da jeg psykisk ikke har kunne klare det indirekte pres hendes situation har påført mig. Pt. er situationen at hun snarest fraflytter der vi bor, og flytter hjem til hendes familie til en start, som heldigvis er super ressourcestærke. Problemet er, at efter jeg har taget beslutningen har jeg for alvor mærket hvor meget hun betyder for mig, og hvor ufattelig ondt det gør at se hende ked af det, samt alt det omlægning hun også skal igennem nu og her. Heldigvis er vi stadig gode venner - og det har vi aftalt at fortsætte med, selvom vi kommer til at bo langt fra hinanden. Jeg ved dette kan være svært når den ene måske finder en anden, eller lign. Min kæreste elsker mig stadig så højt, og vil kun mig, men accepterer mit valg, og tager det pænt. Jeg laver ikke andet pt. end at have ondt i maven, og græde konstant over situationen. Min bevidsthed ved, at jeg har truffet den rigtige beslutning, men min hjerte skriger i smerte over det. Ja, det blev et langt oplæg - men det var rigtig rart at få ud. Jeg ved min situation er lidt atypisk, da dette er et virkelig sørgeligt breakup, hvor ingen har været en idiot overfor den anden. Jeg føler bare at situationen er så pokkers svær for mig at tackle, da hun stadig betyder alt for mig, og fortsat vil være min ''bedste ven''.
--
#1
Mr. WoLF
Guru
03-09-2019 00:07

Rapporter til Admin
Så fordi du nu er din kæreste "overlegen" så vil du gå fra hende?
--
#2
ÆldreHerre
Gæst
03-09-2019 00:22

Rapporter til Admin
#1 Orh hold dog op knægt. Mennesker er ikke som dem i disney film, vi udvikler os og må samtidig gøre op med hvad vi vil med livet. OP virker til at have tænkt det her igennem, og vi kan ikke klandre ham for ikke at ville bære den byrde det nu er, at have en syg modpart - specielt hvis man kan se der ingen mulighed er for forbedring. Måske det netop er det her der skal til, for at pigen skal samle sig selv op og finde gnisten igen. Hvem ved, ikke mig, livet går sin gang. #0 Samtidig vil jeg sige, at jeg håber du helhjertet har prøvet og få det til at fungere, for det lyder som om i har været meget igennem sammen, og den form for forbindelse er noget vi ikke kan købe i livet. Vi kan selvfølgelig ikke dykke dybere i det blot udfra et opslag, så jeg vil slutte med at sige, at jeg håber du forsat vil være der for hende, og panden oprejst.
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#3
EXIA
Nørd
03-09-2019 00:53

Rapporter til Admin
#1: Prøv at læse hans indlæg igen. Der er ikke noget med at være overlegen, men han reflekterer på situationen. Din situation minder noget om den jeg selv har været igennem, så jeg kender til de tanker og overvejelser og det er bestemt ikke nemt. Dog er det heller ikke nemt at være omgivet af sygdom 24/7 og skulle kunne tage stilling til div. sager og blive ved med at "give" og holde modparten i live. Til sidst så æder det en op, hvis ikke der sker nogle forandringer, eller man er indstillet på andre "spille regler" så at sige parterne imellem. Jeg er dog stadig sammen med min samlever, som også er min hustru i dag. Vejen har langt fra været nemt og den er det stadig ikke, men vi giver hinanden små "oaser" hvor det er muligt at koble helt fra og lade op og gøre det man vil, inden de daglige kampe skal tages. Selv om jeg ofte kan være møg træt af det hele og sygdom omkring mig konstant, så når vi ikke er sammen og jeg mærker efter, så ved jeg, at jeg ikke vil kunne undvære hende. Vi har støttet hinanden i nogle af de mest grelle situationer man kan forestille sig, hvor benene vakler og jorden prøver at opsluge een. I sidste instans da kan jeg blot sige, at det du føler er rigtigt for dig aldrig kan være forkert. Det er dit liv, og din opgave er først og fremmest at passe på dig selv. Hvis du ikke gør det, så kan du heller ikke passe på andre.
--
1[Ci7 [email protected]|RTX 2080Ti SLi|MSI X99|32GB 2666MHz] 2[Ci7 [email protected]|RTX 2080 SLi|MSI X99|32GB 2666MHz] 3[Ryzen 9 3900X|RTX 2070|X570|16GB 3200MHz]
#4
ghassanwen
Semi Supporter
03-09-2019 01:14

Rapporter til Admin
hej det trist at du har været igennem sådan en nederen situation, men det dit liv, hvis du føler at det sådan du vil have det, så det dig der bestemmer og ingen andre. Jeg ser kun min kæreste 1 gang eller hver anden weekend og har haft meget lang distance forhold pga arbejde og distance. Allerede efter 2 uger savner jeg hende utrolig meget, og tænker på de tider vi har været sammen. Så det må være endnu hårdere for dig :( Min kæreste har en bipolar sygdom, men lige meget hvad, vil jeg altid være der for hende uanset sygdom eller om hun kommer på kørestol osv.. Det var trods alt hende der har givet mig noget af det største lykke i mit liv, kærelighed gør en blind, men kærlighed er sku os dejligt. Håber alt går vel for dig!
--
aa
#5
-Henrik-
Megabruger
03-09-2019 04:57

Rapporter til Admin
Men hvad er det præcis, du søger råd omkring? Du skriver, at du “med hovedet” ved, at det er den rigtige beslutning for dig. Så er det vel sådan, også selv om det gør pokkers ondt rent følelsesmæssigt.
--
#6
Jimminez
Supporter
03-09-2019 05:22

Rapporter til Admin
at du går fra hender pga hun er syg er sku da den mest fucked op grund jeg længe har hørt
--
#7
JD-79
Maxi Supporter
03-09-2019 06:18

Rapporter til Admin
#6: Det ville da være mindst lige så "fucked up", at blive pga. medlidenhed...
--
MSI G250 I | I5 7600K | 16GB @ 2400mhz | Nvidia 1070-TI |Samsung 840 EVO SSD 240GB | EVGA GQ 650 | Fractal Design Nano S
#8
7430
Nørd
03-09-2019 06:25

Rapporter til Admin
I medgang og modgang... Hvis man elsker så højt så kæmper man for det. Må tage kurser så du kan lære tackle situationen
--
jep jep
#9
Casper2600
Ny på siden
03-09-2019 07:05

Rapporter til Admin
Altså. Det aldrig for sent at fortryde tænker jeg umiddelbart. Jeg tror du fleste kender det, man ved først hvad man har, når man ikke har det mere. Parforhold er et langt kompromis (selv i langvarigt forhold) Nogle gange har man en dårlig måned, dårligt år etc. Livet er ikke som i en pladderromantisk film, sådan er det bare. Må tilslutte mig nogle af de andre. Kunne aldrig drømme om gå fra min partner hvis det var fordi hun havde problemer i hendes liv. Men ja hver sin mand og.. held og lykke ihvertfald. Hvis du mener det den rigtige beslutning, så snak med nogle omkring dig om det og husk på at tiden nok skal hjælpe dig hen af vejen. God dag. Og op med hovedet.
--
#10
matthi321
Monsterbruger
03-09-2019 07:31

Rapporter til Admin
vis du virkelig elskede hende, ville du ikke have de tanker. jeg tror nok det er bedst for jeg begge to vis i slår op
--
#11
Jens
Gæst
03-09-2019 08:28

Rapporter til Admin
Det er fair nok at gå sin vej hvis man ikke føler man har overskud til at kunne løfte hende. Det tyder på du har prøvet men man skal jo også tænke fremadrettet. Det kan være det bedste for hende at i går fra hinanden, det kan måske skubbe liv i hende når hun rammer rock bottom. Råd? Overvej at tage en pause fra hinanden i stedet for at smide alt hvad i har bygget gennem årene i søen bare sådan
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#12
fransfrakker
Junior Supporter
03-09-2019 10:14

Rapporter til Admin
Kæft nogle hellligprinser der sidder herinde, uden at have den mindste anelse om, hvordan det er at være i sådan en situation. "hvis du virkelig elsker hende...." Sikke en gang lort at lukke ud. Hvis du vælger at blive sammen med hende, skal du være klar over, at der er en reel mulighed for at hun aldrig får det bedre. Depression og angst er ofte livvarige sygdomme. Du kan ikke planlægge en familie i den situation. Det er et kæmpe offer, jeg på ingen måde syntes man skal tage let.
--
#13
7430
Nørd
03-09-2019 10:18

Rapporter til Admin
12 og du ved nemlig aaaaaaaalt om det , samt ved hvad andre har oplevet;)
--
jep jep
#14
skum-cat
Bruger
03-09-2019 10:32

Rapporter til Admin
For at komme videre med din sorg, er det bare at komme videre hurtigst muligt. Opsøg venner, og vær sammen med dem. Begynd at date igen. Single.dk kan anbefales stærkt. Ofte, er ens tomhed efter kærestesorg, blot et ukendt behov, for at være sammen med en, og dele oplevelser og kærlighed med. Snakker af egen erfarenhed. På den anden side, er jeg selv blevet meget syg af arbejdsskade. Hvis jeg ikke havde min kæreste omkring mig nu, havde jeg nok ikke været i live til at skrive dette indlægget til dig. Computeren, min kæreste og familie, er som set, det eneste der kan holde mig oprejst. Dog snakker vi om en noget værre sygdom, end din eks-kæreste har.
--
#15
zulink
Ultrabruger
03-09-2019 10:36

Rapporter til Admin
Jeg synes du spejler godt over situationen og er godt nede på jorden. Du må bruge det næste stykke tid på at overveje godt og grundigt om hvad der er bedst for hende og dig, men måske det også er godt for hende, at hun ikke har dig som "tidsfordriv/hjælper/sikkerhed" så kan det være hun nemmere kan bebrejde sine problemer. Desværre tror jeg ikke vi kender situationen nok til at give den rigtige rådgivning, synes faktisk hellere du skulle bestille 2 gange 1 time snak med en psykolog eller coach og få vendt emnet her, samt dine forventninger til fremtiden.
--
#16
Lobber333
Guru
03-09-2019 10:42

Rapporter til Admin
Bare husk du ved aldrig hvad den "næste" kan bringe dig.
--
Top nørd med en tilfreds kone : sådan da hehe
#17
kikophil
Ultra Supporter
03-09-2019 11:37

Rapporter til Admin
Smaddersvær situation, hvor #0 vist ikke er ude på at få godkendt sin beslutning, men mere via div. reelle indlæg, prøver at få det kaos mellem right and wrong han har i hovedet (også kaldet samvittighed) mere på plads, så han kan komme videre. Han har meldt ud, at han har valgt at forfølge sin gamle drøm om hus, kone, villa og vovse, hvor alt fungerer ved fælles hjælp, men kærestens sygdom ødelægger så helt denne forestilling om perfektion, hvilket der jo også hurtigt via andre ting kan ske. Jeg tænker på, hvordan han selv ville tage situatinen, hvis den var omvendt, og det var ham der var syg, og kæresten hellere ville videre i sit liv med en ny rask mand, der ku` hjælpe med hus og have mm. Bare husk at livet fra vi bliver født - aldrig helt går som vi håber/beregner, hverken på den ene eller den anden måde, så vi må derfor konstant justere/ændre hvor vi individuelt mener, at ku` forsvare det, da vi jo alle har forskellige grænser for, hvad vi kan/vil/ er i stand til, at leve videre med (samvittigheden) Nøjes evt. med lidt mindre beboelse med mindre vedligeholdelse end et hus med have. En lejlighed med altan og blomsterkasser, er jo en hel del nemmere at hyggepasse. Så er der måske også råd til noget hjælp, når der kommer børn.. Det sociale liv, vil så nok også være ramt, så igen igen - svært.. Hvad du ender ud i finder du ingen facitliste på nogen andre steder end i dit eget hoved, men håber bestemt det bedste for alle parter :)
--
#18
gæstebrugeren
Ny på siden
03-09-2019 12:38

Rapporter til Admin
Tak til jer alle for at give jer tid til at læse, og kommentere. For at tilføje lidt mere til det hele skal det siges, at jeg har kæmpet med næb og klør for det her forhold i flere år, hvor situationen har været uændret. Jeg har selv prøvet at gå til psykolog ift. Mine tanker etc. Hvilket desværre ikke havde den helt store effekt. Jeg elsker hende stadig, hun er en dejlig kvinde, men jeg har igennem længere tid ikke følt mig forelsket. Dette er hverken hun eller jeg tjent med. Jeg har været hurtig opfarrende, irriteret, kort lunte etc. Jeg føler vi desværre har været en lidt ond spiral for hinanden, indirekte. Hun er min første kæreste, og var vi i midt 40"erende var situationen en anden. Men at være i midt 20"erne, og vide at du skal give afkald på så mange ting (børn som værende en af de helt store) samt generelt at leve et så ustruktureret liv, som nu engang er underlagt de udfordringer hun har. Jeg er helt bevidst om at min kæreste ikke kan gøre for hun er syg, men som det så ud var vi 2 der var på vej til at blive syge, i stedet for kun den ene part. Når jeg har det så svært indeni med det hele, smitter det af på hendes muligheder for at "restituere" sig selv, og få det bedre. Jeg har indirekte behandlet hende skidt pga mine følelser og min manglende forelskelse, men jeg har altid inderst inde været der for hende, og behandlet hende med respekt. Der er ingen af os i de mange år vi har været sammen, været sidespring fra nogle af os. Jeg ville ønske jeg kunne slukke helt for mine bekymringer, og leve 1 dag af gangen, og sige alting nok skal gå, men det har jeg simpelthen ikke kunne. Vi er som sagt ikke uvenner, og selvom det bliver svært prøver vi at fastholde at være der for hinanden og stadig have en god venskabelig kontakt til hinanden. Selvom det selvfølgelig bliver sværest for hende, da hun fortsat er forelsket.
--
#19
Ilwaz
Guru
03-09-2019 12:42

Rapporter til Admin
#0 Køb en kat! Eller start på WOW Classic, så skal du nok glemme alt det.
--
Grafikkort oraklet! Oh, and don't mind the vase.
--
Sidst redigeret 03-09-2019 12:43
#20
ToFFo
Guru
03-09-2019 12:50

Rapporter til Admin
Tid... Med tiden vil det gå over. Vi kan komme med nok så mange råd, men i sidste ende er det tid der vil gøre dig hel igen. Du bliver nødt til at holde ud. Der er masser af ting man kan gøre for at dulme smerten, men det er som regel bare midlertidigt. Du bliver nødt til at give det tid. Tænk fremad. Tænk på at det nok skal gå. Positive tanker. Med tiden skal du nok få det bedre. Det nytter i hvert fald ikke at flygte fra sine problemer, ved at købe dyre ting og fyre den af i byen. Jeg har selv været igennem møllen og det var lort. Jeg fik depression og angst også af kærestesorger, plus jeg hadede mit liv pænt meget. Jeg købte en spritny bil og flyttede væk fra det hele, og boede i en campingvogn på en campingplads på nordsjælland. Hvilket var dumt og dyrt... Igen, med tiden får du det bedre. Prøv at undgå at tage dumme beslutninger i din healingproces. Prøv at bevæge dig noget mere. Motion hjalp mig. Jeg startede med at gå en tur så ofte som jeg kunne få mig selv til det, og det hjalp mig rigtig meget. Du er i 20erne og du nævner at give afkald på mange ting... Du er først lige startet på dit voksenliv. Tror du overdriver nu. Jeg kender folk i 40'erne som lige har fået deres første barn. Så det skal du sgu ikke være bekymret for. Der er andre fisk i havet... Du skal bare fange en du kan lide. Det er lettere sagt end gjort, især i din nuværende situation. Men med tiden skal det nok ske for dig at du finder den helt rigtige.
--
- Indsæt signatur -
#21
Balzac
Monsterbruger
03-09-2019 12:51

Rapporter til Admin
#19 +1 på WoW Classic, jeg har glemt jeg eksisterer. #0 Det her lyder meget kynisk, men videre fra det. Jeg forstår dig 300%
--
#22
kikophil
Ultra Supporter
03-09-2019 12:57

Rapporter til Admin
#18 - Du tænker tydeligvis meget over tingen, og formulerer dig også ret godt - al respekt for det :) Imidlertid må du så også tænke på, at hun stadigvæk er forelsket i dig, og derfor - uden håb om en fortsat fremtid - ville være bedre forundt med, at du helt klipper forbindelsen, således i begge kan komme videre. Hun får det jo ekstra svært ved, at du på et tidspunkt for at nå dine mål, finder en anden, så bedre at klippe "navlestrengen" nu i stedet for den lange pinsel - hårdt men realistisk (desværre) Så længe der er forbindelse, vil det slide på din samvittighed, der tydeligt kommer frem i dine indlæg, så du er nødt til "klippet" dog på en ordentlig måde med denne forklaring. Alting ændrer sig over tid - uanset hvordan vi selv vælger at ændre tingene, så det er den evindelige chance vi alle må tage.. P/S - tag dig ikke af dem i tråden, der kan nøjes med katte og pc spil i deres liv hehe Op med humøret bassemand :)
--
Sidst redigeret 03-09-2019 13:02
#23
ToFFo
Guru
03-09-2019 13:02

Rapporter til Admin
Enig med #22 - Med mindre det er en absolut nødvendighed, skal du fjerne alt der minder dig om hende, og afbryde kontakten totalt. Ellers tager det bare endnu længere tid at komme over. Det kan være det gør mere ondt men du kommer dig helt sikkert hurtigere over det. Kærlighed er latterligt og en svaghed! Jeg ville hellere være foruden!
--
- Indsæt signatur -
#24
Luna
Gæst
03-09-2019 13:19

Rapporter til Admin
Wauw.... Beklager, men du kommer ikke til at hente særlig meget sympati herfra... Jeg synes at det virker koldt at bare skride fra sin partner fordi at hun rammer et bump på vejen. Hvis du virkelig elskede hende, så ville du i stedet blive og gøre alt for at hjælpe hende. Det virker ikke til at du har gjort særligt meget aktivt på den front, men egentlig bare "være til stede". Jeg har selv haft kærester, og venner, der har hårde ramt bump på vejen fysisk og psykisk, og jeg har været der mere end nogen anden for dem, også selv om det var en årelang proces for nogle af dem at komme op igen. Det er netop når man falder at man virker ser hvem der er der for en og hvem der bare har øjne på dem selv og ikke gider besvære sig... Jeg har også selv haft mange forhindringer på min vej i livet og jeg har faktisk bl.a. også lavt stofskifte, angst og flere andre ting dengang som jeg ikke lider af mere bla en spiseforstyrrelse, og da det stod værst til, så var min dengang kæreste der 100% hele vejen, vi var sammen i 5 år, og da vi gik fra hinanden havde det intet med det at gøre, og vi er stadig de bedste venner i dag. Hvis du vil hende bare det mindste godt så kan du give hende de her råd fra mig. 1. Lav kostændring, drop gluten, soja og komælk og helst også alt animalsk. Det gjorde en markant forskel for mit stofskifte, og ved jeg det også har gjort for mange andre. 2. Fortæl hende om hjemmesiden; https://stofskiftesupport.dk[...] Der har jeg hentet meget god info og hjælp og specielt i facebook gruppen der er tilknyttet til den. Hun er uden tvivl langt bedre tjent uden dig, så i den forstand tog du det rigtige valg, og så synes jeg at du skal stoppe tudefesten og tage dig sammen.
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#25
kikophil
Ultra Supporter
03-09-2019 13:19

Rapporter til Admin
#23 - Du ville hellere være foruden problemerne med kærligheden, da det jo er fedt, at være forelsket hehe.. Selv vi to finder sku nok på et tidspunkt en (2) "frækkedelle" der kan tåle/tolerere alle vores single ophobede specialiteter gennem tiden. Og så må vi da virkelig ha` fundet the one of the kind`s :) Men ja - kærligheden er jo èn af engredienserne for vores formering, så dèt bliver nok svært at få trukket ud af gènerne uden, at der går kludder i andre ting..
--
#26
7430
Nørd
03-09-2019 13:24

Rapporter til Admin
lyder ærligtalt bare som du vil bekræftiges i dit valg at det du har gjort er det rigtige, måske jeg tager fejl hvordan skal man nyde de gode ting hvis man ikke oplever de slemme?...
--
jep jep
#27
kikophil
Ultra Supporter
03-09-2019 13:36

Rapporter til Admin
#26 - Ro på nu. #0 åbner helt op for sine følelser samt tanker omkring en vanskelig situation, således evt. gode råd kan hjælpe ham med at få styr på hans indre kaos/tanker.. Nu har de jo ikke været gift - hvor man netop godtager, at man følger hinanden i godt og ondt! De har derimod været kærester - hvilket vel må være et forstadige til, at man finder ud af, om man er parat til, at gå videre med forholdet - som at blive gift, børn, hus, bil, volvo, vovse, hjemmebiograf, elskerinder, daglige besøg ved pølsevognen osv. osv. Så ser intet dårligt/negativt i OP`s indlæg..
--
#28
eric clapton
Junior Nørd
03-09-2019 14:14

Rapporter til Admin
mon ikke du finder dig en anden sød fyr
--
i7 8700k 4,9 ghz GTX 1080TI 16 gb ram
#29
Lars2222
Super Nørd
03-09-2019 14:29

Rapporter til Admin
Held og Lykke til jer begge 2, du lyder som en meget omsorgsfuld person, og her på Hol er et spørgsmål hvor man får tænke dybere altid hjertligt velkommen. Håber i bliver sammen, eller hun kommer tilbage til samme glade person som hun var før.
--
My first computer was a Vic 20 at that time computer was new
#30
kikophil
Ultra Supporter
03-09-2019 14:53

Rapporter til Admin
#28 - uanset hvem du har adresseret dit indlæg til, er det ret ondskabsfuldt - og hører ikke til herinde.. #29 - Ja jeg synes også, at den gode mand "0 har leveret en rigtig god defineret oplevelse af en personlig oplevelse, der ku` ramme de fleste andre i +/- grad/historik :) Ingen kan på forhånd vide, hvorledes de tænker/reagerer i disse situationer - hvis de ikke selv har været i dem!!!.. Samme for alle andre situationer!..
--
#31
the688
Guru
03-09-2019 15:22

Rapporter til Admin
"Hvis du virkelig elskede hende" - Wow. Ja, kærlighed er sort og hvid, og komplet unuanceret. Skru ned for Disney. Man ejer ikke hinanden, hold op med at forvente at forhold "varer evigt" uanset hvad der sker. "hvis du virkelig elskede hende, tænkte du ALDRIG på dig selv, og bare blev i forholdet uanset hvor meget du sled dig selv ned og blev værdiløs for hende". "hvis du virkelig elskede hende" sprang du ud foran bussen. "hvis du virkelig elskede hende" ofrede du dig selv, uanset hvad det måtte betyde for dig selv.
--
"ORK SATME!"
#32
Juusuhako
Monster Nørd
03-09-2019 15:28

Rapporter til Admin
Kommer nok meget an på den individuelle person... På den ene side kan jeg godt se hvis du føler dig "forhindret" i din fremtid pga. hende, på den anden side er jeg heller ikke vild med tanken om, at det netop også er derfor du må gå fra hende (at du ser hende som en "forhindring", hvor hun måske egentlig har brug for din hjælp/støtte). Du skriver godt nok du har forsøgt i flere år uden fremskridt... Har du VIRKELIG gjort dit et og alt i flere år? Det nok bare mig, men jeg tror sq ikke jeg ville kunne forlade en som var på "dybt vand" på den måde (selvom det også er vigtigt at tænke på sig selv!). Men det jo netop svært at vurdere når man ikke kender til den specifikke situation eller oplever den til hverdag.
--
Gigabyte Z77X-D3H i5 3570k @ 4.3GHz - Corsair H100i 8GB Corsair Vengeance Asus RX580 4GB
#33
kikophil
Ultra Supporter
03-09-2019 15:40

Rapporter til Admin
#31 - haha - tror ikke alle deler din opfattelse af, hvad det betyder, virkelig at elske hende! Især ikke da følelser ikke kan gradbøjes, men alligevel er forskelligt mentalt påvirkende - på forskellige personer - hvilket desværre giver os alle de former for kærlighedsforbrydelser/overgreb vi jo konstant ser. Den gode gamle medmenneskelighed/medfølelse/empati - lever jo stadigvæk, men tror bestemt, at den er ved, at blive udvandet til individets individuelle egoistiske/overlevelsesmæssige bedste, og derfor næsten er væk (via ny livsstil/tiltag afhjulpet af regeringers do.) indenfor de næste 40-50 år, da dè der holder mest på disse former (incluss. mig selv) jo er daffet af til den tid.. Fremtiden bliver ikke nem! Forberedelse på alle fronter er nødvendig - uanset hvor positiv man er.. Life`s bloddy hard.. #32 - Beklager men du er igang med, at starte en proces op fra, at #0 har været gennem psykologer osv. for, at få styr på tingene, hvorefter du skriver, om han nu har gjort nok? Selvf. har man aldrig gjort nok, da man ALTID kan gøre mere, meen når man selv er ved helt at gå i spåner, er jeg ret sikker på, at #0 har fået råd nok til, at få en ordning, der kan få både ham selv samt hans ekskæreste igang med et nyt liv, med færrest mulige ge`ner :)
--
Sidst redigeret 03-09-2019 15:46
#34
Wing Man
Super Nørd
03-09-2019 15:53

Rapporter til Admin
#0 Gør op med dig selv om du i virkeligheden ønsker at deltage i "ræset" omkring alle de materialistiske ting du kan købe, eller omdu ønsker et andet liv. Du kunne også vælge et liv hvor du giver hende plads og lov til blomster op igen (det vil nok kræve hjælp). Du kan vælge, at i skal arbejde på lykken sammen, men hvis du kun vil materialisme, så finder du nok ikke lykke nogen alligevel.
--
Den som ler sidst, tænker langsomst!
#35
Dragonheart
Elite Nørd
03-09-2019 15:55

Rapporter til Admin
Jeg har ikke læst alle svarene igennem men kan give dig nogle generelle råd over for de udfordringer jeg tænker du har: 1. Du kan ikke styre eller kontrollere dine tanker. Så det du oplever rent emotionelt/tankemæssigt er helt ude af din kontrol og tænker rigtig mange oplever de samme tanker. Du er altså hverken unormal eller "forkert" på den. 2. Du er den du er pga. din adfærd og ikke dine tanker. 3. Hvis du føler at du er bedre tjent med ikke at være sammen med hende - er det selvfølgelig bedst ikke at være sammen. Hvis du vægter hendes lykke over din egen, ender du høst sandsynlig med at blive ulykkelig selv. 4. Angst og depression er ikke psykiske sygdomme. Det er psykiske lidelser. Langt de fleste kan delvist eller helt kureres for dem. Medicinsk og terapeutisk. Men det kræver en meget stor indsats fra den ramte. Og desvære er vi i DK laaaangt bagud ift behandling af disse lidelser end mange andre lande i EU. 5. Der er ingen* videnskabelig evidens for at undgå animalske fødevarer eller specifikke typer protein(gluten) kan kurere genetisk betingede stofskiftesygdomme. (*hvis der findes evidens har jeg ikke kunne finde den på de akademisk etablerede portaler) 6. Det virker som om du bruger en del energi på at "gennemtygge" dine valg og situationen. Dette vil aldrig lede til noget godt. Træn hellere dig selv i at forholde dig passivt til alle de bekyrimgstanker du måtte få om bruddet. #34 Tror nu kun det er i de nordiske velfærdsstater et materialisme ikke er lig med lykke. Det meste af resten af verden tænker at de to ting hænger tæt sammen.
--
Sidst redigeret 03-09-2019 15:57
#36
JonasDenmark
Bruger
03-09-2019 16:05

Rapporter til Admin
Jeg syntes også du skal vende den om og tænke på, hvis det er dig i hendes situation? Jeg ville i hvert fald ikke have det ret hvis min kæreste forlod mig, mens jeg havde det forfærdeligt (både fysisk og psykisk), så tror jeg først man rammer bunden. Selfølgelig kan man virke forstående udad og sige "ja, det er vel nok bedst for os begge", men jeg tror inderst inde, at det gør sindsygt ondt og man har egentlig ikke lyst til at skulle forlades. Hvis man derudover har været syg i en længere periode, har man måske heller ikke særlig meget kontakt med omverdenen, man er mest derhjemme og kigger på samfundet bag et glasvindue, som man ikke selv kan være en del af. Du er trods alt derude, du ved hvordan samfundet er og hvad der sker - det er også en måde for hende måske at kommunikere med omverdenen. Jeg ved ikke om hun har venner / veninder på besøg særlig tit, men hvis ikke, så er det (måske) kun familien tilbage. Det er altså hvad jeg ville kalde et ensomt og meget trist liv, som du (måske) lader i stikken. Der findes det kendte ordsprog "Først holder man af, så holder man ud, så holder man ved!" og jeg syntes det er et rigtig vigtigt et. Du snakker også om, at du bliver trukket med ned i et slags "sort hul" og til det vil jeg blot sige, at du har mere hvad der skal til, for at gøre det bedre igen. Som du får det til at lyde, så har hun det rigtig svært. Du kan trods alt tage ned og få et par øller (eller lignende), få hygget lidt med vennerne og få luftet hjernen. Psykolog er ikke altid hjælpsom, men der findes så mange måder at tackle tingene på. Bare få at nævne en, som rigtig mange mennesker får gavn er, er meditation. Løb nogle lange turer, få drøftet det hele med dig selv, kom hjem udvilet - jeg vil næsten sige, hun har brug for dig - du kender hende, du ved hvad hun elsker og hader, i har været i gennem (nu) tykt og tyndt. Måske er det blot et bump i vejen, måske kan du være med til at gøre en forandring eller ikke, det kan vi ikke sige. Du skal gøre hvad du føler der er det rigtige, men livet bør ikke gå i stå. Livet kører på fuldt fart og alting løser sig (det siger de, og hvis man tror på det, så sker det). Hun har nok brug for dig mere end nogensinde før.
--
#37
kikophil
Ultra Supporter
03-09-2019 16:18

Rapporter til Admin
#36 - Selvfølgelig har hun brug for ham! Det er jo gennemgået mange gange gennem tråden, så det dit indlæg hovedsageligt går ud på, er ligesom en del andres - blot at give #0 endnu dårligere samvittighed end hvad han havde i forvejen - med andre ord dømme ham ud fra dine egne kriterier - hvilket ikke er ok. så spørgsmålet er måske mer! - Hvor meget vil man opgive af egne ønsker/drømme - i forhold til en kvinde der ikke (helt) kan være med i dem - overfor kærlighed?..
--
Sidst redigeret 03-09-2019 16:21
#38
gæstebrugeren
Ny på siden
03-09-2019 16:21

Rapporter til Admin
Igen, tak for jeres svar. Det skal siges at det BESTEMT ikke er grundet økonomien eller andet i den sammenhæng, at jeg har taget valget - på ingen måde. Jeg har prøvet vitterlig alt hvad jeg har kunne for at trække mig op at hulet, og være den gode kæreste jeg har kunne være. Realiteten er bare, at det kan jeg ikke mere og det påvirker os begge hver i sær. Jeg har selv haft den holdning at man selvfølgelig holder sammen uanset hvad, men den holdning har også gjort at jeg har trukket den så langt, at min psyke har været så tæt på at briste. Det er så sindssyg kompliceret, og medmindre man selv har været i det, er det nok svært at forstå. Jeg ville ønske jeg bare kunne kæmpe videre, men jeg kender allerede udfaldet af, hvad der ville ske hvis jeg gjorde det. Jeg tænker at jeg nok skal klare den, jeg har et sundt og stærkt netværk, godt arbejde, og sport jeg går utrolig meget op i. Mine største bekymringer er faktisk ifrohold til hende, hvilket er det, som gør mest ondt. Jeg er et meget omsorgsfuld menneske, og sætter ofte andres følelser før mine egne
--
#39
kb-
Super Nørd
03-09-2019 16:26

Rapporter til Admin
Hvis I aldrig kan få børn kan jeg godt forstå det, jeg ville aldrig have valgt en livspartner der ikke magtede at få børn. Det er synd for hende, men man har kun ét liv, og hvordan man bruger det er jo op til den enkelte.
--
.
#40
Dragonheart
Elite Nørd
03-09-2019 16:27

Rapporter til Admin
#38 Det er også en vigtig egenskab at være omsorgsfuld. Men det kan blive et problem, hvis det er så meget at det sker på bekostning af dit eget helbred. Og husk på bekymringer har aldrig og kan aldrig hjælpe nogen eller noget. Så jeg ville foreslå at du trænede dig selv i at reducere dine bekymringer. Og så styre de bekymringer du har tilbage til bestemte tidspunkter på dagen. (dette er ikke mine egne påfund men meta-kognitive redskaber fra psykoterapien)
--
Sidst redigeret 03-09-2019 16:28
#41
JonasDenmark
Bruger
03-09-2019 16:35

Rapporter til Admin
#37 Jeg dømmer ham bestemt ikke, jeg prøver at visualisere det. Han skal ikke have dårlig samvittighed over hvad han har følt er rigtigt, det skal jeg heller ikke bestemme eller om jeg så kan lide det eller ej - hvis det har været det rigtige for ham, så er jeg glade for hans vegne. Sket er sket, det er svært at lave om på. Mennesker er forskellige og vil agere på forskelligvis i en sådan situation. Det jeg har skrevet om, er den måde jeg ville have tacklet det på - men hvem siger det er det rigtige? Jeg kunne lige så godt bukke under måneder / år senere, det kan man ikke vide. Du havde gjort det på en anden måde, som du har følt har været det rigtige, han har gjort hvad han har følt der er det rigtige. Mine visualiseringer er ikke for at dømme, men for at hjælpe, ellers ville jeg ikke have skrevet. Ingen skal dømmes, som jeg har skrevet mange gange - man skal altid følge sit hjerte, lige meget hvad det gæler, for man skal ikke gøre noget, man ikke føler er korrekt og der tager jeg også hatten af for #0. Vi har måske bare andre måder at tænke situationen på, om den er god eller dårlig, kan vi ikke bedømme, det er op til #0 om at indse det rigtige, for ham og hans nærmeste. Vi er jo bygget anderledes og den måde vi opfatter og har ideer om hvorvidt noget er okay eller ikke ok, er jo forskelligt, og noget vi har bygget op siden vi var helt små og det er også dét der skaber forskellige meninger og holdninger. Situationen kan ikke laves om og hvis han har gjort det rigtige, så skal der ikke diskuteres mere herom - men han kommer og åbner om, som iøvrigt er super sejt, det er ikke mange der tør det, så tror jeg også han ligger op til lidt debat. For hvis han blot søger bekræftigelse i sin beslutning, så vil der altid være nogen, som mener noget andet (til en vis grænse). Men når man læser det han har skrevet, så lyder det også lidt som om, han har second thoughts omkring det - "er det, det rigtige at gøre?" og en form for meningsudveksling, og råd.
--
#42
JonasDenmark
Bruger
03-09-2019 16:39

Rapporter til Admin
#40 det kan du have helt ret i. Det er et stort spørgsål "hvornår, er nok?" og det vil jeg mene er helt vidt forskelligt fra person til person. Ja, hvis man sågar er meget troende kristen, så er næstekærlighed vel en ting, der ikke kan rokkes eller diskuteres. Men eftersom vi er forskellige, både religiøst og individuelt, så har vi hver sin opfattelse af, hvor omsorgsfulde vi er. Nogen er mere end andre. Som jeg nævnte tidligere i en kommentar - man skal gøre det, der er rigtigt og føles korrekt for end selv, ellers føles det tomt og ikke en selv. Det er nok også derfor det her er så svært, for vi kan ikke alle blive enige i hvad er bedst, korrekt og ikke korrekt, det er op til en selv og bedømme :-).
--
#43
jyk
Monster Nørd
03-09-2019 16:48

Rapporter til Admin
#38: Jeg bakker dig 100% op i din beslutning om at forlade kæresten. Hvis hun elsker dig, vil hun også kunne forstå dit valg. Tænker at det også må være enormt belastende for hende i relation til forholdet. Hun må da konstant gå rundt med dårlig samvittighed i forhold til dig og i forhold til jeres forhold - hvis ikke, er det hende der er egoist. Som flere påpeger, så er i "kun" kærester og ikke ægtefolk. Det forpligter ikke i min verden på sammen måde med hensyn til "...i med og modgang". Kap alle bånd til hende i en periode (0,5-1 år) og kom overpå igen. Herefter kan du tage kontakt til hende igen (hvilket jeg dog tvivler på du vil til den tid). Så har du også noget at byde ind med i venskabet, da du mentalt igen er ovenpå. Hvis du bliver, er det bare er spørgsmål om tid, før brudet alligevel er en realitet. Respekt for dit valg, som du helt sikker har vendt og drejet +1000 gange. God vind fremover :-)
--
-= itx-build: [email protected],7. rtx 2070. [email protected] =- -= lenovo x230. lenovo m93p tiny (Win10). lenovo m93p tiny (Hackingtosh) =-
--
Sidst redigeret 03-09-2019 16:49
#44
kikophil
Ultra Supporter
03-09-2019 17:01

Rapporter til Admin
#38 - tror egentligt at vi ligner hinanden meget. Jeg hat været i 3 længevarende forhold à ca. 5 år hvor det første så gik kaput grundet pengesvindel samt utroskab fra hendes side. De sidste 2 forhold opløste jeg pga. af druk og skitzofreni, der gjorde forholdene farlige overfor både min søn og jeg, så uanset store følelser omkring den sidste, valgte jeg selvf. min søns sikkerhed først - fremfor kærligheden! Men det gjorde sku slemt ondt de næste 4 år :) Alle forhold er reglementeret udfra gråzoner - hvor ingen kan fortælle dig, hvad der er rigtigt eller forkert. Der er jo ingen lovgivning, der bestemmer noget omkring ens følelser, eller hvordan man i en given situation i et kæresteforhold bør forholde sig - så derfor igen igen - er det helt op til dig selv, hvordan du vil tackle situationen, og hvis du lytter til nogen herinde, vil du måske senere opdage, at du er helt ude af alfarvej - og ikke kan komme tilbage! Derfor har du allerede fået det bedste råd for begge parter!..
--
#45
Luna
Gæst
03-09-2019 18:23

Rapporter til Admin
#35 LÆS nu hvad jeg rent faktisk skriver i stedet for at fordreje det!! Jeg har IKKE skrevet at det vil kurere lavt stofskifte at ændre kost, jeg skrev at det har gjort en markant forskel for MIT helbred med MIT lave stofskifte, og jeg ved også at det har gjort det med andre, da jeg selv har været i den support gruppe på FB i mange år. Det kommer også an på hvorfor man har fået lavt stofskifte, der KAN være kost/livstilsrelateret og dermed vil en kostomlægning godt kunne fikse det, HVIS det er pga. det. Udover det, så ER det bevist at fødevarer som soja, gluten og komælk har en negativ indvirkning på stofskiftet, specielt soja. Hvis du var sat ind i denne sygdom så ville du også vide det.
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#47
Dragonheart
Elite Nørd
03-09-2019 20:18

Rapporter til Admin
#45 Hvorfor henvender du dig til mig i din post? Jeg har skam ikke fordrejet noget. Jeg hverken nævner, hvad du har skrevet eller henvender mig til dig :-). Jeg skriver blot noget videnskabeligt faktuelt for at undgå at tråden ikke hopper ud på en fiktivt sidespor baseret på "fake news". Det lyder spændende med sådanne beviser om at fødevarer vi har indtaget i 12 tusind år kan påvirke stofskiftet. Det er i hvertfald nyt for WHO, Sundhedsstyrelsen, universiteterne mv. i så fald, og ville være noget af en sensation!. Du er velkommen til at sende mig en PM med henvisning til evidens :-) EDIT: #46 Hov.. du kom først ;-)
--
Sidst redigeret 03-09-2019 20:19
#51
skandshus
Junior Nørd
06-09-2019 23:32

Rapporter til Admin
Forlad hende. man kan nemt skrive stil op stil ned om hvor synd det ergo alle de lyserøde kommentarer. forlad hende. Du vil gerne bygge noget op hun ikke kan støtte op om. dvs det vil aldrig lykkes. forlad hende og kom videre.
--
#54
Hårde tider
Gæst
07-09-2019 00:45

Rapporter til Admin
Dit valg behøver ingen forklaring, alt du skal gøre er at mærke inden i dig selv så stå ved det valg... Om man er kæreste, forlovede eller gift gør ingen forskel i mit hoved tja det bliver lidt mere besværligt når man er gift men ellers må kærligheden være overskiftet.. Atblive skilt koster sku kun 300kr og et tryk med nem id så er det skidt klaret. Jeg forstår din handling og jeg forstår også du selv har det svært for kærlighed til et menneske forsvinder ikke bare.. Jeg selv har også min ar og jeg kan i tilfælde godt sætte mig ind i hvad hun tænker.. Jeg var gift i 10 år blev gift som 24 årig, har 3 børn med samme mor. Vi havde også vores turer og vi havde forskellige måder at ville leve på når. Vi fik så den største af børnene udbredt med autisme diagnose og min daværende kone havde gennem længere tid være hårdt ramt phykisk pga et hård og nedslidende arbejde omkring vores barn med et meget udadreagerende barn. Vi snakker om selvmordstanker i min ekskone hoved, som da hele familien sad i bilen me hende bag rattet og hun bare sagde, jeg har lyst til at kører bilen ind i en mur. Jeg havde ikke værktøjerne til at hjælpe men sagde hun skulle få hjælp og jeg skulle Nok klarer resten.. Hun fik hjælp, men under overfladen lurede flere ting, dog hos mig, jeg har nok altid været glad for spilleri men det tog virkelig fat her, vi snakker ikke store summer men nok til at økonomien blev trangt. Min eks fik sin hjælp og kom godt videre, og da jeg så står og fremsiger at jeg har brug for hjælp grundet min ludomani gik der præcis 4 dage og så smuttede hun.. Skal sige hun udmærket godt vidste til det problem da det havde været relavant i længere tid.. Tro mig jeg har følt mig trådt på, spyttet på og hoppet på, men jeg er kommet videre og kommet ud på den anden siden trods svigtet af en man faktisk forventede var der i sin sværeste stund. Enten bliver du hos hende og erkender realiteten og erkender kærligheden til hende, eller også er det som du nok har valgt, afsted med dig og slik sårene og så ser du lysere tider igen om noget tid... Jeg håber det bedste for dig og dit valg Skal siges jeg selv gennemgik mit forløb og er ude af det, tror den dag i dag det faktisk var godt vi gik fra hinanden
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#56
Danishblunt
Bruger Aspirant
07-09-2019 09:58

Rapporter til Admin
"Jeg ville ønske jeg bare kunne kæmpe videre, men jeg kender allerede udfaldet af, hvad der ville ske hvis jeg gjorde det. " Ud fra min livserfaring kan jeg sige 100%, dis is impossible. Det er svær for os til at sætte dig ind i din situation (især mig). At spørge os for råd fremviser faktisk kun at problemet er ikke hende, det er dig og din kæreste. Sådan som jeg ser det er det måske bedst at først og fremmest finde ud af hvad du vil. Tænk ikke kun om nu, men også om fremtiden. Tænk på nogle resultater. - Hun bliver "normal" igen, happy ending yay. - Hun bliver som hun er. - Det bliver værre. Nu tænk på hvordan det ville være når hun er "normal" igen. Ville det være værd at kæmpe? Ville du fortryde at går fra hende i dag, når du ser hende en dag med en anden mand og normal igen? Jeg lærte flere kvinder at kende som man kunne sagtens kalde "psykisk fucked up" som blev "normal" efter de blev omkring 30år, også nogle som aldrig har ændret sig. Jeg er ikke en særlig empatisk menneske, jeg tænker logisk. Derfor fra en ren rationelt perspektiv hvor jeg ignorer din følelser spørger jeg dig bare: Vil du spille "lotto" og se om du får jackpot? Er den jackpot værd at spille? Eller vil du lade en anden prøve sin hæld?
--

Opret svar til indlægget: slemme kærestesorger :( - søger råd

Grundet øget spam aktivitet fra udlandet, er det desværre ikke muligt for dig, at oprette svar som gæst.

Hvis du ønsker at deltage i debatten, skal du oprette en brugerprofil.

Opret bruger | Login
NYHEDSBREV
Afstemning