Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V2
Login / opret bruger

Side « forrige 1 2 3 4 næste »

Gå til:

ASUS ROG Strix Fusion Wireless

Af Heini Nielsen | 25-11-2018 | 9987 visninger | 2 kommentarer

Test



Jeg har haft ROG STRIX FUSION i et stykke tid nu. Jeg har testet det i en række forskellige spil, hørt en lang række forskellige musik numre. Derudover chattet med vennerne for at høre deres mening, om den lyd der kommer ud af mikrofonen.

Vi starter dog lige med batteri tiden. Her skriver Asus at headsettet indeholder ca. 15 timers uafbrudt lyd. Jeg testede det ved at benytte det i ca. 2 dage i træk, altså i 15 uden nogen former for strøm sat til. I denne tid har jeg primært spillet, men også hørt musik, bare for at tjekke rigtigheden i de 15 timer. Konklusionen herfor er, at ja de kan holde til 15 timers uafbrudt lyd..

Det jeg var mest spændt på at afprøve var analoge boom mikrofonen som ROG STRIX FUSION er udstyret med. Jeg må indrømme, at jeg på forhånd var lidt reserveret, idet jeg tidligere har haft et headset fra Asus, hvor jeg blev meget skuffet over mikrofonen. Jeg må sige, at jeg meget positiv overrasket, ROG STRIX FUSION har en virkelig god mikrofon. Lyden går klart i gennem uden nogen former for ekstra støj, når man snakker i den. Den er nem at indstille til, hvor højt man nu snakker i den.  Et andet plus; er at den faktisk ikke er så sart til at tage anden lyd inde, eksempelvis, det der befinder sig omkring dig med ind over. Den er meget god til kun at opsnappe kun den lyd der kommer direkte til mikrofonen. Det er ganske enkelt en virkelig god mikrofon ASUS her har fremstillet.

Når vi læser nærmer på udviklingen af den trådløse del, så skriver Asus at ROG STRIX FUSION skulle kunne række 20 meter. Den påstand vil jeg umiddelbart være enig i, hvis det er i et lige stræk. Hvis man har en væg imellem så bliver begrænsningen hurtig mindre, og man kan begynde at få lidt udfald i lyden.  Det er dog min mening, at det vil være at forvente, da det jo er lavet til man er tæt ved sin computer.

Nu kommer vi til selve lydoplevelsen, men også her leverer ROG STRIX FUSION en dejlig oplevelse. Når man hører musik med en god dyb bas og klare toner, hvilket efter min mening er perfekt musik, så er det er min oplevelse at hørekopperne lukker helt tæt om ørerne. Det er en virkelig lækker oplevelse man her får; power er der rigeligt af og selv ved 50 % lydstyrke så er lyden temmelig høj. Man kunne måske frygte, at lyd kvaliteten blev dårligere jo højre man skruer op, men det er bestemt ikke tilfældet her, lyden bliver ved med at være klar og tydelig

Selv på spillesiden lyder ROG STRIX FUSION rigtig godt, og det på trods af, at det kun er i stereo lyd. Når det så er sagt så er det stadig en rigtig god spille/lyd oplevelse man får. Her er det ingen problemer med at høre kuglerne flyve hen over hovedet i spil som Battlefild, Call Of Duty og CS GO.  Hvor man i sidstnævnte spil, har et stort behov for at lytte efter, hvor de andre spillere går hen og hvor eksplosionerne kommer fra. Det er med ROG STRIX FUSION intet problem at høre. Jeg kan kun sige, at alt taget med i betragtningen, så føler man faktisk at man nærmest bliver suget med ind i spillet. Det er netop på grund af sammenhængen mellem det visuelle og fungerende lyd, at det giver den helt rigtige spiloplevelse.

Jeg vil til sidst lige afprøve sammenhængen mellem det visuelle og lyden med en aktion film, hvor der bare er smæk på. Jeg satte en af mine favoritter på, nemlig ´The Matrix og lænede mig godt tilbage i kontorstolen. Jeg må bare indrømme at jeg igen blev positivt overrasket over lyden i ROG STRIX FUSION.  Den leverer bare super god lyd på hele linjen, man bliver simpelt hen bare taget med ind i filmen, hvor den klare lyd og den dybe bas næsten giver gåsehud.