Jeg vil foreslå denne:
http://www.edbpriser.dk[...]
Den er virkelig stabil, fungerer som gigabit switch, har N-netværk, en USB port og så er den så fantastisk at man kan installere custom firmware på den.
Hvad er nu det for noget, tænker du måske?
Det er linuxbaseret firmware der kører så stabilt som intet andet.
F.eks findes der DD-WRT, OpenWRT, FreeWRT, Tomato og andre.
Den mest brugte er nok DD-WRT, så er du nybegynder indenfor sådan noget, så vil jeg klart anbefale dig at kigge nærmere på den firmware. Der findes nemlig rigtig meget god dokumentation og mange gode guides til alle de muligheder den firmware byder.
Hvorfor skulle du installere en anden firmware?
Hvis blot du vil have en stabil router der kører fint, så er der ingen grund til at installere noget andet. Den medfølgende firmware fra Netgear er overraskende god, hurtig og stabil.
Men hvis du har lyst til at lave din router om til en lille minicomputer, ja så har du muligheden med f.eks. DD-WRT.
F.eks kan du slutte en harddisk til via USB og bruge den som netværksharddisk. Har du DLNA-apparater i hjemmet, så kan du bruge router + harddisk som medieserver.
Du kan installere en torrentklient på så du kan downloade ting uden at skulle have en pc stående tændt. Routeren er jo alligevel altid tændt, så hvorfor betale ekstra i strøm?
Og meget mere...
WNR3500L er nok det billigste fornuftige alternativ pt. hvis man kigger på hardware specs og funktioner. Så jeg kan kun anbefale den...
--