Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Forum \ Off Topic \ Anden computer snak
Denne tråd er over 6 måneder gammel

Er du sikker på, at du har noget relevant at tilføje?

Godt køb? / Risiko for svindel?

Af Ny på siden Akker | 01-04-2015 09:23 | 2274 visninger | 22 svar, hop til seneste
Jeg har fundet en Lenovo T530 på DBA som jeg gerne vil købe, tror selv det er et godt køb til 4.000 kr. Det er med i5-3320M CPU, 1600x900 opløsning, 8Gb ram, 128Gb SSD og stadig næsten 2 års garanti ... Godt køb? Men hvad gør jeg for at undgå at blive svindlet? Handlen vil være kontant ved personlig afhentning, så der er jo ikke noget problem med at varen ikke bliver leveret. Tænker mere på, om jeg uforvarende risikerer at gå hen og blive hæler? Men hvis jeg sikrer mig at der ikke er nogle "ejermærker" på, at jeg kan få kvittering for det oprindelige køb samt kvittering fra ham jeg køber fra, burde jeg så ikke have gjort mit? Må indrømme jeg er en anelse usikker, bl.a. fordi jeg ikke før har gjort et så "stort" brugtkøb, samt at jeg får en ID (via Truecaller) jeg synes virker underligt (men jeg er måske bare for mistænkelig).
--
#1
LudvigH
Monsterbruger
01-04-2015 10:41

Rapporter til Admin
ville nok få tjekket serienummer hos politiet inden du betaler lol
--
i7-5930k, 32gb, titan x sli, asus pa328q 32" 4k/ips 500/500 mbit fiber
#2
Survey
Supporter Aspirant
01-04-2015 11:23

Rapporter til Admin
Sørg for at se den i brug, inden du køber den. spørg hvorfor den sælges. Tjek oplader og kvittering også.
--
Consider it as a free bump
#3
Akker
Ny på siden
01-04-2015 11:34

Rapporter til Admin
#1 Checke serienummeret hos politiet? Hvordan gør man det? Synes også det ville være lige lidt for grænseoverskridende, når man står med sælger... Dit "lol" indikerer også, at du ikke mener det helt seriøst? #2 Vil også lige se den lidt i aktion først... Tager bl.a. en USB stik med en live Linux på, så jeg lige kan se den der. Mht. kvittering, så siger han den er købt fra arbejde, og han derfor ikke har kvittering... Men garantien skulle alligevel være god nok? Det eneste han kan gøre er, at skrive jeg har købt den af ham, med navn og underskrift. Synes sgu' det er lidt svært, men er måske simpelthent bare for mistænksom?
--
#4
Yilar
Super Supporter
01-04-2015 12:14

Rapporter til Admin
Den eneste forholdsregel du kan tage dig i forhold til undgå at købe hælervarer er at vurdere om prisen er rimelig, fx hvis varen koster 30% af nypris og er helt ny er det typisk hælervarer, og du kan derfor stilles i ond tro, hvis politiet kommer, hvis du derimod betaler en "fair pris", er du i god tro, så tager de blot computeren, og så sker der typisk ikke mere. Hvis sælger sætter prisen rigtig er det stort set umuligt at undgå at købe hælervarer, når der ikke forefindes en kvittering. Derfor er prisen på sådanne varer typisk også lavere, fordi du løber en marginal risiko for at have købt en hælervare, også er reklamationsretten desuden røget. Realistisk set sker det dog meget sjældent at politiet rent faktisk inddrager hælervarer, specielt hvis beløbet er under 5k, da de har begrænsede mængde ressourcer til rådighed. TL;DR Hvis prisen er rimelig og personen ikke ligner en kriminel, så lad vær med at tænke på om det er en hælervare.
--
#5
Bummelum
Bruger Aspirant
01-04-2015 13:50

Rapporter til Admin
Denne tråd alene er jo et godt incitament for at du er interesseret i at handle i god tro. print denne tråd ud og hav den altid liggende sammen med eventuel købskvittering. Jeg har før handlet på dba.dk og betalt 8000 kontant for en synthesizer. Jeg sikrede mig en del ad vejen ved at skrive et købs/salgs dokument og så fik vi noteret dato, varebeskrivelse, serienummer, billee ID i form af kørekortnummer og underskrift på ligeså. Jeg så den også spille før jeg købte den selvfølgelig. Jeg vil skyde på 15-20 min hos sælger og en halv kop kaffe er i jeres begges interesse. Han spekulerer nok den anden vej rundt om du måske lige har printet de fire 1000 lapper på din printer :D Kig hinanden i øjnene og hvis du føler det er for skummelt så hold dig væk.
--
#6
skandshus
Giga Supporter
01-04-2015 20:41

Rapporter til Admin
Jesus det var sku noget af en paranoia :D Har du taget anti stress piller inden du begyndte og bruge internettet også :) Tag den da med ro. bed om en kvittering og er den rigtig så den sku klaret ;)
--
#7
Humolus
Super Nørd
01-04-2015 23:18

Rapporter til Admin
Kvitteringer er intet værd, de er for nemme at forfalske. Man kan intet gøre for at sikre sig 100procent, men du k an jo prøve Aat finde ud af så meget som muligt om sælger som du kan, prøv Facebook og dba, det gode ved hol er jo netop at man kan se hvor længe brugerne har været, jeg går som regel udenom nye brugere eller gæster
--
Man skal ikke kaste med sten, når man selv er i en hashrus
#8
Akker
Ny på siden
03-04-2015 15:22

Rapporter til Admin
#6 Tjae, det kan da godt være, at det virker noget paranoia agtigt ... So be it. Men bliver altså bare en smule mistænksom, når bl.a. mobilnummerets ID ser "underligt" ud, så det for mig virker som om det er oprettet til lejligheden ... Så kan jeg sgu' bedre relatere til et nummer du slet ikke kan finde oplysninger på (det er nemlig sådan jeg selv har det). Men vi er jo alle sammen forskellige. Blev heller ikke til noget med den handel. Jeg skulle have set pc'en i onsdags til aften, men så skrev sælger at det kunne han ikke alligevel, han havde nemlig glemt, at de skulle afsted onsdag eftermiddag. Derfor kunne det først blive på torsdag. Nu har jeg så købt en anden T530 i stedet ... i7-3610QM CPU, Nvidia NVS 5400M 1Gb grafik, 4Gb ram, 256Gb SSD, til en pris af 4.300 kr. ... Det synes jeg virker som et godt køb. Og det er i hvert fald pragtfuldt, igen at have en pc der bare starter op (uden at genstarte igen og igen og igen og .....) ... og som endda også har et fungerende batteri, det har jeg ikke haft i et par år. Siger mange tak for jeres kommentarer i denne tråd.
--
#9
Akker
Ny på siden
08-04-2015 05:36

Rapporter til Admin
#6 Lige en ekstra kommentar mht. paranoia. Jeg har opdaget at jeg er blevet, om ikke ligefrem svindlet, så i hvert fald bare lidt snydt. Jeg har nemlig fået en for svag oplader med til den bærbare jeg har købt ... Den kan oplade batteriet når pc'en er slukket, men den kan ikke levere nok strøm til at kunne køre pc'en. Det er en 65W (20V 3,25A) oplader, hvor pc'en har brug for en 90W (20V 4,5A) eller 135W (20V 6,75A) oplader ... Under batteriet står der nemlig "20V 4,5A/6,75A" Og selvfølgelig har sælger været klar over dette ... Da jeg kommer for at se på pc'en, så hiver han opladeren ud af pc'en før han tænder den for at vise mig den ... Ikke noget jeg overhovedet tænkte på på det tidspunkt, men retroperspektivt giver det desværre mening. Det kan jo selvfølgelig nemt løses, ved at jeg simpelthent bare køber en 90W oplader. Men det ville have klædt sælger, og havde været det rigtige at gøre, ærligt at have informeret mig om, at han altså desværre kun kunne levere med denne oplader, og at det havde de og de konsekvenser. Det gjorde han ikke, og derfor føler jeg mig ærligt talt bare en lille smule snydt. Så desværre, paranoia på alle mulige, og umulige, parametre, er tilsyneladende nødvendigt når man handler med private ... Føler jeg mig faktisk noget trist over.
--
#10
BentOver
Nørd Aspirant
08-04-2015 09:36

Rapporter til Admin
#9 det er helt normalt at laptops uden (kraftige) dedikeret grafikkort bliver bundlet med en mindre oplader. Jeg tvivler stærkt på at 65w ikke er nok til at oplade den under selv full load. 6,75A er så meget strøm batteriet maximalt kan oplades med, en 130w strømforsyning er alt for stor og klodset og giver slet ingen mening at slæbe rundt på. Hvilken model af Lenovo T530 har du helt præcist?
--
I am a signature virus, please copy me to your own sig to help me spread.
#11
Akker
Ny på siden
08-04-2015 11:04

Rapporter til Admin
#10 Hmmm ... Nu skal jeg ikke gøre mig så uendeligt meget klog på alt det her elektriske noget, men der er vel en grund til, at der på pc'en står "20V 4,5A/6,75A"? Jeg kan dertil tilføje, at min oplader fungerer helt fint på mit arbejdes T530'ere, hvor der så også står "20V 3,25A/4,5A" ... Så det er altså ikke opladeren i sig selv der er noget galt med, den fungerer fint, bare ikke på min pc. Alternativet, hvis ikke det er kombinationen pc/oplader den er gal med, er, at der er noget galt med strømstikket på min pc, eller måske længere inde i pc'en (igen, jeg har ikke så meget forstand på alt det her elektriske) ... Hvis det skulle være tilfældet, så vil jeg da i allerhøjeste grad føle at jeg er blevet snydt ... Som sagt, retroperspektivt kan jeg se, at sælger ganske udmærket var klar over, at pc'en ikke kunne køre kun med opladeren ... Så det håber jeg virkeligt ikke. Indtil videre tror(/håber) jeg på, at det simpelthent bare er opladeren der ikke leverer nok strøm. Det er en T530 2394AH5som jeg har købt.
--
#12
Teh KillerBee
Giga Supporter
08-04-2015 11:26

Rapporter til Admin
Hvis jeg ikke tager meget fejl, så plejer der at medfølge en 90W lader til T530 serien.
--
#13
BentOver
Nørd Aspirant
08-04-2015 11:46

Rapporter til Admin
#11 ja - grunden er at man kan sætte en kraftigere oplader til, eks. en 130w og oplade hurtigere. Forstår ikke hvorfor du siger din 65w ikke virker - hvordan kommer du frem til den konklusion? Med en kraftigere cpu end din (i7-3520M) samt et dedikeret grafikkort (NVIDIA NVS 5400M) har notebookcheck.net observeret battery drain@full load med en 90w AC adapter. Den forbrugte dog kun 82w fra væggen, hvilket rigeligt burde kunne dækkes af en 90w psu. Kilde: http://www.notebookcheck.net[...]
--
I am a signature virus, please copy me to your own sig to help me spread.
#14
BentOver
Nørd Aspirant
08-04-2015 11:57

Rapporter til Admin
Er du sikker på modelnavnet? T530 2394AH5 burde være med en i7-3610QM = quad core cpu http://support.lenovo.com[...]
--
I am a signature virus, please copy me to your own sig to help me spread.
#15
Akker
Ny på siden
08-04-2015 15:43

Rapporter til Admin
#12 Skal jeg ikke kunne sige ... Jeg fik en original Lenovo oplader med i forbindelse med købet, og på arbejdet har vi også kun 65W opladere til vores T530'ere. #13 + #14 Ja, jeg er sikker ... Den maskine jeg købte, er ikke den jeg lægger ud med i mit oplæg, men den jeg beskriver i #8 Der er vel også en grund til, at der står "20V 4,5A", altså 90W? Er det ikke fordi, at det er minimumskravet for at kunne køre pc'en? Jeg siger ikke at min 65W oplader ikke virker, den fungerer fint med de T530'ere vi har på arbejdet. Det jeg siger er, at den ikke virker med min T530 ... Udover at den godt kan oplade batteriet, sålænge pc'en er slukket. Først og fremmest, hvis opladeren er tilsluttet, så kommer denne besked når jeg starter pc'en ""The connected AC adapter has a lower wattage than the recommended model which was shipped with the system. To boot with the AC adapter, please connect the AC adapter which was shipped with the system." og hvis jeg så alligevel fortsætter opstarten, så kan jeg se at der trækkes strøm fra batteriet, fuldstændigt som hvis opladeren ikke var tilsluttet. Hvis jeg tager batteriet ud, og forsøger at starte pc'en kun med opladeren tilsluttet, så vil den slet ikke starte op. Så da opladeren åbenbart fungerer fint, på arbejdets T530'ere der kræver "20V 3,25A/4,5A", men ikke på min T530 der kræver "20V 4,5A/6,75A", så konkluderer jeg at opladeren er ok, men at der enten er noget galt med kombinationen min T530 og oplader, eller at der er noget galt med min T530's strømstik (eller noget) ... Forhåbentligt er det kun det første der er problemet.
--
#16
Teh KillerBee
Giga Supporter
08-04-2015 15:49

Rapporter til Admin
>Der er vel også en grund til, at der står "20V 4,5A", altså 90W? Er det ikke fordi, at det er minimumskravet for at kunne køre pc'en? Netop.
--
#17
BentOver
Nørd Aspirant
09-04-2015 08:37

Rapporter til Admin
#15 med en quad-core cpu & et dedikeret grafikkort giver det fin mening at minimum er 90w. Jeg arbejdede ud fra antagelsen om at du havde en i5-3320M, men du havde naturligvis beskrevet noget andet i #8. Systembeskeden: "The connected AC adapter has a lower wattage.... To boot with the AC adapter, please connect the AC adapter which was shipped with the system." er desuden svær at argumentere imod ;-) Du har tydeligvis ret, sælger har givet dig en for lille oplader.
--
I am a signature virus, please copy me to your own sig to help me spread.
#18
Gucal
Nørd
09-04-2015 10:46

Rapporter til Admin
#9 Hvor i landet bor du? Jeg har en 90w oplader, som en gestus så kan vi bare bytte ligeover med din 65w så du ikke skal bruge penge på det :-)
--
#19
Akker
Ny på siden
10-04-2015 06:38

Rapporter til Admin
#9 Jeg takker meget for den fine gestus ... Og det er en 20V 4,5A oplader? Bor godt nok i Næstved, men arbejder i København, så det burde ikke være helt umuligt at finde ud af noget. Men for lige nu må jeg nok trække noget i land med det jeg har skrevet ... Er nemlig blevet kontaktet af sælger, der selv siger at han må have givet mig den forkerte oplader med, og at han jo så har en 90W oplader liggende. Vi har aftalt at han sender den til mig, kan han dog først i næste uge, og så sender jeg 65W opladeren retur til ham. Så tilsyneladende er det bare et spørgsmål om, at han har fået brugt en forkert oplader til at lade maskinen med før jeg kom, og har fået givet mig den med. Men hvis nu der skulle gå et eller andet galt med den aftale jeg har med sælger, er den 90W du har, så en du bare har liggende og ikke rigtigt skal bruge til noget, således at den måske kan være lidt "standby" til jeg i næste uge ved om det flasker sig med sælger?
--
#20
BentOver
Nørd Aspirant
10-04-2015 10:14

Rapporter til Admin
#19 "Jeg har nemlig fået en for svag oplader..." "...Og selvfølgelig har sælger været klar over dette ... Da jeg kommer for at se på pc'en, så hiver han opladeren ud af pc'en før han tænder den for at vise mig den ... Ikke noget jeg overhovedet tænkte på på det tidspunkt, men retroperspektivt giver det desværre mening." That's pretty funny. Godt at høre du har fået en fornuftig løsning med sælger. Synd at det skulle give lidt ekstra besvær, men shit happens :)
--
I am a signature virus, please copy me to your own sig to help me spread.
#21
Gucal
Nørd
10-04-2015 11:06

Rapporter til Admin
#19 Er ret sikker på det er 20v 4,5A. Det er ikke noget jeg bruger pt. så skal nok "reservere" den :)
--
#22
Akker
Ny på siden
13-04-2015 12:48

Rapporter til Admin
#20 Tjae, sådan kan man vælge at se det ... Personligt må jeg jo nok indrømme, at jeg synes det er bare en smule pinligt, for mig ... Ja, jeg var sgu' alt for hurtigt ude med "riven", det kan jeg jo ikke komme udenom. #21 Takker ... Vender tilbage, forhåbentligt inden for de næste par dage :)
--

Opret svar til indlægget: Godt køb? / Risiko for svindel?

Grundet øget spam aktivitet fra gæstebrugere, er det desværre ikke længere muligt, at oprette svar som gæst.

Hvis du ønsker at deltage i debatten, skal du oprette en brugerprofil.

Opret bruger | Login
NYHEDSBREV
Afstemning