Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Forum \ Programmering og webdesign \ Hjemmeside design
Denne tråd er over 6 måneder gammel

Er du sikker på, at du har noget relevant at tilføje?

Få gratis hjemmeside eller online markedsføring

Af Mega Supporter Obsydos | 12-01-2015 13:52 | 1754 visninger | 8 svar, hop til seneste
Hej med jer, Jeg er desværre kommet i den kedelige situation at jeg i sidste uge mistede mit arbejde. Jeg har de sidste 6 år arbejdet med marketing og det kunne jeg godt tænke mig at fortsætte med. Jeg har tænkt at jeg imens jeg er ledig vil starte et lille webbureau hvor jeg tilbyder min hjælp til firmaer og private som har brug for hjælp til at få lavet en hjemmeside, eller som har brug for hjælp til online markedsføring (SEO, Google AdWords, Google Analytics, Sociale medier mv.). Jeg mangler dog nogle referencer, og det er så her jeg har brug for jeres hjælp. Hvis der er nogen herinde eller måske kender nogen som lige står og mangler en hjemmeside eller som har brug for hjælp til online markedsføring, så vil jeg tilbyde at gør det helt uden beregning. Det eneste jeg vil have ud af det er rettighederne til at bruge det arbejde jeg laver som reference på min kommende hjemmeside for mit webbureau. Hvis du står og mangler hjælp til noget, så send mig en mail på blvestergaard(a)gmail.com hvor du beskriver projektet og hvad du gerne vil have lavet. Jeg forbeholder mig dog retten til at sige nej tak hvis jeg enten får for mange tilbud eller hvis det rækker ud over mine kompetencer. Jeg håber der er nogen der vil benytte sig af tilbuddet. Med venlig hilsen Bjørn Vestergaard
--
#1
LaZyMann
Mega Supporter
12-01-2015 14:47

Rapporter til Admin
Pas nu på du ikke mister din dagpenge ret fordi det ses som arbejde. ville nok snakke med A-kassen inden du kaster dig ud i det. Hvis du starter eget firma vil du helt sikkert miste din dagpenge ret.
--
Laziness is nothing more than the habit of resting before you get tired.
#2
zzup
Nørd Aspirant
12-01-2015 14:52

Rapporter til Admin
#1 Ja, hvis han starter et firma, så anses det som arbejde, og han mister dagpengeretten
--
- Dont hate the player, hate the game! "Never argue with an idiot. He will drag you down to his level and beat you with experience."
#3
Obsydos
Mega Supporter
12-01-2015 14:54

Rapporter til Admin
Hej LaZyMann & zzup, Jeg er hverken på dagpenge, kontanthjælp eller andre ydelser, så det problem får jeg ikke. Men vil dog lige sige at det ikke er rigtigt at man mister sin dagpenge ret hvis man starter eget firma. Man kan få det lavet sådan at man bliver modregnet det man tjener i sine dagpenge. - Altså ligesom hvis du tager et job der ikke er på fuld tid. Så får man bare supplerende dagpenge. Men mange tak for svarene! :)
--
#4
simonlvschal
Supporter Aspirant
12-01-2015 14:58

Rapporter til Admin
#3 Obsydos så må du vist ikke arbejde mere end 17 timer max eller noget mener jeg. jeg er selv på dagpenge atm. mega nederen..
--
#5
rouliz
Bruger
12-01-2015 15:49

Rapporter til Admin
Det tilbud vil jeg egentlig gerne benytte mig af :) Har du før rodet ved webshops? :) Mangler en til at programmere en webshop til mig i f.eks shopify. Mvh Daniel.
--
#6
stef4905
Juniorbruger
12-01-2015 16:02

Rapporter til Admin
Hej Bjørn. Jeg hedder Steffen og leder faktisk efter en der har nogle af dine færdigheder til at hjælpe mit nyopstartede firma list på vej. Hvis det har nogen interesse, er du velkommen til at sende en email til "[email protected]". Mvh Steffen Nielsen
--
Opgradere mit build!
#7
Obsydos
Mega Supporter
13-01-2015 09:34

Rapporter til Admin
#5 - Hej Daniel, Jeg har ret meget erfaring med webshops. Jeg startede i mit tidligre job en webshop med 3000 produkter op fra bunden og stod derefter for driften af den. Kan du ikke sende mig en mail på [email protected] hvor du lige beskriver helt præcist hvad det er du gerne vil have lavet? #6 - Hej Steffen, Jeg har sendt dig en mail. :-)
--
#8
Chucara
Nørd Aspirant
13-01-2015 11:05

Rapporter til Admin
Jeg står indenfor de næste par år at skulle have lavet en hjemmeside til et firma, der laver systemer til dyrlæger. (Mit eget firma). Jeg kan sagtens programmere, men mine designevner er helt i tovene. Hvis det kunne være et interessant projekt, må du meget gerne skrive til mig på den mail, der står i min profil. Siden skal være ganske lille og statisk, så det er mest af alt designet, jeg mangler. Er siden pæn, skal jeg gerne være reference som dine fremtidige kunder må ringe til.
--
MB: ASUS Z77 Sabertooth | CPU: i7 2600K | GPU: GTX 970 | RAM: 16GB 1866MHz | CASE: Silencio 550 | SSD: Samsung 840

Opret svar til indlægget: Få gratis hjemmeside eller online markedsføring

Grundet øget spam aktivitet fra gæstebrugere, er det desværre ikke længere muligt, at oprette svar som gæst.

Hvis du ønsker at deltage i debatten, skal du oprette en brugerprofil.

Opret bruger | Login
NYHEDSBREV
Afstemning