Hej alle. Sagen er den at jeg er mand og i midten af 30´erne. Har ALDRIG haft en kæreste, og det eneste sex jeg har dyrket er med prosituerede. Har hverken scoret eller er blevet scoret før. Mit sexliv har jeg først taget hul på i år, og har så haft sex med en 20 stykker alle kvinder. Det har faktisk været meget positivt og godt, jeg har lært en del om kvindekroppen, jeg er faktisk relativt succesfuld med de kvinder jeg besøger primært fra Østeuropa, og sexen forløber faktisk godt. Det er min klare vurdering, at den erfaring jeg har haft har haft en meget positivt indvirkning på mit sexliv. Okay. Men det er trivielt, vi taler ikke samme sprog, og sex er så meget mere for mig end bare betale for en time. Men her kommer mit helt store problem. Jeg har aldrig haft en dansk kæreste(eller kæreste i det hele taget). Jeg er meget lidt social aktiv. Fra 1-10 udseendemæssigt ligger jeg på mine gode dage på måske 7, ellers normalt 6. Men sagen er den at jeg ikke opsøger dem, de danske kvinder. Og så har jeg fået denne her gigantiske blokering/tanke i hovedet at INGEN kvinde vil have mig, at jeg er værdiløs slet og ret. Bliver aldrig bekræftet og jeg er pt 100% overbevist(måske en tvangstanke af en art), at INGEN absolut ingen kvinde/pige fra 15 år og opefter nogensinde kan holde af mig og være kæreste med mig. Dvs jeg er 20 år bagud ift de fleste. Tror i at det kan lade sig gøre selv for os håbløse fyre, som dybest set ingen vil have, eller har villet have? Kommer det af sig selv jo mere social jeg bliver? Jo mere jeg prøver at finde venner og den slags, falder der vel også noget trøstesex af tænker jeg. Sex med prostituerede er for mig pt intet problem, men det er en meget afgrænset seksualitet. Jeg udvikler mig ikke, og så koster det også 1000-1400 kr pr time. Så det er begrænset hvor meget jeg kan få, men jeg kan bestemt ikke få nok. Hvordan ville i gribe det an? Jeg bor i København. Skal jeg regne med at kæresteløbet måske er kørt her i Kbh for mit vedkommende, at der rent faktisk ikke er nogen der finder mig spændende og attraktiv? Jeg kan selvklart slet ikke fungere som person eller menneske med dette gigantiske afsavn, og derfor så bliver jeg jo nødt til at være realistisk. Måske må jeg søge udenlands. Problemet er at jeg er på kontanthjælp og så er det pissesvært at finde nogen fra udlandet, som jeg jo ikke kan forsørge. Hvordan får jeg troen på at der er nogen for mig? Nogen gange føler/tænker jeg når jeg bevæger mig på gaden, eller handler at jeg er transparent, at INGEN jeg møder ser noget som helst i mig på nogen måde. Og det har været sådan i flere år. Det ville være nemmere hvis jeg viste jer billeder af mig, men jeg kan nu bedst lide at være anonym. Hvilke steder er gode at starte for at møde andre mænd der heller ikke har nogen succes med kvinder? Jeg tænker nemlig at det er godt at have andre der er i samme båd som mig selv. Jeg tænker også at måske er det pissenemt at finde en kæreste, jeg kigger jo også på kærestepar og andre, og der tænker jeg at der ikke stilles store krav. Der er sikkert mange hvor det er et nødvendigt "onde"(eller en praktisk foranstaltning) at have en kæreste. Jeg tror og håber da at jeg kan stille mig tilfreds med bare en eller anden kæreste, hun kan jo bruges som platform til at komme videre, forhåbentligt spiller vi med åbne kort angående den slags. Det skal ikke gøres bag ryggen.
--

Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.