Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Forum \ Off Topic \ Hyggekrogen
Denne tråd er over 6 måneder gammel

Er du sikker på, at du har noget relevant at tilføje?

Danmark før og efter finanskrisen

Af Gæst martin | 11-11-2016 14:31 | 1991 visninger | 19 svar, hop til seneste
Ja man kan jo diskutere om finanskrisen overhovedet er slut endnu. Denne tråd er mest relevant for de af jer som er født før år 2000 ;) Ville bare høre om i andre rundt om i landet har samme indtryk af landet som helhed som mig: Skal måske lige nævne at mine erfaringer er fra Odsherred-området, nordvestsjælland, en del af udkantsdanmark. (meget generaliseret) Før finanskrisen havde alle jeg kendte inklusive mig selv det relativt godt. Alle fik uddannelser og job og alt gik sådan set godt. Og selv hvis man var uheldig at blive fyret betød det IKKE at man måtte gå fra hus og hjem, sælge bilen osv. Næhh for i den lokale ugeavis var der næsten altid 5-10 ledige jobs af typen enhver kunne bestride. Ok der var ikke mange "drømme-jobs" men i det mindste var det ikke svært at finde et, bare man havde 2 arme og 2 ben. Men så sagde det SLAM med den finanskrise. Jeg var selv en af de første som stod uden job, og nu var det pludselig svært hvis ikke umuligt at finde et nyt. Stille og roligt begyndte lokalsamfundet at falde 2talt fra hinanden. Et meget godt eksempel på det er den liille by Fårevejle Kirkeby. En ret lille by, men førhen indehold den alligevel: Skole, plejehjem, købmand, tankstation, pizzaria, og endda et golf-hotel. I dag er kun pizzariaet tilbage. Og købmanden er først åbnet igen i 2014 efter flere år uden mulighed for indkøb i byen. Så folk flyttede væk, og nye kom ikke til. Det blev til en by man blot kørte igennem - altså lige medmindre man kendte nogen i byen som var så uheldig at have købt hus der inden krisen. Deres huse var nu usælgelige og nogle var derfor nødt til at blive. Flere og flere blev arbejdsløse, ja på et tidspunkt kendte jeg faktisk kun 2 personer som havde helt alm jobs - de samme som de havde før finanskrisen. De større og større økonomiske problemer gjorde også folk mere og mere generelt frustrerede. De heldige fik job langt væk og flyttede, men andre blev tilbage. Flere og flere par blev splittet ofte pga økonomiske kvaler. Børnene fik længere til skole. Der kom et punkt hvor flere og flere indrettede sig på et liv med kontanthjælp. Ingen turde mere købe huse, og man lejede ikke mere boliger som man ikike også ville have råd til på kontanthjælp. For man kunne jo blive fyret og/eller ryger ud af dagpengene når som helst. Resultatet er at kommunen er gået fra at være et trygt og rart sted at vokse op og bo for alle, og hvor dem med hang til storbyens ræs kunne gøre det og andre kunne blive og arbejde lokalt. Pludselig var man ikke mere styret af lyster men af økonomien. De sindsyge boligpriser i Kbh-området og andre populære byer gjorde at mange reelt ikke havde noget valg om at flytte væk fra de mere og mere øde små byer. Og sådan synes jeg egenligt stadig det er. Før var der jobs af få i selv de mindste småbbyer, men nu hører til sjældenhederne at førnævnte lokalavis overhovedet har jobs. Og når der endelig er et er ingen kvalificeret til dem. Selv i "relativt storebyer" som Nykøbing sj (den største i kommunen) gik alt i stå. Den by er decideret deprimerende at bo i uden for ferierne. De mange sommerhuse gør den nemlig livlig - men kun de få uger om året. Resten af året bærer den præg af en gågade med mange tomme butikker, mere eller mindre forfaldne huse, og nærmest som en tidskapsel hvor der fx intet et sket i 10 år med fx hastigheden på internet elller dækning på mobilnettet. Ja man er endda begyndt at slukke gadelysene når det er mørkt, salte veje mindre om vinteren, og befolkningen man ser består i allerhøjeste grad primært af ældre, syge, handicappede, og så en masse børn som ingen uddannelsesmuligheder har. Før krisen var det en hyggelig by hvor folk fra hele kommunen kom hele året for at shoppe osv. Men folk shopper ikke mere. De køber genbrugstøj og køber dagligvarer i Fakta eller Netto - dem som har råd altså. Og alle de udenbys gæster bliver væk. Byen er ikke længere hyggelig bare at tage til bare for at bruge et par timer på gågaden en lørdag eftermiddag. Næ men køber lige det man vil have og så hjem igen hurtigst muligt. Der er også kommet en helt ny befolkningsgruppe til som ellers kun fandtes i de helt store byer som Roskilde eller københavn: De hjemløse. Ja selv i de helt små byer er det nu ikke længere unormalt at se en sælger af hjemløseavisen ved den lokale købmand. Desuden ses voksne mennesker som enten må flytte ulovligt i sommerhuse, kolonihavehuse, eller sågar hjem til forældrene igen, og dem som ikke har forældre mere på forsorgshjem eller herberg - hvis man da er så heldig at have råd og der er plads. Synes også man generelt ser flere kriminelle. Førhen var det meget sjælendt man kendte nogen som havde fået en dom, nu kender jeg flere der har, end der ikke har - selvom det er de selvsamme mennesker. Men hvad siger i? Er jeres lokalområde kommet "ud af krisen" endnu?
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#1
Lowice
Monsterbruger
11-11-2016 14:52

Rapporter til Admin
En ny finanskrise er på vej, så det skal nok blive værre.
--
#2
SBargisen
Giga Supporter
11-11-2016 15:01

Rapporter til Admin
Jeg ser ikke det samme billede af Danmark som du gør.
--
#3
sMile
Semibruger
11-11-2016 15:21

Rapporter til Admin
"De sindsyge boligpriser i Kbh-området og andre populære byer gjorde at mange reelt ikke havde noget valg om at flytte væk fra de mere og mere øde små byer." Hvis ikke folk har råd til at flytte væk, hvor bliver de så af? :D Nu er der jo en masse faktorer der spiller ind når man snakker om hvorfor folk flytter væk. Sådan som min vennekreds - og mig selv inkl. ser det, så er uddannelses mulighederne nok den store faktor for unge, og det er også de unge jeg generelt hører, der flytter væk fra "landet" og ind til byen. Og det er der jo også en grund til. de sidste 20 år er størstedelen af jobs i danmark blevet mere tertiære. Derfor søger unge jo ind til storbyerne for at gå på universiteter og lign. Så kunne et argument være at rykke nogle af uddannelserne til "udkants Danmark" men for at være ærlig, er unge slet ikke interesseret i små hyggelige lokal samfund, og transporten til sådanne steder er også helt ude i skoven. Personligt ser jeg det slet ikke som et led i finans krisen, men som en udvikling i folks personlige ønsker vedr. uddannelse og bolig.
--
(:
#4
frank53
Semi Nørd
11-11-2016 15:48

Rapporter til Admin
Ser også kun en pil nedad(og så snakker jeg slet ikke om den kommende USA præsident)
--
#5
zubrowka01
Giga Nørd
11-11-2016 16:11

Rapporter til Admin
Finanskrisen har helt klart stadig effekt - se bare på renten, den holdes kunstigt lav af nationalbanker i hele vesten, i forsøget på at få folk til at låne, og gang i økonomien. Og, jeg tror som #1 også at vi kun har set første kapitel. Den nye bølge af automatisering vil vælte bankernes udlån til lønmodtagere, når nok folk mister deres arbejde, uden at kunne finde et nyt. Det var kun en lille bette smule boliglån, der skulle forsvinde for at forsage krisen i 2007. Den næste krise vil ikke kun gå ud over boliglån, men også virksomhedslån, landbrugslån mfl. Det bliver ikke sjovt.
--
1% af verdens befolkning ejer 50% af verdens værdier. 20% ejer 94,5%. #gørnoget http://tiny.cc[...]
#6
perh
Gæst
11-11-2016 17:32

Rapporter til Admin
der var aldrig nogen finanskrise, de malede bare fanden på væggen og folk troede på det. ser det som et mere eller mindre komisk indslag fra de rige, som sad og grinede imens alle løb rundt som hovedløse høns.
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#7
Ranger84
Ultra Supporter
11-11-2016 19:24

Rapporter til Admin
De små. Byer er blevet mindre attraktivt. sammenlign det lidt som da industrialiseringen startet, her rykket befolkningen også til storbyerne. det samme sker nu. Bare på de 6 år vi har boede i den lille by vi bor i nu, er "til salg skiltene" på husene godt nok blevet vist. Det er næsten hver 5 hus man går forbi. Skræmmende. Tror langtfra den forrige finanskrise er forbi, og endda også en ny på trapperne. Vedr arbejdsmarkedet, høre man altid to sider. "Det bare de arbejdsløse som ikke vil tage de lavtlønnet jobmuligheder" "Der er ingen jobs til mig" Inde fleste tilfælde tror jeg selv det er den sidste. Selvfølgelig er der dem som er for dovne - men det er langtfra størstedelen. Kender flere som har tre uddannelser, da der ingen jobs har været til de uddannelse og kompetencer de har haft og derfor har følt sig nødsaget til at tage en ny uddannelse. både pga økonomi, (strengere regler indenfor KH), men også for at udvide sine kompetencer endnu mere (og dernæst har nogle kommuner haft "kampagner" om at få folk i uddannelse fremfor KH). Nogle kommer inløntilskudsjob i håb om fastansættelse, men er vist ofte det har været en udnyttelse fra mange virksomheder for besparelse. Det er langtfra nemt at finde et job i dag. Man kan tage en uddannelse nu da der er mangel på disse, men når man er færdiguddannet kan det nemt havde vendt sig, i hvert fald i sin bydel eller omegn. Det er pga. Jobmangel, derfor været muligt for virksomheder at sætte deres krav til uddannelse og kompetencer op til deres medarbejdere, da der er non ansøgninger at tage af. Så uddannelse et blevet mere relevant. 0# Den tid du snakker om, var uddannelse ikke nær så vigtig, men mere bygget på erfaring, lyst, motivation og at passe sit arbejde. Arbejdet var ofte noget man kunne lære ret hurtigt, eller var det? ville bare give mit besyv med, på et spændende, men skræmmende emne. :)
--
ASUS Deluxe II(X99) - i7 6850K - H115i - 64Gb TridentZ 3200Mhz (CL14) - AX860i - 512GB M.2 950 Pro - 1TB S-EVO 850 MSI 1080 Gaming X
#8
martin
Gæst
11-11-2016 19:28

Rapporter til Admin
#3 Ja hvis man ikke har råd til at flytte væk ja så må man jo blive hvor man er. ;) Synes bare det er lidt et skråplan når det kun er dem med rige forældre, som kan betale penge under bordet til en andelsbolig eller andre mere eller mindre suspekte metoder at få bolig på som kan bo i den by de studerer. Jovist kan man da pendle dagligt, fakta er jo bare at når den daglige rejsetid er 2-3 timer finder en god del nærmere - og mindre ambitiøse - alternativer. Desuden begrænser det jo også kraftigt ens mulighed for studiejob hvis man skal sidde så længe i tog hver dag. Ja visse steder i landet er det jo slet ikke muligt fordi der ganske enkelt ikke er et tog eller bus som kører til nærmeste studieby tidligt nok. Men bevares der var da masser i 2005-2010 som fik uddannelse gjort færdig. Nu kom krisen så bare og de var dermed uddannet til arbejdsløshed. Og nogle af dem har ikke et job endnu, nogen af dem fik endda "så meget fritid" at de decideret blev syge af det. Misbrug, depressioner, og endda enkelte selvmord førte det alt sammen til. Tænker at man sikkert ikke har samme billede hvis man altid har boet i københavn eller århusområdet, men mon ikke fx vestjyderne har et lign billede
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#9
lesbrown
Monsterbruger
11-11-2016 20:52

Rapporter til Admin
Hård kritik af Nye Borgerlige: - Vil nedbryde den velfærdsmodel vi kender http://nyheder.tv2.dk[...]
--
#10
Kasperkk
Ultra Nørd
11-11-2016 21:21

Rapporter til Admin
#9 Hvad har det er relevans i forhold til trådens topic?
--
HO, HO, FUCKING HO!
#11
Meegosh
Bruger Aspirant
12-11-2016 00:55

Rapporter til Admin
Jeg har altid flyttet meget rundt - opvokset i Himmerland, flyttede til Grenaa i 2000, så Randers, så Odense, så Aalborg, så Kongerslev (Himmerland), og endeligt til Torsted (Himmerland) i 2009... Så har aldrig været det samme sted længe nok op gennem 00erne til at kunne se en udvikling / afvikling. Men der er noget om snakken - de mindre bysamfund bliver stadigt mindre attraktive. Uddannelsesmulighederne, indkøbsmulighederne og jobmulighederne bliver færre fordi folk flytter - og folk flytter fordi mulighederne bliver færre. Det er en ond spiral. Dem der flytter er som oftest de mere resspurcestærke, hvilket efterlader lokalsamfundet i mindre god forfatning. Finanskrisen er en del af problemet, men der er andre faktorer. Overalt i nord- og vesteuropa flytter folk mod byerne i et stort tempo, uanset landenes økonomi. Så der er også en overordnet trend. Men for lande med ret stram finanspolitisk styring, pga finanskrisen, er det sværere at stimulere bosætning i de mindre bysamfund, fordi provenuet ved øget bosætning er ukendt, samt tager tid at realisere. Den økonomi der skal bindes til at stimulere bosætningen hviler altså på usikker grund; derfor er det særligt vanskeligt at gøre meget ved - råderummet er ikke tilstede, og kan heller ikke lånes (af andre grunde; irrelevante her da det så bliver helt off-topic). Lige nu har konen og jeg et hus i Torsted. En by med 7 huse; 13 indbyggere. Umuligt at sælge så vi bliver boende her nogle år endnu. Vi pendler; har 2 biler da det ellers ikke kan hænge sammen med hendes job og mit studie, samt handler i de byer vi afbejder / studerer i. Men det koster - bilerne gør et ellers billigt hus ret dyrt i sekundære udgifter, desværre.
--
I5 4590, 2*8 gb GeIL DDR3, GTX 780 3gb, MSI H81M-P33 (peddler-PC, klunset og byttet mig til alt).
#12
Momberg
Monsterbruger
12-11-2016 08:44

Rapporter til Admin
Jeg må indrømme at jeg aldrig har mærket noget synderligt til finanskrisen, og det er på trods af at jeg er udlært i 09, hvor krisen virkelig kradsede. Efter jeg blev udlært elektriker, skiftede jeg Job et par gange, inden jeg kom ind som værnepligtig, og efter den, fik jeg Job indenfor en måned, og jeg har sammenlagt været arbejdsløs i en måned total. Jeg bor godt nok i Kbh, men min fornemmelse er at det på landsplan ikke er svært at finde job i byggebranchen, da arbejdsløsheden generelt er meget lav i den sektor. Jeg har en fornemmelse af at folk er glade for standard uddannelserne, som alle tager, og så er det jo klart at det er svært at finde job. Alle vil være pædagoger, salgsassistent, eller kontor ansat, og hvis det ikke er tilfældet, så vil man helst være ufaglært. Jeg siger selvfølgelig ikke at det passer på alle, men det er min fornemmelse at det er en stigende tendens, og folk glemmer at kigge på de tekniske uddannelser, for der er arbejdsløsheden generelt utrolig lav, og som eksempel kan jeg sige at da jeg stoppede som elektriker, for at videreuddanne mig, i sommers, var arbejdsløsheden i min region på 0,9% og faldende for elektriker faget. Jeg siger ikke at det her er gældende i hele landet, men blot min observation og erfaring.
--
#13
Jintao
Nørd
12-11-2016 09:22

Rapporter til Admin
#12 Byggebranchen blev ramt meget hårdt af "finanskrisen". Det er et uanfægteligt fakta, til trods for din personlige historie med een måneds arbejdsløshed. Jeg er dog tilbøjelig til, at give dig ret mht. geografiske udfordringer. Jeg var i et firma, i Nordsjælland, der gik fra 29 ansatte til 12 grundet nogle uheldige omstændigheder hos en større erhvervskunde der blev parret med en drastisk faldende ordretilgang fra private kunder. Jeg røg ikke selv på den konto, men det kunne jeg ligeså godt have oplevet. Det kapitel er midlertidigt overstået dog, og der kan sagtens findes et job nu i byggebranchen.
--
Indholdet af dette indlæg er blevet redigeret af |Smash|.
#14
Dare_Devil
Supporter
12-11-2016 09:33

Rapporter til Admin
Jeg har heller ikke umiddelbart mærket så meget til finanskrisen. Bevares, renterne på indlån og realkreditlån er faldet, men ellers er alting mere eller mindre som det plejer. Som andre allerede er inde på, skyldes dine oplevelser nok ikke kun finanskristen, men også den generelle tendens til urbanisering.
--
#15
Meegosh
Bruger Aspirant
12-11-2016 11:07

Rapporter til Admin
#12 Meget afhænger selvfølgeligt af ens udgangspunkt. Som faglært elektriker rammer du lige ned i en kæmpe efterspørgsel på netop dine kompetencet grundet efterkrigstidens generationer som går på pension. Uanset finanskrise skal man altid bruge faglærte, så tak for at gå den vej :) Og det afhjælper også i stor grad din egen risikoprofil :)
--
I5 4590, 2*8 gb GeIL DDR3, GTX 780 3gb, MSI H81M-P33 (peddler-PC, klunset og byttet mig til alt).
#16
t3Mp
Supporter Aspirant
12-11-2016 11:21

Rapporter til Admin
#10 Det har da den relevans om de omstruktureringer og ændringer vi ser i (lokal)samfundet, er en fælles udfordring, som vi løser sammen eller hver for sig. Partiet Venstre arbejder aktivt for at få mindstelønningerne i Danmark ned på 70-80kr./timen samtidig med at de vil havde skatten ned både for virksomheder og lønmodtagere - det fører også til en nedskæring i det danske velfærdssamfund. (Claus Hjort Frederiksen i et interview på business.dk vistnok 2011).
--
#RTS/RPG/Survival/OpenWorld/CityBuiding/Strategy/Indie/Early Access: http://store.steampowered.com[...] Demo: http://lofigames.com[...]
--
Sidst redigeret 12-11-2016 11:23
#17
martinbg
Guru
12-11-2016 12:02

Rapporter til Admin
Jeg er fra 88, og jeg har ikke mærket krisen, jeg startet med at arbejde om 13 (næsten 14) har kun været arbejdes løs i en uge i mit liv, og den uge var selvvalgt på grund af jeg godt kunne bruge lidt ferie :p det jeg dog har mærkedet ved krisen er at folk handler meget mere i discount butikker hvilket er meget fint når jeg nu arbejder i Rema 1000 :)
--
ASRock Fatal1ty Z97 Professional // Intel 4790K // Nvidia 1080// TridentX 16GB 2400MHZ// System 850 EVO 250GB // Spil 850 EVO 500GB // lager 3TB
#18
maddenlover
Junior Supporter
12-11-2016 12:04

Rapporter til Admin
Jeg tror at os der har været mest heldige, er os der har været studerende i den periode. Jeg var i trøjen de første 2½ år af krisen, så det mærkede jeg ikke. Og senere var jeg studerende, så jeg der har været et lavt, men steady flow af indkomst, selvom mange har haft det værre - Såsom det nævnes med håndværkere og detailsalg. Hvis der kommer en ny krise, så er det jo nok mange af de nyuddannede uden erhvervserfaring der står for skud, specielt fordi der aldrig har været mindre ufaglært arbejde
--
(Her indsættes rigtig gode computer specs)
#19
Helmer
Ultra Supporter
12-11-2016 13:10

Rapporter til Admin
Altså det er nok mere urbanisering, som er problemet :) finanskrisen har ikke rigtig kunne mærkes hos mange danskere
--

Opret svar til indlægget: Danmark før og efter finanskrisen

Grundet øget spam aktivitet fra gæstebrugere, er det desværre ikke længere muligt, at oprette svar som gæst.

Hvis du ønsker at deltage i debatten, skal du oprette en brugerprofil.

Opret bruger | Login
NYHEDSBREV
Afstemning