Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Forum \ Off Topic \ Hyggekrogen
Denne tråd er over 6 måneder gammel

Er du sikker på, at du har noget relevant at tilføje?

Sødestoffer - kom med jeres kommentar

Af Ny på siden MarieKlausen | 02-06-2017 01:42 | 1958 visninger | 27 svar, hop til seneste
Jeg synes, det ermeget mystisk at Diabetes.dk skriver at aspartam, Sakkarin og andre sødestoffer ikke påvirker blodsukkeret og er velegnet til ”personer med diabetes.” Jovist Diabetes.dk henviser til, at EFSA’s (European Food Safety Authority) gennemgang af forskellige aspartam studer har resulteret i at de har frikendt aspartam for at være sundhedsskadeligt. Diabetes.dk burde da i det mindste nævne, at der er flere uafhængige studier som har vist, at det netop påvirker blodsukkeret. Det er fint nok at deres holdning til aspartam er, at det er positivt for folk med type 1/2, men det er totalt snæversynet og subjektivt at de ikke, i det mindste, nævner at det ikke er den samlede mening blandt forskere, og at der er studier som har fundet frem til præcis det modsatte end EFSA. Dem som er nysgerrige kan eventuelt selv gennemgå studierne – mit startpunkt var aspartam artiklen i bladet Konspiration, hvis navn næsten skræmte mig væk, men jeg måtte dog erkende at artiklen var overraskende objektiv. Nogen der har læst den samme artikel som mig - eller hvis i har en holdning til aspartam og sukkersyge så kommenter.
--
#1
vest-aalb-dk
Maxi Nørd
02-06-2017 05:59

Rapporter til Admin
Min mantra er mere salt.
--
!AMD HAS RYZEN
#2
Christian88
Monster Supporter
02-06-2017 07:14

Rapporter til Admin
Hvilke artikler/studier er det så, som der påstår at aspartam påvirker blodsukker? Du må meget gerne linke dem, så vi har en mulighed for at deltage i diskussionen.
--
#3
darking
Maxibruger
02-06-2017 07:27

Rapporter til Admin
Videnskab er bevis baseret og ikke holdnings baseret. så din holdning til det er principielt ligegyldigt
--
#4
bjQrnen
Gigabruger
02-06-2017 07:51

Rapporter til Admin
Ja, nu henviser du jo til et blad som ligefrem hedder konspiration. Så forhåbentligt er du ikke blevet påvirket af argumenter så som "forskerne er blevet bestukket, forsøgene manipuleret og resultaterne er bestilt". Jeg tvivler på at der findes metastudier af samme størrelse som EFSA', der er kommet frem til en "præcist modsat" konklusion. Ud fra min erfaring viser aspartamkritiske studier typisk bare en form for korrelation mellem aspartam og livsstilssygdomme, og det rejser vel flere spørgsmål end det giver svar. F.eks : hvilke andre vaner har aspartamforbrugere?
--
#5
mpaulsen
Bruger Aspirant
02-06-2017 07:59

Rapporter til Admin
I min verden virker "bladet konspiration" til at have omtrent lige så meget kredibilitet som "avisen" - den korte avis. Måske synker de enda lavere end DKA.
--
#6
Stroyer
Monster Nørd
02-06-2017 08:26

Rapporter til Admin
0# Alle ved jo at "Nutrasweet" aka Aspartam er det rene gift. /mvh
--
IDGAF!
#7
Mazies
Junior Supporter
02-06-2017 08:52

Rapporter til Admin
Har ikke forstand på sukkersyge, men hørte på et tidspunkt et interview i radioen med en som de omtalte som læge og ernæringsekspert, som var en af de førende inden for denne slags. Det omhandlede primært sodavand. Han sagde at det eneste som studierne kan bevise er skadeligt ved aspartam, er hvis man indtager det i absurde mængder, mener han nævnte 15L light sodavand om dagen som eksempel. Derudover så er alle de påstande om at aspartam "øger sult" osv. forkerte. De medicinske beviser som foreligger, påviser at det ikke gør, hvorimod normale sukker-produkter gør. Så kort og godt var hans konklusion: Drik vand, men hvis du ikke vil drikke vand, er light sodavand et betydeligt bedre alternativ end normal sodavand.
--
I5-6600K, eVGA GTX1070 FTW, MSI Z170A Krait Gaming x3, 16 GB Corsair Vengeance LED 3200 MHz, Samsung 850 EVO 500 GB, eVGA SuperNOVA 650 G2, NZXT H440
--
Sidst redigeret 02-06-2017 08:52
#8
matthi321
Ultrabruger
02-06-2017 09:00

Rapporter til Admin
ja det er nok blevet betal at illuminati til ikke at fortælle sandheden
--
#9
Charly
Nørd Aspirant
02-06-2017 09:10

Rapporter til Admin
At bruge "Konspiration" som argument i en debat om videnskab svarer til at bruge "Den Korte Avis" i en debat om indvandring. "Konspiration" mener heller ikke, at vi har været på månen. Hvad gør det ved dit standpunkt? Min holdning er, at hvis man har diabetes, så bør man lytte til sin læge. Og hvis han anbefaler at finde råd på diabetes.dk, så skal man gøre det. Og hvis man vil være en idiot, så lytter man til "Konspiration".
--
Sidst redigeret 02-06-2017 09:12
#10
dwal
Ultra Supporter
02-06-2017 09:11

Rapporter til Admin
#7 Det vidste jeg slet ikke. Jeg var af den gamle skole der troede at aspartam øgede sulten. Det er jeg da glad for at høre at det ikke gør. Så har jeg det en smule bedre med at konen drikker light sodavand.
--
Halvgammel, men helt gnaven.
#11
VojenZ
Elite Supporter
02-06-2017 09:22

Rapporter til Admin
http://videnskab.dk[...] https://ing.dk[...] Som altid stritter valid forskning i forskellige retninger - men kigger man bredt på udviklingen de sidste 10 år, så er der en stigende tendens til at flere og flere forskningsresultater påviser/finder negative effekter af kunstige sødestoffer især i forhold til tarmfloraen. Generelt er tarmflora det nye sort inden for sundhedsforskningen - med stigende viden om vigtigheden af en god tarmflora for hele kroppen.
--
4770K @ 4.5 ghz | 16 gb 1866 mhz | Asus DC2 970 | Gigabyte Z87 | Noctua U12-S | Corsair 400Q | 3 x 250 GB SSD | 650W Antec |
#12
Mazies
Junior Supporter
02-06-2017 09:38

Rapporter til Admin
#11 Forsøg lavet på mus og rotter, og for at "speede" processen op er de jf. det interview jeg hørte med en læge/ernæringsekspert, lavet på en måde hvor dyrene får ekstreme mængder aspartam. Så det de i bund og grund påviser er at det er skadeligt hvis du indtager ekstreme mængder. Prøv at drikke 15L sukkerholdig sodavand om dagen, og lad os så se hvordan din krop tager skade. Jeg har som sagt ikke selv andet grundlag end det interview med ham, og det hele han sagde gav mening og han havde flere studier til at bakke sine argumenter op. Jeg tror bestemt ikke aspartam er sundt, men jeg tvivler heller ikke på at hvis valget står mellem en normal cola eller en light, så er light det sundere alternativ. Dette baseret på at studier påpeger at der kan være en risiko ved light, men de er på ingen måde i tvivl om at der er en risiko ved sukkerholdige produkter.
--
I5-6600K, eVGA GTX1070 FTW, MSI Z170A Krait Gaming x3, 16 GB Corsair Vengeance LED 3200 MHz, Samsung 850 EVO 500 GB, eVGA SuperNOVA 650 G2, NZXT H440
--
Sidst redigeret 02-06-2017 09:39
#13
fransfrakker
Supporter Aspirant
02-06-2017 09:48

Rapporter til Admin
Der er så meget stigma omkring light sodavand, og stort set intet af tager udgangspunkt i forskning. Det er først ved #11 at jeg er begyndt at se lidt af det. Jeg drikker meget pepsi max, specielt når jeg i periode forsøger at arbejde lidt på min vægt. At man bliver sulten af det, er jo direkte latterligt. Wiki siger: Aspartame is one of the most rigorously tested food ingredients. Peer-reviewed comprehensive review articles and independent reviews by governmental regulatory bodies have analyzed the published research on the safety of aspartame and have found aspartame is safe for consumption at current levels. Jeg kigger lidt på #11's artikler. Det er første gang jeg har hørt noget negativt om aspartame som ikke bare gammelkonesnak.
--
#14
VojenZ
Elite Supporter
02-06-2017 09:51

Rapporter til Admin
#12 "»Forskningsresultatet ser ud til at være forholdsvis robust, idet de både har testet i dyr og mennesker. Det er et meget fokuseret studie ud fra en klar hypotese." - Fra det Islandske studie. "nye forsøg med både mus og mennesker." - Fra det Israelske studie. (Der står også flere gange mennesker i artiklen) Faktum er billedet omkring kunstige sødestoffer er langt mere nuanceret end før hen. Vi må håbe at fremtidens studier kan skabe langt større klarhed over dette. Så kan vi hver især have vores egne teser, men det mindre vigtigt.
--
4770K @ 4.5 ghz | 16 gb 1866 mhz | Asus DC2 970 | Gigabyte Z87 | Noctua U12-S | Corsair 400Q | 3 x 250 GB SSD | 650W Antec |
--
Sidst redigeret 02-06-2017 09:54
#15
Mazies
Junior Supporter
02-06-2017 09:54

Rapporter til Admin
#14 Som jeg også skriver, så er jeg ikke i tvivl om at vand er sundere end light sodavand, men der er på nuværende tidspunkt intet som påviser at sukkerholdige drikke er sundere en light-produkter. Min personlige konklusion, og lægens i det interview, er at medmindre man vil leve af vand resten af livet, så er light et sundere alternativ til sukkerholdig sodavand.
--
I5-6600K, eVGA GTX1070 FTW, MSI Z170A Krait Gaming x3, 16 GB Corsair Vengeance LED 3200 MHz, Samsung 850 EVO 500 GB, eVGA SuperNOVA 650 G2, NZXT H440
#16
Gill Bates
Ultra Nørd
02-06-2017 11:45

Rapporter til Admin
Prøv stevia "sukker", der er plantebaseret og uden kemi.
--
#17
Fafler
Mega Supporter
02-06-2017 12:18

Rapporter til Admin
Jeg ved ikke lige med aspartam, men for en del år siden drak jeg rigtig meget light saftevand. Fun og alt det pis der. Det er vist et andet sødemiddel de bruger. Jeg begyndte at udvikle allergisymptomer, men en blodprøve viste ikke jeg var allergisk overfor noget, og jeg blev ikke klogere på det før en bekendt sagde det måske kunne være sødemidler. Så droppede jeg helt sødemidler og symptomerne forsvandt. Og nu afskyr jeg bare smagen, fordi den minder mig om noget dårligt.
--
C:\DOS C:\DOS\RUN RUN DOS\RUN
#18
MarieKlausen
Ny på siden
02-06-2017 14:14

Rapporter til Admin
Artiklen er ikke konspiratorisk anlagt, men sammenligner industriforskning med de resultater som uafhængige forskere har kommet frem til. Det var netop denne gennemgang/sammenligning som gør at artiklen er en god diskussion værdig. Min pointe med min første post er, at Diabetes.dk og andre sider kun femsætter et synspunkt dvs. EFSA’s konklusion, men dette er ikke ansvarligt, da de som minimum burde skrive, at der er andet forskning som peger i en anden retning. Artiklen i Konspiration nævner faktisk to danske undersøgelser hvor der var ca 60.000 kvinder med i hver. Den ene undersøgelse kom frem til, at kvinder føder for tidligt (38% større chance) hvis de drikker én light sodavand om dagen og hvis 4 light sodavand op til 78% større sandsynlighed. Er der nogen som har et link til de her undersøgelser – der er ikke links i artiklen? Den anden undersøgelse viste åbenbart at der er 30% større chance for at kvinder føder børn som udvikler astma hvis der bliver drukket light sodavand under graviditeten. Jeg synes umiddelbart at det er foruroligende læsning.
--
#19
MarieKlausen
Ny på siden
02-06-2017 14:21

Rapporter til Admin
Forfatteren til artiklen i Konspiration skriver, at et 2014 studie "publiceret i Nature" viste at aspartam, sakkarin og sucralose medfører glukose-intolerance og forhøjet blodsukker i mus. Forfatteren snakker herefter om tarmbakterier, og at forskerne derefter afprøvede deres hypotese på en gruppe mennesker. DuckDuckGo giveros disse to artikler om forsøget https://www.nature.com[...] https://www.nature.com[...] Der er nogen som har en biologisk/teknisk baggrund som kan kigge på studiet?
--
#20
LaZyMann
Monster Supporter
02-06-2017 14:25

Rapporter til Admin
Sjovt emne at tage op på et hardware forum.. Burde du ikke rette henvendelse til diabetes foreningen istedet? De kan nok bedre svare på, hvorfor de skriver på deres side som de gør.
--
Laziness is nothing more than the habit of resting before you get tired.
#21
MarieKlausen
Ny på siden
02-06-2017 14:30

Rapporter til Admin
Det har du ret i, men dette er et aktivt forum og jeg kan se, at der er mange spændende emner under Off Topic. :) Jeg har også posted mit indlæg andre steder for at få flere meninger´, men kun her har folk været ivrige for at deltage i debatten. :)
--
#22
Christian88
Monster Supporter
02-06-2017 15:10

Rapporter til Admin
#19 Tja, det er spændende artikel, og der er måske noget om det, hvis man skal tro indledningen, men jeg har slet ikke nok viden til at udtale mig om deres videnskab holder. Det kunne være rart hvis nogle eventuelt biologistuderende kunne hjælpe med at formidle sproget!
--
#23
Ilwaz
Guru
02-06-2017 15:18

Rapporter til Admin
#20 OP er ikke interesseret i rigtige svar, faktisk slet ikke. OP vil blot oprette tråd, og have en reaktion, intet andet. Hvilket da osse er derfor at vedkommende, kun har posted det her. #21 Jaså? Går os lige den tjeneste at post de andre steder(Som jeg ved du ikke har gjort).
--
#24
MarieKlausen
Ny på siden
02-06-2017 15:27

Rapporter til Admin
#23 Jeg har ingen anelse om hvorfor Ilwaz antyder at jeg ikke taler sandt. Her har jeg også posted mit indlæg i går: http://forum.woman.dk[...]
--
#25
Anders
Gæst
02-06-2017 17:26

Rapporter til Admin
http://www.konspiration.nu[...] under fanen Om Konspiration står der følgende: Konspirations mission er at underholde samt at stille spørgsmålstegn ved de “officielle” sandheder. Konspiration vil gerne medvirke til at læserne får udvidet deres horisont.
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#26
Charly
Nørd Aspirant
02-06-2017 17:47

Rapporter til Admin
#18 Der er altid anden forskning, der peger i en anden retning. Du kan finde forskning, der understøtter stort set hvad som helst. Diabetes.dk og lægevidenskaben arbejder ud fra et videnskabeligt konsensus. Hvis tæt ved alle undersøgelser peger på en ting, så antager vi, det er det korrekte, selvom få undersøgelser peger på noget andet. Ellers skulle vi også tage det forbehold, at nogle forskere mener at kunne bevise, at jorden er 6000 år gammel og vacciner giver autisme. Og det ville jo være skørt.
--
#27
MarieKlausen
Ny på siden
02-06-2017 21:53

Rapporter til Admin
Charly du glemmer "conflict of interest" - "tobaksforskning" Ifølge artiklen,så viste et 2016 studie, at ”interessekonflikten er yderest betonet i aspartamforskning: Industri sponsorerede reviews af aspartamforskning kommer næsten altid frem til et positivt resultat, mens uafhængige gennemgange kommer frem til det modsatte … i den seneste re-evaluering af EFSA viste hele 97% af alle industri sponsorerede studier, at aspartam, mens 100% af alt uafhængig forskning viste, at det forårsager skade." Dette indikerer for mig, at industrien har en interesse i at frikende deres produkt. Nogen der mener det samme?
--

Opret svar til indlægget: Sødestoffer - kom med jeres kommentar

Grundet øget spam aktivitet fra gæstebrugere, er det desværre ikke længere muligt, at oprette svar som gæst.

Hvis du ønsker at deltage i debatten, skal du oprette en brugerprofil.

Opret bruger | Login
NYHEDSBREV
Afstemning