Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Forum \ Off Topic \ Hyggekrogen
Denne tråd er over 6 måneder gammel

Er du sikker på, at du har noget relevant at tilføje?

Bil-pendling fra Odense til Fredericia

Af Juniorbruger Sturdy | 07-07-2017 08:58 | 1919 visninger | 24 svar, hop til seneste
Hejsa. Jeg skal starte i nyt job i Fredericia pr. 1. august. Jeg forventer at købe en bil i dag, så jeg kan pendle frem og tilbage imellem Odense og Fredericia. Min arbejdstid bliver 8-16. - Jeg kan høre, at der er meget kø i det tidsrum. Er det korrekt forstået, og hvor lang tid tager turen i så fald? - Vil I vurdere, at det er en bedre idé at tage toget og have en cykel stående på stationen og cykle de sidste 3-4 km. (eller alternativt fange en bus, der går ca. hvert 20. minut og tager 20 minutter). Venlig hilsen Thomas
--
#1
aresONE
Elitebruger
07-07-2017 09:07

Rapporter til Admin
Jeg er ikke bekendt med ovenstående rejse. Men af personlig erfaring så foretrækker jeg tog/offentligt hvis rejsetiden er mere end 40min, og hvis det ikke indebærer for mange skift. Dette er delvist fordi jeg så anser turen for et rum til at koble af, og samtidigt en eventuel mulighed for at forberede/ordne lidt arbejde. Jeg arbejder som adjunkt ved et universitet, så der er en del forberedelse, læsning, etc. - der kan det være særligt givende med de ekstra 2x +40min til at ordne lidt arbejde. Dette vil jeg ikke kunne hvis jeg kører selv. Så har du overvejet dette?
--
[email protected] (NZXT X62), ASrock z87M OC Formula; 2x8GB G.skill tridentx 2400mhz CL10; Zotac AMP! GTX1080; Corsair Rm650x; Corsair Carbide 400Quiet
#2
mig
Gæst
07-07-2017 09:08

Rapporter til Admin
maps.google.dk er faktisk ved at være ok. Prøv at indtast adresserne samt hvad tid du vil gøre. Så viser den er ca. indikation. Umiddelbart skal du regne med 40-60 minutter. Og det kan jo tyde på at der er trafik ;-) Toget er sikkert mere behageligt og mindre stressende end at sidde i kø i bilen. Men lidt mindre flexibelt. Og lidt cykeltur er sundt... man bliver hurtigt fed at køre i bil hver dag kombineret med god kantinemad ;-)
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#3
Mig
Gæst
07-07-2017 09:09

Rapporter til Admin
gøre = køre
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#4
Sturdy
Juniorbruger
07-07-2017 09:25

Rapporter til Admin
Mange tak for svar begge. Ja, jeg har overvejet, at det giver plads til arbejde/afslapning i toget. Det er ret smart. Jeg hælder til at købe en bil - da vi ofte besøger min familie og min svigerfamilie - men ift. arbejdet at eksperimentere lidt med tog + cykel og bil, og så må jeg se, hvad jeg synes mest om. Det er klart en fordel, at man kan lave opgaver i kørselstiden! Og tak for input med Google Maps, det er meget brugbart, at den er intelligent nok til at medregne den reelle kørselstid.
--
Sidst redigeret 07-07-2017 09:26
#5
Thomas
BOFH
07-07-2017 09:27

Rapporter til Admin
Det er jo et super svært spørgsmål at svare på da der er forskel på os som folk. Jeg har både pendlet med bil og tog i mange år og der er fordele og ulemper ved begge. Jeg har generelt valgt toget hvis der er gode forbindelser og eller dårlige parkerings muligheder. Jeg har så netop valgt at have en gammel / billig cykel stående på stationen, da jeg ikke orker at skulle til og vente på bus da det generelt tilføjer meget ventetid. Nu skriver du at du skal ud og købe bil og det gør dig lidt anderledes end mig, for jeg har i næsten alle de år jeg har pendlet i tog også haft en bil. Så det antyder for mig at du egentligt ikke har behov for bilen og det ville pege mig lidt mod toget. En anden ting der kan pege på toget er hvis du bor centralt i odense og dermed hurtigt kan komme på stationen. Hvis det var mig ville jeg nok starte med at tage toget den første måneds tid og så se om det er noget du kan leve med.
--
Hilsen Thomas Chefredaktør på HardwareOnline.dk
#6
NiceRag
Mega Supporter
07-07-2017 09:32

Rapporter til Admin
Nu har du jo stadigvæk 20ish dage til at finde ud af det. så hvad med at du ... prøver at tage tog/bus og se hvor besværlig turen er? og så lige tager pris med i betragningen. hvis det er hver dag. hvad er så billigst? det er kun en 40ish kilometer. så det er jo ikke fordi jeg ville mene du burde købe en "pendlerbil" som fx. en golf eller whatever. en mindre kan nok godt gøre det hvis jeg var dig, ville jeg nok starte med den offentlige transport. hvem ved. måske er der en kollega du kan køre med fra odense, eller lign. der kan samle dig op et sted på vejen
--
Sidst redigeret 07-07-2017 09:33
#7
Sturdy
Juniorbruger
07-07-2017 09:35

Rapporter til Admin
Hej Thomas Jeg bor meget tæt på stationen. Like 10 minutter på gå-ben. Og nej, jeg har ikke tidligere som sådan haft et behov for en bil - men det vil selvfølgelig give en del frihed i fritiden. Jeg synes, det lyder meget fornuftigt at starte en måned med toget og se, om jeg kan leve med det. Så må jeg lige overveje, om jeg køber bilen alligevel eller ej. Jeg synes, jeg har fået et ret godt tilbud - og bilen (Seat Mii) er billig også bare "at have stående" :-)
--
#8
frank53
Semi Nørd
07-07-2017 09:36

Rapporter til Admin
Der er altid køkørsel på de tidspunkter, du rammer lige ind i myldretiden.
--
#9
Sturdy
Juniorbruger
07-07-2017 09:39

Rapporter til Admin
Hej NiceRag Det er ca. lige dyrt. Pendlerkort koster 17-1800 kr, og bilen vil ca. koste 1725 kr. (benzin = 1200 kr., forsikring = 475 kr. og afgift = 50 kr.). Ja, jeg bør nok slå koldt vand i blodet, selvom jeg virkelig har gået hårdt ind i research af markedet for at finde den bedste bil til mine behov til den bedste pris.
--
#10
sychon
Gigabruger
07-07-2017 09:45

Rapporter til Admin
Hej Jeg tager selv vejen fra Fredericia til Odense og tilbage igen. hver dag. Hvis der hvor jeg arbejdede i Odense, ikke var så besværligt at komme ud til via Offentlig transport, ville jeg klar have gjort det. Trafikken på motor vejen kan være rigtig slem, specielt holder den næsten altid kø efter nørre åby om eftermiddagen, når man kommer fra fredericia og skal til odense. Så hvis det var en mulighed for dig at tage toget, og der ikke er så langt til din arbejdsplads, synes jeg det ville at fortrække.. Se evt på google maps ca. kl. 16, hvor du tilføjer at få vist trafikken. Så kan du se det godt kan sande til på motor vejen (Husk vi er i en ferie periode, så der er lidt mindre biler på vejen) -Sychon
--
Sidst redigeret 07-07-2017 09:46
#11
kedde2005
Super Supporter
07-07-2017 10:05

Rapporter til Admin
Cykler på en station er næsten garanteret at de bliver stjålet før eller siden.. i sær i weekenderne!!
--
#12
MIg
Gæst
07-07-2017 10:06

Rapporter til Admin
#9 Dit regnestykke hænger ikke helt sammen... har du pengene kontant til bilen? Vedligehold, service, dæk ovs. koster også. Jeg regner selv med 500-600 kr. pr. måned i vedligehold. Og køber du en gammel spand kan det sagtens koste mere hvis du er uheldig.
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#13
Sturdy
Juniorbruger
07-07-2017 10:07

Rapporter til Admin
Hej Sychon Okay, mange tak for input! Smart med trafikken i Google Maps. Desværre er min arbejdsplads (Bankdata) ikke lige ved stationen, men man skal tage en bus, så der er ekstra transporttid, men et godt alternativ kunne være at have en cykel på stationen. Jeg tager alle jeres gode betragtninger med i mine overvejelser. Mange tak for hjælpen!
--
#14
Thomas
BOFH
07-07-2017 10:25

Rapporter til Admin
#7>>Det er super rart at have en bil også til og fra arbejde, for selvom du hænger i trafikken så skal du ikke hænge i uret hvor du feks skal gå kl 16:05 og ikke 1 minut senere for så når du ikke toget og skal vente halve og hele timer. Til gengæld kan du slappe af eller arbejde i toget hvor du i bilen blot kan køre. Du skal dog huske at medregne prisen på bilen dvs afskrivning og vedligeholdelse når du regner total prisen ud. Min 7 år gamle bil har i snit kostet 3.000 kr i afskrivning om måneden (den var så også en del dyrere i anskaffelse end en Mii) #11>>ja der er en store rissiko for at miste cyklen, det kan dog være et tip at skaffe en cykel der ligner lort men som funktionelt er i orden, det gør heller ikke så ondt at miste en cykel til 5-700 kr som en til 5.000. Jeg har selv haft cykler stående på glostrup station, østerport og Herlev. Så vidt jeg husker mistede jeg kun den på herlev station, men det var nok min egen skyld da jeg ikke brugte den i 3-4 måneder (jeg havde skiftende arbejdspladser) så den kan også være snuppet i en DSB oprydning. #12>>Selv ved kontant køb er der afskrivninger på bilen man bør regne med.
--
Hilsen Thomas Chefredaktør på HardwareOnline.dk
#15
Sturdy
Juniorbruger
07-07-2017 10:55

Rapporter til Admin
Hej igen. Jeg køber ikke en ny bil. Jeg køber en Seat Mii fra 2013, der har gået ca. 65.000 km., så selvom den selvfølgelig mister værdi, frygter jeg ikke, det bliver voldsomt omkostningstungt. Men mange tak for info, det var udgifter, jeg havde glemt. Selvfølgelig bør jeg budgettere med afskrivning og repationsomkostninger :-)
--
Sidst redigeret 07-07-2017 10:56
#16
Sturdy
Juniorbruger
07-07-2017 10:55

Rapporter til Admin
Og ja - jeg betaler kontant :-)
--
#17
Mion
Super Nørd
07-07-2017 11:21

Rapporter til Admin
motorvejen fra Odense har altid været storslem eftersom den kun er 2 spors, især over vejlefjordbroen, som du dog ikke skal i nærheden af, men uheld på den bro (Før den blev 3 sporet) stoppede normalt trafikken lagt tilbage, og ramte også pendlere til vejle.. men du har mange muligheder, for du har også den gamle landevej, hvilket min kone kører tit fra Vejle til Odense, når hun har kontor dag i Odense. Det er en mere rolig tur, og væsentligt mindre stressende, og ikke meget længere.
--
Sådan en firkantet dims med en masse ben i en sort box, det er hvad jeg har. og den kan sgu trække hjertefri over Lan.
#18
Thomas
BOFH
07-07-2017 11:50

Rapporter til Admin
#15>>Ja du skal bare huske at regne det med når du køber bil udelukkende for at køre på arbejde. for hvis vi antager at den bil kan holde 10 år så vil den have kørt omkring 300.000 km og så må den nok være færdig. Så kan du regne ud af den koster 540 kr om måneden.
--
Hilsen Thomas Chefredaktør på HardwareOnline.dk
#19
Sturdy
Juniorbruger
07-07-2017 11:57

Rapporter til Admin
#17 Tak for rådet, Mion! #18 Ja, selvfølgelig. Det skal jeg nok skrive mig bag øret. Mange tak for dine input! :-)
--
#20
mentjali
Ultrabruger
07-07-2017 14:16

Rapporter til Admin
jeg kørte den strækning for nogle år siden da jeg arbejdede i Odense. Der er åndsvagt meget trafik og man kan hurtigt blive 30 min forsinket ved at komme 5 min senere hjemmefra. Jeg startede med at møde KL 6 fordi jeg simpelthen ikke magtede alt det trafik. samt der var også rigtig tit uheld, mest om eftermiddagen og så kan det hurtigt blive en time ekstra fordi det går helt i stå. de har dog fået lavet et ekstra spor en god del af vejen nu så måske det er blevet bedre. hvis du har mulighed for det en af de næste dage, så lån en bil og prøv at trille til Odense om morgenen til den tid du regner med at ville køre og så hjem igen om eftermiddagen. byen har massere at byde på så du kan sagtens få en dag til at gå.
--
#21
Thomas
BOFH
07-07-2017 15:21

Rapporter til Admin
#20>>Det vil ikke give et retvisende billede at køre turen her i skolernes sommerferie.
--
Hilsen Thomas Chefredaktør på HardwareOnline.dk
#22
mentjali
Ultrabruger
07-07-2017 17:42

Rapporter til Admin
21#har du da helt ret i,men der er altså stadig okay tryk på selvom der er skole ferie. Kørte stræk ingen igennem nogle år og holdte ikke ferie om sommeren. og så sad jeg egentlig nok mere i kø om sommeren end om vinteren. Det kunne dog skyldes der er flere uopmærksomme bilister med konen ved siden af og ungerne bagi til at distrahere
--
#23
afm|
Semi Supporter
07-07-2017 20:37

Rapporter til Admin
Jeg har selv pendlet turen, eller fra Odense til Vejle i 1½ år. Jeg er flyttet til Vejle for en måned siden, men mest pga. tiden, penge og uvisheden hvor når jeg var hjemme. Hvis jeg kørte på tidspunkter uden trafik kunne jeg køre på ca. 50 min, og det værste jeg har prøvet var 2,45 timer. Der er 83 km. Det er 9/10 gange på fyn det går helt i stå. Men når det er sagt, så er der altså også mange dage, hvor man glider igennem med 70-90 km/t, ja det tager tid, men man bevæger sig. Den gamle hovedvej er også fyldt op, så snart der sker det mindste på motorvejen. Jeg har ofte kørt fra i middelfart og taget landevej 317/303, her er ret fredeligt. Her kan man evt. kører på motorvejen i Blommenslyst afhængig af hvilken bydel man skal til. Kan sige, at pendle det er sku med livet som indsats. Der er virkelig folk der slet ikke tænker på andres ve og vel. Hvis du vælger bil, så overvej en Polo. De kører godt, og VW holder prisen godt. Men uanset hvad, sørg for at købe en med fartpilot :) Kan anbefale stærkt at bruge fartkontrol.nu. Så kan man følge med i hvad der sker forude.
--
I5 4690K - MPower Z97 - Gigabyte 760 2 GB - 8 GB G.Skill TX 2600 MHz - 850 Evo 500 GB - WD Red 4TB - Evga 850W G2 - FD Define R5
--
Sidst redigeret 07-07-2017 20:38
#24
Sturdy
Juniorbruger
08-07-2017 07:27

Rapporter til Admin
Kære alle. Mange tak for rådene! Og rigtig god sommer! :-)
--

Opret svar til indlægget: Bil-pendling fra Odense til Fredericia

Grundet øget spam aktivitet fra gæstebrugere, er det desværre ikke længere muligt, at oprette svar som gæst.

Hvis du ønsker at deltage i debatten, skal du oprette en brugerprofil.

Opret bruger | Login
NYHEDSBREV
Afstemning