Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Nyheder

Crysis Multiplayer Splittes Op I DX9 og DX10

Skrevet af Thomas Christensen | 17-09-2007 19:37 | 3973 visninger | 11 kommentarer, hop til seneste
Lige siden Ageia annoncerede deres PhysX fysik, har vi ventet på ingame fysik, som ikke bare var flytbare kasser, men som ændrede gameplayet. Dette kommer med det super hypede Crysis spil, men dette giver problemer for DirectX9 ejerne.

The Inquirer har opsnappet denne interessante information omkring den kommende multiplayer Crysis beta demo. På Total Crysis skriver Crytek følgende angående DirectX9 kontra DirectX10 problematikken:
"As for the DX9 version we won’t have physics and day and night cycle in-game. That means you won’t be able to shoot down trees and/or alter any other objects than vehicles on the map."

Dette får den negative koncekvens, at brugere med DirectX9 grafikkort ikke vil kunne spille på servere, som har slået disse effekter til. De er dermed tvunget til at spille i et DirectX9 miljø. Har man et DirectX10 grafikkort og gerne vil spille med DirectX9 vennerne, er man tvunget til at spille på en DirectX9 server.

Dette kommer af, at de ekstra fysik tilføjelser ikke kan udføres på DirectX9 grafikkort, og ifølge Crytek vil være for tunge at overlade til serveren. Det er en lidt kedelig nyhed, men det er konsekvensen af de nye muligheder, og alternativet havde været, at Crysis kun inkluderede den non-game play relaterede traditionelle fysik vi kender.

Crysis bliver frigivet 16. november, og bliver med al sandsynlighed den første egentlige DirectX10 titel.
   
#1
kenneth
Bruger
17-09-2007 20:13

Rapporter til Admin
altså man skal have DX10 grafikkort + VISTA for at kunne spille spillet eller hvordan skal det forståes?
--
#3
levi__
Super Supporter
17-09-2007 20:18

Rapporter til Admin
Det kan vel ikke komme bag på nogen, da det jo tydeligvis ville give folk med DX10 nogle fordele over for folk uden. Men mon ikke folk med DX10 bare kan slå effekterne fra og spille med os andre. :-) #1, Kun for at spille i DX10.
--
Real Life, also known as "that big room with the ceiling that is sometimes blue and sometimes black with little lights"
#4
Alek
Gæst
17-09-2007 22:06

Rapporter til Admin
Tja.. ved godt de fleste ikke just synes godt om vista, og det er ikke uden grund, men efterhånden må man vel til at indse at DX10 og Vista er vejen frem. Medmindre man vil vente på det næste Windows(, hvilket jeg ikke har tænkt mig).
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#5
Jack Sparrow
Megabruger
17-09-2007 22:17

Rapporter til Admin
#4 nu er det jo så det eneste spil der endnu kommer med dx10, DX 10,1 er jo annonceret så det bliver endnu sjovere at se hvordan de vil kringle den del :)
--
ASUS STRIKER EXTREME|C2Q Q6600|2GB OCZ DDR2-PC6400|XFX 8800GTX|1.5 TB MAXTOR MAXLINE 11|SAMSUNG BW225|FULLRATE 10/1.5 MBIT
#6
Zifle
Supporter Aspirant
17-09-2007 22:21

Rapporter til Admin
#4 ja det ville være for lang ventetid at vente til Windows Vienna / 7 kommer, men venter alligevel med at skifte til det kommer.... man skal vel ikke pines mere end højst nødvendigt... OT: Er i ved at skrive noget om Microsoft-sagen, kunne godt tænke mig at høre mere end de siger i nyhederne^^
--
Whats life without a few bugs???
#7
sQuazEr
Junior Supporter
19-09-2007 13:55

Rapporter til Admin
Hm, er der nogen der fx kunne forklare hvad dx10 gør muligt, med hensyn til fysik? Så vidt jeg forstår det, er det da primært cpu'en som bliver brugt til at beregne fysiksimulationen? Eller gør dx10 det muligt at flytte beregninger til gpu'en?
--
#8
Scheea2000
Giga Supporter
19-09-2007 14:45

Rapporter til Admin
#7 GPU´ere bliver gradvist mere programmerbare, hvilket har medført at GPU´en er blevet udnyttet til ikke-grafik-relateret beregninger (GPGPU), hvor algoritmer kan udnytte GPU´ens store regnekraft (til visse ting) - fx til fysik, lyd, billedbehandling mv. Mht. dx10 er det nok geometry shadere, som Crytek udnytter.
--
Any intelligent fool can make things bigger,more complex,and more violent.It takes a touch of genius and courage to move in the opposite direction
#10
[SubZero]
Super Supporter
20-09-2007 17:36

Rapporter til Admin
var der ikke lidt snak om at der afligevel ville komme en "DX10" eller endnu en optimeret udgave af DX til win XP?
--
Xeon3220 Commando Cosair
#11
Scheea2000
Giga Supporter
20-09-2007 17:42

Rapporter til Admin
#10 det tvivler jeg på - måske tænker du på at der ikke er nogen (større teknisk) årsag til at dx10 ikke findes til xp også? ;)
--
Any intelligent fool can make things bigger,more complex,and more violent.It takes a touch of genius and courage to move in the opposite direction
#12
Ewowa
Supporter Aspirant
20-09-2007 21:16

Rapporter til Admin
Jeg er helt forvirret nu - læste lige at bioshock (som er på gaden) er direct x 10, og her står der at crysis vil være det første spil der understøtter det? - og det varer jo et stykke tid før crysis udkommer.
--
.Skal skrive noget ellers virker min bruger ikke! Så here goes : Yes .
#13
crucial-kid
Nyhedsredaktør
21-09-2007 12:08

Rapporter til Admin
#12 Der står ikke, at Crysis bliver det første DirectX10 spil, men det første egentlige DirectX10 spil. Der er en lille håndfuld spil, som kan prale af at have noget DirectX10 kode i sig. For alle gælder dog, at det er DX9 spil, som ville have lidt ekstra opmærksomhed, og derfor tilføjede de lidt DirectX10 kode his og pist. I ingen af spillene er der nogen reel forskel, og ydelsen bliver derimod jordet. Personligt finder jeg det lidt synd, at kalde det DirectX10 spil, og betragter derfor Crysis som det første egentlige DirectX10 spil. Nøjagtig ligesom jeg betragtede FarCry som de første egentlige DirectX9 spil, selv om der var andre som kunne prale af et DX9 klistermærke før FarCry. - Grunden til at DX10 ikke kommer til XP er, at det vil kræve en fundamental ændring i WinXP's driver model. Hvis ikke de tilpasser dets driver model, ville man ikke rigtig kunne overføre andet end funktioner, som alligevel ikke var brugbare.
--
Mvh. Thomas Christensen

Opret svar til nyheden: Crysis Multiplayer Splittes Op I DX9 og DX10

Grundet øget spam aktivitet fra gæstebrugere, er det desværre ikke længere muligt, at oprette svar som gæst.

Hvis du ønsker at deltage i debatten, skal du oprette en brugerprofil.

Opret bruger | Login
NYHEDSBREV
Afstemning