Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Nyheder

3D LCD Gaming Skærmen Nærmer Sig

Skrevet af Thomas Christensen | 25-11-2008 22:39 | 6157 visninger | 28 kommentarer, hop til seneste

Nogle af de mere old school HardwareOnline.dk læsere kan nok huske ideen om 3D briller til computer skærmen eller har oplevet 3D film i udlandet med spøjse 3D briller, og da gode ideer ej forgår, har iZ3D annonceret, at 3D skærmen til masserne nu er en realitet.

Fra iZ3D.com kan man nu bestille en komplet 3D løsning bestående af en 22" LCD skærm og medfølgende 3D briller samt driveren til at slå alt magien løs i spillene. Samlet koster løsningen 599 USD hos online butikkerne Amazon, Newegg m.fl. Har man en 3D klar skærm, kan man nøjes med selve driveren til 49 USD og 3D brillerne til 9 USD.

Eftersom ideen ikke just er ny, er de ikke ene om ideen, og det er da ingen hemmelighed, at NVIDIA i deres hemmelige grønne kældre har arbejdet hårdt på udvikle en driver, som vha. Geforce grafikkort skal fremvise spil i 3D, så dybden i spil og film bliver mere mærkbar.

I forbindelse med et NVIDIA arrangement i slutningen af 3. kvartal, havde vi fornøjelsen til at lege med dette i Unreal Tournament 3. Effekten var markant, men kræver lidt tilpasning, og egner sig mere til singleplayer for at tilføje lidt ekstra effekt eller film end decideret multiplayer spil, hvor overblik og reaktionsevne er vigtigere.

Dengang forlød det, at NVIDIA forventede at have 3D supporten klar inden årets udgangs, men manglen skærme med support for den høje opdateringshastighed er sandsynligvis den manglende faktor, som holder NVIDIA fra at frigive en BETA driver til formålet.

For at virke optimalt skal skærmen nemlig kunne modtage og vise mere end 100 billeder per sekund, så 3D brillerne får nok frames at skifte imellem. 3D tricket består nemlig af noget så simpelt som at blande forskellige frames ud fra synsvinklen, så der skabes en illusion af egentlig dybde.

Vi havde egentlig forventet at NVIDIA havde trykket på go knappen i forbindelse med den netop frigivne ForceWare 180 driver, men det kunne godt tyde på, at NVIDIA ikke dette i år, så indtil videre må man købe samlede løsninger som iZ3D.com.

#1
Dnope
Giga Supporter
25-11-2008 22:48

Rapporter til Admin
100 billeder pr. sekundt er MEGET for en skærm og det er der det største problem ligger kunne jeg forestille mig. Jeg har haft mange fladskærme, men aldrig en der kunne levere 100FPS. For at kunne levere 100FPS, så skal skærmen ned på 10ms.. Og det er der ikke nogen skærme jeg kender der er. Lad være at skrive samsung kan... :P Her er hvorfor: http://www.bt.dk[...] Mvh. Danni
--
Jeg handler ikke hos SHG og Topdata.
#2
-MHJ-
Monster Supporter
25-11-2008 22:49

Rapporter til Admin
Det lyder da spændende nok med udvikling i 3D, for de gange jeg har prøvet det har det godt nok været noget gøgl. Det har, lige som nævt i nyheden, været sådan nogle "3D briller".
--
#3
HenrikM
Supporter Aspirant
25-11-2008 23:04

Rapporter til Admin
Det er et meget godt eksempel på nvidia marketingsmaskinens forsøg på at udvide markedet, som vi diskuterede ifm amd's catalyst 8.12 annoncering. Generelt kan man få brugbar ydelse for billigt, så lad os fordoble ydelseskravet... Og det giver naturligvis især god mening for (AFR) sli løsninger da det er 2 "ens" og uafhængige frames der skal laves, så der er ikke de sædvanlige problemer med interframe afhængigheder osv (mao sli skaleringen vil være bedre end normalt her). Nvidia har jo i øvrigt før forsøgt at lave stereo drivere, men ikke med det helt store held - det var blandt andet specielle drivere og ikke en feature i de normale, hvilket betød at der var meget langt mellem opdateringerne. Det er de nødt til at ændre på, hvis det skal blive til noget denne gang. Men så er der en anden ting, der gør at jeg tvivler på det, nemlig at det er blevet langt sværere at gøre generelt end sidste gang. Sidst de forsøgte kørte de fleste spil primært fixed function og med opsætning af projektionsmatricer gennem api'et osv (for at lave stereo synet skal man modificere view eller projection matricen). Nu hvor man kører custom vertex shading de fleste steder og ens transformationsmatricer bare er matrixkonstanter til shaderen (evt blandt mange andre), så bliver det meget sværere at få til at fungere (læs: skal hackes per applikation, og det kan være med mange shadere). Evt kan de forsøge at forskyde positionerne EFTER den applikationsleverede vertexshader, men det er så også farligt ift hvad folk har af øvrige interpolationsvariable. #1: ja, det er til gengæld noget at se frem til, det har jeg savnet længe. Der er blevet annonceret et par 120hz 22" 1920x1200 paneler, men jeg har ikke set dem til salg endnu.
--
#4
jensemand51
Junior Supporter
25-11-2008 23:05

Rapporter til Admin
køb en CRT skærm :)
--
Amd X2 6000, 2x2gb Corsair XMS2 PC6400Ram, ATI HD4870, 2x300gb Velociraptor 10.000rpm HDD, HX620 PSU, HP w2207 lcd. HP Pavillion dv7 1095eo laptop.
#5
crucial-kid
Nyhedsredaktør
25-11-2008 23:21

Rapporter til Admin
Det betyder praktisk talt intet for ydelsen, da der ikke skal renderes en eneste ekstra pixel.
--
Mvh. Thomas Christensen
#6
HenrikM
Supporter Aspirant
25-11-2008 23:37

Rapporter til Admin
#5: Det må du lige forklare. Hvis venstre øje skal have 30 (nye) billeder i sekundet og højre skal have 30 (nye, lidt forskudte) billeder i sekundet, så skal der renderes 60 billeder i sekundet. Det er mindre arbejde end at køre 60 fps normalt, da driveren kun skal fodres een gang, men for selve grafikkortet er det næsten dobbelt op. Hvis det er spillet og ikke driveren der laver steroen kan der muligvis være en del midlertidige rendertargets der kun behøves at laves een gang - det vil nok være svært for driveren at gøre ordentligt.
--
#7
Bambidyret
Monsterbruger
25-11-2008 23:45

Rapporter til Admin
Det lyder squ da meget godt med det projekt. Så kan det være, vi får udviklet en ægte standard for reel spilydelse. Hvis 100 fps er minimum, bliver spilleverandørene jo nød til at offentliggøre nogle realistiske grafikkortanbefalinger i stedet for som idag, minimum requerements. Sidstnævnte anbefaling kan jo ikke bruges til en dyt. Hvor mange gange har vi ikke hørt udtrykket 'crysis ready' og så sidder staklen dér, med alle sine talenter, og køre i laveste opløsning og 20 fps? Jeps, lad os få lavet en standard på området - det er på høje tid :D
--
Q9450 2.66 GHz | 4x1GB Corsair XMS2 PC2-6400 | Geforce GTX 260 | Asus P5E Ai Lifestyle
#8
WiiMand
Ny på siden
25-11-2008 23:54

Rapporter til Admin
Nice mand! glæder mig sku til at høre mere om det fra nvidia side:D
--
#9
Ronson
Forumansvarlig
26-11-2008 00:00

Rapporter til Admin
Ak ja, hvem kan ikke stadig huske sit TNT2 Ultra Deluxe med 3D-briller? Ufede tider faktisk, for jeg fik det aldrig til at køre ordentligt i et spil. Det eneste jeg kan huske kørte nogenlunde var Midtown Madness, eller dvs. det gik faktisk også ned ret tit. Så jeg fik det aldrig til at køre ordentligt... Men der findes da bedre og nemmere løsninger en at bruge briller nu til dags, jeg må sige det er underligt at presse 3D ud til folket ved hjælp af briller. Så hellere hjælpe med at udvikle billige 3D-lcd-monitorer.
--
http://chipsguiden.dk[...]
#10
Bambidyret
Monsterbruger
26-11-2008 00:36

Rapporter til Admin
#9 Meget sjovt. For et års tid siden læste jeg en artikkel om de nye revolutionerende 3D skærme. Der stod, at vi kunne forvente de nye skærme om et års tid, og det er omkring nu! Da jeg så så den her nyhed tænkte jeg, ok - så mente de nok det var med 3D briller, men så kom du med din udmelding '3D-lcd monitorer'. Hvis de virkelig kan udvikle en vaskeægte 3D skærm uden briller, så går vi fande.. mod spændende tider. :D
--
Q9450 2.66 GHz | 4x1GB Corsair XMS2 PC2-6400 | Geforce GTX 260 | Asus P5E Ai Lifestyle
#11
HenrikM
Supporter Aspirant
26-11-2008 00:56

Rapporter til Admin
#7: Det har ikke noget med framerate at gøre, så nej. I øvrigt tror jeg ikke IZ3Ds skærme har meget med 120hz at gøre, det ser ud til (deres hjemmeside er nede) at de kører med lodret/vandret polariseret lys samtidigt (det er sådan set også det bedste) og hvis de ikke kører noget med shutter teknologi (som nok er billigere) har de ikke brug for 120hz. De 120hz skærme som der blev snakket om på nvision (som ikke var fra iz3d, selvom de også havde en stand) er naturligvis beregnet til shutter glasses. (#5) Ja, jeg kan godt se de snakker om drivere hvor de bare laver warping af det færdige billede + zbufferen - det tager ikke så lang tid, men det har altså også sine begrænsninger, jeg kunne forestille mig en del scenarier hvor det ser ret forkert ud (og hvem siger man overhovedet har en gyldig zbuffer på sin backbuffer..) #9: briller til lodret/vandret polariseret lys er imho meget bedre end shutter.
--
#12
bcd
Nørd Aspirant
26-11-2008 00:57

Rapporter til Admin
Det lyder så absolut spændende
--
- - We know where we want to go We just need a light, to get us there... -- --
#13
sn00p
Ultrabruger
26-11-2008 01:13

Rapporter til Admin
#9: Det var en feature kun ASUS havde. De startede med TNT2 Ultra Deluxe, og brugte det også på nogle GeForce modeller. Det eneste spil jeg fik 3D til at virke optimalt i var Fifa (sikkert 98-versionen). Man fik lidt ondt i øjnene efter en 8 minutters kamp, men det så til gengæld herrefedt ud.
--
#14
bille august
Gæst
26-11-2008 06:04

Rapporter til Admin
jeg har engang prøvet sådan noget 3d i fs 2004 hold da kæft jeg følte man sad helt oppe i knapperne det var rigtig sjovt.
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#15
OVRKLL
Mega Supporter
26-11-2008 08:39

Rapporter til Admin
Hm. Hvordan kan en "ægte" 3D-skærm fungere? Ifølge min umidelbare logik er briller eller et andet device der deler signalerne mellem øjnene nædvendigt. Men ja, det hele lyder meget spændende!
--
[OVRKLL] Dell XPS M1530 // Intel Core 2 Duo T8300 @ 2,4 GHz | 3072 MB DDR2 RAM | NVIDIA GeForce Go 8600M GT 256 MB DDR3 RAM | 15,4" TFT @ 1440x900
#16
Galmok
Gæst
26-11-2008 11:05

Rapporter til Admin
Der findes en måde (også vist i praksis) at vise 3D uden brug af briller. http://www.reviewspring.com[...]
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#17
Toranaga
Megabruger
26-11-2008 11:08

Rapporter til Admin
Jeg havde for mange år siden et sæt 3D briller til test da jeg havde Gameover.dk. Det fungerede allerede dengang egentlig ganske godt, men problemet var hz. Min CRT kunne klare 100-120hz i 1024x768, men da du oplever det som det halve syntes jeg det var alt for hårdt til øjnene at spille ved "50hz" på en CRT.
--
#18
Vandrende Pind
Supporter Aspirant
26-11-2008 11:32

Rapporter til Admin
der skal vel ny standard til for at vise 100 billeder i sekundet på lcd skærme. dvi/hdmi kan, så vidt jeg, max overføre 60 fps til skærmen.
--
Er foreller ofre?
#19
Ronson
Forumansvarlig
26-11-2008 20:11

Rapporter til Admin
#10: I starten af årtusindet så jeg det allerede til CeBIT og de har stort set været hvert år på messen siden. Så jo, det findes. Du kan også købe det, men det er stadig meget dyrt. Det fungerer ved at der sidder små linser foran hver pixel, så afhængig af hvor man ser fra så får man hver sin linje i et interlaced billede. Jeg mener det er Samsung der har gang i et forsøg i Brazilien med 3D-TV.
--
http://chipsguiden.dk[...]
#20
Bambidyret
Monsterbruger
26-11-2008 22:25

Rapporter til Admin
Fandt den her video på youtube vedr. 3D-holografi. ref: http://www.youtube.com[...] Ser ganske godt ud, men er afhængig af en brille. Er det disse briller man kalder for 'shutter glasses' eller er det 3D briller? Han kalder dem for 'safty glasses', men er det dette princip det bygger på, eller er vi helt ovre i en anden genre? #1 #11 og #17 120Hz problemet er vist løst af Samsung ref: http://pages.samsung.com[...]
--
#21
Ronson
Forumansvarlig
27-11-2008 00:45

Rapporter til Admin
#20: Du blander ting sammen, den video har ikke noget med denne tråd/nyhed at gøre. Det handler jo ikke om at ændre på det på skærmen, men om at kunne se det på skærmen med dybde. Hvis man kombinerede det fra videoen med en 3D-visningsteknologi så ville det se herre fedt ud, det er en anden sag :) Shutter-glasses er briller der skiftevis "åbner" og "lukker". Først det ene og så det andet øje. Brillerne skal være synkrone med skærmen, for skærmen skifter også mellem det billede der skal vises for det ene og så det andet øje. Der er også polariseringsbriller, det bruges meget i 3D-biografer. Der bliver lyset polariseret forskelligt til højre og venstre øje, og brillerne lader så kun den ene polarisering passere til det ene øje, og den anden til det andet. Anaglyph-briller er de farvede briller, som regel rød/grønne. Der er sikkert også andre teknologier, men synes nu engang det er fedest med 3D-skærme man ikke behøver briller til :)
--
http://chipsguiden.dk[...]
#22
HenrikM
Supporter Aspirant
27-11-2008 00:51

Rapporter til Admin
#20: Nej, det link er head tracking, det har ikke noget med stereo billeder at gøre. Der ser begge øjne samme billede, og brillerne bruges bare som markør til at tracke efter, så man kan justere billedet efter hovedposition. Shutter glasses er briller tilsluttet computeren, som - synkroniseret med skærmens refresh - åbner og lukker for synet på højre/venstre øje skiftevis. Dvs det flimrer og derfor som minimum kræver en høj refresh (men stadigvæk..) og de larmer også lidt. Ikke noget man kan holde ud længe af gangen. En anden teknik er farvefiltre, altså såsom de traditionelle rød-blå (med findes også i lidt bedre varianter, fx det danske color-code laver). De har naturligvis det problem at man ikke så godt kan vise farver på skærmen. De tredje briller er dem til lodret/vandret polariseret lys, svarende til polaroid solbriller (bortset fra at de har vandret på begge øjne. Så sender man to billeder med lodret hhv vandret polariseret lys ud på samme skærm, og så kan hver øje (hele tiden) kun se det rigtige. Det virker ret godt, sålænge man sidder pænt lige - drejer man hovedet forsvinder lyset, indtil det dukker op igen modsat. Disse briller virker også normalt gennemsigtige at kigge på normale ting med. edit: nå, så må det snart være forklaret ;)
--
#23
Bambidyret
Monsterbruger
27-11-2008 02:33

Rapporter til Admin
#21 og #22, takker for en den detaljerede og præcise forklaring. Det var squ rart :) Var lidt i tvivl, og vidste ikke lige hvad det der 3D-holografi haløjsa gik ud på, men at teknologien muligvis ville kunne kombineres med rigtig 3D billeder ser interessant ud. Så har man i vel i princippet et vaskeægte 3D vindue at kigge igennem. Man får jo helt djævlske tanker, hvis man begynder at tænke på pron film. Woops - undskyld babe, selvom du har nederdel på så kigge lige op i trussen, det gør ikke noget, vel? :D Nå, spøg til side, men det ser squ rigtig fedt ud. Glæder mig til priserne bliver mere venlige, så er der dømt gaming!
--
#24
Bambidyret
Monsterbruger
27-11-2008 04:39

Rapporter til Admin
#23 Woops, det var squ da lige en tanketorsk. Det kan selvfølgelig kun foregå i virtuelt kodet miljø. Ja lidt søvn hjælper på den slags nærsynethed, men godt nok, så er der ingen fare for at blive pukkelrygget før tid ;)
--
Q9450 2.66 GHz | 4x1GB Corsair XMS2 PC2-6400 | Geforce GTX 260 | Asus P5E Ai Lifestyle
#25
DJ SPLIFF
Ultra Supporter
27-11-2008 04:46

Rapporter til Admin
#24 jo, ved mindre et eller andet geni opfinder en måde hvorved du kan optage i 3d, hvilket ville være ret cool ;)
--
Gahh..
#26
Galmok
Gæst
27-11-2008 11:05

Rapporter til Admin
Tag nu lige og overvej den teknologi jeg linkede til i post #16. Den kræver _ingen_ briller, men er noget følsom overfor ens position foran skærmen.
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#27
HenrikM
Supporter Aspirant
27-11-2008 11:10

Rapporter til Admin
#23: ja, det er uafhængige teknikker så de kan sagtens kombineres. Det vil være sværere at gøre med de stereo teknikker der ikke kræver briller, da de jo er afhængige af øjnenes positon og derved ikke så egnede til at man flytter hovedet for meget.
--
#28
Bambidyret
Monsterbruger
28-11-2008 02:28

Rapporter til Admin
#27 Det ser ud til at vi står ved en svær skillelinje. Hvis man tænker i first person shooter baner, hvor man formentlig kommer til at bevæge hovedet en del, så er det helt klart brille teknikken der ser mest attraktiv ud. IZ3D's løsning, som er baseret på passiv polarized glas, skulle ifølge denne gut CES 2008: http://revver.com[...] være behagelig for hjernen og synet, og det spiller selvfølgelig ind på den endelige købsbeslutning. Omvendt kunne det være særdeles fedt, hvis man ikke er afhængig af briller, så vi må se hvilken teknologi der slår først igennem. Forhåbentlig bliver der ikke tale om en lang og endeløs standard krig denne her gang :) Samsung har vist en demonstration af deres 3D-skærme uden briller, http://www.youtube.com[...] http://www.youtube.com[...] og det ser da bestemt også overbevisende ud. Undervejs i forløbet går kameramanden lidt til siden, og det ser ganske tilforladeligt ud indtil et vis grænse, så fedt! :D
--
Q9450 2.66 GHz | 4x1GB Corsair XMS2 PC2-6400 | Geforce GTX 260 | Asus P5E Ai Lifestyle

Opret svar til nyheden: 3D LCD Gaming Skærmen Nærmer Sig

Grundet øget spam aktivitet fra gæstebrugere, er det desværre ikke længere muligt, at oprette svar som gæst.

Hvis du ønsker at deltage i debatten, skal du oprette en brugerprofil.

Opret bruger | Login
NYHEDSBREV
Afstemning