Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Nyheder

Vista SP2 "RTM" Klar Til PC Producenterne

Skrevet af Thomas Christensen | 30-04-2009 14:54 | 2914 visninger | 22 kommentarer, hop til seneste

Forleden udkom Service Pack 2 til Office 2007, som allerede er at finde på Windows/Microsoft update, og i går annoncerede Microsoft, at Service Pack 2 til Windows Vista er klar til producenterne og dermed er færdigudviklet.

Med Service Pack 2 har Microsoft fokuseret på at understøtte ny hardware og standarder. Dette inkluderer bl.a. Blu-Bay support samt mulighed for at brænde Blu-Ray skiver, som ellers hidtil ikke har været supporteret i hverken de tidligere testversioner af Windows 7 eller Service Pack 1 til Windows Vista. De har ligeledes inkluderet Bluetooth 2.1, exFAT filsystemet og den den udskældte søgefunktion Windows Search er opgraderet til v4.0.

  • Windows Search 4.0 for faster and improved relevancy in searches
  • Bluetooth 2.1 Feature Pack supporting the most recent specification for Bluetooth Technology
  • Ability to record data on to Blu-Ray media natively in Windows Vista
  • Adds Windows Connect Now (WCN) to simplify Wi-Fi Configuration
  • Windows Vista SP2 enables the exFAT file system to support UTC timestamps, which allows correct file synchronization across time zones.

Microsoft fortsætter dermed deres aggressive stil, og har indtil videre slået forventningerne for næsten hvert punkt for service pakken. Tidligere på året forlød det fra Microsoft, at den sidste test version af Service Pack 2 til Windows Vista ville være klar inden udgangen af maj, for derefter at blive ændret til den endelige version og nu er den så klar inden maj.

Service pakken passer både til Windows Server 2008 og Vista, og fylder i dansk version 390 MB som x86-32 og 622MB som x86-64. Når den bliver frigivet på Windows/Microsoft update, er størrelsen reduceret til henholdsvis 43MB og 60MB for 32-bit og 64-bit versionen.

Service Pack 2 er dog fortsat ikke offentlig tilgængelig via Microsoft/Windows update, og den officielle udmelding hedder fortsat, at den kommer i 2. kvartal (april, maj eller juni). 

#1
Gamingquakenet
Junior Supporter
30-04-2009 15:56

Rapporter til Admin
Arg endelig :)
--
Mit motto: Jeg er ikke player, det er bare hårdt at være lækker ;)
#2
Predator
Ultra Nørd
30-04-2009 17:05

Rapporter til Admin
Vista kan efter min mening ikke reddes af hverken det ene eller adet tiltag.. Det var et tilbageskridt fra XP. Windows 7 bliver forhåbentligt dét Vista aldrig blev..
--
#3
white
Ultrabruger
30-04-2009 17:39

Rapporter til Admin
tjaa har kørt med vista 64 bit i 1 1/2 år nu uden formatering og har ikke haft nogen form for problemer værken i spil eller programmer ... så jeg er nu meget glad for vista
--
ASUS P5WDG2 WS Professional | C2D q6600 | 2*2 GB DDR2 1200 mhz | 3*Wester digital raptor | 4870 ati | 550W Xilence |Vista ultimate 64bit |
#4
Legend
Monsterbruger
30-04-2009 17:41

Rapporter til Admin
Finally :D
--
//Legend
#5
Talrinys
Elitebruger
30-04-2009 18:21

Rapporter til Admin
#2 > Godt din mening ikke er særlig repræsentativ så :) #3 > Of course, i forhold til XP på det tidspunkt det launchede er det langt langt mere stabilt, og udnytter moderne hardware langt bedre. Jeg har nogle kritikpunkter men det er for det første nichespørgsmål og for det andet slet ikke noget jeg vil lange ud efter hele operativsystemet med. Folk der hader Vista er enten personer der ikke kan slippe XP - altså traditionen, og det bunder stort set i samme grundlag som DF's valgkamp. Ellers er det folk der har en computer der kun lige opfylder minimum specs(hvorfor folk regner med perfekt performance ved minimum specs ved OS når de aldrig gør det ellers er mig stadig et mysteri) eller MS bashere. Man kan altid vælge at fokusere på elementer af operativsystemet i forhold til OS X / Linux / whatever, men som en viderførsel af Windows, i Microsoft ånden og som et Microsoft produkt er både Vista og Windows 7 so far en stor success.
--
#6
Tiny_Thim
Monster Nørd
30-04-2009 18:47

Rapporter til Admin
nice :) det skal da installeres når den bliver udgivet. men jeg udskifter stadig vista til windows 7 når den bliver udgivet
--
#7
Chrisxxx
Monsterbruger
30-04-2009 21:29

Rapporter til Admin
#2 tag dig sammen og vågn op. Jeg kører Vista hjemme og XP på arbejdet, og foretrækker til en hver tid Vista. Der er bare så mange små irritationsmonter i XP som bare virker i Vista. Og så vidt jeg kan se på Windows 7 er det en vidreudvikling af Vista, men jeg syntes DU skal holde fast i XP, for ethvert nyt styresystem vil være et tilbageskridt for sådan en som dig!
--
#8
Gamingquakenet
Junior Supporter
30-04-2009 21:34

Rapporter til Admin
#7 Hvilke irritationsmomenter?
--
Mit motto: Jeg er ikke player, det er bare hårdt at være lækker ;)
#9
mhca
Monster Nørd
30-04-2009 22:24

Rapporter til Admin
#5 + 7. Utroligt mange personer har jeres holdning. At de personer, der ikke kan lide Vista, bare at gamle vanemennesker, der er for stædige til at indse, at der skal komme noget nyt engang imellem. Nu har jeg selv kørt både Vista gennem lang tid, og det endda på en ganske fornuftig maskine, som nok er over hvad man finder i gennemsnit i Danmark. Vista har bare en tendens til at blive sløv i det, især i opstarten. Jeg synes dog også, at XP til tider kunne have det problem, så ingen af dem er perfekte. XP er dog langt bedre til at spare på ressourcerne end Vista, i mine øjne. Det kan godt være, at med en super kraftig maskine, at man så ikke føler, at det er et problem, men jeg synes stadig at det er et irritationsmoment ved Vista. Personligt har jeg leget med Windows 7 på det sidste. Om de problemer jeg har oplevet, skyldes at det er beta, eller om det skyldes at det er Windows 7, kan jeg på nuværende tidspunkt ikke vurdere. De er i hvert fald irriterende, men jeg forventer at det bliver forbedret. Hvis det er tilfældet, så vil jeg også bakke op om, at Windows 7 tegner rigtigt godt. Der er bygget videre på erfaringerne fra Vista, og det er ikke noget dårligt udgangspunkt, når de også har taget lidt elementer fra XP, bl.a. mht. ressourcebruget.
--
Workstation: Asus P5K-E | C2D E6750 | 4096 MB | 8800GT | 500 GB T166 | Audigy2 | 17" TFT IBM X41: 12.1"| 1.5 GHz | 1024 MB | 40 GB | 1.3 kg
#10
SteffE
Maxi Supporter
30-04-2009 22:45

Rapporter til Admin
#8 Hvis man skal omdøbe noget highlighter den hele navn og endelse i xp. I vista er det kun navnet. Dejlig nemt, da man ellers kan fjerne endelsen.
--
#11
JustOne
Junior Supporter
30-04-2009 23:11

Rapporter til Admin
jeg synes at vista er et kikset windows ME aktigt OS,møg belastende møg ierterende med alle de ting man bliver spurgt om hele tiden (er du sikker på dit og dat)eller i det heletaget at rode med,det æder alt alt formeget maskinkraft bare for at holde sig selv i live,opsætnig af netværk og søgning efter en computer på et netværk virker stort set aldrig ,og så få det til at dele filer på et netværke som andre har 100% adgang til er det rene helved,det er sq en ommer MS!!! håber i gør det bedre med win7!! ellers slipper i sq aldrig af med XP :)
--
Asus M3A-32-MPV-Deluxe wifi,Phenom 9850,2xSaphire 3870,4GB crucial Ballistix Tracer ,Skærm 1XSM245B 2XSM245b plus.
#12
x_ecouter
Elite Supporter
30-04-2009 23:58

Rapporter til Admin
#11 Er du sikker på dit og dat er faktisk rart, hvis man kan leve med det da man kan nå at bremse mange irriterende baggrunds programmer man ikke vidste kørte "da den lige skal have tilladelse" - irriterende for mig i starten ja, men da jeg så fandt ud af hvor mange programmer jeg egentlig kørte blandt de tusinde af update sessions osv. Dem kunne jeg bremse bare ved at sige annuller.? Men okay, hvis det bare heller ikke duer så slår man det sgu bare fra så den aldrig spørger? - irritations moment strøget. Den æder måske lidt mere en XP, men Vista kørte mere stabilt på min sekundær laptop (celeron 1,6 1GBram 40GB HD - performance mode) end XP gjorde. Og på større maskiner og min primære laptop er alt - sooo smooooth. At dele filer er aldrig blevet nemmere - de computer jeg har haft med at gøre har fundet hinanden med det samme under Vista. Noget hurtigere og nemmere end XP efter min mening, men den er lidt 50/50 for fik måske aldrig helt styr på det rodede XP hvad netværk angår? MS - det er sgu godt gået, fremskridt er godt, og når 7 kommer håber jeg virkelig på det fremskridt som Vista havde og har. Der sker små ting ad gangen, men alligevel fremskridt. Fremskridt.
--
#13
MDietz
Super Nørd
01-05-2009 00:03

Rapporter til Admin
#11 Det er derfor vista er lavet så smart at man kan slå det spørge-fis fra. Ellers ville det jo være et dybt useriøst system. Hvorfor er den søgefunktion udskældt? Synes det er gået forbi mig :)
--
Nokia?! hvad er nu det for noget gejl? Det tog [99,6875000000] sekunder at generere denne side
#14
Hayabusa
Superbruger
01-05-2009 07:32

Rapporter til Admin
#0 citat " Service Pack 2 er dog fortsat ikke offentlig tilgængelig via Microsoft/Windows update" Tror det er kommet ud som update, jeg fik her den 29 en stor servicepack2 update på ca 340 mb. nb. Her på arb. kører jeg buisness 64 bit
--
Computerspecs,,,, glem det, det er en oldsag :-)
#15
picard
Gigabruger
01-05-2009 10:08

Rapporter til Admin
Er der nogen af jer der har læst om der kommer support på DVB-C, eller skal man stadig vente på det.
--
#16
Ups
Super Supporter
01-05-2009 11:19

Rapporter til Admin
For undertegnede vil WinXP være umådeligt meget sløvere end Vista 64-bit fordi: - jeg kan ikke udnytte mængden af ram (WinXP 64-bit er noget MØG på maskine). - kan derfor ikke frakoble page-file permanent. - hvilket er det optimale for os SSD-brugere. - jeg er pænt kølig i _o_ overfor ikke-eksisterende opstartstider! ;p Alle her på hol.dk er vist vidende om; at jeg var inkarneret modstander af Vista - indtil SP1. I dag kunne jeg ikke drømme om at anbefale WinXP. (At jeg så ikke kan køre mit Creative NX Ultra webcam på Vista, da Creative ikke mener de bør supportere deres produkter længere end højest nødvendigt, er en helt anden snak). I dag savner jeg altså ikke WinXP's irriterende, kortvarige lockup's eller følgeskader/crash af WinXP pga. andet programmel, der går ned. Jeg har aldrig haft et program crash på Vista, som tvang dette ned - i stærk modsætning til WinXP. Og heri ligger den største forskel på WinXP & Vista: WinXP & Vista er begge klippestabile - som udgangspunkt. WinXP blev bare temmeligt hurtigt "slidt" , hvorved det kunne begynde at lave unoder såsom lockups. Tilmed har uheldig afvikling af programmel ofte kunne tvinge selve operativsystemet - altså WinXP - i knæ. Men, men, men... følgelig køber jeg Win7, når dette lander. Det er trods alt en > 2 år nyere version af Vista - på samme måde som Windows 98 "second edition" var en "opdateret" version af Windows 98.
--
One thread - one remark. No replies or further comments!
#17
Kevin
Gæst
01-05-2009 14:02

Rapporter til Admin
Kritikken burde jo kun falde på vista 32. bit. for der kræves så mange ram af det system for at det fungerer 100% at det vil et 32 bit system aldrig kunne klare. 64 bit. og en ordentligt mængde ram.. så kører det :)
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#18
Etanin
Gigabruger
01-05-2009 16:17

Rapporter til Admin
Jeg mener nu at ca. 95% af alle dem der siger vista er noget lort har endten ikke prøvet det, eller er for dumme til at finde rundt i det (No offence). De sidste 5% er så dem som prøver at spille crysis på en lommeregner, forstået sådan at deres PC ikke kan trække Vista, så til dem ville jeg sige at de skulle skaffe en bedre spand :P Vista er skam et okay OS, ikke perfect, men okay.
--
Corsair 750 Watt | Rampage II Extreme X58 | Core i7 920 3.4GHz | XFX GTX 295 | Kingston HyperX 3x2GB DDR3 Ram | 500GB 32MB Sata II
#19
crucial-kid
Nyhedsredaktør
01-05-2009 22:20

Rapporter til Admin
#17 Jeg har kørt Vista med 2GB RAM, og det kørte fantastisk. Styresystemet, I/O'en osv. kørte ligeså smooth som nu, hvor jeg har 4GB system hukommelse. Det kørte dog mindre fedt, når jeg spillede, men det gjorde WinXP også med 2GB, og det har ikke videre meget med Vista at gøre. Klart man bliver hurtigere straffet for at have for lidt RAM, da Vista bruger mere, og ved 1GB system hukommelse havde der været en mere generel forskel imellem de to styresystemer til WinXP's fordel, men med 2GB mærkede jeg det kun i spil - ligesom i WinXP. Jeg kan forstå dem, der klandre Vista for ikke at tilbyde nok, eller være for dårligt til en bærbar, men efter SP1 er det ganske habilt med 4GB hukommelse. Popup/spørg om rettighedskritikken undre mig ligeledes over. Jeg bliver stoppet langt oftere, når jeg bruger Ubuntu, end når jeg bruger Vista. Modsat Ubuntu skal jeg ovenikøbet bare trykke fortsæt, og ikke indtaste den kode jeg allerede har skrevet for at logge på. Det irriterer mig grænseløst ved Ubuntu, og de burde kigge på Vista, så man kan klikke sig fra de mindst vigtige af advarslerne, og bare godkende den fremfor at skulle skrive sit password hele tiden. At man skal skrive sit password for at opdatere og sikre styresystemet bedre mod nye trusler er lidt pinligt. Hvis man ikke ville have bestemte opdateringer, og dermed ikke tillade andre at lave den opdatering, så burde de kunne give den gruppe mulighed for at kræve det. Det bør da som udgangspunkt være godt, at den opdateres. Installation af noget nyt derimod er en anden sag, men at opdatere det allerede installerede, ja det burde ikke kræve brugens password.
--
Mvh. Thomas Christensen.
#20
Ups
Super Supporter
02-05-2009 14:56

Rapporter til Admin
Og lad mig supplere hukommelses-emnet lidt. Megen argumentation imod Vista lyder ofte; Vista bruger mere ram end WinXP. JA - det gør Vista... og vær glad for det. Er man af den opfattelse; at Vista er et *dårligere* operativsystem end WinXP - fordi "task manager" angiver, at mere memory er taget i anvendelse - så er man helt galt afmarcheret. Vista's brug af ram er aldeles sublim i sammenligning med WinXP - jo mere hukommelse du har, desto mere loades i ram (superfetch). Lidt forenklet kan man sige, at Vista bruger ram som en form for cache, hvilket i den sidste ende gavner brugeren. Vi kender alle forskellen på load-tider - harddisk vs. ram. ;) Enhver der har kørt et "memory optimizer" program, har en idé om hvor kikset manglende ram-anvendelse kan være. Når man som en glad gris konstaterer - at "task manager" nu angiver en større mængde ram til rådighed - så er det ofte en kort fornøjelse der ender ud i et langsomt reagerende system, som efterfølgende kæmper en brav kamp... indtil relevante data er fetchet ind i ram påny. Ram er næsten gratis, så bare fyld op. # 17 har så ret: Vista 64-bit og godt med ram - så kører det (som XP/Vista 32-bit aldrig kommer i nærheden af).
--
#21
Predator
Ultra Nørd
03-05-2009 02:23

Rapporter til Admin
7# "Tal" dog ordentligt til andre brugere. Næsvise newjacks ender hurtigt som dem ingen gider at hjælpe. Vistas ubrugelige gak og gøgl er måske lige sagen for dig, men det er og bliver generelt et tilbageskridt. De forbedringer der ligger under overfladen i Vista kunne lige så godt have været implementeret i XP, men i stedet valgte M$ at lancere en helt ny resourceslugende brugerflade og fylde hele skidtet til randen med brugerkontrol og idiot-sikring som man så kan kæmpe i evigheder med at få slået ihjel. Brugervenlighed og intuitivt design er også druknet i mængden af nye ubrugelige tiltag. De har formået at gøre det noget mere uoverskueligt for nye/uerfarne brugere, holdt op mod XP, hvilket jo er direkte i strid med den kurs de ellers har valgt. Alt i alt har de brugt for meget energi på at efterligne løsninger kendt fra andre OS, i stedet for bare at holde XP i topform og sørge for ordentlig understøttelse på de punkter hvor Vista er bedre ifht. XP (specielt udnyttelse af HW), og hvorfor tror du?... $$$
--
#22
mememememe
Supporter Aspirant
03-05-2009 23:01

Rapporter til Admin
#22 Kunne ikke være mere enig! For at gøre en meget, meget lang historie kort, så har jeg 5-6 gange forsøgt at give Vista en chance og vænne mig til det, på den her computer der iøvrigt kom præinstalleret med skidtet. Kørte Vista home premium 64bit så sent som en uge siden, det holdt 3-4 dage. Nu kører jeg XP igen.
--

Opret svar til nyheden: Vista SP2 "RTM" Klar Til PC Producenterne

Grundet øget spam aktivitet fra gæstebrugere, er det desværre ikke længere muligt, at oprette svar som gæst.

Hvis du ønsker at deltage i debatten, skal du oprette en brugerprofil.

Opret bruger | Login
NYHEDSBREV
Afstemning