Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Nyheder

Western Digital SSD Skuffer Forbrugerne

Skrevet af Thomas Christensen | 17-06-2009 14:36 | 3465 visninger | 17 kommentarer, hop til seneste

Stemningen var god her på siden efter Western Digital opkøbte SSD-producenten SiliconSystems tilbage i marts, men forbrugerne bliver forbigået i Western Digital's første SSD-serie, da de kun bliver solgt til OEM-producenterne.

Western Digital har indbygget automatisk overvågning af diskens tilstand, og det er ifølge producenten det første system til at sørge for, at brugerne kan holde øje med, hvor lang levetid disken har tilbage. Der er ifølge Western Digital et ubegrænset antal læseoperationer og mere end 20 års læseoperationer ved 1,5 terabyte skriveoperationer per dag.

Med SiSMART holder Western Digital øje med hver databloks slette/skrive aktivitet, og når en blok er ved at være slidt, bliver den erstattet af en af de overskydende blokke. Alle SSD-harddiske kommer nemlig med overskydende kapacitet, som dels bruges til fejlsøgning og som backup. 

De nye diske har fået navnet SiliconDrive III, da det er tredje generation SSD-harddiske fra SiliconSystem, og de kommer i alle tænkelige varianter fra SATA til pATA, 1,8" til 2,5" samt i fire forskellige størrelser fra 30GB og op til 120GB for 2,5" modellerne og 30-60GB for 1,8" modellerne.

SiliconDrive III har en maksimal skrivehastighed på 80 MB/sek for SATA modellerne og 60 MB/sek for pATA modellerne. Den maksimale læsehastighed er på 100 MB/sek for SATA og 60 MB/sek for pATA. Det er ikke just imponerende hastigheder, og med OEM-markedet i mente må man formode, at Western Digital har optimeret drevene til det vigtigste ydelsesparameter: tilfældige læse og skrive operationer.

Vi kan være heldige og se et par SiliconDrive III modeller på etailmarkedet, men vi kan først forvente at se Western Digital's SSD-linje, når de frigiver en decideret forbrugerserie. Ligesom priserne er udsigten for dette ukendt, og indtil da kan vi glæde os over Samsung's nye controller som udfordrer Intel i den dyre ende samt de første konkurrencedygtige budgetmodeller med OCZ Vertex.

- Relaterede nyheder:

#1
Lau,Henrik
Ultra Supporter
17-06-2009 14:40

Rapporter til Admin
Ej, du må hellere rette den fejl! "80 MB/sex"
--
Hil Sandalmændene
#2
basse2650
Bruger
17-06-2009 14:42

Rapporter til Admin
ja det er så for sent... nu er jeg tændt... tak!
--
ASUS Rampage II Extreme - Core i7-950 OC! - 2xWD 300Gb 10K Raid 0 - 12 GB HyperX 2000mhz - 2x EVGA GTX295 - Antec 1200 - VK bestilt - Mamba & Lycosa
#3
Picarro
Mega Supporter
17-06-2009 14:42

Rapporter til Admin
Æv bæv.. :/, men hvorfor er det egentlig at de laver SSD'er i 2.5 og ikke 3.5 ?
--
"There are only 10 kind of people, those who understand binary and those who don't"
#4
Tingen
Gigabruger
17-06-2009 14:50

Rapporter til Admin
Nej det er ikke lige på performance disse diske skiller sig ud fra konkurrenterne. Men målet med diskene er derimod stabilitet. Så i situationer hvor stabilitet er mere afgørende end hastighed kunne disse diske være et bud.
--
#5
LeetDonkey
Supporter Aspirant
17-06-2009 14:54

Rapporter til Admin
Jeg er til dels enig med #4 SiliconSystems force har da før i tiden været industrial grade flash diske? Men omvendt må man da forvente at hvis de forventer at tage OEM markedes med storm, så skulle de da have lavet noget lidt hurtigere.
--
Gigabyte GA-EP45T-EXTREME - Intel QX9650 - 2 x 2GB OCZ PC16000 - GeForce 8800GT - 4 x 7200.12. Kører StarCraft: Brood War på MAX grafik!
#6
Tingen
Gigabruger
17-06-2009 15:15

Rapporter til Admin
#5 Kommer vel lidt an på hvad der ligges i OEM ;) For som jeg læser: "military, medical and industrial embedded system OEMs" (http://www.theregister.co.uk[...] så er det OEM hardware til 'industrien' og ikke OEM produkter til Fona disse diske henvender sig til.
--
#7
krellef
Giga Supporter
17-06-2009 15:17

Rapporter til Admin
hvorfor laver man SSD'er til PATA/ATA - det virker lidt...forældet i mine øjne?
--
Det er sagt med et glimt i øjet, slap nu af ;) Det gik fint...lige indtil det gik galt...
#8
LeetDonkey
Supporter Aspirant
17-06-2009 15:33

Rapporter til Admin
#6 Så giver det hele mening igen :) Tak! #7 Hvis du ser det #6 skriver, så er det indenfor militær og (medicinal)-industrien, og der skifter man ikke bare lige sådan ud til det nyeste skrig indenfor hardware :)
--
Gigabyte GA-EP45T-EXTREME - Intel QX9650 - 2 x 2GB OCZ PC16000 - GeForce 8800GT - 4 x 7200.12. Kører StarCraft: Brood War på MAX grafik!
#9
krellef
Giga Supporter
17-06-2009 15:39

Rapporter til Admin
jeg synes stadig at det falder lidt til jorden, hvis man har en pentium-computer og pludselig beslutter sog for at man har brug for en SSD
--
Det er sagt med et glimt i øjet, slap nu af ;) Det gik fint...lige indtil det gik galt...
#10
LeetDonkey
Supporter Aspirant
17-06-2009 17:43

Rapporter til Admin
#9 Og hvis man har noget udstyr der sidder i et hårdt miljø hvor mekanisk bevægelige dele er uønskede? Du skal huske på at en 486/Pentium til visse typer opgaver er rigeligt, og hvis en fabrik i forvejen har integeret sådan et type system i deres proceslinje f.eks. så skifter de den ikke ud, uden at det er strengt nødvendigt. Det kan være de har et af de første IDE flash drev der blev lavet, som havde en kortere levetid end de nye, og nu har brug for et nyt?
--
Gigabyte GA-EP45T-EXTREME - Intel QX9650 - 2 x 2GB OCZ PC16000 - GeForce 8800GT - 4 x 7200.12. Kører StarCraft: Brood War på MAX grafik!
#11
Toadstool
Bruger
17-06-2009 18:17

Rapporter til Admin
Da jeg så overskriften troede jeg at det var nogen forbrugere der havde testet produktet og var blevet skuffet...
--
#12
Ups
Super Supporter
17-06-2009 19:26

Rapporter til Admin
Nu kunne man velsagtens blive lidt ond i sulet og hævde; at det er heldigt det samme - at diskene udelukkende lanceres til OEM-kunder. For med de sløve hastigheder WD SSD-diskene performer, så er man bedre tjent med en OCZ Vertex. (MLC SSD eller ej - når/hvis det en dag bli'r et problem, så koster en ny disk en brøkdel) Sq da lige før, det kan svare sig at beholde en oldnordisk Velociraptor - godt nok med dårligere søgetid, men med en bedre read/write performance. ;p
--
#13
Ups
Super Supporter
17-06-2009 19:32

Rapporter til Admin
Ved nærmere eftertanke: Den håbløse hastighed på WD's SSD-diske, er da *årsagen* til, at den ikke bliver pushet til almindelige dødelige. WD vil da fremstå som komplet idi****, hvis de lancerer en SSD-serie til retail markedet, hvor den bliver lammetævet af Intels & OCZs modeller. :D
--
#14
crucial-kid
Nyhedsredaktør
17-06-2009 20:11

Rapporter til Admin
#12 + #13 Du aner intet om, hvor hurtige de reelt er, du kender kun den maksimale overførselshastighed, og den er røv ligegyldig for at sige det mildt. Man køber ikke en SSD til at overføre store filer, men køber en SSD til at accelere styresystemets brug af vigtige filer.
--
Mvh. Thomas Christensen.
#15
Ups
Super Supporter
19-06-2009 08:03

Rapporter til Admin
# 14 Ej, nu må du fan'me stoppe flueknepperiet. Oplys mig venligst om noget jeg ikke ved. De fleste *gamle* brugere på HOL, er altså ikke hardware analfabeter. Uanset hvor vigtigt det er, at en gigant som WD er trådt ind på SSD-scenen, så ændrer det ikke ved det faktum, at der stadig skal konkurreres - også på max read/write performance. Desværre er det disse data forbrugerne stadig "sidder fast i" og som ligger til grund for et evt. køb. Og nej; jeg ved ikke hvor hurtige de reelt er. Så er vi to. Jeg kommenterer på de data som du selv anvender - og ligger til grund for artiklen. Der er, og bli'r, lang vej fra en evt. 80 MB./sek. performance til ~ 200 MB./sek. performance - uanset controller/firmware etc. indflydelse på optimering af søgehastighed og læsealgoritmer. PS Har/har haft samtlige diske jeg omtaler
--
#16
LeetDonkey
Supporter Aspirant
19-06-2009 08:13

Rapporter til Admin
http://www.theregister.co.uk[...] Inden i ryger i totterne på hinanden bør i nok læse den artikel som #6 linkede til De er ikke ment som et drev til den private PC-bruger, kvaliteterne i drevene er mere til industrielt brug. Vi har selv brugt den første og anden generation af drev på min arbejdsplads og de *er* tiltænkt industrielt brug.
--
Gigabyte GA-EP45T-EXTREME - Intel QX9650 - 2 x 2GB OCZ PC16000 - GeForce 8800GT - 4 x 7200.12. Kører StarCraft: Brood War på MAX grafik!
#17
crucial-kid
Nyhedsredaktør
20-06-2009 01:38

Rapporter til Admin
#15 Du skriver, at hastigheden er håbløs baseret på den maksimale overførselshastighed for læs/skriv, og set i forhold til så bastand en påstand, synes jeg ikke det er forkert at påpege, at burst hastighederne langtfra fortæller hele historien. Det er muligt, at du vil kalde det flueknepperi, eller er en pointe du ikke finder relevant i forhold til dit kendskab, men ikke desto mindre finder jeg den passende i forhold til påstanden om håbløs hastighed. #16 Vi er vist begge klar over markedet, og det står for så vidt også i nyheden.
--
Mvh. Thomas Christensen.

Opret svar til nyheden: Western Digital SSD Skuffer Forbrugerne

Grundet øget spam aktivitet fra gæstebrugere, er det desværre ikke længere muligt, at oprette svar som gæst.

Hvis du ønsker at deltage i debatten, skal du oprette en brugerprofil.

Opret bruger | Login
NYHEDSBREV
Afstemning