Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Nyheder

Steve Ballmer Får Sparket I 2010

Skrevet af Thomas Christensen | 12-01-2010 22:26 | 4004 visninger | 9 kommentarer, hop til seneste

Microsoft har gennem nullerne været skydeskive fra alle sider, og den karismatiske CEO, Steve Ballmer, er i fare for at ryge ud af den varme stol i 2010.

Sådan lyder forventningerne til Microsoft's styrmand fra Newsweek som et af deres ti teknologi-bud for det nye år. Grundlaget er til at få øje på som Apple, Google og andre nye firmaer har stået for de fleste nye tendenser fra online reklame og søgning til MP3-afspillere og det afledte musik-salg. Foran står udfordringerne i cloud computing, som presser en af grundpillerne i Microsoft's platform, nemlig styresystemet og de mobile krav. Begge sætter spørgsmålstegn ved Microsofts traditionelt lokalt udstyrede programmer som Office og Outllok, og ikke mindst de nye krav og yderst differentierede krav til det mobile styresystem, som Microsoft ikke lader til at have adresseret med Windows 7 eller Windows Mobile.

Det tætte forhold til Microsoft's tidligere CEO og grundlægger, Bill Gates, taler ifølge Newsweek for Steve Ballmer's chancer for at fortsætte som topchef for Microsoft. De mangler ligeledes et klart internt bud på, hvem der skal efterfølge Steve Ballmer.

Af succeshistorier hører konsolmarkedet, hvor Microsoft allerede ved første generation fik slået sig fast som en seriøs konkurrent til Sony, som ellers havde skubbet konkurrencen og Nintendo ud på et sidespor og med anden generation har budt Sony op til dans. Ligeledes har Windows 7 bragt skudens stjerne tilbage på rette kurs og under hans ledelse er Sharepoint gået fra at være en ukendt applikation til den applikation, som puster nyt liv i Microsoft's andre produkter i kampen mod de gratis løsninger. De seneste år er hans ledelse blevet mere synlig, og har kæmpet med at få drejet Microsoft fra en forsvarsposition til en aggressiv og sulten softwareleverandør.

#1
KBBajer
Mega Supporter
12-01-2010 23:35

Rapporter til Admin
Det er da også på tide, manden er det 29'ende rigeste menneske i verden :) I øvrigt synes jeg godt Windows 7 og anden generation af deres mobile medieafspiller Zune kan kategoriseres som succeser
--
Kristian dataengros ftw!
#2
Valomanden
Supporter
12-01-2010 23:51

Rapporter til Admin
Sådan en omgang sladder, nyheden kunne lige så godt have været: "Crucial-kid Får Sparket i 2010" Hol.dk har gennem nullerne været skydeskive fra alle sider, og den karismatiske CEO, Crucial-kid, er i fare for at ryge ud af den varme stol i 2010. Sådan lyder forventningerne til hol.dk's styrmand fra Valomanden som et af ti teknologi-bud for det nye år... ca. samme nyhedsværdi og journalistisk præcision.
--
Forever Supporter Aspirant.
#3
Zimes
HOL Moderator
13-01-2010 00:51

Rapporter til Admin
#2 Du skrev dit opstød det forkerte sted. Her er det rigtige sted: http://2010.newsweek.com[...]
--
This text is in bold
#4
DevilsDay
Giga Nørd
13-01-2010 07:09

Rapporter til Admin
Sjovt som HOL.dk er en af de eneste nyhedsleverandøre, der ikke inkludere følgende i nyheden: "Det er dog langt fra alle, der er enige i Newsweeks spekulationer. Microsoft-iagttageren Mary Jo Foley er med et "No Way!" som overskrift på et blogindlæg således ganske klar i spyttet og beskylder længere nede i teksten Newsweek for, at spekulationerne er udtænkt udelukkende for at få mange visninger på hjemmesiden." (taget fra version2) Jeg vil personligt da godt indgå et væddemål med crucial-kid om en cola, at Ballmer ikke mister jobbet foreløbigt, og slet ikke 2010 :)
--
Claus Codam Coretech A/S Microsoft Certified Professional Cisco Certified Entry Networking Technician
#5
Valomanden
Supporter
13-01-2010 10:11

Rapporter til Admin
#3 Grunden til at jeg skrev et indlæg her skyldes, at jeg har højere forventninger til hol.dk end Newsweek + overskriften..... håber ikke hol.dk er ved at blive til et formiddagsblad med ubekræftede sensationsoverskrifter. Jeg vil også gerne smide en cola på højkant med samme betingelser som DevilsDay :)
--
Forever Supporter Aspirant.
#6
ThorbjornTux
Ultra Supporter
13-01-2010 17:50

Rapporter til Admin
#2 Når MS-aktierne er faldet så voldsomt som tilfældet er det naturligt, at nogle begynder at man tænke på om den 'øverste person' skal fortsætte. CK har blot gengivet en sådan nyhed/spådom. Ikke meget anderledes end at gætte på hvad og hvornår fremtidens hardware kommer ... Om man så finder det relevant er en anden sag. Jeg synes f.eks. at monopolsagerne mod Intel (blandt mht compiler) (mere) interessante, men jeg finder CKs indlæg om Ballmer markant mere spændende end en parodi på nyheden.
--
Er ikke begejstret for monopoler som Post Danmark, Intel og MS
#7
crucial-kid
Nyhedsredaktør
13-01-2010 23:06

Rapporter til Admin
#2 Jamen så lad os da tage emnet op, og få argumenterne for/imod på bordet. Når online versionen af et stort tidsskrift inkluderer netop dette som et af deres ti bud på mulige udfald i 2010, er det ikke nødvendigvis lig, at det sker, men at der er nogle emner i spil for Microsoft og nogle mål, de ikke har nået. Det er jo det virkelig interessante, ikke om det er navn x eller y, som er i spidsen for Microsoft. Du giver jo ikke rigtig emnet et modspil og når end ikke til vurderingen, så jeg kan ikke rigtig se, hvordan du kan konkludere noget om nyhedsværdien eller præcisionen. #4 Det vil jeg faktisk også væde på. Jeg tror på ingen måde, at han ryger, ej heller i 2011, men min egen holdning har ikke en pind med nyheden at gøre. Den debat kunne du jo så tage op, og ligesom Valo prøve at bakke det op, for det er en enormt interessant diskussion. Med Steve Ballmer ved roret er der netop sket en kæmpe ændring de sidste tre år, som er symboliseret af Vista om end den ikke reelt er en del af ændringen. Nu du nævner V2, så kunne det da være meget interessant at tage udgangspunkt i kilden, og så se på, hvilke aspekter der bliver hevet frem og hvordan det bliver efterbehandlet. Meget passende er dit citat jo hevet ud af ingenting. Et blog indlæg, men hvilket, hvor og hvordan er troværdigheden? Hvem er vedkommende, og hvad er vedkommendes interesse i indlægget? Ingen af disse spørgsmål bliver besvaret, og du har ikke mulighed for at finde ud af det, medmindre du prøver at google dig frem til det umiddelbart tilfældige blog indlæg de tager udgangspunkt i.
--
Mvh. Thomas Christensen.
#8
Dr. Dance
Elitebruger
14-01-2010 01:17

Rapporter til Admin
Hvordan bliver man microsoft-iagtager? I så fald ville jeg gerne have jobbet playboy-iagtager
--
www.dancewiththedr.frac.dk[...]
#9
ThorbjornTux
Ultra Supporter
14-01-2010 19:10

Rapporter til Admin
Helge Sander er minister. Han er ikke den mest kompetente til jobbet. Han er ikke speciel populær og han er ikke ven med Lars Løkke. Derfor er han snart ikke minister mere. Havde Fogh stadig været statsminister er det dog langtfra sikkert han ville få sparket. Jeg er ikke sikker i denne sag, men Bill Gates er 'the main man' og han har peget på Ballmer som sin efterfølger. Bliver Ballmer fyret allerede i år handler det sandsynligvis om at Bill Gates er ved at slippe roret i MS (medmindre han selv gør comeback) Der er dog ingen tvivl om hvad mange aktionærer mener ... men en gang imellem bestemte venner betyde meget ...
--
Er ikke begejstret for monopoler som Post Danmark, Intel og MS

Opret svar til nyheden: Steve Ballmer Får Sparket I 2010

Grundet øget spam aktivitet fra gæstebrugere, er det desværre ikke længere muligt, at oprette svar som gæst.

Hvis du ønsker at deltage i debatten, skal du oprette en brugerprofil.

Opret bruger | Login
NYHEDSBREV
Afstemning