Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Nyheder

Synology lancerer nye NAS enheder.

Skrevet af Kaare H | 24-02-2012 15:36 | 4367 visninger | 13 kommentarer, hop til seneste

Med et stadig voksende behov for lagerplads samt adgang til denne, er NAS enheder ved at blive meget normalt, hvor det før i tiden har langt mere henvendt til virksomheder, som havde brug for meget lagerplads, men som samtidig var tilgængeligt for alle.

En af de mere kendte producenter af netop NAS enheder er Synology, og de har i dag netop præsenteret de tre nyeste modeller af deres i forvejen flotte lineup. I topklassen hos Synology finder vi XS-serien. Dette er NAS henvendt til virksomheder som har meget store krav til både datamængde, datasikkerhed og skalerbarhed. I denne serie kommer DS3612xs, en 12-bay NAS i normalt kabinet, samt RS3412(RP)xs som er en 10-bay rackbaseret NAS.

For at citere Synology i deres pressemeddelelse omkring de to nye XS enheder:

"XS-serien er designet til at vokse med din virksomhed, da den nemt parrer sig med Synology-udvidelsesenhederne DX1211 og RX1211(RP). Lagerkapaciteten kan skaleres til over 100 TB pr. diskenhed. Den strømføres af en 3,1 GHz Dual Core-processor med akiveret Link Aggregation. Synology XS-serien leverer en datagennemstrømning på over 1.000 MB/sek. og 100.000 IOPS i RAID 5 via understøttede Dual 10 GbE-forbindelser.
Synology XS-serien, der er blandt de første til at tilbyde datalagerløsninger, er kompatibel med VMware® vSphere™ 5 og har styringseffektivitet med større fleksibilitet og ydelse for VMware-virtualiseringsplatformen. XS-serien kan desuden problemfrit integreres med Citrix® XenServer™ og Microsoft® Hyper-V™ via den alsidige iSCSI-support.
"

Verdensnyheden fra Synology er deres nye DS1812+ NAS til mindre og mellemstore virksomheder. Det er en 8-bay NAS, som understøtter op til yderligere 10 diske ved at udvide med Synologys DX510 5-bay udvidelsesenheder.

Synology selv skriver følgende om DS1812+ i deres pressemeddelelse:

"Synology udvider Plus-produktserien med den seneste generation af DiskStation DS1812+. Den har en 2,13 GHz Dual Core-processor og aktiveret Link Aggregation. DS1812+ har en utrolig gennemsnitlig læse- og skrivehastighed på henholdsvis 202 MB/sek. og 194 MB/sek. i RAID 5-konfigurationen. DS1812+ leverer hurtig og pålidelig sikkerhedskopiering til brugerne med USB 3.0-support, der opnår overførselshastigheder på op til 5 Gbps, hvilket er 10 gange hurtigere end USB 2.0. Kombinationen af maksimal ydelse til en rigtigt tiltrækkende pris giver SMB-ejere af DS1812+ et optimalt pris-/ydelsesforhold.
Synology understøtter nu officielt 4 TB-harddiske, så DS1812+ nemt kan skaleres op til 72 TB med et maksimum på 18 drev med to Synology DX510-udvidelsesenheder. DS1812+ med et
forbedret ny kabinet indeholder to brugerudskiftelige 120 mm blæsere, som det er nemt at komme til og udskifte bag på panelet.
"

Vi har været så heldige her på HardwareOnline at få lov til at teste DS1812+ som et af de første hardwaresites, og vores review kan læses vedf at trykke her.

Kilde: Pressemeddelelse fra Synology via mail.

#1
ReneSDK
HOL Moderator
24-02-2012 16:16

Rapporter til Admin
*jaw drops*
--
The word "queue" is the only word in the English language that is still pronounced the same way when the last four letters are removed.
#2
mindfreak
Juniorbruger
24-02-2012 16:21

Rapporter til Admin
Vildt nok.
--
#3
Andrew20
Ultrabruger
24-02-2012 18:40

Rapporter til Admin
nogle der har en idé om hvad sådan en der kommer til at koste? (:
--
#4
Partyman.DK
Supporter Aspirant
24-02-2012 18:57

Rapporter til Admin
Cnet skriver (http://news.cnet.com[...] at den kommer til at ligge omkring $1000. Men gad vide om man bør vente til de har fundet ud af der er noget der hedder Intel Thunderbolt -> 1gbps (http://www.intel.com[...] /Party
--
#5
KasperP
Elitebruger
24-02-2012 19:03

Rapporter til Admin
computersalg.dk har en foreløbig pris på ca 7500,- for DS1812, hvilket egentlig også var forventet.
--
#6
L.T. Hansen
Giga Nørd
25-02-2012 11:29

Rapporter til Admin
Hvad bruger sådan en af strøm :/ ?
--
YEAH, har fundet på noget vildt sejt at skrive HER... damn, har bare glemt det ;P
#7
Skumleren^
Mega Supporter
25-02-2012 17:15

Rapporter til Admin
#6 Strømforbrug : 71.5W (adgang) ; 28.6W (harddiskdvale)
--
i7 980x, EVGA Classified 3, 3xEVGA GTX 580 SC, Corsair AX1200, 12GB Corsair Dominator, Crucial C300 128GB, H100, Corsair 800D, Acer GD245HQ 120Hz
#8
Fenix
Skribent
27-02-2012 06:47

Rapporter til Admin
Nyheden er blevet opdateret med et link til vores test/review af Synology DS1812+.
--
//Fenix -your friendly neighbourhood moderator! http://www.speedtest.net[...]
#9
Izaaq
Giga Supporter
02-03-2012 11:34

Rapporter til Admin
Har nogen en ide til, hvornår man har brug for sådan en fætter der? Jeg mener, 30 TB diskplads, det er jo ikke noget de fleste lige har brug for hjemme. En virksomhed køber vel hellere et library (er det ikke det, det hedder, når der står en stibe harddisks i en ramme i et rack?) med lyslederadgang mv.
--
Too much time is spent worrying about how to count things, and not enough in understanding what counts.
#10
jespert
Elite Nørd
02-03-2012 11:36

Rapporter til Admin
Det er vel stadig kun til sata diske - de fleste virksomheder benytter vel sas diske pga stabiliteten og hastigheden?
--
#11
Blizz
Ultra Supporter
02-03-2012 22:37

Rapporter til Admin
#10: jeg har selv 5 stk. Synology NAS bokse kørende (2xDS509+, 2xDS1010+ og 1xDS1511+). med ialt 50 Tb. (i RAID 5 og 6) De er naturligvis alle udstyrede med "enterprise-class" diske. Som "små" backup servere med gennemsnitlig belastning, er de faktisk rigtig fine, Og så er de jo rigtig nemme at administrere. De kræver ikke en langhåret hippie, for at fungerer optimalt. Til alt andet (mange simultane brugere, virtualisering, stor belastning osv.), ville jeg dog til enhver tid, vælge en SAS-baseret konfiguration (med en god controller). SAS er den store 8-sporede highway, og SATA den 4-sporede.
--
Amiga forever
#12
jespert
Elite Nørd
02-03-2012 22:41

Rapporter til Admin
#11 hvad bruger man 50 tb til?
--
#13
Blizz
Ultra Supporter
02-03-2012 23:40

Rapporter til Admin
Lige præcis disse NAS-bokse, bliver pt. brugt til opbevaring af store (virkelig store) CMYK-billedeseparationer i 2400 dpi.
--
Amiga forever

Opret svar til nyheden: Synology lancerer nye NAS enheder.

Grundet øget spam aktivitet fra gæstebrugere, er det desværre ikke længere muligt, at oprette svar som gæst.

Hvis du ønsker at deltage i debatten, skal du oprette en brugerprofil.

Opret bruger | Login
NYHEDSBREV
Afstemning