Jeg bruger downloadhelper til firefox
--
For all sad words of tongue and pen, the saddest are these; it might have been. Ryster på hovedet hver gang jeg læser "gamer bærbar".

Downloadhelper er helt fantastisk, og jeg bruger det også selv. Det lader dog ikke til at fungere på DR, ihvertfald ikke på det specifikke klip du beder om. Der er andre måder, men er ikke helt sikker på, om det er lovligt at hente dem der inde, grundet rettigheder, eller om vi gerne må, da vi jo betaler licens. Jeg har aldrig selv brugt det, men er rimelig sikker på at http://www.streamtransport.com[...] kan hente der inde fra, det har det i hvertfald kunnet før :)
--
Intel Core I7-3770K | GTX680 4GB | 4x4 GB Corsair XMS3 1600 Mhz | 1000W Corsair | 120GB SSD | 3TB 7200RPM | 320GB 7200RPM | ASUS P8Z77-V PRO |

Lige lidt ot på emnet: Når du nu underviser de fremtidige statsministre, så husk lige at nævne for dem at den største grund til at vi har arbejdsløse er mangel på arbejde. Da det gik allerbedst omkring 2005, var arbejdsløsheden på 2,4% og undersøgelser viste at de, der stod uden for arbejdsmarkedet dengang, gjorde det på grund af andre problemer end arbejdsløshed. Debatten mellem de 2 modtagere af offentlig ydelser du har fundet er for mig at se en kæmpe medie-fadæse, da den fjerner fokus fra den egentlige grund til arbejdsløshed, samfundsøkonomien og det u-rummelige arbejdsmarked on topic: du kan jo køre et fuldskærmssignal ud til en digital-analog konvertering og optage det på en hd-optager el lign.
--
I just have an opinion, not the truth

Bleh. hent firebug til Firefox, så du kan se hvad din computer cacher. Mens du loader videoen, så bliver den jo kortvarigt cached på din computer. Igennem firebug kan du så finde navnet og finde ud af hvor filen ligger - og lave en kopi. LINK: EDIT: Virker ikke. geeklad(dot)com/download-flash-video-from-any-website
--
HAF922,Ga-990X-UD7,16GB DDR3 1600, HD7970,120GB OCZAGi,SG.B1TB,FX8350@4,7gHz+Corsa- irH100,3x21 BenQG2220HDL LED

Kunne være fint hvis OP kunne melde ud når han har fået svar på sit spørgsmål, så vi kan overtage tråden og gøre #3 opmærksom på hvad der er fakta og hvorfor dovenskab på arbejdsmarkedet ikke skal belønnes, og dermed fjerne den misforståelse han tilsyneladende sidder med.
--
Jeg ønsker mig sådan en kæreste som ikk hedder .jpg til efternavn

zubrowka01> Og hvad er så den egentlige grund? Går ud fra at du vil sige at det er den "grådige kapitalisme", det har din folkeskolelære og DR vel lært dig :) Grunden til vi har krise er fordi politikerne har lånt for mange penge (for mange offentligeansatte, for mange på kontanthjælp) som de ikke kan betale tilbage. Og fordi centralbanken (politikerne igen) har presset renten kunstigt ned, det får folk til at købe ting de ikke normalt ville købe, det fik huspriser og aktiepriser til at stige helt vildt, når renten så siger igen springer boblen og priserne falder: http://www.youtube.com[...]
--

#6 Der er bred enighed om at krisen startede på baggrund af en boligboble, specielt i USA, men også i en række Europæiske lande. Boligboblen opstod som en konsekvens af en noget liberal udlåningspolitik til dårlige betalere, hvilket medførte at en række udlånere, der havde gearet deres udlån på baggrund af fremtidige forventninger om en forsat stigning i huspriserne, ikke honerer deres kreditorer. Presset på de dårligere boliglåntagere medførte en lang række tvangsauktioner, der dermed øgede udbuddet af boliger på markedet og pressede pris ned ad. Dette medførte så at endnu en række boliglåntagere blev, hvad man kalder teknisk insolvente. Udlånerne var tvunget til at nedskrive så store værdier, som følge af de faldende boligpriser, at flere af dem gik konkurs. Dit andet punkt vedrørende renten forstår jeg simpelthen ikke? Rentefaldet sker som konsekvens af krisen og er ikke en udløsende faktor (diskontoen var i udgangen af 2007 4% og med udgangen af 2012 var den 0%). Overforbruget før krisen var som en konskvens af den stigende friværdi i ejendomme og jord. Meningen med rentenedsættelsen er jo lige præcis at stimulere forbrugerne til at købe ting de "normalt" ikke ville købe. Både forbrugerne, erhvervslivet og politikkerne har en aktie i krisen, den kan så sandelig ikke udelukkende tilskrives politikkerne!
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.

Fik i også set: på den 2. side - sort arbejde "sort arbejde koster staten 24 milliarder kroner om året"?: http://www.dr.dk[...]
--
Mvh. Mr. WoLF Mail = fjern "del" x 2

#6 Hvorfor er det så lige der er for mange offentlige ansatte og for mange kontanthjælpsmodtagere? Alle de offentlige ansatte er der pga. den tidligere liberale regeringen som ansatte nogen til at kontrollere som ansatte flere til at kontrollere. De skabte et kæmpe bureaukratisk monster og som de "varme" hænder nu bøder for. Kontantshjælps modtagerne er også kommet pga. krisen. Hvem er det nu lige der startede krisen? Nååå ja det var jo kapitalismen hvor mere vil have mere. Låne penge ud man ikke havde og gear forretningen flere gange. Pumpe boligpriserne op m.v. Så jo det var kapitalismens grumme ansigt som viste sig der. Hvis man følger de liberales mantra om at enhver er sin lykkes smed og den stærkeste overlever ville vi alle sammen have været på røven mere end vi er nu. Hvis staterne ikke havde grebet ind og redde bankerne, ja så var vi banket tilbage til stenalderen. Sorry for OT.
--

#5 Og hvad er så fakta? At alle kontanthjælpsmodtagere er dovne og ikke gider arbejde? Eller at der rent faktisk er jobmangel, og at det fåtal af sociale bedragere der får lov til at præge mediedebatten er med til at stigmatisere de 95% der rent faktisk gerne vil bidrage, men ikke kan? Nu ved jeg ikke om du taler af erfaring, og har været så doven at du gik på kontanthjælp, fik det kongelige beløb af 8000kr udbetalt hver måned og når faste udgifter var betalt havde 2000kr til mad, tøj og alt andet her i livet? De holder fest, de kontanthjælpsmodtagere, og griner højt hver gang de ser de socialt velfungerende, raske, lønmodtagere slentre rundt i gaderne, og tro at deres materielle velstand og sociale bedre status gør deres liv rart og bare en smule tilfredsstillende. /ironi Jeg henviser til min tidligere post - da det gik godt, havde vi under 3% kontanthjælpsmodtagere - det er faktisk under det, økonomer betegner som strukturel arbejdsløshed, noget der ses som en del af en velfungerende økonomi. Og undersøgelser viste at hovedparten af de, der stod uden for arbejdsmarkedet, havde problemer her i livet - fysiske, psykiske, sociale. #6 Suk, where to start. På dine få linier kan jeg se du har så mange antagelser om hvordan verden fungerer, funderet i ideologisk tankegang at en debat bliver svær. Centralbanker er i de fleste tilfælde privatejede. Det gælder ikke for den danske, hvor staten er hovedaktionær, men det gælder for den amerikanske, engelske og europæiske fx Politikerne laver en centralbanks-lovgivning, men bestemmer ikke hvordan bankerne og deres rentepolitik bestyres. Grunden til at markedet løb løbsk som #7 beskriver, kan man godt sige funderer i et politisk ansvar - for i 80'erne deregulerede bla Reagan og Tatcher finansinstitutter og banker, så de fik lov til at bestemme selv, så at sige. Dette førte til de lavere renter, som der i sig selv intet er i vejen for. Problemet er, at 95% af de penge der er i omløb er funderet i gældsbreve der udstedes banker imellem og til og fra stater og borgere. Det kaldes fractional reserve banking, læs op på det. Det gør det, populært sagt, muligt for banker, eller rettere, finansvirksomheder, at skabe deres egne penge og dereguleringen har givet dem mulighed for at lade "seddelpressen (lånbrevspressen) køre". Det er et korthus, eller pyramidespil, der vælter når en del af låntagerne ikke kan betale tilbage, og de kunstigt skabte penge falder ud af økonomien. Så ja, det er ureguleret kapitalisme der forudsagede krisen. Det politiske ansvar ligger i, at de lod grådigheden råde istedet for fornuftig lovgivning. Må jeg også lige minde om at statsgælden efter Nyrup og til krisen og bankpakkerne kom, var så lille at vi "snart kunne købe hele verden" ifølge den tidligere borlige regering? Og lige en ting der er værd at bemærke, og som jeg efterhånden gentager hver gang jeg deltager i denne slags debatter: 70% af denne verdens økonomiske aktiver ejes af 8 millioner mennesker, eller 0,0013% af befolkningen. Vi lever i et moderne feudalsamfund, og der er rigeligt med overskud til at hjælpe de svage og tage vare på hinanden. Socialism for the rich - capitalism for the rest.
--
I just have an opinion, not the truth

Hold da op, denne tråd løb hurtig af sporet. OT #0: Hvis du ikke allerede har fundet en løsning eller overstående ikke virker for dig er der også en anden, dog lidt mere besværlig metode. Programmet Fraps, som man tit hører om i forbindelse med capture af gameplay og benchmarking, kan også sagtens capture skrivebordet i en fuldstændig ukomprimeret kvalitet. Det jeg foreslår er at du slår "Monitor Aero Desktop" til under indstillinger og ellers bare recorder i fuldskærm eller noget imens videoen kører. Fraps giver dig også mulighed for at vælge hvilken lydchannel du vil optage osv. så det med lyden burde ikke være noget problem. Da Fraps som sagt gemmer videofilerne som ukomprimeret avi filer fylder de rigtig meget og vil være delt op i flere klip. Sæt dem sammen i et video redigeringsprogram (relativt simpelt) og så render det i en lidt mere størrelsesvenlig format. Fraps er ikke gratis godt nok. Kunne egentlig godt have gjort det for dig, men har ikke adgang til en ordentlig computer og redigerings software lige nu.
--
I5 2500K 3,3GHz | Corsair H100 | Corsair TX V2 850W PSU | 8GB DDR3 1600MHz | Asus GTX 670 Direct CU II Top | M4 64GB SSD | 2x1TB HDD | HAF X

Krydser fingre for at OP er færdig i tråden. #10 Det ville nok være en anelse generaliserende at sige at alle kontanthjælpsmodtagere er dovne og ikke gider arbejde, men at sige at flertallet er sådan, er nok ikke skævt skudt. Nu er jeg jo selv på SU, hvilket vist nok kaster 5.600 af sig, så at du anvender ironi til at beskrive at de holder fest er fuldstændig unødvendigt - for de holder en fest! Jeg kan i øvrigt afsløre at jeg kun har 3 fag for næste semester = 3 bøger. En til 1200, en til 1500 og en til 247 pund. Dem som går og klør sig i numsen skal kun betale deres pilsnere og smøger - endda for flere penge. Men kan da samtidig afsløre at tanken om at melde mig i køen af dovne arbejdsløse bestemt har strejfet mig. Så kan jeg gå hjemme og hygge mig mens alle I andre ØGER min indkomst. Synes bestemt at det er fristende. Kan du se pointen, eller skal den uddybes yderligere?
--
Jeg ønsker mig sådan en kæreste som ikk hedder .jpg til efternavn

#10 Hvis din pointe var at du er en fordomsfuld ideolog på linie med kommunisterne på den anden fløj, så ja. Hvis de der er på kontanthjælp ønsker at være det, hvordan forklarer du den lave arbejdsløshed under højkonjuktur? For mig at se har du ingen berettigelse til at udtale dig om et voksenliv på minimumsydelse, når du argumenterer som en anden forkælet studerende, med udsigt til en god løn når dit studie er færdig. Der er ingen sammenligning mellem studielivet og et liv på kontanthjælp. Dit sociale liv foregår blandt andre unge med samme økonomiske udgangspunkt, og du oplever ingen social ekskludering pga økonomi - og fordomsfulde mennesker, som dig, der rakker de, der ikke kan eller få et arbejde ned.
--
I just have an opinion, not the truth

#12: Jamen så gør det dog Luske! I dare you. Meld dig ud af dit studie og gå ned på kommunen og bed om kontanthjælp. Så får du ca. hvad der svarer til SU, samtidigt med at du ikke må arbejde eller studerer.
--

#13 Det var da rart med lidt selvindsigt. Hvordan man måler, hvornår at hele landet er i arbejdet skal jeg ikke kunne sige. Som du selv har bemærket har jeg ikke det store forstand på tal, så en længere økonomisk udredning kan jeg ikke klare. Men til gengæld kan jeg jo så vende den om: Kan du forklare hvorfor at alle tidligere statistikker fortæller at folk (eller, langt de fleste) kommer i arbejde når de mister deres dagpenge? Hvordan definerer du da et voksenliv? Er det når man er myndig? Når man har været i fuldtidsarbejde? Er det når man er på kontanthjælp? Eller er det simpelthen bare når man når en given rang på HOL? I øvrigt er min branche, surprice, også ramt af finanskrise, så at insinuere at jeg går lige ud i armene på 100k om måneden er ikke korrekt. Det er fuldstændig korrekt - NOGET af mit sociale liv foregår ude blandt mine medstuderende. Andet foregår i den NGO jeg er medlem af, og andet igen blandt gamle venskaber, som jeg trods et stramt budget, har formået at holde fast i. Lad os nu antage at man drikker så mange øl og ryger så mange smøger, at man rent hypotetisk ikke har råd til at være medlem i en idrætsforening. Så er jeg ret sikker på at en del plejehjem ville sætte pris på en besøgsven, at der er en del lektiecaféer som mangler ekstra hænder, eller at der er f.eks. er plads til at give en hånd nede i Mændenes Hus/Reden/whatever. Så - hvis nu at man tager det valg, at skære sine bekendte fra fordi at man er dårlig til at prioritere sin økonomi, så bestemmer man stadig selv om man ønsker at omgås andre mennesker. I øvrigt synes jeg ikke at det klæder debatten, at du antager en masse om min person min person, og med den mere eller mindre korrekte viden, laver dine egne realiteter - men det er naturligvis smag og behag.
--
Jeg ønsker mig sådan en kæreste som ikk hedder .jpg til efternavn

#15 Beklager de hårde ord, jeg er bare så træt af de udokumenterede fordomme og fordrejninger af statestikker der præger vores velfærdsdebat. F. eks når du siger fuldstændigt langt-ude-fordoms-hampen ting som "lad os antage at man drikker så mange øl og ryger så mange smøger", som om at hovedparten på kontanthjælp og dagpenge er alkholikere og rygere. Alkoholisme er forøvrigt en anerkendt sygdom i dag, både af danske og internationale sundhedsmyndigheder, så lad være med at tale som om det er en selvpådraget/forskyldt situation og at de bare kan lade være. Tror du det er for sjov de drikker? Jeg kan simpelthen ikke se hvorfor mere vil ha mere og de rige blive rigere på de fattiges bekostning. Eller relativt fattige, må jeg hellere skynde mig at sige, for der findes jo ikke fattige i Danmark? Anyways, beklager igen jeg burde gå efter bolden, så: De fleste der mister dagpengene finder ikke arbejde - kun 25% af de der gør, har 3 måneder efter fået et arbejde. http://www.samspil.info[...] Til det vil jeg også sige, at x antal % af dagpengemodtagere jo også finder job mens de er på dagpenge - og fraregnet det tal, gætter jeg på at den procentvise job-effekt af at få fjernet sine dagpenge, er meget meget lille. Der gemmer sig naturligvis en mere kompliceret virkelighed bag tallene, men faktum er at 75% ikke fandt sig et fast arbejde efterfølgende. Og nu skriver du jo pænt om dig selv, og er tydeligvis både et socialt og økonomisk velfungerende menneske. Netop derfor burde du finde den sympatiske hat frem, og tænke at det er synd for de, der ikke klarer sig så godt som dig. Det er nemlig supernemt at være "total overskudsagtig", hjælpe i frivilligt arbejde - og have et rart socialliv, når man er velfungerende, også socialt, og har en stabil tilværelse. Når man er udenfor det gode selskab, føler sig nedværdiget og uaccepteret, ikke kan få økonomien til at hænge sammen og kun bekymre sig om det næste ugentlige møde med jobcentret, indimellem de 20 ansøgninger der skal sendes afsted om ugen. Så kan det godt være lidt svært at finde det der glade, ubekymrede studentersmil frem, træne taikwondo 5 gange om ugen efter løbeturen - eller bare synes det er rart at være sammen med vennerne. Så, prøv at se tingene fra "deres" synsvinkel, istedet for din egen hyggekrog. Slå empati op i ordbogen, og tænk på at det ikke er alle der er lige så heldige som du tilsyneladende er.
--
I just have an opinion, not the truth --- dagens perspektiv: http://htwins.net[...] ------

zubrowka01 du blander tingene sammen desværre og præsenterer en meget ensidig vinkel på tingene. Ville gerne komme med et oplæg, men hol er nok ikke lige stedet. I stedet vil jeg sige held og lykke med de socialistiske paroler!
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.

#17 Og tak for dit intetsigende indlæg, der er flot på tillægsord og lige kommer mig ned i en kasse. Men jeg vil da gerne høre dine meninger, hvis du kan argumentere for dem? Jeg er så socialliberal - hvis du skulle komme ud for lignende argumenter i fremtiden. Og hvis man absolut har behov for at komme folk ned i en politisk kasse, for at kunne gøre sig selv blind over for gode argumenter, endsige fakta. Mine politske holdninger spænder fra den ene side af spektret til den anden, og jeg holder mig ikke for god til at vælge de holdninger jeg synes passer på mit verdensbillede fra nogen af fløjene. At indikere jeg er socialist fordi jeg plæderer for at man skal holde hånden under de svage i samfundet.. *suk*
--
I just have an opinion, not the truth --- dagens perspektiv: http://htwins.net[...] ------

#18 Du er ikke svag hvis du er på kontanthjælp. Hvordan forklarer du ellers den store andel af akademikere blandt KH'erne? Dine antagelser er forkerte og er desværre uden baggrund i virkeligheden.
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.

Du kan bruge FRAP's til det. Send mig en email, du må da gerne låne min Licens til dette projekt.
--

#16 Når jeg kommer med udtryk som "lad os antage at man drikker så mange øl og ryger så mange smøger" - så er det i højere grad udtryk for en provokation, da jeg håber at den kan være med til at bidrage til at du har lyst til at deltage i debatten, da jeg jo naturligvis også ved at det er en anelse generaliserende. Opfat det derfor i stedet som provokation, i stedet for udtryk for en generalisering. Jeg kan evt. samtidig nævne at der vil komme flere fra min side, såfremt at debatten skulle fortsætte. Må indrømme at jeg ikke super meget til overs for den slags sygdomme. Det er vel lidt det samme som at sige at det også er synd for mig, når jeg har tømmermænd - hvilket jo er 100 % selvforskyldt. Når det så er sagt, så er jeg trods alt så godt et menneske, at jeg gerne vil hjælpe med at betale en rimelig regning første gang at de ønsker at stoppe. Fucker de det op, må det være udtryk for at man ikke ønsker at stoppe, og må derfor selv betale. Selvom jeg dybest set synes at det er grundlæggende forkert, og heller ikke selv beder andre om at betale min medicin når jeg er syg (jeg kunne jo f.eks. have meldt mig ind i DANMARK og udvist rettidig omhu og taget ansvar for mig selv). Generelt giver jeg ikke super meget for statistikker, da en given statistik, i min verden, er udtryk for de data man har fodret den med. Dermed mener jeg at statistik er meget taknemmelig, da jeg sikkert, hvis jeg lavede min egen statistik, kunne få det til at fremstå som om at alle på kontanthjælp var dovne. I øvrigt synes jeg at det er en hån mod de mennesker som lever i Afrika og som har oplevet hvad fattigdom rent faktisk er, at sige at der findes fattige i Danmark - synes du ikke? Jeg er fint bekendt med empati, og det sker da også at jeg køber f.eks. Husvild (som jeg jo overraskende nok kan finde plads til i budgettet, som ellers er lavere end kontanten..), hvis sælgeren gør en indsats for at sælge den, og dermed ikke bare sætter sig på røven og begynder at vræle, samtidig med at han kræver ind. Ingen tvivl om at det er en ond cirkel at komme ind i, hvis man er udstødt og man ikke kan finde en kavaler til halballet, men har man ikke selv et ansvar for at være bare en anelse udadvendt, interessant at snakke med og måske endda (tør jeg sige det?) være opsøgende? Eller skal samfundet også her hjælpe med at sørge for at stakkels X kommer ud, fordi at vedkommende er for doven til at lette sin røv fra sin lejlighed og komme ud i virkeligheden, men i stedet venter på at det sociale kommer til ham - som han i øvrigt ikke har noget som helst at bidrage til, fordi at han er grundlæggende kedelig at snakke med? Det kan vel for søren da ikke være så svært at tage en sludder med vedkommende som også står i kø nede på arbejdsformidlingen - eller hvad?
--
Jeg ønsker mig sådan en kæreste som ikk hedder .jpg til efternavn

#21 Jeg synes faktisk ikke det er fair over for de mennesker vi snakker om her, at du "provokerer" med den slags udtalelser. Det er med til at stigmatisere og du bidrager selv til udstødelsen af de, der har været mindre heldige i livet. Om alkoholisme er selvforskyldt har lægevidenskaben taget en beslutning om. Når du drikker tilstrækkelige mængder over tilstrækkelig lang tid, sker der fysiske ændringer i hjernen. Efter et vist punkt er det simpelthen ikke en psykisk men fysisk afhængighed der udvikles, og ligesom andre psykiske sygdomme i dag, betragtes alkoholisme som fysiologisk betinget. Den tid du behøver at drikke førend du er afhængig, varierer fra person til person, og det kan såmænd bare være en våd sommer i spanien, eller et par glas vin til aftensmaden der udvikler sig til hele flasker. Med den samfunds-accept der er af alkohol i dag, og den indlejring i vores sociale kultur alkoholen har, så er det meget meget nemt at komme til det punkt, hvilket også afspejles i de statestikker der siger at vi har 250000+ alkholikere, og 600000+ der drikker så meget, at de er i farezonen. Tilbagefaldsraten for alkholikere er over 60% - og at sige, at får de hjælp en gang, så skal vi ikke hjælpe igen, vil svare til at sige vi ikke skal hjælpe folk med andre psykiske sygdomme, hvis de får tilbagefald. Modsat andre psykiske sygdomme findes der heller ikke medicinske hjælpemidler, og den viljestyrke du efterlyser, er lige så meget et resultat af processer i hjernen som afhængigheden er. En del alkholisme og over 80% af andre misbrug dækker også over ubehandlede psykiske forstyrrelser og sygdomme. En slags mislykket selvmedicinering. Vi har i Danmark et velfærdssystem der baserer sig på at de, der har brug for det, får hjælp af os andre i samfundet. Modsat det amerikanske forsikringssystem, vil du derfor fx få den samme hjælp uanset om du er født rig eller fattig, og om du har haft success eller ej. Det synes jeg er en stor værdi i vores samfund. Hvis vi sammenligner med det private sundhedsvæsen i USA, er det derovre en langt større del af BNP de bruger på sundhed, men deres almindelige sundhedstilstand er alligevel værre end vores herhjemme, og for store dele af befolkningen er det en dødsdom hvis de får en så alvorlig sygdom at deres forsikring ikke dækker, eller udløber efter første fase af behandlingen. Almindelige velstillede, arbejdende mennesker, der havde forsikret sig, må sælge hus og hjem for at betale for behandling og medicin, der kan løbe op i millioner af kr. Om fattigdom i Danmark - ifølge OECD, der har fastsat en international anerkendt fattigdomsgrænse - så har vi fattige i Danmark. Jeg synes det er lidt lavt at trække afrika-kortet, for selvfølgelig er fattigdom relativ, og man kan ikke sammenligne gamle kolonier, dikaturer, og 3 verdenslande med vores verdensdel. Spørger du mig, så har vi råd til at hjælpe alle. Vores verden så rig som aldrig før, og produktionsoverskuddet kan sagtens financere både de velstilledes mercerdes, fladskærme og en rimelig levestandard for vores mindre heldige borgere, samtidig med vi arbejder for at udvikle afrika Det, du beskriver som en god gerning ved at købe et hus forbi, lyder mest som sympati. Eller måske snarere, i dit verdensbillede en anerkendelse af at her er en der arbejder for føden, hvilket jeg tror du nærer sympati for. Empati vil sige at leve sig ind i andres verden, se tingene fra deres synspunkt og udvikle en forståelse hvorfor de er der, hvor de er. Umidbart gætter jeg også på at ham der vræler har lige så meget brug for hjælp, måske endnu mere, end ham der er i stand til at finde smilet frem, trods sit misbrug og hårde liv. Og jo, du har selv et ansvar. Selfølgelig. Jeg kommer måske til at lyde som om jeg bare synes alle burde få - jeg har den holdning at man skal yde det man kan, og nyde det man har brug for. Jeg synes man skal arbejde og bidrage på det niveau hvor man kan være med. Og igen, vender jeg tilbage til den statestik fra 2005 hvor arbejdsløsheden var helt i bund - den viser for mig at de 97,5% i arbejde, gerne vil arbejde - og som jeg også skrev, viste undersøgelser at de resterende havde andre problemer i livet end bare arbejdsløshed. Det skal de have hjælp til at komme ud over. Jeg er også imod at folk parkeres på livslang pension hvis der er en chance for at de en dag kan vende tilbage til et "normalt" liv, og jeg synes man skal hjælpe de arbejdsløse aktivt. Men jeg tror mere på gulerod end pisk, og jeg tror på at folk ville finde arbejde, hvis der var jobs at få. Mennesket er et flokdyr, og ingen individer kan klare sig alene. Du er selv et produkt af en familie, skolegang og andre aktiviteter, som har hjulpet dig derhen til hvor du er. Falder man uden for flokken, udvikler en uheldig levevis eller psykiske forhindringer, så skal man ha hjælp. Stakkels x har en historie. Et liv der har ført ham til hvor han er i dag, et liv der nok ikke har været så rart som dit.
--
I just have an opinion, not the truth --- dagens perspektiv: http://htwins.net[...] ------

Nu er det jo godt nok en offentlig debat vi har gang i, men hvis folk ikke kan se at der er tale om en provokation efter at jeg endda har gjort opmærksom herpå, så er det umiddelbart ikke nogen som har et intelligensniveau som gør at jeg ønsker at debattere med dem. Dermed ikke sagt at de ikke stadig kan læse mine posts og lade sig stigmatisere - men hvis de er så let påvirkelige, at de ikke er i stand til at se at der fra min side ikke er tale om stigmatisering, så er de i min verden ude for pædagogisk rækkevidde, og dermed ikke noget jeg som individ kan ændre på. Jeg aner absolut intet omkring alkoholisme, eller andre former for afhængighed, men antager at du har sat dig lidt ind i tingene, og tager det derfor for gode varer, hvad du siger. Fair - alkoholafhængighed er en sygdom på linie med f.eks. knogleskørhed, og må derfor kræve noget behandling. Men kan vi så ikke blive enige om, at der ikke er nogen som i starten har tvunget alkoholen ned i halsen på misbrugeren, hvilket dermed betyder at det er 100 % selvforskyldt? Lidt ligesom når jeg drikker mig fuld og efterfølgende får tømmermænd? Kan situationen ikke sidestilles, omend at output har hver sin konsekvens? Hvis du er enig i min betragtning, må det vel også antages at du er enig i at alkoholikeren ganske frivilligt har drukket og dermed skabt sin afhængighed? Du fortjener vel desuden også en kommentar vedr. det sidste. Jeg aner som sagt intet om afhængighed, og har aldrig selv været det - mig bekendt. Derfor er jeg også af den overbevisning at man kan stoppe hvis dette ønskes, såfremt at man får den korrekte behandling. Igen aner jeg intet om tilbagefald og lign., og er sikkert påvirket af resten af samfundets generelle opfattelse af alkoholisme. Men er det en sygdom, så skal den vel bekæmpes på samme vilkår som knogleskørheden - selvom jeg synes at det er urimeligt at jeg skal betale, når den afhængige selv har bragt sig i situationen - formegentlig fuldstændigt frivilligt. Jeg er fuldstændig enig - det er en stor værdi i samfundet. Det koster de arbejdssomme en formue på skattebilletten. Ud fra et samfundsøkonomisk synspunkt kan det sagtens være at man generelt kan spare nogle penge, men derfor kan jeg stadig ikke se hvorfor at man ikke bare kan købe sig en forsikring i stedet? Dækker ens forsikring ikke, er det ris til egen røv, da man så ikke har sat sig ordentlig ind i sin forsikringspolice. Vores produktionsoverskud kan jo netop ikke finansiere både de riges Mercedes og de fattiges adgang til medicin. Var det tilfældet ville det undre mig, hvis man ikke allerede havde gjort det, da mennesker vel af natur generelt ikke er ondt. Fattigdom er naturligvis relativt, og vi kan sagtens blive enige om at der findes mennesker i DK som ikke er særligt velstillede. Til gengæld har de fået alle de chancer som afrikanerne ikke fik - men det er jo så en anden diskussion. Men vi bliver nok først enige om hvorvidt der er fattigdom i DK, når vi har en præcis definition af udtrykket - hvilket sagtens kunne blive svært. Det er meget tænkeligt at det i den situation er sympati frem for empati. Jeg har muligvis svært ved at finde empati for den hjemløse som sidder på bænken og drikker øl, fordi at det er så fjernt fra min forståelse af virkeligheden, og af hvorfor at han ønsker at bruge sit liv på den måde. Til gengæld bilder jeg mig ind at jeg sagtens kan have empati med f.eks. andre studerende, når de ikke kan få deres SU til at løbe rundt. Så jeg besidder empati - omend nok primært for personer jeg har noget til fælles med, da jeg jo ellers ikke kan forstå deres verdensbillede og dermed sætte mig i deres sted. Jeg tror i denne situation ikke en bønne på gulerod. Det er menneskets natur simpelthen for dovent og grådigt til. Hvorfor skulle jeg f.eks. gå på arbejde og tjene x kr, hvis jeg kunne få x kr for at sidde og pille mig i numsen? Mit gæt er at den bedste motivation for noget, er at man kan se at der er et pay out for det man laver - hvilket vel også er en slags gulerod. De 2,5 % som du bliver ved med at sjoske rundt i kan da stensikkert også arbejde - med mindre at de er så handicappede/syge at de kræver omsorgspleje. Det er muligt at f.eks. knægten med knogleskørhed og som sidder i kørestol muligvis ikke ejner sig til 37 timers betonarbejde om ugen, men kunne omvendt være at han kunne bruges et par timer om ugen til f.eks. at vaske skilte eller fjerne tyggegummi fra togstationer. Falder man uden for flokken skal man naturligvis have hjælp - but again. Hvis nu at man har taget ansvar for sig selv, så har man fundet en forsikring som kan hjælpe dig... Og når X så ønsker at blive en del af fællesskabet igen, skal jeg gerne være den første til at byde ham velkommen. Omvendt tillader jeg mig så også at stille krav, og gider på ingen måde babysitte ham, hvis han ikke har noget som helst at bidrage med. Hvad der er et rart liv er jo også relativt, men vi kan nok blive enige om de grundlæggende ting. Jeg synes dog at det er rart med mennesker omkring mens at X muligvis har det bedst bag sin computer. Fair. Hvis X alligevel har det som mig - så bør han trods alt også selv gøre en indsats. Det relaterer sig lidt til ovennævnte afsnit omkring at række en hånd frem. Synes jeg er kommet til at gentage mig selv nogle gange ang. det med ansvar for sig selv. Måske er det i virkeligheden der vores uenighed ligger...?
--
Jeg ønsker mig sådan en kæreste som ikk hedder .jpg til efternavn

Det er fint nok med rationelle provokationer, hvis formålet er at konfrontere og udfordre holdninger du ikke er enig i, men det er ikke okay at sætte en hel befolkningsgruppe i en bås, og sætte usande, nedgørende mærkater på dem. Det er, hvis man går linen ud, set før i historien og kan i sidste ende have alvorlige konsekvenser for den befolkningsgruppe der bliver set som "de anderledes", og de, der er "skyld i samfundets problemer". Lad mig minde dig om at kontanthjælpsmodtagere stadig udgør en relativ meget lille del af statens budget, og at hovedparten rent faktisk var i arbejde indtil krisen satte ind. Jeg starter med at erklære mig enig i det personlige ansvar. Jeg er enig i, at du selv er hovedansvarlig for det liv du lever. Når det så er sagt, så tror vores verdenssyn adskilles på vores opfattelse af den menneskelige psyke. Som jeg læser dine indlæg, har du en, i mangel af bedre formuleringer, meget platonisk opfattelse af mennesket: Det psykologiske og det fysiologiske opfatter du som hver sin verdensdel. I din opfattelse, får jeg indtrykket af, er det psykologiske underlagt tanken og viljen. Sindet, tanker og de handlinger der udtænkes, kan kontrolleres med brug af viljestyrke. Det vil jeg gerne udfordre, og du virker også som om du har taget de darwinistiske opfattelser til dig, så går ud fra du ikke på den måde direkte opfatter sindet/psyken som åndeligt i et religiøst aspekt. Og nu bliver det måske lidt for filosofisk, men jeg tror du har brug for at ændre din grundopfattelse af hvad mennesket er for en størrelse. Prøv at betragte mennesket ud fra en biologisk synsvinkel. Hjernen er en biologisk maskine og en del af kroppen, ligesom f.eks en hånd er det. Ikke 2 menneskers hænder er ens. De fleste fødes med hænder der fungerer, nogle har brede stærke hænder der egner sig til håndværk, og nogle egner sig til at spille klaver, men der er også hænder der fødes med et manglende led på en finger, eller andre anormaliteter. Forestil dig så at hjernen er 10000 gange mere kompliceret, set ud fra et ingeniørmæssigt perspektiv. Antallet af neuronernes forbindelser i hjernen overstiger antallet af stjerner vi kan se i universet. Med denne forståelse af hjernen som en biologisk maskine, og med kompeksiteten i mende, så forestil dig nu hvor nemt der kan gå koks i den ultrafine mekanik. /filosofi Når man forstår at hjernen er biologisk, så må man også forstå hjernens opgaver biologisk. Dvs, psyken, sindet, lysten, viljestyrken alle er et resultat af de her avancerede nervesystemer. Og det er her jeg tror vi er uenige. For hvor du opfatter psyken, eller hjernen, som en fri størrelse kun underlagt egen tanke og vilje, ser jeg hjernen som en biologisk maskine underlagt nogle naturgivne forudsætninger. Den opfattelse har så den konsekvens, at f. eks. depression og andre psykiske lidelser ikke er en ting man selv er herre over. Det er simpelthen et resultat af hjernens mekanismer. Du kan ikke bare sige "nu vil jeg være glad", fordi din manglende glæde er et resultat af manglende tilstedeværelse af bestemte kemiske stoffer i hjernen (signalstoffer). Ligesådan er indtagelse af alkohol også mindre frivillig end man lige tror. Alkohol frigører nogle signalstoffer i hjernen (dopamin mfl.), og hjernen formår ikke at skelne imellem den kunstige tilgang af gode signalstoffer og de, som den selv producerer. Ligesom sult, vil hjernen opsøge det, den opfatter som det der gav den posetivt feedback sidste gang. På den måde har du sat nogle neurale systemer i gang, der er mere dybereliggende end at man kan kontrollere den med den viljestyrke, der også er underlagt hjernens mekanismer. De signaler opstår i det man kalder for krybdyrhjernen, som styrer lyst, sult, vejrtrækning, tørst osv, og herfra forplanter sig i hjernen for til sidst at ende som aktive handlinger. Jeg håber du kan følge mig. Pointen er at vi er underlagt mere dybereliggende biologi, og det derfor er alt for simpelt at snakke om at man af ren viljestyrke altid kan kontrollere sin psyke. Og for at svare på dit spørgsmål; så nej, jeg mener ikke at det 100% kan betragtes som noget selvforskyldt. Men det er nok et resultat af at jeg ikke opfatter viljen som 100% fri. Jeg kan jo trække den logiske konsekvens - skal vi så heller ikke behandle vores soldater i krig, for de valgte jo selv at tage afsted? Skal vi ikke behandle hofter, der brækkede fordi de gik ud da det var glat? Skal vi ikke behandle *sæt selv frivillig handling og konsekvens ind her*? Og skal vi snakke økonomi - så kan det godt betale sig at behandle afhængige - modsat hvad du måske tror, så er der endnu flere afhængige i over og middelklassen end der er kontanthjælpsmodtagere. Bare lige FyI. Og understøttede vi ikke dem der var, så tænk på samfundskonsekvenserne - kriminalitet, menneskelig ulykke, hospitalsregninger - ved ikke at hjælpe. ---- Det er muligt det er mig der har en humanistisk tilgang til verden. Men jeg mener man bør hjælpe de mennesker der har brug for det, og jeg mener ikke at noget som adgang til lægehjælp bør være afhængig af dit økonomiske ståsted. Jeg tror ikke på at vi alle sammen er total i kontrol over vores liv, og vi kan alle sammen have livsforløb der fører os den ene eller anden vej i livet. Derfor synes jeg, hverken af menneskelige eller økonomiske årsager at sundhedsforsikringer er en god ide. Det kan heller ikke betale sig, eksemplet usa. ---- Så tror jeg også du skal stille dig selv spørgsmålet: Har manden på bænken drømt om at blive alkoholiker? Tror du ikke, at hvis han rent faktisk havde det der objektive valg og kunne placere sig i et hvilketsomhelst liv, ville vælge noget andet? Tror du ikke han sidder der, som konsekvens af konsekvenser, som et resultat af et livsforløb med sorg, skuffelser, eller måske har han aldrig haft de gode forældre eller en mentor der kunne lære ham det gode liv? Lige som du har? Det er det jeg mener med empati - prøv at forestille dig et liv der fører til den situation. Måske har man begået fejl, men begik man dem på oplyst grundlag, eller gjorde man det, fordi man ikke kunne andet? Sandheden ligger nok et sted imellem. ----- Fattigdom - Altså OECD har defineret en fattigdomsgrænse der hedder 60% af medianindkomsten. Det er en international anerkendt grænse, der bruges i udlandet. --- Om der er råd til at hjælpe? Du kan jo også se det på den her måde: 70% af verdens rigdom ejes af 8 millioner mennesker, eller 0,0014% af verdens befolkning . Så skal vi andre slås om resten. Jeg vil vove at påstå der er et vist uindløst potentiale. ----- Og jo, der skal være en økonomisk gulerod for at arbejde, frem for at gå ledig. Det sjove ved debatten i dag er jo, at man så trækker den logiske konsekvens at folk skal have ringere eller ingen kontanthjælp. Hvorfor kan man så ikke lige så godt sætte minimumslønnen op, således at de, der rent faktisk ikke kan / kan få et arbejde ikke behøver leve i relativ armod, og de, der tager de lavtlønnede jobs kan skabe sig en rimelig tilværelse? Det er altså ikke en fest på kontanthjælp. Ser du på de seneste tal, så er faste udgifter for en aleneboende kontanthjælpsmodtager beregnet til at være ~5500 kr om måneden. Af de resterende 2500kr skal man betale mad, tøj, telefon/internet, tandpleje osv. Det lyder måske som meget - men det er 83 kr om dagen. Til alting. Debatten styres af stærke økonomiske interesser. Mere vil have mere. ------ Det er muligt der findes mennesker der har det bedre alene. Det gør der jo. Der er jo ingen der siger vi skal rende hinanden på dørene altid. Men jeg tror rigtig mange er ufrivilligt ensomme. Lukket ude på grund af psykosociale årsager, der spænder fra decideret psykiske lidelser og til dårligt selvværd. Og vi er ikke et inkluderende samfund i dag. Folk bedømmer hinanden på faktorer som indkomst, uddannelse, beskæftigelse, og det kan være rigtigt svært at føle sig velkommen hvis ikke man besidder en god portion selvtillid og andre egenskaber - der som du selv udtrykker det: "har noget at bidrage med"
--
I just have an opinion, not the truth --- dagens perspektiv: http://htwins.net[...] ------

*EDIT* Starter med at sige at længden på mit indlæg gør at du muligvis bør alliere dig med en spand kaffe inden du starter, men har desværre ikke kunne fatte mig i korthed, da jeg har forsøgt at give dig nogle ordentlige svar. At jeg ikke skulle kunne udtale mig om nogle befolkningsgrupper, synes jeg umiddelbart er lidt underligt. Jeg udtaler mig netop for at opmuntre/provokere til debat, og ikke for at nedgøre eller forurette nogen. Jeg kan derfor ikke helt forstå din argumentation, da jeg netop har et formål med min måde at agere på - et bedre samfund. Jeg kan desværre heller ikke helt lure, hvilket tidligere tilfælde at du mener at en saglig diskussion tidligere har givet af problemer, så den må du uddybe. Jeg er med på at hjernen kan gå i stykker, som du så fint beskriver. Og er endvidere enig i, at så snart det sker, er ens muligheder for at tage kontrol dermed også mindre. Derfor har jeg også tidligere medgivet at f.eks. pædagoger og lign. kan have sin berettigelse. Jeg er samtidig enig i at hjernen vil bede om mere at det som får den til at føle det rart, f.eks. alkohol - hvilket må være en af de primære årsager til at afhængig skabes og vedligeholdes. Men alle har vel prøvet at sidde i en situation, hvor at man har haft lyst til et ekstra styke chokolade/øl/whatever - og alligevel klaret at sige nej tak? Jeg er endvidere enig i at manden med depression har sværere ved at tage ja-hatten på, end manden uden. Men i det øjeblik at mande med depression bliver klar over sin situation, så har han (i min verden) en pligt til at hjælpe sig selv, og flytte røven for at komme af med den depression, hvilket f.eks. indebærer social omgang med andre, selvom at han har 100 gode undskyldninger for at sidde i sin kælder. Vil han ikke ud af sin kælder og dermed hjælpe sig selv - hvorfor skulle jeg så spilde mine ressourcer på det, når han ikke en gang vil bruge sine egne? Indtil at han finder ud af at han har en depression, har jeg som medmenneske svært ved at tage hensyn til en diagnose som ikke er stillet. Samme argumentation gør sig fra min side gældende for alkoholikeren. Vi skal naturligvis hjælpe den stakkels gamle kone som vælter fordi at det er glat og dermed brækker hoften. Hun har haft en grund til at gå ud - købe ind, besøge veninde, få lidt sollys, whatever. Manden der drikker er bekendt med at alkohol er usundt - alligevel opsøger han det. Konen gør for at få noget at spise, for at hjælpe sin veninde, eller for at slippe af med sin depression, fordi at hun har fået fortalt af sin læge at sollys hjælper. Er der ikke forskel på hvorfor at de kommer galt af sted? Det ene er ret og skær egoisme med 100 % overlæg - det andet bunder i fornuft. Jeg har ikke gransket tallene for hvorvidt om det samfundsøkonomisk kan betale sig at tilbyde gratis lægehjælp, men antager igen, at du har haft tiden og muligheden for det. Så lad os sige at det er samfundsøkonomisk fornuftigt. Men igen - er det ikke et ualmindeligt dårligt signal at sende til folk, at de ikke behøver at tage vare på sig selv, fordi at vores system alligevel nok skal redde deres røv. Er det basicly ikke en dårlig motivation - eller bør det også her være gulerod? Selvom jeg muligvis kunne finde et enkelt eksempel på den lykkelige alkoholiker, så er det nok ikke normalen. Så jo - de fleste fortryder nok deres måde at forvalte deres liv på. Men så lad mig komme med et eksempel. Mellem jul og nytår krydsede jeg en fodboldbane for at spare 50 meter og dermed komme hurtigere hjem. Pga. frost kostede det mig nogle ledbånd. Sur anus. Til gengæld ved jeg så at jeg næste gang skal tage turen uden om fodboldbanen, for ikke at risikere samme tur. Jeg tror generelt på at mennesker lærer af deres fejl - det er i hvert fald set i dyreriget, som må betegnes som mindre intelligent. Derfor vil jeg tro at den hjemløse på bænken umiddelbart ville tænke - hvorfor er jeg endt i et alkoholmisbrug? Det er fordi at jeg en gang startede med at drikke for mange øl. Hvordan kan jeg så stoppe det? Det kan jeg ved at droppe øllene. Det vil godt nok være lidt trist, men resultatet er nok i sidste ende bedre. Jeg skal gå 50 meter længere for ikke at risikere mine ledbånd, og alkoholikeren må lide under sine abstinenser. Kan du se min pointe? Det er sørens som mit "gode liv" hele tiden skal drages ind i debatten. Men så lad os gå all in. Du har jo sikkert set på min profil at jeg er i gang med en lang uddannelse. Til gengæld er min mor sygeplejerske og min far håndværker. De er i øvrigt skilt af ulykkelige omstændigheder. Hvis vi skulle tage de negative briller på, ville jeg så være endt som en "samfundsmæssig taber". Det gjorde jeg ikke - jeg valgte at tage ansvar for mig selv, nu mine forældre ikke kunne. Har jeg fortrudt at jeg ikke spillede smart med scooterbanden i folkeskolen, og i stedet brugte tiden med nørderne? Tjo, jeg fik fisse væsentlig senere end de andre. Men. Set i bakspejlet - så var det nok den rigtige beslutning. Så hvis du ellers er færdige med dine antagelser om "mit gode liv", kan vi evt. holde debatten hvor vi bruger rationelle argumenter og ikke en masse følelsesbetonede, nu hvor at du rent faktisk også ved, at jeg ikke har haft det som nemt - selvom du bliver ved med at antage det... OECD er jo normalt fornuftige mennesker, så de har sikkert et godt argument for at placere den der. Men kan alligevel ikke lade være med at undre mig. Hvis vi f.eks. snakker Dubai - mon ikke at der er en lidt unormal medianindkomst der? Lad os antage at den er på 1 mio. Jeg har godt nok aldrig været i Dubai, men leveomkostningerne skal da være en anelse ekstreme, hvis man skal være fattig hvis man hiver en mio om året? Mon ikke at man på samme måde kan finde undtagelser for f.eks. DK? I det regnestykke du stiller op, er jeg enig i at der er mulighed for at man kan hjælpe. Men er det ikke en anelse forsimplet? Hvad ville det f.eks. have betydet for iværksætter-trangen (og dermed muligheden for at tjene de ekstremt mange penge - for slet ikke at tale om generel udvikling), hvis at der var en mere ligelig fordeling, ikke mellem at sidde på røven og arbejde, men mellem indkomsten? Personligt kan jeg sige at når jeg en dag skal ud på arbejdsmarkedet, og sandsynligvis have noget mere end 37 timer, og samtidig skal finde tid til en familie, så gør jeg det jo op i økonomi vs. tid med familien. Hvis jeg skal slippe f.eks. 75 % i skat, så tager det mig 10 sekunder at vurdere at min tid er brugt bedre hos familien, end på kontoret. Det er i den grad usundt for både statskassen, og de mennesker som min overtid er med til at generere arbejdspladser til. Så - holder dit regnestykke alligevel? Nu vi tidligere har haft fat i mig, så lad os bare fortsætte af sporet. Jeg påstår at kontanthjælp er en fest. Lad os sige at du har ret i at det koster 5500 om måneden at være dansker. Nu spiller SU's hjemmeside ikke lige pt, så kan ikke præcist tjekke hvad jeg får, men det er nok omkring 5700 - brutto. Altså mere end 30 % mindre. Og igen - jeg skal sørme også betale mine egne bøger. På trods af det, får jeg det til at løbe rundt. Så når jeg som studerende kan få det til at løbe rundt, er det så ikke et udtryk for forkert prioritering, når man som kontanthjælpsmodtager ikke kan - fordi at man holder fest? Naturligvis vil mere have mere. Self vil LA gerne have mere, men mindes også at Ø under sidste valgkamp foreslog at SU'en skulle være 15.000 om måneden. Så at insinuere at det kun er liberale som vil have mere, holder vist heller ikke. Ok. Jeg aner ikke om det findes, men lad os nu antage at der findes en forening, hvor "udstødte" kan have en form for samtalegruppe/theklub/whatever. Mit gæt er at folk ikke ville bruge det. De sidder pænt og venter på at den samtalegruppe kommer til dem - og lad os bare sige at der er opsøgende arbejde, så det rent faktisk er tilfældet. Så vil jeg igen antage at det er et spørgsmål om tid, før at brugerne af denne, har mange mere eller mindre gode undskyldninger for ikke at bruge den. Det betyder dermed at det falder tilbage på det enkelte individ - de er nød til selv at gøre en indsats, verden kan simpelthen ikke flytte deres røv for dem hver gang at de ikke selv gider. Og lige helt basic - ville du selv gide at interessere dig for en person som igen og igen svarer med ja/nej når du forsøger at holde en samtale i gang? Der er sikkert nogle som gør, men mit gæt er at maksimalt 1 % af DK's befolkning besidder en sådan tålmodighed - og primært i arbejdssammenhæng. Jeg ville i hvert fald ikke selv - men jeg ville gerne snakke med personen 1. gang, så vedkommende kan vise at han ikke er så røv kedelig, men at han "har noget at bidrage med".
--
Jeg ønsker mig sådan en kæreste som ikk hedder .jpg til efternavn

#25 Den var lang.. men kaffen gled ned ;-)
--

#25 Hermed allieret med en kande kaffe og friske argumenter Jeg skriver ingen steder at du ikke må udtale dig om befolkningsgrupper, men at du dels ikke bør bruge de stigmatiserende betegnelser på en hel befolkningsgruppe, dels at den slags generaliserende løgne (ja, løgne) kan have rigtig ufede konsekvenser for den befolkningsgruppe. Især når mindre behagelige måder at betragte visse grupper af borgere i et samfund når helt op på politiker-plan. I vores verdensdel vil det måske få konsekvenser af økonomisk og social art, men vi skal ikke mere end 70 år tilbage i tiden, hvor nogle befolkningsgruppe blev gjort til syndebuk for samfundets krise, brugt til politisk vinding, som gund til fratagelse af demokratiske rettigheder for hele befolkningen og til sidst en krystalnat. Hvis du helt ærligt mener at hovedparten af kontanthjælpsmodtagerne er alkoholikere, dovne og ikke gider arbejde, er du så fordomsfuld, at du ikke kan se den statistiske sandhed, som jeg har henvist til nogle gange. Eller også har du et politisk ståsted, der gør at det som der bliver prædiket af de politikere du holder med, godtages af dig uden kritisk sans og at du selv gør noget for at undersøge om det der bliver sagt, har hold i virkeligheden. Nu vi er ved det personlige ansvar - så har du som stemmeberetiget borger har pligt til at sætte dig ind i den verden du lever i, og selv undersøge om det billede der bliver tegnet for dig af medier og politikere nu også rent faktisk er sandheden. Min pointe med indlægget omkring hjernen var i håb om at give dig en forståelse for hvor kompleks en konstruktion det er. Det er jo ikke ligesom en række af tandhjul i en maskine, hvor at noget enten går i stykker, eller fungerer. Der er mange grader af funktionalitet, og alle er født med forskellige grader, i forskellige dele af hjernen. Nogle er enormt matematisk begavede, andre kører det bare for socialt, og andre igen kan være musisk begavede. Nogle er modige, andre er forsigtige, nogle er glade andre mere reserverede osv osv. Forestil dig at hver egenskab/evne mennesket besidder alt sammen ligger i nogle nervesystemer der består af millioner af nerver og synapseforbindelser hver især, og at disse kan have forskellig grad af funktionalitet, og at denne funktionalitet kan variere gennem livet, og at forskellige hændelser i livet kan påvirke disse systemer. Når vi snakker om alkoholisme, så overvej lige at mange alkholikere hellere vil drikke end de vil bruge penge på mad. Trangen til alkohol er altså ikke bare en trang til at føle det rart - det er simpelthen en trang, der kan sidestilles med en dybfølt sult - forstil dig ikke at have spist i 3 uger - hvor desperat vil du være for at få noget mad? Hvilke handlinger ville du gøre? Afhængige mennesker mister den kontrol, der ligger i vores mere bevidste dele af hjernen, simpelthen fordi trangen kommer fra en dybere del af hjernen, der ikke styres af bevidstheden. Depression derimod kan, som jeg var inde på før om funktionalitet, have variende grader. Det er faktisk ikke en helt nem diagnose og stille, da den også kan være noget som kommer og går, størstedelen af befolkningen oplever faktisk en form for depression kortere eller længere på et eller andet tidspunkt i livet. Nu siger du at den deprimerede bare skal hanke sig selv op og få noget hjælp. Yes, man skal søge hjælp. Men en af depressionens hovedproblemer er netop handlingslammelse og manglende initiativ. Derfor kan det være nødvendigt med udefrakommende hjælp og initiativ. Især når man har fået stillet diagnosen, bør andre være opmærksomme på om vedkommende får gjort det nødvendige, for det er netop en del af depressionen at man ikke kan. Du snakker konstant om ressourcer, folk der ikke gider og ikke vil selv - og det er jo typisk et eksempel på at du er velfungerende og, undskyld jeg siger det, har et godt liv, og derfor ikke kan sætte dig ind i hvordan mindre heldige menneskers liv er at leve. At dine forældre er skilt - velkommen i klubben, jeg tror det nærmer sig 50% i danmark der bliver skilt. Det er jo ikke det samme som at sige du ikke har haft nogle gode forbilleder, du kan enten være mønsterbryder og i så fald tillykke med det, for hvis du - igen - kigger på statestikker, viser det at det er fåtallet der formår at bryde den sociale arv. Mit gæt er nu at du trods skilsmisse er vokset op i relativt trygge rammer, og igennem din barn- og ungdom har haft nogle voksne mennesker der kunne hjælpe dig til en god opvækst. Du kan selvfølgelig være et vidunderbarn der blev født med alle de egenskaber man har som velfungerende voksen, men jeg tvivler. Frem for alt er du nok begavet med et raskt, velfungerende sind der aldrig har voldt dig kvaler. Men spørger du dine klassekammerater, vil du, hvis de er ærlige, garanteret få et andet billede af hvor mange der har, eller har haft, psykologiske vanskeligheder på et eller andet tidspunkt i deres liv. Det ville være statistisk utroligt hvis du ikke allerede kendte eller har kendt nogen i dit liv, det er et mindretal der går igennem et helt liv uden krøller på linien. Og nogle kan håndtere det bedre end andre, ligesom nogle er bare er gode til at spille fodbold, må træne hårdere for at nå samme niveau, og andre igen lærer det aldrig. Mit formål ved at trampe rundt i hvordan du opfatter verden er altså intet personligt om dig, men et forsøg på at få dig til at forstå at ikke alle mennesker er født ligesom dig, og at den menneskelige psyke ikke er en konstant størrelse der er ens for alle mennesker, ligesom vi har forskellig højde, udsende, så er hjernen også forskellig fra menneske til menneske. Om hvorvidt jeg tror motivet bag alkoholisme er en egoistisk trang til fuldskab eller en konsekvens af hjerneforandringer og udvikling af en decideret sygdom, har jeg vist svaret på. ---- Jeg ved ikke om jeg kan overbevise dig i det principielt forkerte i at lægehjælp skal afhænge af din økonomiske formåen. Personligt synes jeg motivet for at holde dig sund og rask bør være din egen sundhed, og ikke en økonomisk antagelse om at mennesket udelukkende handler efter pengepung. Jeg tror heller ikke de fleste der motionerer, spiser sundt eller ikke ryger i dag, gør det af økonomiske årsager, jeg tror de gør det fordi de gerne vil være sunde. Og ja, samfundsøkonmiske betaler det sig på den måde at staten får færre udgifter - tilgengæld får den enkelte borger større udgifter, og medmindre du er begavet med et godt arbejde, koster en god sundhedsforsikring i usa f.eks gerne på den gode side af 5000kr om måneden. Og igen, så er det for mig at se en syg tanke at fordi du bliver arbejdsløs, har et lavtlønsjob eller kronisk sygdom, ja så er du "mindre værd" i forhold til direktøren, eller arvingen til mærsk. Jeg bliver sur over den umenneskelighed der bliver givet udtryk for i den tankegang. Det er simpelthen egoistisk og ondt. ------ Fattigdom. Vi kan sikkert diskutere i det uendelige om vi har fattige i danmark, og hvad fattigdom vil sige. Skal folk sulte eller ikke have råd til et sted at bo før de er fattige? Medianindkomsten i et samfund er ikke gennemsnitsindkomsten, men den "midterste indkomst" i samfundet. Hvis 50% af befolkningen tjener mere end x kroner og 50% mindre, så er x midt-indkomsten, eller medianindkomsten. Den lå på ca 160.000 i 2006. OECD's fattigdomsgrænse ligger faktisk helt nede på 50% af denne, og EU's fattigdomsgrænse på 60% af denne. http://avisen.dk[...] Og ifølge begge grænser, ja, så har vi fattige i danmark. Og jeg siger netop at jeg synes der skal være en gulerod for at arbejde - men denne gulerod kunne lige så vel være at lade de, der arbejde tjene noget mere - fx ved at hæve lønnen på lavtlønsjob til et anstændigt niveau. Og jeg siger ikke, at muligheden for at tjene mange penge ikke skal være til stede - jeg siger at 8 mio mennesker sidder på 70% af værdierne. Det er uholdbart, for det første, fordi at når man ejer så meget, ja så tjener du ikke penge på at skabe produkter og service's men på finanser, renter og på ejerskab af andres arbejde. En almindelig virksomhedsejer eller forretningsdrivende vil aldrig nå det niveau, kun finansinstutioner og oliesheiker når de højder. Og de vil på sigt overtage ejerskabet af den reelle produktion. Et ejerskab, der i stedet burde være forbeholdt de produktive borgere, der skaber værdi for samfundet. Når finansinstutionerne ovenikøbet kan skabe deres egne "penge" i form af digitale udlån (læs op på fractional reserve banking), så er der tale om et "rigged game", hvor du og jeg aldrig har muligheden for at spille med på ærlige vilkår. Disse ressourcer kunne lige så vel håndteres i borgernes interesse, og i stedet for at væksten udelukkende blev skabt ved finansielle instutioner, der ingen relle værdier skaber og barberer hovedparten af overskuddet af til luksusforbrug, kunne vækst skabes ved større forbrug fra lønmodtagere og udvikling af fattigere lande. Hvis du betaler topskat (63% btw) af 1 mio, så har du stadig tjent mere end hvis du betaler bundskat af 160.000kr. Det kan altså stadig betale sig for dig at arbejde flere timer, så det argument holder i mine ører bare ikke vand, og som jeg forstår det, er det et argument for ikke at betale til det samfund, der har gjort dem til de mennesker er og givet dem de muligheder de har, men beholde mere til luksusforbrug og endnu mere af det materielle gods. Jeg har personligt kendt 2 som er gået fra utroligt vellønnede stillinger og til mindre løn og færre timer - simpelthen fordi at arbejdspresset blev for meget, det gik ud over deres helbred og deres familie. Husk på at tid er menneskets eneste ægte valuta, og at det vigtigste vi har her i verden, er hinanden. Du kan sikkert godt arbejde mere end 37 timer om uge, men når du engang ser tilbage og husker på det liv du har levet, vil du så huske de fede timer på jobbet hvor du lige fik ordnet de sidste papirer, eller vil du mindes dine børn, hyrdetimerne med din smukke kone og sommeraftenen på nyhavn med kammeraterne... ? --- Du har som studerende for det første nogle økonomiske fordele - du kan bo billigere, du kan få mange produkter, herunder transport, billigere, og du skal højst sandsynligt kun tage vare på dig selv. Du kan desuden tjene penge på deltidsjobs, hvilket også er meningen på en su, det er ikke meningen den skal dække alle dine omkostninger. Fint hvis du kan, men vil gætte på du så bor på værelse eller kollegie og lever af spaghetti. For det andet har du ikke etablet et liv med de udgifter der følger med, som du ville hvis du havde haft arbejde og pludselig stod uden. --- Igen, jeg er helt enig. Folk har selv et ansvar. Men de skal have hjælp, hvis de ikke kan selv. Og igen, den menneskelige psyke er bare ikke så enkel som du gerne vil se den som. Fint nok at du ikke gider hjælpe dine medmennesker med mindre de kan bidrage til dit liv. Det er ikke engang en liberal holdning du har (frihed, lighed, broderskab), den er bare kedelig og ikke særlig venlig. Heldigvis er der andre der gør.
--
I just have an opinion, not the truth --- dagens perspektiv: http://htwins.net[...] ------

#26 Du er jo også meget velkommen til at mænge dig i debatten. #27 Kan starte med at advare mod at denne post muligvis kunne lyde som et surt opstød - hvilket det til dels også er. Jeg håber dog at du tager kritikken til dig, så vi kan fortsætte snakken. Jeg er som jurastuderende bosat i Berlin 100 % klar over Hitlers vej til, ændring af samt fastholdelse af magten. Så jeg har enten overvurderet din intelligens, eller også er dit første afsnit udtryk for utilgiveligt mangel på situationsfornemmelse. Punktum. Du har ganske rigtigt henvist til sin statistik nogle gange - jeg har også gjort klart hvad jeg mener om statistik, og kan da lige gentage mig: Statistik er et produkt af det man fodrer tabellen med! Jeg er, igen som jurasturende, bekendt med mine pligter såvel som mine rettigheder. Og ærligt - hvilket billede medierne tegner af kontantshjælpsmodtageren rager mig en papand når jeg står i stemmeboksen - hvorfor at jeg derfor ikke har pligt til at sætte mig ind i det. Vi kan vel trods alt også blive enige om, at du heller ikke sætter dig ind i hele virkeligheden inden du sætter dit kryds, inden det går over i for meget selvforherligelse? Nu har jeg også selv læst lidt lomme psykologi, så er bekendt med hvordan hjernen fungerer. Må indrømme at jeg også efterhånden snart begynder at drage din viden i tvivl. I går aftes diskuterede jeg med en mediciner om hvorvidt trangen til alkohol kunne overgå trangen til mad. Hun mente det ikke umiddelbart, men henviste til at spørge en psykologi-studerende - hvilket jeg desværre kunne opdrive. Men nu tillader jeg mig at gå lidt efter manden i stedet for bolden, som jeg ellers har skældt ud over at du. Lad mig efterhånden få afklaret - hvilket baggrund har du for at udtale dig så skråsikkert som du gør? Er det lidt aftenstudier, eller har du rent faktisk en baggrund som gør, at det virker plausibelt at du har ret? Hvis du har en sådan baggrund, skal jeg gerne vedkende mig at du har ret, og dermed tage for gode varer hvad du skriver. Lad os antage at du har et studie som berettiger til dine udtalelser, og at du derfor har ret. Hvis hjernen rent faktisk er skruet sammen på den måde, så at den tilsidesætter det absolut mest basale krav mennesket overhovedet har, for at få stillet trangen til et andet og mindre basalt - så har vi jo så heldigvis mulighed for at tvangsindlægge disse personer. Synes umiddelbart ikke om det, men igen - så kommer systemet og redder deres røv, når de er kommet for langt ud... Det er rart at se at du er enig i at man skal søge hjælp, når man har en depression - der er vi så enige om at det er den enkeltes ansvar at gøre. Jeg har også tidligere givet udtryk for at jeg gerne vil hjælpe, så snart at manden selv ønsker en forandring - så der er vi igen enige. Men så lad mig stillet et spørgsmål - hvor mange gange skal vi vende den anden kind til? Godt nok - nogle er gode til fodbold, andre til matematik. Nogle er til brunetter, mens andre igen foretrækker blondiner. Mennesket er altså forskelligt. Fint - så fik vi sat det på plads. Til gengæld et spørgsmål - du kender mig øjensynligt ualmindeligt godt, og bliver ved med at konstatere at jeg har "et godt liv". Det pisser mig ærligt fantastisk meget af. Du har intet belæg for at udtale dig herom - du insinuerer en fantastisk masse ting, hvilket er fantastisk synd, dels fordi at det irriterer mig og ødelægger debatten, men især fordi at det på samme måde drager alle de andre "facts" du fremsætter i tvivl. Ved du f.eks. ligeså meget om hvordan alkoholisme fungerer, som om mit "gode liv"? Så når nu at jeg sidder og er ildrød i hovedet, så lad os i stedet viske tavlen ren: Jeg har ikke noget sted set et rimeligt argument for at alkoholikeren ikke skulle kunne stoppe med at drikke hvis han ønskede det - ud over dit argument med, at det ikke betyder at X kan, fordi at jeg f.eks. selv kan. Men - holder det mons tro helt vand i en seriøs debat? Din definition af fattigdom synes jeg ikke er helt skævt skudt. Har man ikke råd til ketchup til sin pasta, må man være fattig. Meeeen - jeg har heller ikke råd til entrecôte og Krug hver aften - betyder det så at jeg er fattig? Jeg fik misforstået medianindkomsten - men det vil næppe overraske dig at høre at jeg dumpede statistik.. Vil du procedere for at man er fattig såfremt at man må nøjes med 160.000 i DK? Jeg har en fornemmelse af dit svar, og inden du kommer med det, kan du jo spekulere over, at jeg rent faktisk af og til har råd til entrecôte og Krug (og STADIG skal betale nogle fantastisk dyre bøger, hvilket kontanthjælpsmodtageren ikke skal). Så giv det lige 5 minutter inden du svarer, når du tager højde for at jeg får estimeret 60-65.000 om året Ok - lad os hæve lønnen til et "anstændigt niveau". Det er jo ret relativt, men lad os sige et sted mellem 20-25.000. Hvad vil der mon ske ved vores konkurrencedygtighed hvis vi gør det? Jeg har et forslag - har du? Har forslaget så nogen gang på jord, eller er det bare en gang følelsesromantik man kan svinge ud for at fremstå som et godt menneske? En almindelig virksomhedsejer kommer nok aldrig til at være en del af det selskab - og hvad så? En almindelig virksomhedsejer tager bl.a. styringen for alle de ansatte som ikke har lyst til at lede biksen, og som, måske vigtigere, ikke har hverken evnerne eller lysten til at tage risikoen for at det går galt i forbindelse med opstart. Skal den ikke ubetydelige både arbejdsbyrde og risiko som er forbundet med egen virksomhed ikke honoreres ift. lagerarbejderen som ved at han ikke jonglerer med hele familiens privatøkonomi, ved at gå på arbejde - i øvrigt kun 37 timer om ugen? Nu er det ved at være et par år siden at jeg har læst om fractional reserve banking - men det er vel dybest set bare måden at banksystemet fungerer på. Det betyder med andre ord, at når du kommer i banken med din mio og sætter den ind, har banken mulighed for at låne mig den mio. til mit hus - det er vel ret logisk.. Eller hvordan? Alternativt har liste Ø jo ude til sidste valg for at foreslå at ekspropriere Mærsk og Vestas - er det den slags vi skal ud i? Det har intet at gøre med at jeg ikke ønsker at betale til det samfund som kvit og frit er blevet enige om at give mig en uddannelse (det kan jo evt. nævnes at dem med den længste uddannelse, bidrager mest til statskassen - men det er så igen også kun statistik). Men har jeg 1 mio om året og må af med 63 %, så har jeg sandsynligvis til det forbrug som jeg synes er rart. Hvis jeg har det - hvorfor skulle jeg så gide at gå mere på arbejde, og dermed skabe merværdi for samfundet? Høj skat er usundt for trangen til at gå på arbejde - det kan du vel også anerkende? Dit eksempel er jo spot on! Jeg antager, at dine kammerater er gået til stillinger hvor de får den løn som de synes er rar, for så til gengæld at slappe lidt mere af. Men lur mig om ikke de var klar til at tage lidt overarbejde, hvis de f.eks. betalte 0 % i skat af overarbejde? Alternativt kan vi jo gå i den anden grøft. Hvis vi har et skattetræk på 0, kan vi jo sænke lønniveauet ganske betragteligt, da folk således stadig vil få det samme udbetalt. Hvad mon det vil gøre for vores konkurrencedygtighed? Igen har jeg et godt bud. Nu er jeg jo af gode grunde ikke et sted, hvor at jeg kan gøre op hvad jeg vil huske. Men jeg ser din pointe. Selvom jeg nok stadig vil huske at jeg lukkede handlen på 10 mia, en forretningsrejse som udviklede sig anderledes end forventet osv., så vil jeg nok også samtidig tænke på de ting du nævner. Men med f.eks. 50 timer om ugen bør det bestemt også være muligt, da det jo f.eks. stadig giver mig en hel weekend til at pleje disse ting... Sidder og spekulerer over hvornår at jeg har sidst har fået rabat som følge af mit studiekort. Umiddelbart kan jeg ikke huske det. Men du har da ret, jeg kan få rabat ved at købe et månedskort (ikke klippekort eller billet). But guess what - jeg vælger at spare pengene, og tager cyklen. Det giver lidt ekstra i budgettet, og er ikke forbudt for kontanthjælpsmodtagere. Til gengæld hjælper studiekortet mig ikke en bønne til alle de faste udgiver. Således er både Netto og Dong fuldstændig ligeglade. Hvis det endelig skal være, og kontanthjælpsmodtageren endelig skal have lidt fornøjelse, så betaler jeg samme pris som ham i både Tivoli og biografen. Såååå - det med en overflod af rabatter fordi at jeg er studerende, er vist en anelse søgt. Jeg har som beskrevet, i hvert fald ikke selv oplevet det som værende en fordel. Jeg bor ganske rigtigt på kollegium, selvom jeg da ligesom kontanthjælpsmodtageren hellere ville bo i en 4-værelses på Frederiksberg. Nu ville min økonomi bare, at det ikke var muligt. Det er jo altså ikke nogen menneskeret at man skal have en lejlighed i et dyrt område, fordi at ens unger går i skole der, at de skal have eget værelse osv. Den kan du godt tage for gode varer, jeg har læst loven. I øvrigt, så er jeg da enig - jeg kunne da godt vælge at få et studiejob - det ville bare gå ud over mine studier. But guess what - det går ikke ud over noget som helst, hvis kontanthjælpsmodtageren vælger at få et job. Så nej - kontanthjælpsmodtageren må acceptere at man ikke kan bo i en stor flot lejlighed, når økonomien er spændt for - ligesom den studerende må det. "Men det er synd for børnene, at de skal bo langt fra deres legekammerater og i øvrigt dele værelse". Den betragtning er jeg fuldstændig enig i, og hvis det ikke skulle være den bedste motivation til en kontanthjælpsmodtager til at få et job, er der i min verden intet som virker. Jeg bliver snart træt af at gentage mig selv. Jeg arbejdede fuldtid da jeg tog min revisor-uddannelse... Hvornår skal vi snakke facts - hvis du har nogen? Godt nok - jeg må betragtes som egoistisk, fordi at jeg ønsker at omgås med nogle mennesker som på en eller anden måde siger mig noget. Det er så et mærkat jeg kan leve med. Men så kan jeg jo spørge dig - hvor længe vil du omgås mennesker som kun svarer ja/nej på dine spørgsmål og ellers ikke bidrager til en samtale? Med mindre at du svarer "altid", vil jeg således tillade mig at bytte dig i samme ego-boks som mig...
--
Jeg ønsker mig sådan en kæreste som ikk hedder .jpg til efternavn

Så må jeg være utilgiveligt uintelligent når jeg kan se en lige linie fra vores samfunds stigmatisering af bestemte samfundsgrupper til det, lignende adfærd har ført med sig igennem historien. Jeg siger ikke at vi står på kanten tyskland i 30'erne, langtfra, men al urigtig, negativ generalisering af hele befolkningsgrupper skaber altså problemer for de grupper det går ud over. Og når du kommer med usande påstande, så bliver jeg bare nødt til at illustrere hvorfor det er farligt at løbe med de stærkes løgne for at kue de svage eller de "andre". Jeg tror du forstod sammenligningen, trods den sure mine. Når jeg siger du har pligt til at sætte dig ind i samfundsforhold og selv være opsøgende omkring de problemstillinger vi står over for, så mener jeg det, og gør det også selv i det omfang jeg kan overskue. Det er selvfølgeligt lige så legitimt at stemme efter personlige interesser, men skal samfundet forandres til det bedre, kræver det tilstrækkelig oplysning og indsigt fra stemmeafgiverne til at de vælger nogle politikere der kan tage os i den gode retning. At niveauet af politikere og de holdninger der fremtures i medierne så ikke er så højt, ja det er jo nok en konsekvens af den efterlyste oplysning. De fordomme du fremsætter her, må du jo også have fået ind i din verdensanskuelse på den ene eller anden måde. Antager at det være sig gennem sociale relationer eller medier. Tror ikke du bare har taget dem ud af et tomt rum, eller lavet dine egne statistiske grundstudier af kontanthjælpsmodtagere. Det er muligt jeg ikke sætter mig ind i hele virkeligheden, men min grundholdning er; jeg ved ikke noget og jeg kan altid blive klogere. Hvordan verden, økonomien, naturen, produktionen, mellemmenneskelige forhold, fungerer, at finde frem til problemstillinger og løsninger interesserer mig faktisk. Om min baggrund for at udtale mig omkring afhængighed, kan jeg kun sige at jeg har min viden fra undervisning i emnet på kursus, samtaler med et større antal alkoholikere, andre misbrugere og misbrugsbehandlere, herunder en af danmarks førende. Når jeg udtaler mig om dig, så er det fordi jeg aldrig har mødt en person, der selv har haft problemer, som ikke kan finde empatien frem for mennesker i krise og se det indlysende i at hjælpe de, der har brug for hjælp. Og især "når man er kommet for langt ud", i min optik er de mennesker det begreb dækker over nemlig ude i et kontroltab hvor de har brug for hjælp til at finde selvbevidstheden og dermed evnen til at hjælpe sig selv. Hvis du med "hvor mange gange vi skal vende den anden kind til" husker på hvor det begreb kommer fra, så vil ophavsmanden til det nok mene at det er værd at frelse hele verden og tage dens synder på sig af ren næstekærlighed. Kan ikke lige se hvor grænsen går. Både for den nødstedte og for vores egen skyld, tror jeg det er bedst at vende den anden kind til så længe det er muligt. Altså. Jeg tror jo lige netop også på at de kan holde op med at drikke. Men jeg ved også, at mange ikke kan selv. De skal have den hjælp, der gør at de får kontrollen tilbage. Og mister de den, må vi hjælpe igen. Det er klart, man kan i sidste ende kun hjælpe dem der har et ønske om at blive ædru, men man kan jo starte med at prøve at overbevise dem om at de skal holde op. Jeg ved ikke om du har set de der "konfrontationsprogrammer" i tv, hvor en hel familie samles og giver en alkoholiker et ultimatum, os eller alkoholen. Konsekvenserne ved alkoholisme går pludselig op for vedkommende, noget han i sin afhængighed ikke har kunnet se selv. ... Nej, man er ikke fattig når man har 160.000 at leve for, det tal er medianindkomsten - man er fattig iflg de eu og oecd når man har hhv 60% og 50% af det beløb at leve for - i 2006 vel og mærke. Århus kommune kan jeg se har en fattigdomsgrænse i 2012 på 100.000 kr. http://www.blboligen.dk[...] Faktisk er høj løn med til at skabe social stabilitet og gode medarbejdere, som også er konkurrenceparametre. Jeg ved ikke hvad en rimelig minimumsløn vil være. Og jeg er klar over at man skal tage hensyn til den berømte konkurrenceevne, som jeg så vil minde dig om har rigtigt mange andre faktorer end minimiumsløn. Jeg tror forøvrigt heller ikke at en hævning af minimumslønnen ville gå specielt meget ud over konkurrenceevnen - i industrien har rigtigt mange produktionsansatte overenskomster der er meget højere. Men du ville muligvis skulle betale noget mere for rengøring, og din burger på mcd. Det er for mig at se klart at vi ikke kan konkurrere på løn, i en verden domineret af billig arbejdskraft i nyindustrialiserede lande, der endnu ikke har organisation af arbejdere. Hvis vi skulle det, ville vi jo have sweatshops i danmark? Om du er fattig? Tja, der er jo en grund til at man ikke medregner studerende i indkomststatestikker - man har nemlig den forudsætning for sin lave indkomst som studerende, at den er midlertidig, og at man har forventning om en rimelig tilværelse efterfølgende. Og som du selv siger, kan man som studerende arbejde sig til at tjene små 2000kr mere end en der er på kontanthjælp. Men folk der af den ene eller anden grund ikke kan arbejde eller få et arbejde i længere perioder af livet. Enten som følge af personlige årsager eller samfundsøkonomiske, så vil jeg sige at har du ikke råd til grøntsager til maden, tøj og et buskort, så nærmer man sig fattig temmeligt meget. Man kan diskutere hvordan en retfærdig fordeling af produktionsoverskuddet gøres, og om ikke også lønarbejderen har en andel i virksomhedens produktion.. Når jeg mener, at de produktive mennesker i dette samfund ikke får mulighed for at blive medejere af det samfund de befinder sig i, det gør sig gældende for virksomhedsejere og lønmodtagere, så er årsagen det finansielle system. Og nej, det er ikke helt sådan en bank fungerer. Hvis jeg har eks 10 kr, så betyder fractional reserve banking, at jeg må låne fx 9x det indestående beløb ud - i form af gældsbeviser og som digitale tal i det fælles overordnede banksystem. Før krisen mener jeg endog at dette tal blev sat kraftigt op i nogle lande. Det betyder at jeg kan udstede gælds-baseret valuta for 90kr på min indestående 10kr. Låner jeg ud til en anden bank fx, kan denne bank så låne 9x90kr ud. Osv osv. Systemet er skruet sådan sammen, fordi det logiske jo er, at vil være et nulsumsspil, dvs, de udlånte penge kommer altid tilbage til banken og pengemængden vil være konstant. Det, der jo så står tilbage er at dels, at bankerne i mellemtiden lægger renter på gælden, dels at ikke alle lån bliver indfriet. De penge, skal komme et sted fra, og de kan enten skabes ved at øge pengemængden men reducere værdien ved inflation, eller de kan komme fra yderligere gæld. På et eller andet tidspunkt falder pyramidespillet sammen, og pengemængden i verden reduceres kraftigt, og så har vi krise. Det skete i 30'erne, det skete i 70'erne og det er det der sker nu. Det er også en genial måde for det finansielle system at skabe egen værdi på, og derfor at finansinstutitioner er den samfundsøkonomiske parasit der barberer produktionsoverskuddet væk, og holder væksten nede. Blev disse ressourcer istedet lagt i hænderne på virksomhedsindehavere, lønmodtagere og "ærligt fungerende" banker, ville de være ejere af deres økonomi. Forbrugere ville have fuldstændig indflydelse på produktionen og produktionsvirksomhedsejerne være de, der havde pengene til at investere i ny produktion, i modsætning til nu hvor de fleste produktionsvirksomheder er ejet af finansinstutioner, med manglende effektivitet til følge. De 2 mennesker jeg kender der gik ned i tid, gjorde det skam ikke fordi de "ville", men simpelthen fordi at de gik ned med stress og depression. 50-60 timer om ugen, samtidig med at holde en hustand og familie ved lige, er efter min mening en evne der er forbeholdt et fåtal. Og de skal da også have den belønning, der ligger i at de får løn, men jeg kan bare ikke se argumentet for at deres arbejde bliver mindre værd af den sidste time end den første, da skatten er ens på de 2 timer. Hvis det virkelig var sådan at det økonmiske incitament var så stort, ville det så ikke betyde endnu større incitament for at arbejde når man fik mindre? Er det ikke nøjagtigt det argument du bruger om at få folk i arbejde? Jeg mener nu at have læst om undersøgelser der dokumenterede at mange også, når de fik tilstrækkelig højere indkomst, faktisk valgte at arbejde mindre, da de jo fik det samme ud af det. Så, jeg godtager altså ikke det der argument. Om skatten så er for høj i danmark, det kan jeg måske være lidt enig i, men, sålænge vi har det økonomiske miskmask af et system vi har i dag, og de rigtigt rige (ikke direktørerne, men de 8 mio mennesker jeg henviser til) ikke bidrager med deres del af kagen, vil status quo være at skatten altid vil være rimelig høj. At det danske skattetryk er særligt højt, skyldes jo også at vi, efter min mening, lever i et af de bedste samfund i verden. Du kan jo sige mig imod, men jeg kan ikke komme i tanke om særligt mange lande der ikke følger den vesteuropæiske model jeg vil finde det attraktivt at bosætte mig i. Jeg tror egentligt heller der er nogen langtidsledige der bor i dyre lejligheder. Det er en økonmisk umulighed. Hvis du har ejerbolig, kan du ikke få kontanthjælp, og lejen i byen er så høj, at det ikke kan lade sig gøre. Et værelse på frederiksberg koster gerne på det anden side af 3500 kroner om måneden, en 2 værelses lejelejlighed løber gerne op i det dobbelte, medmindre man er heldig at finde en billig der af lovmæssige årsager ikke har kunne hæve lejen som markedet dikterer priserne. Vi kan da godt diskuttere facts, men det bliver jo meget en holdningsdiskution når du ikke tror på statestikker. Jeg ved ikke om du tror alle ensomme mennesker i dette land er ensomme pga ordfattighed. Men ja, jeg prøver faktisk at snakke med de, der ikke er så socialt stærke, generte eller på anden måde har svært ved at komme ind i "det gode selskab". Det gjorde jeg på mit studie, og jeg gør det her hvor jeg bor. Jeg kan kun forestille mig det må være noget at det værste at blive lukket ude. Det betyder jo ikke at jeg bare lader hvem som helst komme ind i mit liv, blot at jeg godt kan have en samtale med mennesker der har brug for nogen at snakke med, på deres vilkår, uden at det behøver give mig andet end glæden ved at have givet dem en bedre dag.
--
I just have an opinion, not the truth --- dagens perspektiv: http://htwins.net[...] ------

Jeg mener bestemt også at man bør sætte sit kryds ud for hvordan man skubber Danmark i den rigtige retning, i stedet for en kigge på hvordan man kan trække mest ud af systemet, hvilket jeg bilder mig ind at jeg har gjort de gange, jeg har haft mulighed for at blive hørt. Så kan jeg jo så samtidig glæde mig over, at ikke alle tænker på samme måde, og dermed tilgodeser bl.a. de studerende - men det er en anden diskussion. Til gengæld har jeg også en fornemmelse af, at vi er ret enige om at kvaliteten af de 179 mennesker som sidder derinde er et produkt af både vores medier, og de mennesker som ikke sætter sig tilstrækkeligt ind i tingene - uanset hvilken fløj man er til. Er egentlig ikke sikker på at jeg nogensinde har kendt en kontanthjælpsmodtager, men til gengæld indtil flere dagpengemodtagere. Men det skyldes nok som tidligere nævnt, at de personer jeg omgiver mig med (samt familie, believe it or not), alle sammen har en opfattelse af at man ikke skal sidde på sin numse. De når derfor aldrig kontanthjælper, men tager det job de dovne ikke gider... Så min opfattelse af kontanthjælpsmodtagerne, bygger med meget stor sikkerhed på hvad jeg kan læse i medierne. Og jeg er da fuldstændig enig i, at medierne sandsynligvis nok (forhåbentlig) tegner et noget broget billede af, hvordan en kontanthjælpsmodtager (efterfølgende forkortet KM) har det. Men jeg kan alligevel ikke lade være med at spekulere over at RIGTIGT mange af de KM jeg ser i medierne alle sammen har råd til at ryge. Det kan vel ikke være et tilfælde? Eller er det som du giver udtryk for, "mine egne statistiske grundstudier" (det som medierne stamper op)? Godt nok - jeg har en gang tegnet en tredimensionel tegning af et køkken efter hjælp fra en af Danmarks førende arkitekter, hvilket jo ikke betyder at jeg dermed har forstand på byggematerialer, størrelsesforhold og lign., hvis jeg skal følge din terminologi. Så jeg blev ikke rigtigt klogere af din baggrund... Men pyt nu med det - you'll get the benefit of the doubt - hvilket jeg, bortset fra sidste svar, hele tiden har givet dig. Og nu skal jeg viiiirkelig bide mig i tungen, for ikke at kaste med sten... Hmm, det er jo også individuelt hvordan man definerer udtrykket at "have problemer". I min verden har samtlige mennesker her i verden kendt en sådan person - og vel også selv været i en slags problemer. Men hvis du dermed mener at man skal "helt der ud" hvor at man skal have hjælp af det offentlige gentagne gange - så har du ret. Der har jeg ikke været. Jeg har nemlig aldrig gentagne gange fået hjælp af det offentlige. Tænk - lyder det som noget jeg har talt imod tidligere? Hvor er det rart at du endelig vedstår at jeg ikke er et dårligere menneske end dig, da du tilsyneladende også har en grænse for hvor mange gange at du vil vende den anden kind til. Jeg tror da bestemt også på at samtlige mennesker kan komme ud af deres misbrug. Det handler bare om vilje. Men nu kommer det til at lyde som en diskussion vi har haft før, men det er rart at høre at du også her er enig i min betragtning. Hvorfor skal vi bruge krudt på at overbevise nogle om at de skal holde op med at drikke, hvis de ikke selv ønsker det? Skal vi også holde op med at fortælle manden som gerne vil læse egyptologi at han skal læse et studie hvor han ikke bliver uddannet til arbejdsløshed? Eller skal vi vise mennesker den tillid det er at kunne tænke selv? Jeg kan rigtig godt lide at tænke selv - kan du ikke? Jeg ser hverken "Konfrontation", Sporløs", "Paradise Hotel" og hvad de ellers måtte hedde. Den slags programmer er lavet med ét formål: At skabe seere. Hvordan gør man bedst det? Ved at lave noget følelses-fis. Jeg tror dermed lige så meget på at tryllekunstneren i cirkus rent faktisk kan save pigen i boksen over, som jeg tror på at TV-stationerne ikke på nogen måde har modelleret bare en anelse med virkeligheden. I øvrigt kan jeg afsløre at jeg også kan fremkalde et par tårer, hvis jeg bliver bedt om det - især hvis det betyder at jeg kan få mine 15 minutes of fame. Jeg kan ikke helt forstå at du kan sidde og argumentere for at hæve mindstelønnen, når du i samme indlæg samtidig medgiver at vi skal betale mere for rengøring og McD. Det må vel trods alt også betyde at vi skal betale mere for de produkter som er lavet i DK? Et hypotetisk spørgsmål: X som bor i DK og står ved samlebånd tjener 30.000 kr. om måneden. Han laver fjernsynet A som koster 10.000 Y som bor i Kina og som ved samlebånd tjener 500 kr. om måneden. Han laver fjernsynet A som koster 2.000 Hvilket TV køber du? Vi kan vel blive enige om at der i det viste tilfælde (som vel er ret realistisk - for ikke at sige virkelighed), vil være flere som køber TV'et fra Kina? Er det med at hæve mindstelønnen så en god idé? Jeg er fuldstændig enig - DK skal ikke være fyldt med sweatshops. Vi må derfor uddanne os, så vi kan konkurrere på intelligens i stedet. Så X må i stedet for at sidde ved et samlebånd, sidde ved en skolebænk - selvom han ikke måtte gide. Men når nu at han kan droppe skolebænken, fordi at han alligevel bliver betalt for at gå hjemme og pille sig i numsen (i øvrigt mere end for at læse) - hvorfor søren skulle X så begynde at læse? Ok - at være studerende er midlertidigt. Lad mig nu høre, eller er det noget jeg har misforstået. Er det ikke midlertidigt at være på kontanthjælp? Det må være himmelråbende åbenlyst, at de derfor heller ikke kan defineres som fattige. Så - de egentlige fattige i DK, må være dem som er blevet parkeret på en eller anden form for livslang pension. Fuldstændig rigtigt. Tager jeg et job, tjener jeg mere end KM. But guess what. Tager KM et job, tjener han mere end mig. Er vi enige? Jeg er enig - har man ikke råd til sine grønsager eller buskort (siger jeg uden at nævne muligheden for cyklen), må man være fattig. Lad mig stille et spørgsmål. Hvor mange kg. kartofler/gulerødder kan man få for det rådighedsbeløb du definerede tidligere? Kan vi blive enige om at det må være muligt at få sine grønsager, hvis man har sine prioriteringer i orden - måske ved f.eks. at kvitte nogle af luksusgoderne, som der ret beset ikke skal være plads til i et budget hvis man er på kontanthjælp? Hold nu op - hvis du gerne vil være virksomhedsejer, så kræver det at du indsender en blanket til E&S og fortæller at du vil stifte en enkeltmandsvirksomhed. Kan vi blive enige om at alle kan blive selvstændige? Det scenario du tegner ved jeg ikke helt om jeg kan lure. For mig at se er 1. del af det fuldstændig det samme som et almindeligt pantebrev, som bliver belånt igen og igen. Måske skal man også acceptere at der vil være nogle ting at verden ikke kan leve uden, og som muligvis har nogle positive følgevirkninger du ikke har spottet? Jeg kan generelt ikke helt se hvor at du vil hen? Vil du fjerne denne parasit fuldstændigt, og dermed fortælle folk at de først kan købe deres egne huse, når de har sparet sammen? Vil du oprette en national bank? Eller hvordan er det at det helt skal fungere - hvis det ikke mere er en romantisk illusion? Smag og behag er forskellig. Jeg har selv flere gange rundet både 50 og 60 og flere af både medstuderende og tidligere kollegaer har prøvet det samme. Medgiver dog at det sagtens være branche-afhængig. Jeg er ikke helt sikker på at jeg har forstået din sammenligning, men hvis det er tilfældet, så jo - lad os sænke lønnen kollektivt for alle, så er jeg også sikker på at folk ville begynde at arbejde mere. Eller har jeg misforstået dig? Jeg er enig i din betragtning. Når nu folk har købt deres slot, 4 biler, båd osv osv, så vælger de nok fritiden frem for arbejdet, uanset hvor høj deres løn så er. Men for andre end de 8 mio. mennesker, som har en villa i forstad til kbh og 2 små biler, vil jeg påstå at mit argument er fuldstændig gangbart. Jeg er ikke helt inde i de små forskelle på f.eks. Monaco og DK, så det er ikke en diskussion som jeg kan deltage i. Det eneste jeg kan konstatere er, at jeg hellere vil bo i Tyskland end Danmark. De adskiller sig ikke super meget, ud over at Tyskland bl.a. at have gratis tandlæge og lavere skat. I know - de skal så betale for at få en tur på uni - men det er meget symbolsk, og noget som alle har råd til. Så - de har altså gjort noget rigtigt, som vi i DK ikke har kunne mestre. Det er lige præcis det jeg mener - så snart at de sætter tæring efter næring, så må det også være muligt at få det til at løbe rundt. Igen - det lykkedes for mig som studerende. Men jeg bruger, indrømmet, godt nok også min cykel... Indeed, svært at diskutere facts, hvis man afviser statistikker. Så lad mig rette mig selv. Jeg stoler ikke på statistikker som er bestilt at f.eks. DR/TV2 for at vise hvor fattige/rige nogle er. Det er alt for nemt at konstruere dem, så de viser det ønskede resultat. Hvad jeg derimod stoler på er f.eks. OECD, Cepos/Cevea og hvad vi ellers kan finde af andre uafhængige organisationer (og lad os droppe diskussionen om at DR/TV2 er politisk uafhængige). Jeg er fuldstændig enig i din betragtning, jeg kan således også sagtens snakke med 100 år gamle Erik, fordi at han bliver glad af det. Men hvad du vist glemmer at svare på, er om du er lige så egoistisk som mig, ved ikke altid at ville bruge din tid på "kedelige" mennesker?
--
Jeg ønsker mig sådan en kæreste som ikk hedder .jpg til efternavn

Godt, så er vi også enige om at du bør sætte dig ind i hvordan tingene fungerer ved at opsøge evidens for dine holdningers faktualitet, opsøge filosofien for begreb om mennesketilværlsen og opsøge virkeligheden og dine medmennesker i forsøget på at opnå en forståelse for de, du tilsyneladende har så mange fordomme omkring og ikke kan forstå hvorfor de lever det liv de lever. Lad mig lige sige, og det har jeg nævnt før, at jeg ikke mener folk ikke skal parkeres på livslange pensioner, kontanthjælp eller des lige, hvis de har mulighed for at blive aktivt bidragende borgere. Men, og her divergerer vores menneskyn nok, jeg mener så også at disse mennesker har brug for en hjælpene hånd til at komme ind på det arbejdsmarkede der af en eller anden grund virker frastødende på dem. Det er også her diskutionen om en mere værdig mindsteløn kommer ind. Mere om den senere. Jeg er udemærket klar over at der findes en andel mennesker i dette land der ikke vil arbejde, men tager den lette vej. Mine indlæg er ikke et forsvar for dem, og jeg har selv mødt modtagere af førtidspension og kontanthjælp der ikke burde have fået den. De havde dog i alle det tilfælles en livshistorie, der gjorde at de selv følte sig uværdige til arbejdsmarkedet, og at de kæmpede en kamp de ikke kunne vinde. Så selv for de, der umidbart ligner hvad der i medieterminologi kaldes "nassere", lå der alligevel mere bag en den umidbare "dovenskab" eller inaktivitet. De har også brug for hjælp - til at ændre holdning, først og fremmest over for dem selv. Mine indlæg er en tale for det flertal af kontanthjælpsmodtagere eller modtagere af anden offentlig hjælp, der rent faktisk har brug for den håndsrækning de får. Det er også, efter min mening, så økonomisk uatraktivt allerede nu at være på kontanthjælp at de fleste uarbejdsvillige der får afslag på førtidspension enten søger tilbage til den økonomiske gevinst der er ved arbejde, eller også har de faktisk reelle forhindringer i deres psyke. Og bemærk lige at jeg skriver uarbejdsvillige, for det er et meget lille fåtal af selv langtidsledige kontanthjælpsmodtagere der søger førtidspension. Og rigtigt mange af de, der får førtidspension, er også berretiget til den. Der er behov for en skarpere skelnen mellem de kampdygtige og de der har et reelt behov for hjælpen, for begge parters skyld. Den ene gruppe berøves muligheden for at blive aktive bidragsydere med værdifulde, selvtillidsskabende jobs og liv, og den anden gruppe stigmatiseres på grund af de føromtalte grupper, der ikke burde have fået livslang pension. Nej, det lyder ikke som om du har haft brug for hjælp. Vær taknemmelig for det, istedet for at se ned, på de der har. Det lyder også som om du kommer ud af en sund familie, vær glad for det. Om valget af dine venner, ja, så kan man jo kun sige at de fleste mennesker omgiver sig med folk der ligner dem selv, så det overrasker mig ikke at din sociale omgangskreds ikke har inkluderet dem du opfatter som tabere. Jeg skal da så lige sige at både for min familie og sociale omgangskreds forholder det sig ligesådan. Jeg har dog for nylig haft en nær der var syg af kræft, og derfor står det offentlige system i den henseende i nær erindring. Når jeg alligevel har så meget sympati for de her mennesker, der står uden for arbejdsmarkedet, så er det nok fordi jeg efterhånden har mødt så mange af dem på min vej igennem det jeg nu har foretaget mig, og når jeg har, taget mig tid til at høre på hvad deres historie er. Og det er altså for nemt at bruge dit elskede ord "doven". Der er en historie bag hver langtidsledig og misbruger. De har alle sammen det fællestræk at de har levet et liv, du ikke ville finde misundelsesværdigt, og de har ikke haft den opvækst og de gode sociale omstændigheder, der bliver fortalt om i historierne fra de "velfungerende". Om at vende den anden kind til: Det er klart at alle mennesker som individer har en personlig grænse, der kan nåes. Det er jo så en overforenkling at gøre min personlige formåen til en grænse for hvor langt samfundet skal gå. Samfundet og systemet har ingen kinder, men tager over der, hvor individer ikke længere kan nå. Begrebet er også en forenkling fordi det kan dække over alle ting fra nødlidende til kriminalitet. Og lige for at rette dig, jeg tror ikke du er et dårligere menneske end jeg, for du er sandsynligvis lige så meget i stand til at elske din næste, som jeg er, og har nok også masser af kærlighed at dele ud af over for de, du vil gi den til. Jeg mener derimod du er vildledt, og, ligesom mange andre i dette samfund, blevet fyldt med fordomme af medier og magthavere tilhørende en vis politisk diskurs der bruger de svage i samfundet til at tilegne sig og sine politisk magt og som syndebukke for deres egne fejl. Prøv f.eks. at finde nogle statestikker over hvor mange kontanthjælpsmodtagere der egentligt var, før krisen og jobmanglen, hvor lille, mikroskopisk del af vores økonomi det egentlig handler om selv i dag, og skab dig selv en kritisk sans over for den disproportionalitet der er i medierne omkring vores samfundsudfordringer. ---- Vi skal hjælpe de, der drikker, til at forstå hvorfor de ikke skal, netop for at skabe ønsket om at holde op, som vi vist er enige om er første skridt på vejen til et mere indholdsrigt liv end det man har som misbruger. Det handler igen igen om menneskelig psykologi, og de her mennesker i har et overdrevet posetivt billede af deres rusmiddel og kan derfor ikke selv komme frem til det, der altid er den reele konklussion, at deres misbrug ikke gavner dem. Det er bare ikke så enkelt udelukkende at håbe på at tilfældighedernes spil fører misbrugeren frem til den konklussion på egen hånd, når misbrugerens egne sanser og fornuft bedrages af dybereliggende kræfter i hans neurologiske konstitution. Det kræver oftest udefrakommende påvirkninger at nå frem til den konklussion, og først når ønsket om at holde op, er opstået, kan den misbrugende være med til at hjælpe sig selv. Dernæst har er der så nogle (neuro)fysiologiske forhindringer, der ligger i afhængighed, som vedkommende også har brug for hjælp til at komme igennem. Og til sidst en hjælp til de psykologiske problemer der dels førte frem til misbruget, og er opstået som resultat af misbruget. Jeg havde skægt nok samme opfattelse af følelsesporno-programmer engang. I dag kan jeg godt se at virkeligheden er mere kompleks end det, du gør den til. Jeg har faktisk selv mødt en fra "konfrontation" programmet, og set de selv samme tårer uden kamera. Programmet var ikke opstyltet af en tv-producent. Der var selvfølgelig klippet og de sociale forhold forenklet. Men de følelser, der blev vist, de var ægte, og de problemstillinger der blev seerne forholdt, var ægte. Min føromtale undren over optræden i sådan et program blev ændret til respekt, for motivet var ikke kendis-jagt, men et dybfølt ønske om at hjælpe seere i samme problemstilling. Jeg tror også det forholder sig sådan i sporløs, og jeg tror Paradise, om end jeg stadige er en smule loren over for programmet, i bund og grund handler om en søgen efter accept af mennesker der lever i en mediefikseret virkelighed. Jeg bryder mig ikke om at se nogle af programmerne, men jeg kan se hvorfor det taler til de mennesker, der ser et spejl af deres egen virkelighed, sorg eller drømme (måske illusioner), i programmerne. ---- Det er klart, at både set ud fra et samfundsøkonomisk såvel som privat synspunkt giver det mest mening at få varene fremstillet billigst muligt. At vi som forbrugere og samfund burde stille nogle krav til forholdene for de mennesker der producerer dem, lader jeg lige ligge og forholder mig til den faktiske virklighed. Det siger jo lidt om dit menneskesyn at du mener alle bare kan sætte sig på skolebænken. Den der vilje igen. Der er altså mennesker, hvis evner ligger andre steder end i bøgerne, og dem skal der også være plads til. Spørgsmålet er snarere hvordan får vi et arbejdsmarked der kan rumme disse mennesker, og hvordan får vi et uddannelsessystem der producerer færrest muligt af dem. Hvis du spørger mig, så er løsningen at finde en måde hvorpå vi i danmark kan producere et bedre fjernsyn til færre penge. Det handler om at vi bruger og satser på viden og udvikling af denne, udvikler industrien, øger produktionen igennem automatisering og opkvalificerer vores arbejdsstyrke. Det er, undskyld jeg siger det, en dovenskab i ehvervslivet og ønsket om hurtig profit, der har ført til at vi i mange år har udnyttet den billige arbejdskraft i de fattige dele af hverden frem for at øge den hjemlige produktion vha langsigtede investeringer. Det er i mine øjne også en udvikling der vendes nu, ellers kuldsejler skuden - og som bekendt får første klasse lige så meget hovedet under vand som tredje når det sker. Og jo, det er midltertid at være på kontanthjælp. Eller burde være. Det forholder sig jo også sådan, at du, hvis du bliver smidt ud fra dit studie uforvarende og uden selv at kunne have gjort for det, kan få kontanthjælp. Og dit studie er selvvalgt, det er kontanthjælp ikke. Kontanthjælp skal desuden hjælpe mennesker der har haft arbejde, og har etableret et liv med de udgifter der følger med. Det er altså et fåtal af kontanthjælpsmodtagere, der er de forarmede alkoholikere du ser på bænken. Trods hvad medierne ynder at fremstille. Kontanthjælpen bliver midltertid også brugt som parkering for de, der reelt er for syge, svage eller på en eller anden måde ikke parate til arbejdsmarkedet, men ikke nok til at få førtidspension. Og det er fint de ikke kan få sidstnævnte. Men det kan være rigtigt svært at leve 5-10 år uden for arbejdsmarkedet på et eksistensminimum. Lad os antage at 5500 kr om måneden holder stik, det er trods alt et tal fastsat af en myndighed på området. Deraf går der måske 500kr om måneden, jo man kan cyckle, men man har jo muligvis sociale eller andre forpligtigelser der ligger i afstand så man ikke kan. Det kan være man skal til jobsamtaler rundt om i landet. Hospitaler. Osv. Det svarer til et alle zoners 10-turs klippekort (490kr) Lad os så antage at vedkommende har en telefon, en internetforbindelse og muligvis et tv-abonnement. Ca 400kr om måneden. 53kr til mad, tøj og andre fornødenheder. Det kan lade sig gøre, men det kræver temmelig meget disciplin. Lad os så antage at vedkommende er så uheldig at være ryger. Igen, jeg ved godt det fornuftige, vilje-valg, ville være at holde op. Men lad os antage at det mentale overskud ikke er til at komme ud af denne afhængighed her og nu. Og lad os sige at vedkommende ikke ryger smøger til 36kr pakken, men ruller selv, så et lavt tal er måske 500kr om måneden igen. 36kr om dagen til mad og alt andet. En pakke kød koster i supermarkedet ca 25kr. Det er der så ikke råd til hver dag, men køber man stort ind og laver en madplan, kan man måske få råd til kød. Men man har ikke råd til en sund varieret kost bestående af friske grøntsager hver dag og et moderat forbrug af brød, kartofler og ris. De sidstnævnte bliver hovedbestanddelen i kosten, stik mod alle kostråd i nyere tid. Der er desuden heller ikke råd til fritidsaktiviteter andet end de gratis fornøjelser, noget som ellers anbefales for det mentale velvære og sociale liv, såvel som det fysiske helbred. Det er en forhindring for kontanthjælpsmodtageren, der må se sit tidligere netværk forsvinde eller ikke være i stand til at etablere sig et nyt. Og ja, vores folkepensionister der ikke har andet end folkepensionen at leve af, de er fattige. ---------- Jeg sagde ikke noget om at folk ikke kunne blive virksomhedsejere, jeg sagde at hverken store, veletablerede produktions-virksomhedsejere eller lønmodtagere i vores økonomi ikke har mulighed for at blive medejere af det samfund de lever i, så længe vores finansverden har de forfordelte muligheder, de har, i form af uretfærdige spilleregler. Jeg har ikke svaret på den perfekt fungerende økonomi, men det kunne fx. være sådan som tingene fx fungerede før oliekrisen i 70'erne i de europæiske lande, før ophævelsen af guldstandarden (mener ikke at vi skal tilbage til den, men finde et alternativ til at holde pengemænden konstant). Vi har haft boom and bust økonomi med fractional reserve banking siden slutningen af 1800-tallet. Det var indførelsen af denne form for finansøkonomi der tog pusten af væksten i usa's økonomi i slutningen af 1800'tallet, og aldrig rigtigt har genvundet sin fordoms vækstrater, set bort fra efterkrigsårene i 50'erne, hvor dollarværdien steg kraftigt pga stor efterspørgsel på netop denne valuta frem for de europæiske. Der er i min optik kun fordele for de, der forstår at udnytte systemet, og de ærlige spillere, som hovedparten af lønmodtagere og virksomheder er, ligger under for den ekspansive pengemængde's konstante devaluering. Banker skal stadig eksistere, men fungere som banker i de flestes opfattelse gør - dvs, låne de penge ud, de får i indskud. Når de kan låne mere ud end de har på kistebunden, skaber de kunstig valuta der, når der trækkes rente og ikke betales tilbage, skaber inflation og overskuddet af denne inflation ryger lige i lommen på ejerne af finansinstutionerne. Du kan jo spørge de, der har 2 jobs i tyskland for at få tingene til at løbe rundt om de er enige i din betragtning. "woorking poor" som de kaldes, er der flere millioner af i tyskland. noget må de gøre forkert. Både cepos og cevea er politisk afhængige instutioner, sat i verden for at understøtte politiske holdninger med statestik fordrejet til de respektive parters behov. 2/3 af cepos' medarbejdere har titlen "direktør" og instutitionen er ikke sat i verden for at opstøve nye fakta, men som en politisk agitator, der kan fremstå som "uafhængig meningsdanner" i medierne, og er blevet fremstillet sådan, og deres økonomiske betragtninger taget for upartiske gode varer. Midlertid må man jo spørge hvem der betaler for festen, og her får man også svaret på hvis økonomiske verdensbillede cepos understøtter. Min gamle økonomilærer sagde meget klogt: økonomi er ikke en eksakt videnskab, den baserer sig udelukkende på følelser og de aftaler vi indgår med hinanden. Oecd er ligesom EU funderet i nogle besteme økonomiske ideologier, omend begge har formået de senere år at brede sig meget ud i forhold til koldkrigsårene. Men tag Oecd's ord for gode varer: Vi har fattige i danmark. ---- Igen, så bruger du en deduktion som det passer ind i dit verdensbillede. Fordi jeg ikke har, og det har ingen, overskud til at bruge al min tid på "kedelige" mennesker, betyder det ikke at jeg er lige så egoistisk som ham, der af princip ikke vil. Jeg har da selvfølgelig grænser, men også et åbent sind, og forsøger ikke at sætte mærkater på folk inden jeg har lært dem at kende. Jeg tror faktisk aldrig jeg har mødt et kedeligt menneske. Jeg har mødt nogle jeg ikke matchede med, delte verdenssyn med eller bare blev irriterede på. Men kedelige. Hm. Nej. Måske da jeg var yngre, og synes bare alle de voksne var kedelige. Men er jo heldigvis blevet voksen selv..
--
I just have an opinion, not the truth --- dagens perspektiv: http://htwins.net[...] ------

TL:DR?
--
I5-2500K 4.5 GHz, 8GB DDR3 1600 MHz Vengeance, Bitfenix Prodigy Gigabyte GTX 670, OCZ Solid 3 120GB, Asrock Z77E-ITX, CM 600w Silent Pro Gold.

Den kan hentes med orbit downloader http://www.orbitdownloader.com[...] Du skal dog installere grap pro (gratis plugin til IE) og derefter kan du hente den som den bliver streamet.
--

#12 Hvis det er SU efter skat, så har du så også typisk meget billige boliger og studenterrabat på mange ting. Så kan du også få SU Lån oveni.
--

#34 Jeg har tidligere kommenteret på både studierabat og bolig, så vil således ikke gøre det igen. #31 Jeg har set dit svar og har de næste par dage ikke tid til at give dig et svar, men vil bestræbe mig på at have et klar i weekenden.
--
Jeg ønsker mig sådan en kæreste som ikk hedder .jpg til efternavn

#31 Bedre sent end aldrig: Jeg er ikke enig i at jeg bør opsøge virkeligheden for samtlige af mine holdningers faktualitet. Jeg er enig i at det ville være sundt, men når jeg står nede i boksen og vælger ikke at sætte kryds ud for liste X som kæmper for hjemløse hunde i Sierra Lione, synes jeg at det virker unødvendigt at undersøge dette fuldstændig til bunds. Faktisk vil jeg påstå at ingen mennesker er så grundige. Om ikke andet kan jeg jo så spørge om du f.eks. har været oppe i Whiskey-bæltet og forhørt dig om deres baggrund for at stemme LA? Vi bliver ikke uenige om at folk skal have mulighed for at arbejde, hvis de kan. Men vi kan vel blive enige om at stort set samtlige mennesker kan? Det kræver vel trods alt ikke det store at være enten besøgsven på et plejehjem eller at samle skrald op ved vejene - et par timer om ugen fordelt over et par dage? Jeg er ikke fortaler for at folk ikke skal hjælpes i gang, selvom at jeg synes at det er en fuldstændig irrationel tankegang, at gå og føle sig mindreværdig fordi at man f.eks. er vokset op i hjem med alkoholmisbrug. Men det har jeg, som vi tidligere har diskutere, muligvis svært ved at sætte mig ind i. Jeg kan blot konstatere at der stadig ikke er noget godt argument for at jeg ikke har ret - selvom det dog ikke dermed betyder at jeg har ret... Men nu faldt jeg jo passende over en måling fra DA i lørdags, som også påpegede at motivationen til at arbejde i stedet for at sidde på numsen, var ret begrænset i DK. Igen minder jeg dog om det forbehold, at der er tale om en interesseorganisation, hvorfor at det alligevel skal tages med et gran salt. Jeg kan ikke forstå din tankegang ift. hvorfor at det skulle være så uattraktivt for de uarbejdsvillige at være på offentlig forsørgelse, når gevinsten ved at arbejde er så forsvindende lille som det er tilfældet, når vi skal betale skat af arbejdet. Jeg har intet imod førtidspension. Er man uarbejdsdygtig, skal man have hjælp. Men det må være et forsvindende lille antal mennesker som ikke besidder en evne til, på en eller anden måde at stå/sidde ved et samlebånd, vaske skilte, være besøgsven osv - f.eks. et par timer om ugen. De findes utvivlsomt, men det må være undtagelsen at man er så syg, at man intet samfundsmæssigt kan bidrage med. Det er underligt som du tilsyneladende ikke VIL acceptere at jeg også har lig i lasten. Du bliver ved med at antage at jeg, i denne situation, kommer ud fra en "sund familie". Jeg ønsker ikke at gå yderligere i detaljer omkring mit privatliv, så kan jeg på en måde overbevise dig om, at jeg ikke har haft det så nemt som du ønsker at tro? Eller ville det måske i virkeligheden ødelægge dine argumenter for meget? Hvis det hermed er lykkedes mig at overbevise dig om det, så vil jeg endvidere slå på tromme for at det ikke er så svært. Jeg anser ikke mig selv som værende psykisk stærkere/klogere/whatever end gennemsnittet, og når jeg kan (når jeg nu har viljen), opfatter jeg det som ekstremt underligt, at der skulle være så mange som ikke kan - da de jo ikke er dummere end mig. Forskellen skal nok snarere findes i lysten. De har sandsynligvis levet et liv som jeg ikke selv ønsker - og nu kommer jeg til at gentage mig selv. Fordi at jeg ikke selv ønskede at blive f.eks. misbruger (selvom jeg jo stadig kan nå det), så valgte jeg at tage ansvar for mig selv. De valgte en levevej, jeg valgte en anden (og husk nu venligst mit forrige afsnit). Jeg er bekendt med det politiske spil, gennem mit tidligere studiejob, og tillægger det derfor ikke super stor betydning at Politikken/Berlingeren kan finde en mønsterbryder (som jeg synes er et forkert udtryk), som giver mig ret/uret. Derfor prøver jeg også at skelne skidt fra kanel, og i stedet tilegne mig viden fra mennesker som på en eller anden måde, ved mere end jeg selv. Men som kommenteret på i mit første afsnit, så sætter tiden desværre nogle grænser for, hvad jeg kan tillade mig at fordybe mig i. Jeg har ikke startet debatten, for at spare nogle penge på DK's budget ang. de uarbejdsvillige. Hvad jeg ikke synes er i orden, er deres laid back stil ift. at vi som samfund da nok skal hjælpe dem - ligesom vi jo plejer. Jeg er af den overbevisning at den slags mennesker i den grad kunne bruge et wake up call, så de blev opmærksomme på, at de faktisk ikke har det så dårligt - og med et minimum af "arbejde" kunne få en uddannelse/arbejde (når vi nu husker på at ikke alle behøver at være professorer). Men igen - det starter med viljen... De skal naturligvis have hjælp til at åbne øjnene, så de kan træffe et fornuftigt valg mht. om de vil drikke eller være ædru. Det tror jeg dybest set at de fleste får - eller også kan det muligvis være fordi at vi som samfund ikke kan åbne deres øjne så meget, at de kan se det fornuftige i at stoppe. Hvis vi ikke kan det, kan vi jo enten fortsætte med at slå i puden, eller acceptere individets valg. Men jeg har en aftale med en stud-psyk hen over weekenden. Jeg er dog ikke bekendt med hvor langt i hendes studie hun er, men ved hun noget om det, skal jeg gerne lade dig vide, hvad videnskaben mener om vores diskussion mht. påvirkning af alkohol samt vilje til at stoppe. Egentlig sidder jeg med en fornemmelse af at vi i det uendelige kunne diskutere vilje... Jeg kender ikke selv nogen der har været med i nogen form for reality, så jeg taler sandsynligvis mod bedrevidende. Det er meget tænkeligt at det er som du har beskrevet, men hvad jeg også tror at du glemmer at tænke på er, at der er sket en casting. F.eks: Lad os sige at jeg var med i konfrontationen (selvom jeg opfatter det som overflødigt, da jeg heller ikke kan forstå hvorfor at man skal have et tv-hold i ryggen for at mene det). Jeg ville ikke stå og flæbe på landsdækkende tv, men i stedet være ufattelig ærgerlig over at min bekendte valgte mig fra. I stedet ville jeg acceptere hans valg. Jeg ville dermed ikke være nær interessant nok til tv - og derfor ville det ikke blive vist. Hvad der derimod er seere i, er dem som knækker sammen på tv - og dermed mener jeg stadig at der er tale om følelsesporno, så længe at der foregår en casting. Jeg ved dog ikke om der foregår en sådan, og er det ikke tilfældet, vil jeg således give dig ret. Men jeg stiller mig meget tvivlende overfor om der ikke foregår en eller anden slags casting. Jeg mener ikke at alle skal være professorer. Nogle har hovedet til at læse et helt liv, andre har hænderne til at arbejde med dem et helt liv. Lige så vel som vi har brug for professoren, har vi brug for den ufaglærte kassedame (omend at jeg ikke har nogen præference for om det er en kineser eller dansker som sidder der). Men jeg forstår din pointe. Til gengæld er der et spørgsmål som presser sig på (da jeg her forudsætter, at vi har for mange mennesker som ikke ønsker at uddanne sig): Hvordan skal de uddannede betale for dem som ikke ønsker at uddanne sig, når man nu tager i betragtning at de ufaglærtes arbejdskraft er fantastisk nemme at bytte ud med billigere asiatisk? Bør det ikke et eller andet sted være ret åbenlyst for den ufaglærte at det kun er et spørgsmål om tid, før at der findes en kineser som kan tage hans plads for en tiendel af hans løn - helt uden at brokke sig? Det er interessant at du nævner det. Mig bekendt kan man være på dagpenge 2 år, inden at man kommer på kontanten. Vi kan vel blive enige om, at 2 år er en ret rimelig periode til at finde et nyt job - forudsat at man altså ønsker det? Men lad os nu sige at man lever på en øde ø som man er bundet til, fordi at man har afgivet en hellig ed ved sin fars gravsten, og dermed ikke kan rejse efter arbejde, så når man de 2 år, og ryger ned på kontanten. Så er jeg enig i, at det kan være svært at få til at løbe rundt - men nævner igen at mange studerende klarer det.. I øvrigt er det ikke nogen menneskeret at have bil for at kunne besøge sin gamle mor, som bor for langt væk til cykel - hvis man har så dårlig økonomi, kan mor vel trods alt komme til mig? Jobsamtaler og hospitalsbesøg og lign., er i min bog de eneste (kan ikke afvise at der findes flere) legale undskyldning for at tage sig den luksus det er, at have bil. I øvrigt kan jeg nævne at jeg ikke selv har noget tv - det sparer mig dermed også nogle penge... Nu er jeg ikke selv i administrationen for nogen klubber ift. fritidsaktivitet, men jeg kan afsløre at jeg da uden at spekulere over det, ville acceptere manden som troppede op på mit kontor, og spurgte om han måtte deltage i vores fodboldhold uden at betale kontigent, fordi at han altså i øjeblikket ikke havde det så godt økonomisk. Mit gæt er at man kommer langt, hvis man henvender sig på en ordentlig måde. Ok - hvem skal første gang låne pengene ud, hvis fractional reserve banking ikke skal findes? Enig, der er nogle som sidder på en guldmine, men hvad hvis de ikke vil låne den ud, da der stadig er en risiko? Så er vi vel trods alt nød til at gå til en nationalbank - og så er det startet? Jeg er ikke helt skarp på det, men jeg tror bestemt at det er en illusion at det kan ændres. Lidt ligesom med demokratiet, som jo ofte omtales som "det bedste af de dårlige styreformer". Tyskland har utvivlsomt også fejl. Jeg kender trods alt også Danmark bedre, men kan afsløre at det ikke fylder nær så meget i medierne, som det er tilfældet i DK. Det kunne være en konsekvens af at der ikke er behov for at ændre systemet - eller at tyskere brokker sig mindre, lavere levestandard/what ever. Så synes ikke det argument holder - alle lande har dårligt bemidlede mennesker. Både Cepos og Cevea er 2 politisk uafhængige organisationer - nu kan jeg afsløre at du taler mod bedre vidende, så den bør du uden videre acceptere - med mindre at du på en eller anden måde arbejder med dem til daglig. Ok, OECD har en pointe, måske at der er fattige i DK. Men igen - er det ikke lidt en hån mod dem som rent faktisk er fattige, f.eks. i Afrika? Det bliver en ret filosofisk diskussion. Sat på spidsen findes der vel ikke kedelige mennesker, da ja/nej-sigere (og som ikke siger andet), vel kan betragtes fra en eller anden form for psykologisk vinkel (hvorfor opfører de sig som de gør, hvorfor ønsker de ikke social kontakt osv.). Men ud fra gennemsnitsdanskerens tankegang vil jeg påstå at du også har mødt kedelige mennesker - men måske bare ikke opfatter dem som sådan, måske fordi at du netop så begynder at interessere dig for det psykologiske aspekt i hvorfor at de "normalt" bliver opfattet som kedelige.
--
Jeg ønsker mig sådan en kæreste som ikk hedder .jpg til efternavn

Nogen der kan forklare mig hvad de diskutere om, min hjerne nægter at læse så meget.
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.

Det er fantastisk, jeg lavede lige en wordcount på en af de længere posts, og den var på 2566...
--
Phenom II X6 1090T @ 4,2Ghz, 7970 Vapor-X GHz, Corsair Vengeance DDR3 1600MHz 8GB, Corsair GS 700W

Så må vi jo være enige i være uenige om hvorvidt man har pligt til at undersøge den virkelighed man påvirker igennem sin demokratiske udøvelse, diskussioner, meningsytrelser og andre handlinger der påvirker og har konsekvenser for vores medmennesker og samfund. Jeg siger ikke man skal gå i detaljen og læse doktorafhandlinger, men man bør i det mindste holde døren åben over for den informationsstrøm der trods alt er meget let tilgængelig i dag. Jeg synes det er en stor værdi at kunne lære igennem hele livet, blive klogere på den verden vi befinder os i. Jeg tror faktisk baggrunden for at de stemmer som de gør i wiskybæltet er temmelig åbenlys. Og jeg må da også indrømme at jeg er splittet over store dele af det politiske spektrum, men må jo afveje den viden og de holdninger jeg har, og stemme efter det bedste kompromi. Noget af det jeg tror kunne være med til at ændre billedet lidt, ville være hvis man ikke længere bare kunne sætte et kryds ud for et parti, men var nødt til at stemme på enkelte kandidater. Så ville man i det mindste være nødt til at lytte til de enkeltes holdninger og ikke tilslutte sig en overordnet ideologi. Den undersøgelse fra DA blev vist modsagt af fagfolk meget hurtigt, og det viste sig at være en meget manipuleret statestik der blev fremsat i den rapport - kontanthjælpen i dk er ikke synderligt forskellig fra den i sverige og finland, men de er sammensat forskelligt. Endnu et eksempel på tænketank-lignende-virkelighedsfordrejning, ligesom cepos og cevea. http://ekstrabladet.dk[...] Det er uattraktivt at være på kontanthjælp, dels fordi det ikke er bare at sidde på sin flade, da man skal skrive x antal ansøgninger om ugen, til samtaler med jobcentret der kan anvise dig til jobsamtaler eller uddannelse, og fratage dig kontanthjælpen hvis du nægter. Dels fordi din indkomst faktisk er så lav at du får noget der ligner dobbelt rådighedsbeløb ved at finde et job der ligger til nogle af de laveste lønsatser. Grunden til at vi i dag har så mange på kontanthjælp er at der ikke er jobs at få, og de der er, er de ansøgende ikke kvalificerede til. Igen igen, henviser jeg til den lave arbejdsløshed før krisen, der var under halvdelen af det økonomer kalder "strukturel arbejdsløshed" der altid vil være i en markedsøkonomi. Jeg tror faktisk rigtigt mange vil være glade for "et par timer om dagen". Faktum er, at det er rigtigt svært at få et tilkendt et fleksjob - og det er vist de færreste deltidsjob, der kan betale en tilværelse. Der er desuden heller ikke mange samlebåndsjob eller for den sags skyld andre ufaglærte jobs tilbage at få - og der er rift om de der er tilbage. I virkeligheden er diskutionen om hvorvidt det danske samfund er effektivt eller ej ret forblændet. Eu udtalte for et par dage siden at europa burde bevæge sig i retning af vores velfærdsmodel, simpelthen fordi den er bedre til at sikre produktionen i samfundet - en godt uddannet arbejdsstyrke, man bruger tiden som arbejdsløs på opkvalificering, bibeholder en stabil tilværelse og ikke falder ned i fattigdom, og et sikkerhedsnet der gør at man kan tage de chancer, man snakker så meget om i de erhvervsdrivende kredse. Jeg er da ked af at høre hvis du har haft en dårlig opvækst. Men jeg er også glad for at høre, at du er kommet ud ovenpå. Jeg ved ikke om du er psykisk stærkere end gennemsnittet, men jeg ved, at der er mange der falder igennem hvis de har haft en traumatisk opvækst. Jeg synes det er superflot, hvis du selv har klaret skærene, og aldrig følt behov for hjælp. Men alle andre menneskers psyke er ikke din. Psyken er altså ikke en eller anden magisk defineret konstant som er ens for alle. Der findes selvfølgelig mennesker der kan klare at vokse op i en alkoholiseret familie, men der findes altså også det modsatte. Rent statistisk har børn af alkoholiker langt større chance for selv at blive alkoholikere end børn af ædru familier. Og nej, der er ingen logisk grund til at føle mindreværd, men det er nu engang noget der er en mulig konsekvens af sådan en opvækst. Ja, det er jo den vilje og valg igen. Det er super at du har haft muligheden - forudsætningerne - for at vælge det rigtige valg. Det har rigtigt mange misbrugere bare ikke. Enten, fordi de har haft en så svær psyke, at misbruget har været en mental udvej, eller også fordi de ikke har haft et reelt billede af konsekvenserne. Jeg ser frem til at høre hvad din veninde har at sige, du kan jo spørge hende fra mig om hvorvidt viljen er 100% fri, eller om mennesker har nogle mentale mekanismer der fungerer under bevidsthedsniveau. Altså, der var ikke casting på "hovedpersonen". Jeg skal egentlig ikke gøre mig klog for bevæggrunden, andet end den forklaring jeg fik om at de gerne ville sprede budskabet. Beslutningen om at sende det i tv blev desuden først truffet af hovedpersonen længe efter behandlingen blev succesfuldt afsluttet og lang tids vægten imellem den personlige ydmygelse det blev opfattet som af vedkommende, og så det faktum, at det kunne hjælpe andre i samme problematik. Jeg er da helt enig i, at folk bør uddanne sig. Jeg siger ikke, at man ikke bør opfordre til at sætte sig på skolebænken, men jeg siger at der er et fåtal, for hvem uddannelsesmarkedet i dag ikke fungerer. Måske skal vi tilbage til mesterlære, eller andet. Men i en velfungerende økonomi vil der være plads til de ufaglærte, og lige pt er det ikke deres egen skyld at de står uden job. Omkring løn, så går der jo nok heller ikke mange år før alle andre professioner også indtages af billigere udenlandsk arbejdskraft. Kina uddanner lige så mange ingeniører på 5 år som der er mennesker i danmark. Det er simpelthen en ræs mod bunden at sætte lønnen ned for samtlige faggrupper. Istedet burde arbejderorganiseringen blive international, de købekraftige lande kræve at vareproduktionen skete under rimelige forhold, således at de kinesiske arbejdslønninger og miljøpolitik ville blive hævet, og vi kunne konkurrere på lige vilkår. F.eks igennem en international skattelovgivning der kunne sikre et vist niveau af levestandard for internationale virksomheders arbejdere. Man kan kun komme på dagpenge hvis man har været medlem af en a-kasse. Det er så de færreste på minimumsløn der har råd til det, da det koster. Dermed har de jo sådan set også selv betalt den understøttelse de får, i en solidarisk forsikringsordning - ligesom kontanthjælpen i virkeligheden også er. Hvis ikke man har haft sådan et medlemsskab, er det direkte på kontanten - efter du vel og mærke har brugt alle dine egne penge, da man ikke må have "formue". Jeg tror ikke jeg har argumenteret for at folk skal kunne have en bil? Jeg vil vove at påstå at holde de sociale kontakter hører med til at føre en værdig tilværelse. Anyway, så skal man rundt, og offentlig transport er faktisk temmelig dyr. Som sagt, så har jeg ikke løsningen på det ideele økonomiske system. En løsning på uretfærdigheden i at kunne skabe penge ud af den blå luft, ville være at holde pengemængden konstant, således at man printer x antal kr om året, inflationen svarer til afskrivningen på matriel i landet og når produktiviteten stiger, kan du købe 2 bananer istedet for 1 for din krone, istedet for at varer konstant koster mere og dine penge bliver mindre værd (end inflationen) Jeg tror du skal læse lidt op på dine tyske politiske forhold, men der er nok 2 hovedårsager til, at en debat udebliver, hvis den gør: for det første, er en svagt bemidlet gruppe sjældent ressourcestærk nok til at deres mening/argument bliver det dominerende, for det andet, at der findes stærke interesser, også fra politisk hold, i at holde debatten ude. Hvad mener du med politisk uafhængige? At de ikke har direkte kontakt til politiske partier? Cevea kalder sig selv for "centrum venstre" og cepos er jo kendt for at holde sig til en meget snæver, og veldefineret økonomisk tankegang (ideologi). Så de er i den grad politiske organisationer, begge 2, uanset hvor uafhængige de proklamerer sig selv for at være. Jeg synes det med at håne fattige i afrika er lidt et non-sense argument - for selvfølgelig skal vi hjælpe de fattige afrikanere til et bedre liv også - men det nytter altså ikke at vi gør vores egne borgere til sultende, u-uddannede, uden råd til en vestlig levestandard, før vi kalder dem fattige. Tja - jeg har som sagt mødt (mange) mennesker jeg ikke "klikkede" med, eller aldrig kom på god fod med. Men jeg må indrømme jeg har medlidenhed med vedkommende der bliver lukket ude af det gode selskab. Og det er så min oplevelse, at de fleste har masser at byde ind med når først døren bliver åbnet.
--
I just have an opinion, not the truth --- dagens perspektiv: http://htwins.net[...] ------

Hold da op. Man kan da ikke klage over at de ikke har brugt tid på deres posts. :O
--

Det kan man da kalde, at fjerne fokus fra trådens egentlige spørgsmål.
--
Revenge is the single most satisfying feeling in the world ! Liverpool-fan since 2002 You'll Never Walk Alone !

Du fortjener et fyldestgørende svar på din argumentation, men hvorom alting er, er det en ualmindeligt tidskrævende diskussion vi har startet, som jeg 1) ikke vurderer at jeg har tid til, 2) ikke føler at vi rigtigt kommer videre i. Jeg vil derfor trække mig - med mindre at du insisterer på et sidste svar, hvilket således vil være i orden. Alternativt kan vi tage debatten op igen, hvis vi på et tidspunkt mødes irl, f.eks. til HOLØL eller lign. /Jesper
--
Jeg ønsker mig sådan en kæreste som ikk hedder .jpg til efternavn

#42 Deal :) Giver dig ret i at diskussionen endte lidt i cirkler, så jeg kalder draw ;) Men tak for en god debat
--
I just have an opinion, not the truth

Det er de længste posts jeg EVER har set på hol.dk! Hvor kommer så meget energi til bare at skrive en hel samfundsfagsopgave i et enkelt indlæg!
--