Hej med jer.. Jeg har simpelthen behov for at kommer af med nogle tanker og samtidig få nogle konstruktive svar. Jeg er uddannet finansøkonom og har fast arbejde som koordinator med en fast indkomst på omkring 30.000 incl pension før skat. Jeg har et barn og en kæreste på SU. Vi bor meget billigt (under 6.000,- om måneden incl varme, vand, el, licens, forsikring og alt det der). Vores barn går i vuggestue til omkring 3.000,- om måneden og ellers har vi ikke de store faste udgifter. På den anden side sidder min bror. Han er på dagpenge, har 3 børn under 9 år, og en kone som er pædagogmedhjælper. De sidder i en dyrere lejlighed end os, og har - hvad vi kan se - et større forbrug. (de har tros alt 3 børn, hvor vi kun har en). Ok, det var vist nok forhistorie. Spørgsmålet er, hvordan kan han på nogen måde godtgøre at han har rigeligt med penge til at han da skal ud at have den nye iPhone 5 på lancerings dagen? Det er naturligvis ikke den eneste gadget den lille familie har erhvervet sig gennem det seneste år. Vi kan spole lidt tilbage og starte med iPhone 4s til ham og konen, iPad til konen, 56" LED fladskærm, xbox, wii osv sov. Jeg begriber det ikke?? Nu må i endelig ikke misforstå mig. Jeg er ikke misundelig på de ting som bliver købt på nogen måde. Jeg har selv de ipads og den bærbar computer jeg ønsker og det hele. Jeg forstår bare ikke, at når jeg selv ser på priserne på den nye iphone og med min økonomi tænker at den sq er for dyr at kaste sig over, hvordan kan han så?? Er det simpelthen bare mig som har valgt forkert, og burde jeg i stedet blive arbejdsløs og komme på dagpenge, så jeg kunne gå derhjemme og hygge mig, samtidig med at jeg ville have råd til alverdens gadgets?
--

R.O.G | G75VW-9Z245V