Hold en pause fra hinanden, og bo ved familie i lidt tid. Det har haft en positiv effekt på mine venners forhold, da de så har fundet ud af om de rent faktisk gad deres kærester, eller nydt endeligt at være alene :) Det svært at sige hvor glad man er for noget der hele tiden er der, tænk over hvor lidt du sætter pris på din telefon eller dit tøj, men du vil sikkert nødigt undvære det, men du vant til det hele tiden er der, derfor tænker du ikke over det ;) Det mit bud på en løsning, men jeg er ikke parforholds-terapeut eller psykolog.
--
computer!

Videre - med alle de hvisser og forbehold - dit forhold ville jeg ikke smide meget mere tid efter! Min kone har jeg kendt i over 20 år, og jeg er stadig fuldstændig pjattet med hende. Man skal overordnet ville det samme, og gider du ikke børn nu, er du nok bare ikke der, hvor hun er nu. Det er også farligt at smide 5 år efter et forhold medens man lige tænker over om, det skal være eller ikke. Sig pænt tak for tiden til hinanden og få begge et bedre liv - ja, jeg ved godt, at I først skal igennem en træls tid, den kommer før eller senere alligevel - men nu uden børn :-/
--

#2 og det jeg tænkte. Jeg har bare svært ved at gøre det for ved hun elsker mig så meget og jeg elsker hende men nok bare ikke som kæreste mere :/
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.

#3 Der er forskel på at være forelsket, og at elske, og at holde af. Alle forhold (tror jeg) starter med forelskelse som bliver til rigtig kærlighed, og med tiden bliver det mere til, at man holder af hinanden. Forelskelse varer for de fleste ikke ved. Når de første år er gået, så gælder det om at få et godt liv sammen. Fælles venner, fælles interesser, fælles alt muligt. Hvis det ikke kan lykkes for jer at skabe et liv, som I begge er tilfredse med sammen (du siger I går og skændes), så dur det ikke. Man kan nemte forveksle nostalgiske minder om forelskelse med at man elsker hinanden. Men jeg tror mest, at man er vant til hinanden. Hvis det virkelig er meningen, at I skal være sammen, så er det intet problem at have en periode hver for sig. Så finder I jo nok sammen igen. Hvis ikke - så var det ikke meningen I skulle være sammen. Jeg synes seriøst, du skulle overveje en pause og/eller at gå fra hende før du overhovedet begynder at tænke på børn. Børn kan kun komme på tale, hvis du er 99% sikker på, at det her kommer til at fungere. Hvis du allerede står med 1 ben ude af døren, så vælg i stedet at afbryde forholdet. Som du også skriver, så er det dit første forhold. Lad være med at være bange for at springe ud i noget nyt. Og du skal ikke blive i forholdet for hendes skyld. Det er at holde hende for nar, og hun er jo heller ikke glad i forholdet. Kom ud af det som dén, der tager beslutningen. Det er bedst for dig. Og så har du også overskud til at hjælpe hende videre. Det skal nok gå det hele. Livet går videre. Der er mange fisk i søen. Det er det råd, jeg ville give mig selv, dengang mit første 3-årige forhold i stykker pga hun var utro, og endte med en masse måneder med usikkerhed om hvorvidt vi var sammen eller ej, eller ville hinanden eller ej... Jeg havde det faktisk først godt igen, da det endeligt var slut. Så kunne jeg se fremad.
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.

#4 vi har næsten ikke noget til fælles og ingen fælles venner. :/ Jeg tror også det bliver slå op. Jeg tænder slet ikke på hende og jeg tror bare ikke det kommer til at fungere desværre. Jeg har ingen god føles når vi er sammen eller kysser eller noget som helst. Jeg har bare så svært ved at slå op :/ Men tak for hjælpen dem der nu skriver noget det hjælper i hvertifald
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.

Et forhold er ment til at udbygget dit livs kvalitet ikke reduceret det. Hvis din kone/kaereste ikke kan acceptere dig fra hvem du er og give dig tid til at goer det du har lyst til ( med maade) saa stop det nu. Min foerste kone anedre sig til netop det samee problem over en del aar. hun blev sur hvis jeg nu hele 2 dage paa en uge var ude med nogle venner i dette tilfalde min ugelige D&D gruppe samt gik i biograffen med en anden ven. alting dreje sig om at hun skulle underholdes hele tiden og hun ikke selv kunbee tage initiativ til at se venner osv ( som vi i oevrigt flyttede taater paa af samme aarsage) Hun var saa gosa typen der ikke vill hore noget om mine hobbies eller arbejdsdag fordi det interresere hende ikke... ogsaa brokker sig over vi ikke taler saa meget sammen... jamen lille pus dog hvorfor tror du dog det.. anyway blev skilt for mmm 6 aars tide siden og lever paa 5 aar med min nye kone hvor alting er meget bedre. jeg kan spille nar jeg har lyst til vi har blot loest det ved at jeg har min gamer PC stuen saa hun kan vare paa sofaen taet ved mig og vi stadigvaek kan skakke hvis jeg sider og spillet og hun har aldrig holdt mig tilbage for at have et socialt liv ud over hende selv. tilgengalde har vi saa ogsaa mange aftener hvor vi ser film sammen eller spiller spil (ikke computer) kort fortalt. hvis dit forhold ikke bidrager med mere livsvaerdie so skift det ud med noget der goer. livet et for kort til at man skal spilde det paa en partner som vil have du skal vare en anden end det du er.
--
Sven Bent - Dr. Diagnostic www.TechCenter.[...] - Home of Project Mercury

Jeg er grundlæggende enig i hvad andre allerede har skrevet men vil lige tilføje: Det er din første kæreste? Jeg antager at du så er relativt ung (ikke over 25 år). Det er muligt hun siger hun er klar til et barn, men er hun nu også det: økonomisk, jobmæssigt. Ellers er det goddag til at deltage i "de unge mødre". du skriver også at du hverken tænder på hende mere seksuelt (hvilket du bare skal holde fast i når der ikke skal børn til verden. Du behøver ikke nødvnedigvis gå fra hende for evigt men få et venne-agtigt forhold (bare i snakker om det og bliver enige om at sådan er det fremover). Der er intet galt i at have veninder (og mange af dem) som man "elsker" uden at være kærester. Dit forhold lyder i al fald "dødt" som du skriver det. Jeg er selv gået over til en helt "anden stil" hvad angår, piger/kvinder/parforhold (efter 11 år i fast forhold. Hun kunne også blive jaloux hvis jeg havde venner som var af hunkøn (og ikke andet end veninder). Med nogle af dem stillede hun nærmest et ultimatum om at jeg slet ikke måtte have kontakt med disse veninder mere (hverken i form af fysisk besøg, tlf, facebook eller andet). Det levede jeg så med, men mistede en 5-10 gode veninder (ikke nogen jeg havde et forhold eller noget seksuelt med). Efter de 11 år med en fast kæreste gør jeg sådan her (der er også mange økonomiske grunde til at gøre det sådan: Du har de veninder du vil have (ligemeget om du har mødt dem på skolen, en festival, på en chat på internettet eller et helt 4. sted). Du kalder ingen af dem for "kæreste" men for "veninde" (også i dit eget sind). På den måde kan du have kontakt med 100 piger/kvinder (så mange du nu magter), og ingen af dem kan sige "UTROSKAB" hvis et forhold så skulle udvikle sig til mere. Man kan ikke være en veninde utro. Det kan sagtens tage år at finde ud af hvilken af disse 100 du vil mere med end være veninde. Det kan også være at de alle 100 skal forblive som veninde (du mister potentielt 99 veninder ved at sige ja til en bestemt). Så prøv dig frem og sig kun "ja" til noget seriøst hvis du tænker dette er min kone resten af livet. Du kan godt have lidt seksuelt med nogle af disse "veninder" du lige "vil prøve" men så hold kæft med det til resten af dem hvis du har, herunder ikke prale til venner eller skrive på Facebook at du lige har knalde tmed X person i weekenden ); Så er du godt på vej ;)
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.

For mig lyder det til at du allerede har besvaret dit eget spørgsmål. Det der forhold er helt dødt, og der kommer ikke liv i det igen, uanset hvor meget i arbejder for det, for det har allerede været sådan i 2 år (hvilket er aalt for lang tid at investere i et døende forhold) Dete r ikke nemt at slå op, og der bliver uden tvivl gråd og sorg fra beggge sider, men det lyder ikke til at der er nogen vej uden om, for jo længere tid du går med det, jo værre bliver det. Hvem ved, hun føler nok også at det er slut, uden at vide det, så hun prøver at skubbe dig væk, ved at være så sur og tvær. Når du slår op, så husk at være ærlig overfor jer begge, og erkend at du nok også har begået fejl i forholdet, men hvis hun vil have en forklaring, så vær ærlig og sig at du er træt af at hun er så sur hele tiden, og at du ikke kan lave dine egne ting indimellem. Mange gange er det det følelsesmæssige der gør at man ikke tænder fysisk på sin partner, så det kunne meget vel være grunden til at du ikke tænder på hende mere. Hvad du end gør, så må du for alt i verden ikke være sammen med hende af medlidenhed. Det kommer der ikke noget godt ud af for nogen af jer. Alternativt så prøv at snakke med en god og trofast ven om det, for mange gange hjælper det at høre sine egne tanker med talte ord, i stedet for at de er i hovedet, og på papiret.
--

#7 Jeg tror du skal genoverveje din indstilling til rigtig mange ting. #0 Jeg er 20 år og min kæreste er jævnaldrende. Vi har også været sammen i 4 år, så har helt klart mærket hvordan forelskelse går over i en anden form for kærlighed. Ligesom dig overvejer jeg også i perioder om det er tid til at slutte forholdet, hovedsagligt fordi vi bare ikke kan få sex til at fungere. Men det der altid stopper mig fra at føre det ud i livet er, at hun er hjælper mig i hverdagen og gør mig tryg, opfordrer mig til at være sammen med venner, lader mig spille hvis jeg vil, tage i byen hvis jeg vil osv. At vi finder de samme film/serier interessante, kan spille lidt sammen og lignende. Med andre ord alt det som du siger ikke fungerer. Du siger du nok ikke elsker hende som kæreste længere, alligevel fungerer jeres venskab heller ikke optimalt. Jeg har også prøvet, at miste lysten til sex med min kæreste mens jeg tændte på andre piger. Det gik over. Men med det du beskriver vil jeg mene at det eneste der holder dig fra at slå op er frygten for at fortryde. Tænk på hvilke ting der kunne få dig til at fortryde og så overvej godt om det er det værd ikke at slå op. Hjertesorgerne kommer hun sig over.
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.

#9 hvad er det mere specifikt du mener jeg bør, eller burde have genovervejet? Hvis du tænker på selve "konsteallationen" med at have 100 veninder som alle kan være en potentiel kæreste? Uddybning: I praksis vil det for det fleste heller ikke være 100 veninder/potentielle kærester, men måske 10 eller 20. Hvis man ikke kan følge med i praksis med at svare på SMS, email, og tlf-opkald er man helt naturlig "ude af kærestepotentiale" for dem (forståeligt nok). Så man må jo sortere efter det antal man nu har tid til at besvare naturligvis. - Også når kvinder snakker om alt muligt ligegyldigt, så tag dig god tid og lyt alligevel ! Men ellers har jeg svært ved at "se" fordelene ved et fast parforhold hvis man vejer dem mod ulemperne: Fordele: du er aldrig alene (men det er netop det du har veninderne til). Du har en at sove sammen med (men det er faktisk også det man har veninderne til). Det giver dig tryghed fordi du ved at en der elsker dig tænker på dig i løbet af dagen og du altid kan ringe til. (Det har man så OGSÅ veninder til). Ja nu er fordelene i virkeligheden ulemper så de virkelige fordele er vel: Nemmere adgang til sex og børn (men det kan man sådan set OGSÅ have veninder til). Ekstra veninder er især ekstra gode at have da de tit er helt "pjattede" med små børn og hellere end gerne vil passe en pusling på 3 år nogle timer hvis man lige selv skal noget andet). I øvrigt kan man ikke sende en fast kæreste hjem hvis hun snorker i ens seng, det kan man med en veninde. Man skal heller ikke blande penge, adresser og alt muligt andet "officielt sammen" som måske ikke altid er smart. Derfor har jeg sådan set 4 kvinder som jeg alle "uofficielt" kalder kærester (tanden over veninde uden det bliver til at vi skal bo sammen, men der måske er foregået noget sex med og man derfor kalder lidt mere end en veninde) Men samlet set kan jeg faktisk ikke finde ret mange fordele ved et fast parforhold: - Hun vil også bestemme over TVét når der er Paradise hotel - hun bruger/tager din computer når du ikke selv bruger den - hun føder potentielt børn og hvad de koster kan i jo bare gange 1.333 kr med 12 mdr i 18 år, og det er et absolut minimum så er der absolut ingen ekstra udgifter med (som en sommerferie eller en julegave). Naturligvis er der enkeltstående fordelene ved at være 2 om alt: hvis man fx skal flytte tunge møbler eller lign som man ikke kan selv, men det kan man betale sig fra eller spørge en ven om en hånd med. Nu skal det ikke lyde som jeg har noget generelt imod kvinder, de fleste er både sjove, fantastiske og alt mulig andet godt, men så er det jo IGEN en FORDEL og ikke en ulempe at have mange af dem og ikke kun EN man kalde kæreste (eller kone)...!
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.

#10 syg måde at tænke på kvinder på, men okay dit liv, dine beslutninger.
--
FFHAU! This is 2017, "I'm not good with computers" is no longer a valid excuse.

#10 Det lyder som om dit liv foregår rigtig meget på et praktisk niveau. Sådan et kødhovede-praktisk niveau. Din indstilling virker som en farce du har bygget op omkring dig selv og nu udlever i afmagt af at få bedre styr på din tilgang til livet. Prøver ikke at fornærme dig, men skriver min helt ærlige mening nu her, i de ord jeg tænker om det du skriver. Hvad du specifikt burde genoverveje: om du er ærlig over for dig selv med dine 100 eller 10-20 eller +- kæresteveninder. Find dig en kæreste der ikke gider glo på paradise hotel, tag dig til tåls med at din kæreste låner dine ting når du ikke bruger dem selv alligevel og derudover bør din kæreste ikke potentielt føde børn uden dit samtykke :^) Poster ikke igen, da det bare vildleder #0s tråd.
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.

#12 Øh var måske lidt for skarp i tonen i den første del nu når jeg genlæser. Kan ikke redigere det... Beklager ordklangen, indholdet er skam ment vel.
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.

Først holder man af, så holder man ved, og til sidst holder man ud
--

#11 Enig! #0 Forhold er noget spøjst noget. Vi er vel alle nok meget forelskede lige når vi møder vores partner, men jeg kender ingen hvor samme forelskelse holder ved for evigt. Langsomt ændres forholdet og det er helt individuelt hvordan man lever og hvordan forholdet udvikler sig. Jeg elsker stadig min nuværende kone efter 12 år, men efter vi har fået 2 børn har forholdet ændret sig, og vi fokuserer på andre ting nu end dengang vi mødtes. Som jeg ser det nu er det vigtigt at vi har et forhold sammen, men jeg har også stadig mine egne interesserer og mødes med venner som hun intet forhold har til. Det er stadig fantastisk at tage i byen med vennerne, men det er også fantastisk at hygge i sofaen med konen når børnene sover :-)
--

Jeg ved godt det er en ret "praktisk tilgang" som du kalder det. Men du ved ikke om en kvinde bruger P-piller selvom hun har i fx 8 år og det er gået fint. En dag skyller hun dem ud i toilettet i stedet for så du tror hun har taget en (også hvis du tjekker P-pillepakken på badeværelset) Sådan får man et barn man egenligt ikke havde planlagt (selv altså, kvinden havde) Med hensyn til kvinder som skulle være ligeglade med ting som paradise hotel, modeshows, og andet piget så skal man jo op og have fat i en MILF ;) Eller med andre ord en som er fx 35-45 år. Men så løber man ind i en masse andre problemer: Hun kan have børn fra et tidligere forhold (og måske var det ikke stedfar man lige tænkte man skulle være, i al fald ikke til at starte med - osv. . og alle mulige andre "voksenting" som gør at et egenligt forhold ikke er muligt. - Men her bliver man så IGEN veninder. Personligt chatter og taler jeg i tlf med dem for de meste. Om alle mulige hverdags ting som kærester også ville snakke om. Og nej jeg er også enig i at kvinder ikke bør få børn uden man har snakket om det først, det er egoisme på et ekstremt plan når kvinder gør det (og især hvis de fx ikke har penge, job eller uddannelse til at opfostre barnet uden ekstra hjælp). De her veninder jeg omtaler ER også typisk kvinder som enten ingen børn har, eller har nogle som er tæt på at flytte hjemmefra. Jeg ved godt at min "tilgang" kan synes "meget praktisk". Men jeg synes stadig ikke der er et eneste argument for hvorfor "modellen" med "mange veninder, og ingen er faste kærester" ikke samlet set skulle være bedre end en fast kæreste. Lige umiddelbart er det eneste der taler for en fast kæreste, at man vil have mange børn og det skal være med den samme mor, ellers kan jeg ikke se det?
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.

Jeg ved godt man ikke er forelsket i lang tid i ens partner men nu det også mere med at lige meget hvad føler jeg at jeg burde være glad for min partner og have det godt med hende. Ved så også godt at man også kan have dårlige perioder men her snakker vi om der er sjælden gange gode perioder og for det meste ikke så gode / direkte dårlige. Jeg føler det er en pligt at bruge til sammen med hende og ikke noget jeg nyder overhoved desværre. Det gør ondt at have det sådan her og det er ike sjovt men som i siger kommer man sig jo over det og det er vel det bedste for os at slå op. mig fordi jeg ikke er glad. Hende fordi jeg ikke føler forholdet mere så spild af tid. Det bare så svært at få det sagt til hende når hun går og snakker villa vovse og volvo.
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.

At hun snakker om villa, vovse og volvo synes på mig, som et udtryk for at hun i det store hele mener forholdet er som det skal være. Hvilket du jo bestemt ikke gør. Det er en uheldig, disparat situation, hvor det virker på dine opslag som om at et brud er den bedste løsning. Bliv ikke sammen med hende af medlidenhed - du skriver at du ikke er glad.
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.

Hvis din kærlighed er helt død vil det nok være svært at vække det til live igen. MEN, hun mener jo i har det godt sammen. Så måske det ville være bedre at tage en alvorlig snak med hende om hun ikke kan være mere posetiv hvis dette skal fungere. Det kan jo være hun ikke ved hun selv er negativ/vred i dagligdagen. Jeg ville tage en snak med kæresten først for at prøve at rette problemet inden det slutter. Det kan være din flamme bliver tændt igen efter hun bliver mere glad :)
--