Sådan havde jeg det igennem både folkeskole og handelsskole. Og som jeg husker det også på min fagskole. Det blev aldrig bedre. Det eneste du kan gøre er at tage hul på det og springe ud i det. Så finder du ud af det slet ikke er så slemt. Det burde jeg selv have gjort men det er for sent nu.
--

Sidst redigeret 19-02-2019 16:39

Altså for mig hjalp det meget at minde mig selv om at selv om man rækker hånden op, betyder det ikke man bliver spurgt hver gang, rent faktisk ikke engang tæt på. (Hvis ens klasse ellers er god til det). Til gengæld bider læren normalt fast i det og de antager normalt automatisk at dit svar også vil være korrekt.
--
~MSI Z77A-GD653|Intel i7-2700k @ 4.2ghz|16GB@1600mhz|Noctua NH-D15|Gigabyte GeForce GTX 980 G1|Intel 520 SSD 240GB|Corsair RM850x|NZXT H440W~

snak med dine lærere, de vil hellere end gerne give dig gode råd, evnt spørg dem om de vil spørge dig uden du har hånden op. En eller flere lærere er uden tvivl gladest hvis deres elev får gode karakterer, især hvis du "modnes" her til sidst det lille fremskridt kan gøre meget. da jeg gik i gymnasiet var de sq ligeglade med om man havde hånden oppe, der blev man spurgt :-)
--

Minder mig om min gymnasie tid hvor læreren gik til anden, tredje, endda fjerde person, hvor alle tre på rap sagde "uhm det var det samme jeg ville sige". Ez money. Det var temmelig cringe til tider, men bedre end dem der aldrig rækkede hånden op, fordi de fik konsekvent bare et 6 tal (gamle skala) hver eneste år. Du er nødt til at vise at du a) forstår materialet b) kan danne din egen mening c) deltage i timen Alt dette gøres ved at række hånden op. Så er det sq lige meget hvad andre synes om dig eller om det du siger ikke er helt korrekt, det er del af processen, og generelt plejer danskere at være temmelig tolerante. Så i starten med mange mennesker i samme rum vil folk træde forsigtigt i starten, men 2-3 år senere i 3.G er det argument sejlet for længst. Hvis man stadig er nervøs eller langsom til at formulere sig, så er det personlige udfordringer man kan arbejde med som #1 siger. Det er dog bare lidt sent at finde ud af. Lærere læner sig op at det indtryk de har dannet af hver elev, det kræver rigtig meget benarbejde at overbevise dem anderledes på de få måneder du har tilbage før sommer eksamen. Det er dog ikke umuligt, hvis læren konstant ser du er i aktion hver eneste time, laver dine lektier, markant forbedrer dig med dine afleveringer også, så vil karakteren også rykke sig nogle trin. Du skal dog gå fra 10% til 120% imorgen og håbe på det bedste.
--

Ja mit bedste råd er: luk øjnene lige i øjeblikket og så bare sig det du tænker på. Det er ikke som en quiz på TV om 1 mio kr, så hvis du siger noget forkert, så bliver det bare rettet.
--
Ryzen. Jeg får udslæt at slanger. og hader Apple. Citat fra Amalie : Tissemis ! Hvorfor Ryzen? Fordi Cyrix gik konkurs !

Det er netop ikke kvit eller dobbelt. Svarer du forkert på ét spørgsmål men korrekt på det næste har du vundet mere end hvis du ikke har svaret på nogen af dem. Gør det til en vane at tage en hurtig 1-2 sekunders vurdering af om du forventer at kunne svare. Ræk så hånden op og mens læreren kigger rundt i klassen har du masser tid til at tænke dit svar igennem.
--

Hej! I mine unge dage kæmpede jeg om ære, stolthed og respekt på gadeplan.. Dvs. andres meninger om mig betød rigtig meget, hvis ikke alt.. For så var jeg jo sej og havde fået street credit.. Tror lidt du lider af samme problem... "Hvad andre mener og siger om dig" FUCK HVAD DE MENER OG SIGER OM DIG. Det din fremtid der er på spil for fanden! Som #4 nævner, forstå dit lort, dan din mening og deltag! Fuck hvad andre syntes om dig.. Jeg ser "nørder" fra folkeskole tiden være succesfulde 20 år efter, dem er drillede og mobbede fordi jeg skulle være sej, but guess what! Det dem, der griner idag ad mig idag fordi de sidder på deres flade røve og tjener penge fordi de, forstod, havde meninger og deltog! Så sidder selvstændige jeg idag og regner på min egen timeløn til sølle 90 kr i timen fordi man tit tager arbejdet med hjem som selvstændig.. Så JA, jeg ville ønske jeg havde taget mig mere sammen og fik noget videregående end bare folkeskole, men jeg smiler når jeg står op og kan lide det jeg laver.. Græder kun når jeg regner min timeløn ud i de hårde tider :D
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.

Bonus-info: Udover de gode pointer der allerede er sagt, som svar forkert på noget, og rigtigt på det næste, er bedre end slet ikke at svare...! Så er der også den fordel at PIGERNE ikke går efter en der sidder bagerst i klassen og ligner en undskyldning for sig selv og aldrig siger noget. MEN det kan også være du skulle vælge en helt anden type uddannelse ? Alt for mange unge vælger gymnasiet bare fordi "det gør alle de andre jo". Men der ER jo andre muligheder. Det er muligt ens venner så ikke går der, men så får man jo bare endnu flere/nye venner. Da jeg var i din alder, havde jeg det "problem" at 99% af mine venner var et år yngre end mig selv, og fik endda på en helt anden skole end mig selv (jeg gik på friskole). Så uanset hvilken uddannelse jeg valgte efter 9. klasse så ville jeg under alle omstændigheder møde uden at kende nogen overhovedet - men det kom jeg da til. Mange af mine venner "derhjemme" blev endda og tog 10. klasse med, så nu var jeg pludselig 2 år "foran dem". Min gamle venner kender jeg sgu ikke mere, men hvad faen jeg har en masse nye her ;)
--
Ryzen. Jeg får udslæt at slanger. og hader Apple. Citat fra Amalie : Tissemis ! Hvorfor Ryzen? Fordi Cyrix gik konkurs !

Hvad med at søge hjælp? Du har det svært og det må være et af de mest almindelige problemer for elever. Gymnasiet i min by har ihvertilfælde meget fokus på det og der er hælp at hente internt på gymnasiet. Tænker afsted til studievejledningen og spørge om hjælp. Hvis du har det virkeligt skidt, er det dog afsted til din læge. Han vil så nok bevilge psykolog hjælp. Uanset hvad: Gør noget ved det. Du har sikkert selv forsøgt - med de bedste intentioner - men det er ikke lykkedes endnu. Derfor kan en måske meget lille indsats - sammen med en specialist - måske ændre din situation hurtigt og effektivt.
--

Ups: Glemte at skrive: Held og lykke med det - det er ok at have det svært - det er ok, at spørge om hjælp:-)
--

Hvis du vil være bedre så er du nød til tage tyren ved hornene da jeg gik i skole rystede jeg i stemmen af nervøsitet når jeg skulle op fremlægge Det der hjalp mig var ikke hverken forestille mig klassen nøgen. Lukke øjnene. Og hvad der er ellers blev tilbudt Men derimod sprang jeg ud i det uden tænke over det. Dvs jeg second guessede ikke mig selv. Ps. Hvad er det dog for noget pladder med pigerne ikke gad ham den stille..
--
jep jep

Ræk hånden op og hvis dit svar ikke er rigtig så forklar hvordan du er nået frem til det og det kan skabe debat og det kan "næsten" alle lærer li' det er ikke altid det rigtige svar der skaber værdi men mere de forkerte svar for det gør man får en forklaring på hvordan det rigtige svar opnås.
--

Det er ligesom med batman, du bliver nødt til at møde din frygt for at overvinde den.
--

Det lyder som om du sidder i den fælde at du er bange for dine følelser. Det er ikke rart at være nervøs, en ubehagelig følelse. Derudover er det ubehageligt at tænke om sig selv "jeg er en person der er nervøs". Jeg ved ikke noget om dig og måske er det jeg skriver komplet ubrugeligt - Men jeg har haft rig lejlighed til at forholde mig til den slags problemer i mit liv, og jeg har fået løst mange af dem. Hvis du eller andre kan bruge de erfaringer til noget så er de her: Allerførst så husk, og vær sikker på at du virkelig ved, at det du oplever her er noget du skaber. Det er ikke som en forkølelse eller som et brækket ben. Den slags ting er virkelige og skal respekteres. Følelser er noget vi enten skaber eller vi skaber grobunden for dem. Der er negative ting andre kan sige til mig som ikke påvirker mig, hvor andre ting bestemt påvirker mig. Det kommer an på hvad jeg tror om mig selv. Du har skabt alt det her ubehag og nervøsitet, du har fundet på idéen om det er farligt sige noget når der er mange tilstede. Og for di du har skabt det - Så kan du også fjerne det. Du har 100% magt og kontrol over dine følelser, men kun hvis du arbejder for det og lærer det. Forestil dig et freefall (den del før man udløser faldskærmen), du kan enten tumble gennem luften uden kontrol, eller du kan begynde at lære hvordan den aerodynamik din krop har, kan udnyttes til at kontrollere retning hastighed elevation. Den "rigtige" løsning (den der fjerner problemet) er lære dine følelser at kende. Det gør du ligesom du lærer andre mennesker at kende. Ved at bruge tid sammen med dem. Og ved at udveksle. Tag en af timerne på gymnasiet og læg mærke til hvordan det føles før du siger noget. Lad være med at fokusere på at bryde igennem angsten og istedet fokuser på hvordan det føles. Du har sikkert en lille advarsel indeni ved den første impuls til at sige noget - og jo mere du prøver at få det sagt jo mere ubehag mærker du, måske føles det helt anderledes for dig. Når du føler at du har et godt greb om hvad der sker og hvordan det udvikler sig så prøv at behandle det som en fobi. Dvs tag små skridt ad gangen. Find en situation hvor du har en snært af den angst der lammer dig i timerne. OG når du kan så bryd igennem den lille angst følelse. Når du så kan det, så tag et lille bitte bitte skridt videre. ALDRIG STORE SKRIDT.... Det gælder om at gøre din hjerne tryg ved situationen, ikke at tvinge den til at makke ret. Folk der er bange for edderkopper starter med fx at kigge på et billede af en, så kræver de at stå 30 meter fra en edderkop i et glas. så har de glasset hånden og til sidst kan de røre ved en edderkop uden angst (men med mange mange mange flere intermediary skridt) Vi mennesker gør aldrig dumme ting. Vi har altid en god grund til at gøre det vi gør. Når det virker som om vi gør dumme ting så er det fordi vi enten mangler viden eller har misforstået noget. Du har sikkert en eller anden idé om hvad der sker hvis du siger noget - eller du har måske en oplevelse som du bliver mindet om, eller noget helt helt andet. Men du tror på den ene eller den anden måde at det er farligt at sige ting højt i en forsamling. De her idéer kan være ret komplekse og vi er ikke nødvendigvis klar over at de er der. Prøv fx at læse om kognitiv dissonans. Det er fascinerende hvordan vi kan holde styr på alle de selvbedrag vi genererer livet igennem. Din fordel er at det lyder som om at din evne til selv kritik er vel udviklet, nu skal bu bare gøre den realistisk også. Du kan måske få noget ud af at kigge på emner som epistemologi og kritisk tænkning (ikke meget på dansk om emnet, critical thinking, epistemology, skepticism) Der er meget at hente ift de ting vores hjerner gør uden vores vidende - Når man ved hvordan ens hjerne virker bliver langt nemmere at bruge den. Vi har alle et ret godt greb om hvad der er "godt" at være og hvad der er "skidt" at være, når vi skal sige om vi er en eller anden ting, så tjekker vores hjerner om det er noget der er godt eller skidt at være og så konstruerer vi den historie om os selv der giver det størst mulige pay off. Men hvis man bruger nok tid og har en oprigtig vilje til at ville se sig selv kan det godt lade sig gøre. Ellers kan du snyde dine problemer og fx tale med en underviser og spørge om ikke de vil bede dig om at svare på et spørgsmål i hver time. Så snyder du dine forsvars mekanismer men det er en hård måde at håndtere det på og det at gøre vold på sig selv skal altid være den sidste udvej.
--

Et kort svar vil være at kontakte studievejlederen. Vejlederen er der for jeres skyld og kan evt. Videregive informationer til lærerne. Og du er garanteret ikke den første i den problematik
--