Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Nyheder

Intel Frigiver Ny SSD Generation På 34nm

Skrevet af Thomas Christensen | 21-07-2009 23:10 | 4217 visninger | 21 kommentarer, hop til seneste

Konkurrenterne har indhentet Intel's dominerende SSD-serie med nye controllere og specielt optimerede firmware versioner, men allerede inden tronen nåede at blive truet, lancerer Intel deres anden generations SSD.

Den kommer med nye chips og en ny controller, men trods grundstenen for markant hurtigere ydelse og lavere pris er til stede, er fokus på forbruger modeller ikke på endnu et ydelsehop, men at få priserne ned. Det bliver ikke mindst symboliseret af, at Intel frigiver opdateringen uden at tilføje nye navne til deres SSD-lineup.

Det er ej heller en opdatering af hele serien, men i første omgang kun 80GB og 160 GB varianterne af X25-M. Der er derfor lagt i kakkelovnen til flere modeller eller nye fartdjævle i løbet af året som de nye chips bliver mere modne og muligvis en opdateret controller finder vej til markedet.

Baggrunden for opdateringen er nye 34nm chips, som i kraft af den nye proces og mindre chips giver plads til prisreduceringer på den lynhurtige SSD-serie. Intel's eksisterende SSD-lineup benytter 50nm chips og Intel's egen controller.

Ifølge Intel er de nye modeller op til 60% billigere end tilsvarende modeller fra lanceringen i 2008, men dette fald dækker mere den øgede konkurrence og fortsat lavere produktionsomkostninger grundet det større salg og mere modne produktion end et markant prisfald. Ikke desto mindre frigiver Intel de to nye modeller til priser, som ligger markant under etail prisen for de eksisterende modeller, og der er lagt op til prisfald på over en tredjedel til priser, som for 80GB versionen ligger lige over OCZ's 64GB Vertex.

De benyttede chips kommer fra Intel og Micron's joint-venture IM Flash Technologies, som siden 2005 har produceret NAND-chips for de to chipproducenter. De nye 34nm NAND-chips bliver derfor også tilgængelige for andre SSD-producenter, og specielt Crucial, et datterselskab af Micron, kunne ligne et godt bud på en af de første efter Intel til at få fingrene i dem. 

De to nye modeller understøtter med den nye controller også TRIM, hvilket Intel har været påpasselig ikke at love ejerne af den første SSD-generation trods konkurrenter som OCZ har lovet support hertil på flere af deres modeller. Med TRIM support fra styresystemet gør det SSD-harddisken i stand til at flytte rundt og slette data mens arbejdspresset er lavt, så den reducerer antallet af skrivninger som aktiviteten stiger.

- Relaterede nyheder:

#1
animal-mik
Junior Supporter
22-07-2009 07:29

Rapporter til Admin
bliver spændende at se priserne på de nye ssdér. om det er på tide af skifte C drevet fra gamle roterende diske til ssd. Lagerdiske vil stadig være 7200 rpm i nogle år endnu (pris/gb)
--
Ci7-920,3x2gb patriotllz,DFI-T3eh8,3x250 gb Es1 raid0 2x2 tb wd, 4x1 tb F1 , Samsung 245B,creative live 5.1, Cambridge soundworks DTT3500
#2
claus
Gæst
22-07-2009 08:45

Rapporter til Admin
det lyder da dejligt hvis vi så kan få nogle gode SSD til en god pris, jeg har nemlig samme planer som #1 her i løbet af oktober, så ssden er klar til windows 7
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#3
sar
Gæst
22-07-2009 08:52

Rapporter til Admin
Damn det er svært at finde rundt i. Hvis man bare gerne vil have den bedste SSD-disk, hvad skal man så købe?
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#4
Dozer
Mega Supporter
22-07-2009 09:07

Rapporter til Admin
Så længe vi ikke ser en controller fra j-micron selv, i stil med den de har lanceret til den første generation, så stoler jeg stadig på at Intel kan lave et kanont produkt, og samtidig få priserne ned. Det er netop det vi har brug for nu. Nu er teknologien her, og vi er godt igang med 1. generation, hvor vi har fået det hele introduceret, nu skal priserne bare i bund! #3 http://www.anandtech.com[...] læs denne. Det er 31 meget tunge sider, men er til dato den bedste artikel på SSD diske derude. Den forklarer både simpelt, men også detaljeret hvad der helt præcist foregår i en SSD. Så hvis du har tålmodigheden, så læs op på den, og kig derefter på tests af de 3 mest brugte controllers pt i de forskellige (Samsung, Indillix og J-micron) #1+2 Jeg har netop investeret i en Corsair P128 til 2400 kroner. Jeg skal bare have splittet min laptop ad, og så får den lov at køre i denne :) - Dozer -- [BLUE]Ytring om holdninger til andre brugere er ok, men foretrækkes i brugerprofilen samt må ikke indeholde nedlande beskrivlser.[/BLUE]
--
Sidst redigeret af crucial-kid
#6
Netspinner
Supporter Aspirant
22-07-2009 11:17

Rapporter til Admin
#4 Takker for link til den artikel, er helt noob hvad angår SSD-diske.
--
Phenom II X4 955 3,2GHz | MSI 790GX-G65 | Club 3D HD4890 OC Ed. 1GB | 4GB OCZ Platinum DDR3 1600 MHz | 640GB WD Black Caviar | Corsair TX650W | Win 7
#7
martinbg
Super Nørd
22-07-2009 11:21

Rapporter til Admin
[BLUE]Kommentar taget til efterretning.[/BLUE]
--
Bundkort: ASrock A780G CPU: AMD Phenom II X4 3.0Ghz Grafikkort: Sapphire Radeon HD 4870 512 GDDR5 RAM: A-Data 2x2GB+2*1 800 MHz
--
Sidst redigeret af crucial-kid
#9
Morten
Semi Supporter
22-07-2009 15:44

Rapporter til Admin
Findes der nogen test af denne SSD disk eller er det første eksemplar ikke sendt afsted til nogen endnu? Syntes der er blevet introduceret flere SSD'er de seneste uger, men ingen tests af dem.
--
#10
ezistef
Maxi Supporter
22-07-2009 19:45

Rapporter til Admin
Er der nogen eksisterende kilder udover crucial-kid, som til sin dødsdag vil forsvare, hvis også dette Intel release ikke bliver til noget som helst. Normalt ser vi alle Intels pre-releases fra crucial-kid, men når lortet så ikke virker, så hører vi aldrig nogensinde på en opfyldning fra ham. Intel, intel, intel, intel, intel og intel.... Mvh. Ezi.
--
Fair Trade
#11
ReneSDK
Guru
22-07-2009 23:35

Rapporter til Admin
#10 Hvorfor skal man kunne forsvare det til sin dødsdag? Jeg har personligt intet i mod disse nyheder, om det så er pre-releases eller ej. Hvis man allerede når man skriver nyheden skulle overveje om produktet nogensinde rammer hylderne, ville der jo ikke blive udgivet nyheder, da man ikke kan vide det når nyhederne dukker op.
--
#12
the688
Guru
22-07-2009 23:39

Rapporter til Admin
Intel, Intel, Intel. På oversigten er der 2 AMD nyheder, og 3 Intel. Din kritik er tydeligvis berettiget.
--
"Two hands working are better than a thousand hands praying" HOL-Party !! Se tråden under Om HardwareOnline.
#13
crucial-kid
Nyhedsredaktør
23-07-2009 12:32

Rapporter til Admin
Her er et par previews: - http://anandtech.com[...] - http://pcper.com[...] Vi burde da næste i dagens anledning lave en lille quiz. Hvornår blev der sidst droppet et lanceret produkt? Jeg modtager gerne bud på min mail. Jeg ved ikke om du har glemt den ligesom min sidste forespørgslen om en uddybning af din kritik ezistef, men ellers står adressen i min profil.
--
Mvh. Thomas Christensen.
#14
sar
Gæst
23-07-2009 16:24

Rapporter til Admin
Nogen der har fundet dem til salg i DK? De er dukket op i USA nu. Til 260 USD for 80gb.
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#15
HH
Gæst
24-07-2009 09:38

Rapporter til Admin
Komplett, SHG og Getmore har tilføjet dem på deres hjemmesider. http://www.komplett.dk[...] Ser lovende ud. Tror jeg skal snart have en.
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#16
Bjorn
Maxibruger
25-07-2009 00:54

Rapporter til Admin
men hvordan siger i ydelsen er fra en alm harddisk fx samsung f1 og så de nye intel her
--
#17
nikolajp
Super Supporter
25-07-2009 17:17

Rapporter til Admin
Ja, nu begynder det sgu at blive seriøst! Vildt at de lige hakker 60% af prisen. Fortsætter dette, så falder disse diske jo pladask ned til normalt niveau, når flash rammen kan laves på endnu mindre nm, og i fremtiden til endnu billigere diske. Men dette var jo også en af grundende til, at SSD på sigt ville være langt bedre.
--
#18
crucial-kid
Nyhedsredaktør
25-07-2009 18:41

Rapporter til Admin
Lidt ekstra: - http://www.legitreviews.com[...] - http://hothardware.com[...] #17 nikolajp - Reelt ligger prisfaldet på 30+%, da Intel som beskrevet sammenligner med den oprindelige lanceringspris, som naturligvis i mellemtiden er faldet. #16 Bjorn - Det kan ikke beskrives med tal, men som et generelt mere responsivt system i Windows. Dvs. tunge applikationer høvler et par seks af opstartstiden, filsøgning på dit systemdrev er lidt hurtigere, navigationen i dit filsystem vil være hurtigere osv. De er også en hel del hurtigere til at overføre filer, men det er knapt så relevant endnu, da du alligevel er afhængig af mediet det overfører data til. Sidstnævnte bliver mere relevant som kapaciteten stiger, men indtil videre handler det primært og hvor responsivt systemet er.
--
Mvh. Thomas Christensen.
#19
morra19
Ny på siden
27-07-2009 13:35

Rapporter til Admin
#16, Samsung F1 er god til store datamængder på en gang. Altså kopiere filer osv. En Intel SSD udmærker sig specielt fra de andre SSDer ved at yde en vild hastighed på små filskrivninger i 4 kb størrelse. Det er stort set disse små filskrivninger en almindelig desktop computer bruger hele tiden, det og så læsehastigheden. Læsehastigheden på intel SSDs er også voldsom, derved bliver dit system langt mere responsivt og "snapt" end ved en almindelig disk. Dog slår intel SSDs ikke en almindelig disk ved almindelig kopiering af filer. Den overfører i gennemsnit med 70-80 mb/s (nej, dette er ikke langsomt) Men en F1 disk kan gøre det lidt hurtigere hvis det er. Jeg ville læse den test som der linkes til længere oppe i artiklen, den beskriver ret godt hvad en SSD er og hvad den gør. De har f.eks. nogle opstartstider af forskellige applikationer i forhold til en Raptor. Jeg tror jeg giver Intels X25-M G2 en måned for at se prisen falde til ro, og så skal jeg have mig en SSD i stedet for min gamle Raptor disk. Samsung F1 bruger jeg stadig til lager.
--
#20
Squeezeme
Mega Supporter
28-07-2009 11:40

Rapporter til Admin
#15, hmmm... såvidt jeg kan se har shg og getmore kun G1-modellerne. Sådan ser det i hvert fald ud på billederne, eftersom de viste diske er sorte, og ikke sølvfarvede. Derimod har komplett de nye G2 opført, og de får dem på lager fra onsdag i næste uge (ubekræftet), og det til en rigtig favorabel pris.
--
Asus M3A79-T Deluxe, PhenomII 955BE, 2xHD4890 Toxic, 2x2GB OCZ PC9200, Corsair HX1000W PSU, 1TB + 500GB + 300GB WD VelociRaptor, vandkøling.
#21
Netspinner
Junior Supporter
28-07-2009 13:10

Rapporter til Admin
#20 Kan du ikke komme med et par links? :D
--
Phenom II X4 955 3,2GHz | MSI 790GX-G65 | Club 3D HD4890 OC Ed. 1GB | 4GB OCZ Platinum DDR3 1600 MHz | 640GB WD Black Caviar | Corsair TX650W | Win 7
#22
Squeezeme
Mega Supporter
28-07-2009 13:57

Rapporter til Admin
#21, jowda! Ved nærmere eftersyn har (læs: bestilt hos leverandør) shg også de nye diske, men med gamle billeder. De er dog billigere hos komplett. Getmore har de gamle diske, til gamle priser. http://www.komplett.dk[...] http://shg.dk[...] http://getmore.dk[...]
--
Asus M3A79-T Deluxe, PhenomII 955BE, 2xHD4890 Toxic, 2x2GB OCZ PC9200, Corsair HX1000W PSU, 1TB + 500GB + 300GB WD VelociRaptor, vandkøling.
#23
Netspinner
Junior Supporter
28-07-2009 17:44

Rapporter til Admin
#22 Takker :)
--
Phenom II X4 955 3,2GHz | MSI 790GX-G65 | Club 3D HD4890 OC Ed. 1GB | 4GB OCZ Platinum DDR3 1600 MHz | 640GB WD Black Caviar | Corsair TX650W | Win 7

Opret svar til nyheden: Intel Frigiver Ny SSD Generation På 34nm

Grundet øget spam aktivitet fra gæstebrugere, er det desværre ikke længere muligt, at oprette svar som gæst.

Hvis du ønsker at deltage i debatten, skal du oprette en brugerprofil.

Opret bruger | Login
NYHEDSBREV
Afstemning