Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Nyheder

OCZ Frigiver Terabyte 3.5" SSD-Monster Colossus

Skrevet af Thomas Christensen | 28-07-2009 23:09 | 4253 visninger | 22 kommentarer, hop til seneste

Når Intel spiller med musklerne som de gjorde forleden med deres nye SSD-generation, må konkurrenterne indrette sig, og dette gjorde OCZ med øjeblikkelige prisjusteringer af deres Vertex SSD-serie, men i stedet for kun at spille med på Intel's melodi vil OCZ toppe Intel på kapaciteten med ny SSD-serie.

Navnet er OCZ Colossus, og navnet er ganske passende for serien, som prøver at begrave Intel med større kapacitet og en model på helt op til en terabyte ifølge Hot Hardware. Den benytter to SSD-controllere til at styre de mange NAND-chips, og ligesom i OCZ Vertex er valget faldet på den billige Indilinx SSD-controller. Som var det RAID øger de ikke mindst den maksimale overførselshastighed, om end den vilkårlige håndtering af filer næppe bliver påvirket af dette.

Detaljerne om de benyttede chips er sparsomme, men det er nærliggende at formode, at OCZ med den høje kapacitet har skruet ned for hastigheden eller valgt nogle andre chips end dem fra Vertex serien. Prisen lander ifølge AnandTech på 300 USD for 128GB, 650 USD for 256GB, 1.200 USD for 500GB og vanvittige 2.200 USD for en terabyte.

De største modeller er dermed noget utopiske det næste halve år selv med de ventede store prisnedsættelser som prisen per NAND-chip falder, og 128GB modellen til 300 USD er en lidt pudsig prissætning. Det er nemlig praktisk talt identiske med 128GB varianten af OCZ Vertex, hvilket giver et hint om ydelsen, og spørgsmålet er derfor, hvilken af de to modeller OCZ vælger at ofre og sænke i pris for at gøre bedre plads til den anden.

Meget symbolske kommer OCZ Colossus kun som en 3,5" model, og er derfor kun rettet mod desktopmarkedet. De fleste SSD-harddosle kommer som 2,5" modeller, hvilket ikke altid passer desktopkabinetternes harddiskholdere.

- Relaterede nyheder:

#1
kim c
Mega Supporter
28-07-2009 23:15

Rapporter til Admin
er det hele serien det kommer i 3,5" for hvis, er det da superfedt at der endelig er nogen der har taget sig sammen og har fået smidt en standard desktop størelse disk på markedet.
--
Walking On Sunshine...:P
#2
Tranex
Bruger
28-07-2009 23:30

Rapporter til Admin
Det bliver godt nok vildt :) 2.200 USD for en Terabyte :)
--
#3
ASB
Semi Supporter
28-07-2009 23:33

Rapporter til Admin
Hvem gider at give det når der er 10.000 rpm diske på markedet. Altså, om et år er de halvt så billige og bedre.
--
#4
ice_black
Supporter Aspirant
28-07-2009 23:40

Rapporter til Admin
11k for en harddisk nej tak da!
--
AMD PhenomII X4 940 3Ghz,GIGABYTE GA-MA770-UD3,Geforce 8800GTS,550W CORSAIR,2*1280x1024,1TB SSpinpoint,Razer Deathadder
#5
CV
HOL Administrator
29-07-2009 02:40

Rapporter til Admin
#3 Tjaaa. Sidst jeg havde en SSD var den meget stille..
--
XFX nForce 790i Ultra • C2Q Q9450 @ 3600 MHz • 9800 GTX+ • 6 GB DDR3 1600 MHz • 3.2 TB HDD plads • X-Fi Fatal1ty • Dell 2405FPW
#6
ASB
Semi Supporter
29-07-2009 02:45

Rapporter til Admin
# 5 - Ja selvfølgelig de er stille. men altså forstår ikke hvorfor folk investere i teknologien nu, når den er så dyr. fordi en 10.000 rpm harddisk er da næsten ligeså hurtig på nogle punkter.
--
#7
kim c
Mega Supporter
29-07-2009 03:18

Rapporter til Admin
#6 hvorfor nøjes med 10.000RPM når man kan få 15.000RPM...:P http://www.edbpriser.dk[...]
--
Walking On Sunshine...:P
#8
ASB
Semi Supporter
29-07-2009 06:37

Rapporter til Admin
Hold da kæft. ante ikke det eksisterede! Tak for linket kim c
--
#9
Squeezeme
Mega Supporter
29-07-2009 08:09

Rapporter til Admin
#7, hvorfor nøjes med en 15.000rpm når man kan få en Velociraptor? Spindelhastighed alene giver ikke den bedste ydelse. Så vidt jeg ved er en WD VR stadig den bedst ydende disk baseret på 'almindelig' HD-teknologi?
--
Asus M3A79-T Deluxe, PhenomII 955BE, 2xHD4890 Toxic, 2x2GB OCZ PC9200, Corsair HX1000W PSU, 1TB + 500GB + 300GB WD VelociRaptor, vandkøling.
#10
Squeezeme
Mega Supporter
29-07-2009 08:18

Rapporter til Admin
Ah, jeg ser nu at disse modeller er med SAS-interface, så selvom de måske er hurtigere er det ikke noget almindelige mennesker har ret meget at bruge til...
--
Asus M3A79-T Deluxe, PhenomII 955BE, 2xHD4890 Toxic, 2x2GB OCZ PC9200, Corsair HX1000W PSU, 1TB + 500GB + 300GB WD VelociRaptor, vandkøling.
#11
Wise Guy
Maxibruger
29-07-2009 08:29

Rapporter til Admin
#10 der er da SAS connectors på f.eks. Asus P6T Deluxe bundkortet : http://www.asus.com[...]
--
Cold Cpu ? Ja tak !!
#12
Squeezeme
Mega Supporter
29-07-2009 09:26

Rapporter til Admin
#11, ok, men det er stadig ikke ret udbredt. Disse diske er i øvrigt heller ikke beregnet til almindelig desktopbrug, de tests jeg har set konkluderer for det meste at selvom drevene er hurtige er de bedst til serverbrug. Men jeg skal da gerne indrømme at jeg ikke er 100% opdateret, så hvad der evt. er sket af nye tiltag på det seneste må du gerne opdatere mig om. Jeg tror dog under alle omstændigheder at en god SSD er at foretrække frem for både en Velociraptor og en Cheetah når det kommer til almindelig desktopbrug.
--
MSI 790FX-GD70, PhenomII 955BE, 2xHD4890 Toxic, 2x2GB OCZ PC12800, Corsair HX1000W PSU, 1TB + 500GB + 300GB WD VelociRaptor, vandkøling.
#13
DEVIL_DK
Guru
29-07-2009 09:41

Rapporter til Admin
vil til enhver tid hellere have en ssd på 60gb end en Velociraptor til system og spil drev. lager vil jeg bare have en helt alm 7200 disk
--
*Asus P5K/EPU*Intel E8500*Asus 4890 1GB* *A-DATA DDRII 1066 4GB*Corsair 650 Watt*Hanns-G HG281D*
#14
Dozer
Mega Supporter
29-07-2009 13:31

Rapporter til Admin
Om det giver mening eller ej på nuværende tidspunkt er ikke det man skal gå så meget op i. Vi skal jo se disse diske før eller siden, og efter min mening, jo før jo bedre, for jo tidligere kan man koncentrere sig om at få diske i disse størrelser ned i pris. Ja, 2200 USD er grangiveligt en ORDENLIG slask penge, men som der også bliver sagt, så vil prisen om allerede et år måske være halveret. Der vil gå en del år endnu inden at vi ser priserne nede på et niveau som vi har dem med HDD's, hvis de overhovedet kommer derned, men det her er blot startskuddet :) Thumbs up til OCZ herfra for at være de første til at lancere diske i disse vanvittige størrelser. - Dozer *EDIT* #3-6-7-9-11 Jeg fik lige læst op på jeres svar her, og det er da forståeligt at i stadig tænker i VR baner, og traditionelle HDD's, men allerede nu ser de sig jo slået på alle kanter, udover prisen, og selv der begynder de at komme til kort. Om 2-3 SSD-generationer vil vi slet ikke se VR eller lignende diske som en egentlig konkurrent til SSD's. Når vi får Sata 3.0 lanceret, og de teoretiske 6 GBit/s, så vil SSD'erne ikke være throttled på dette punkt mere, som de snart vil være med den nuværende Sata2, som jo har en teoretisk maks på 3 Gbit/s, hvilket nogle af diskene snart rammer. Vi ser jo allerede nu SSD's med op imod 250 MB/s.
--
#15
Cordion
Junior Nørd
29-07-2009 16:09

Rapporter til Admin
hmm... er 11k nu så meget? (bliver nok mere 13-14k gætter jeg på) nu står i artiklen at den bygger på OCZ vertex, med 2 controllere til 11k vil KR/GB være ca 11,-/GB (med mit gæt op til 14,-/GB) sammenlignes med deres bedste vertex KR/GB som er 19,-/GB http://www.edbpriser.dk[...] så jeg synes det er en meget fair pris
--
ASUS P5KC; WD Caviar 500GB; ASUS HD4870; E8400@3393MHz; Corsair VX550W; 2*2Gb Crossair XMS2 PC6400 http://peecee.dk[...]
#16
Wise Guy
Maxibruger
29-07-2009 16:12

Rapporter til Admin
#14 Du har ret, men den største forhindring der ligger lige for SSD´erne er at sydbroen og dermed controlleren sidder på en 66MHz PCI port, dvs 266mb/s kontinuerlig data overførsel... og det er på godt Jysk "Træls" Jeg har tre Vertex i Raid0 og Ja det er noget hurtigere end den Raptor der sad der før, men det er så lige bittert at producenterne ikke har kikket på det før, men på den anden side 266mb/s det er jo rigeligt !! eller hvad ? Not :/
--
Cold Cpu ? Ja tak !!
#17
CV
HOL Administrator
29-07-2009 16:31

Rapporter til Admin
Andre end mig der tænker "PCI-Express SATA controller?"
--
XFX nForce 790i Ultra • C2Q Q9450 @ 3600 MHz • 9800 GTX+ • 6 GB DDR3 1600 MHz • 3.2 TB HDD plads • X-Fi Fatal1ty • Dell 2405FPW
#18
MartinKargo
Semi Nørd
29-07-2009 16:36

Rapporter til Admin
#13 Det er sgu ikke mange spil du kan få smidt på den når der først er styresystem på også. De spil hvor det kan betale og mærkes at det er på en ssd er vel nyere spil som ikke fylder mindre end 6-7gb? Eller hvad.
--
Intel Core i7 OCZ PC-12800 CL7 nVidia SLI
#19
Dozer
Mega Supporter
29-07-2009 17:38

Rapporter til Admin
#17, det var også min tanke ja :) #18 der er folk som spiller utroligt meget, og som gerne har over 100 spil installeret. Det kan meget nemt løbe op i plads :) - Dozer
--
*Rækker tunge ad CK*
#20
crucial-kid
Nyhedsredaktør
29-07-2009 23:05

Rapporter til Admin
#16 Det er da på ingen måde den største forhindring for SSD'en. Prisen indtager første, anden og tredjepladsen på listen over faktorer, som holder SSD'en tilbage. Hvad vil du bruge ekstra båndbredde til? Jeg kan forstå det, når vi kommer til det punkt, hvor vi kan lagre egentlig data som spil, film eller andre større filer, men pt. er SSD'en jo en styresystemsbooster. Fint du har hentet en stor fil, som ligger på din SSD, men når den skal derfra, skal den jo alligevel enten via netværket eller over på en mekanisk HD, hvor båndbredden er røv ligegyldig. Selv med to SSD'er er det jo grundet kapaciteten begrænset, hvor mange store filer der flyver frem og tilbage. Anyway SATA ryger på en bane for sig selv. Som alle andre enheder bliver mere og mere rykket op eller flyttet direkte på CPU'en som to/tre-chip løsningerne bliver til to/en-chip løsninger.
--
Mvh. Thomas Christensen.
#21
Minimini
Super Supporter
03-08-2009 02:31

Rapporter til Admin
#20 Hjælper det ikke meget på load tider i f.eks. spil og programmer at det kan overføre hurtigere?? Den der test hvor de smækker en masse SSDer sammen viser da at det går PISSE stærkt, tror det er 25 SSDer eller noget i den retning de har i raid? Men det er da ikke alle bundkort der kører over den gamle PCI bus er det? #4 11k? Det bliver nærmere 14-16k
--
#22
Lerbech
Gæst
03-08-2009 08:35

Rapporter til Admin
er det kun mig der undres, hvorfor laver man ikke en standard for hurtige SSD'ere der skal sidde koblet direkte på cpu på samme måde som ram er i dag, det vil da fjerne de fleste flaskehalse i den del af systemet.
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.

Opret svar til nyheden: OCZ Frigiver Terabyte 3.5" SSD-Monster Colossus

Grundet øget spam aktivitet fra gæstebrugere, er det desværre ikke længere muligt, at oprette svar som gæst.

Hvis du ønsker at deltage i debatten, skal du oprette en brugerprofil.

Opret bruger | Login
NYHEDSBREV
Afstemning


ANNONCE