Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Nyheder

AMD Frigiver K10.5 Shanghai Om Få Uger

Skrevet af Thomas Christensen | 02-10-2008 22:08 | 2055 visninger | 0 kommentar

Ovenpå de massive problemer med effektueringen af den Barcelona baserede K10 kerne, har AMD været mere forsigtige med opdateringen K10.5 og Shanghai kernen, og nu forlyder det, at AMD fremrykker lanceringen til denne måned.

Indenfor 29 dage skulle Opteron versionerne af K10.5 Shanghai være lanceret skriver DigiTimes. Planen har hele tiden heddet 4. kvartal 2008, men om dette inkluderede større sendinger af processorer på markedet i samme periode, har der været tvivl om.

Ifølge selvsamme side skulle det blive til 9 modeller i år, og frekvensen ligger imellem 2.3 GHz og 2.7 GHz. De bliver fordelt på 5 stk. Opteron 200 og 3 stk. Opteron 800 modeller, som henvender sig til henholdsvis dual og octa processor markedet.

Lidt overraskende skriver de, at modellerne kun kommer med HT1.0, hvilket formodentlig er en af den slags typo's vi aldrig selv laver, og modellerne bør komme med HT2.0 ligesom eksisterende modeller, som med HT2.0 kan overføre 8 GB/sec per link. HyperTransport 3.0 support skulle finde vej til server markedet i andet kvartal 2009, og vil blive lanceret i forbindelse med en opdatering til SR5600 chipsettet.

Der er dog intet ny om desktop varianter, men planen lyder fortsat på et par AM2/2+ modeller inden jul, og AM3 modellerne i starten af det nye år.


Opret svar til nyheden: AMD Frigiver K10.5 Shanghai Om Få Uger

Grundet øget spam aktivitet fra gæstebrugere, er det desværre ikke længere muligt, at oprette svar som gæst.

Hvis du ønsker at deltage i debatten, skal du oprette en brugerprofil.

Opret bruger | Login
NYHEDSBREV
Afstemning