Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Forum \ Hardware \ Lagermedier mv
Denne tråd er over 6 måneder gammel

Er du sikker på, at du har noget relevant at tilføje?

Gammel NAS, kan den bruges?

Af Supporter Aspirant king_rasmus | 17-07-2013 01:48 | 1441 visninger | 6 svar, hop til seneste
Jeg vil gerne anskaffe mig en NAS, og har fundet en der ikke er for dyr til 900kr. Det er en synology CS406, hvor der følger 4 x 400 GB raid 5 harddiske med, hvad det så vil sige (raid 5)? Jeg arbejder som fotograf, og mit behov er at lagre mine billeder på en NAS, så jeg kan frigive plads på computeren, men samtidig hurtig hive dem frem igen, for at arbejde videre med dem. Jeg ville også gerne, at 2 harddiske i NAS'en skulle arbejde synkront, så hvis den ene skulle gå ned, har jeg stadig billederne på den anden. Kan denne NAS gøre dette? Hvad får jeg ved at anskaffe mig en af nyere dato? Jeg er på glat is når det kommer til NAS, da jeg ikke har haft med dem at gøre før. Håber at blive lidt klogere :)
--
#1
sn00p
Semi Supporter
17-07-2013 08:08

Rapporter til Admin
At de kører raid5 lige nu, betyder ikke at du skal gøre det. At køre raid5 betyder, at du har de 4 stk 400 gb harddiske i, men kun kan udnytte 3x400 gb. De sidste 400 gb går til en form for backup. Dette betyder, at hvis en af diskene en dag går i stykker, så kan du sætte en ny disk i, og du har stadig alle dine filer. En form for sikkerhed mod nedbrud af disk. En ældre NAS betyder som regel bare at den er langsommere og der nok også er features på de nye som ikke er på din. Om den er hurtig nok til dig, kan jeg ikke svare på. Der skal u nok læse nogle tests af den model. Du kan nok finde en liste over features på synologys hjemmeside. Så kan du sammenligne "din" model mod en nyere og vurdere om du har brug for en nyere.
--
#2
Cortex
Ultra Supporter
17-07-2013 08:13

Rapporter til Admin
Skal du arbejde fra den (redigere billeder, der ligger på den) eller bare bruge den som backup. Hvis det sidste er tilfældet, kan du sikkert godt leve med de 20-30 MB/sek den kan overføre. Tilgengæld vil jeg da tro, at for en fotograf er godt 1 TB ikke nok plads. Mine egne billeder fylder da ihvertfald mere.
--
/Cortex
#3
Satter
Mega Supporter
17-07-2013 08:34

Rapporter til Admin
Idéen med NAS'en er, at flere maskiner/personer kan tilgå den samme data via netværket. Hvis du kun er én person med én computer, så er det lidt fjollet med en NAS. Hvorfor ikke bare bruge en ekstern USB disk (de fåes også, så du kan have 2 diske i, og lave et mirror/raid-1). Hvad du så end bruger disken(e) til, så vil du få væsentlig bedre performance ud af den, end med en gamle NAS :) Det kunne f.eks. være denne: http://www.proshop.dk[...] Og smid så 2 diske i den ala. dem her: http://www.edbpriser.dk[...] Så ender du godt nok på 1.400-1.500kr, men til gengæld har du så også nye diske. Sådanne gamle 400gb diske, ville jeg ikke forvente havde mange år tilbage at leve i, men det afhænger selvfølgelig lidt af, hvor længe de har kørt.
--
Don't let your mouth write checks your ass can't cash!
#4
Satter
Mega Supporter
17-07-2013 08:42

Rapporter til Admin
Lidt billigere kabinet til diskene: http://www.edbpriser.dk[...] Kønt er det dog ikke :P
--
Don't let your mouth write checks your ass can't cash!
#5
LgT
Semi Supporter
17-07-2013 09:20

Rapporter til Admin
Personligt ville jeg ikke bruge penge på at købe gamle 400 gb harddiske. Jeg ville gå efter noget der kan tage et par 2-4 TB diske, med det samme. Jeg ved heller ikke hvilken firmware der kører på en CS406, men de nyere tillader at du kan tilgå filerne ude fra byen også, hvis du skulle have lyst til det. Skal du bruge det professionelt ville jeg købe nyt udstyr - måske en DS213 som kan læse billederne direkte fra SD kort. Ja den ligger i omkr 4000 med 2 store diske - men det virker lidt optimistisk at satse sin forretning på 7 år gammelt udstyr?
--
#6
king_rasmus
Supporter Aspirant
22-07-2013 15:48

Rapporter til Admin
OK, tak for svarene. Jeg endte med at købe den Synology CS406 med 4 x 400 GB harddiske i. fik den for 750 kr :) Jeg tænkte over hvad jeg skulle bruge den til. Jeg vil kun bruge den til backup, ikke andet. Så når jeg har afsluttet et job, og afleveret billederne til kunden, kan jeg komme det over på NAS'en, og slette det fra Mac'en. Derfor tænkte jeg at det kunne være en OK idé at købe en gammel billig en. Og så er den sat op til at køre med RAID 5, så skulle en af de gamle harddiske gå i stykker, ville jeg kunne nå at rede det.
--

Opret svar til indlægget: Gammel NAS, kan den bruges?

Grundet øget spam aktivitet fra gæstebrugere, er det desværre ikke længere muligt, at oprette svar som gæst.

Hvis du ønsker at deltage i debatten, skal du oprette en brugerprofil.

Opret bruger | Login
NYHEDSBREV
Afstemning