Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Forum \ Hardware \ Bærbare Computere
Denne tråd er over 6 måneder gammel

Er du sikker på, at du har noget relevant at tilføje?

Er 940MX nok til videoredigering/grafisk arbejde?

Af Bruger Aspirant janf | 27-02-2017 16:49 | 1230 visninger | 15 svar, hop til seneste
Hej. Jeg leder efter en ny bærbar. Den skal ikke kunne spille nyere spil, men den skal være stærk nok til videoredigering og grafisk arbejde. Jeg er ikke selv computerekspert, men jeg gik ud fra, at der skulle et dedikeret grafikkort til. Med andre ord: Intels HD graphics 520/620 osv. er ikke nok vel? Og vil 940MX være tilstrækkeligt eller er det stadig for lidt? De modeller jeg har fundet har en i5-7200U CPU og 940MX-grafikkortet (2gb). Derudover er det vigtigt, at den ikke vejer så meget, da jeg skal bruge den på farten (helst ikke mere end 2kg). Mit budget er desværre ikke så stort (omkring 6000), så jeg har haft svært ved at finde én med et bedre grafikkort som ikke også vejede omkring de 2,5. Enhver hjælp er velkommen og tak på forhånd. Mvh Jan
--
#1
thefmrg
Juniorbruger
27-02-2017 16:56

Rapporter til Admin
Kortet ligger omkring en GT 720 / 730 vil jeg tro. Ikke mange hestekræfter til hårdere grafisk arbejde. Er en stationær en mulighed?
--
#2
Benjiii
Giga Nørd
27-02-2017 16:58

Rapporter til Admin
#1 Derudover er det vigtigt, at den ikke vejer så meget, da jeg skal bruge den på farten (helst ikke mere end 2kg).
--
+31/-0 Benjiii (#37, #243, #438, #452, #456, #766, #767, #973, #984, #998, #999, #1010, #1064) (plus flere)
#3
thefmrg
Juniorbruger
27-02-2017 17:00

Rapporter til Admin
Aha - stadig ikke en særlig egnet maskine.
--
#4
janf
Bruger Aspirant
27-02-2017 17:02

Rapporter til Admin
Tak for svarene. Stationær er desværre ikke en mulighed :) Jeg ved desværre ikke hvor hårdt grafisk arbejde den skal kunne trække endnu, men noget skal den kunne i hvert fald... Jeg har fundet nogle få maskiner med et 950M-grafikkort som godt nok er væsentligt dyrere, men dog er til at betale. Ville sådan et grafikkort være (betydeligt) bedre eller skal jeg se i øjnene, at jeg skal op i en væsentlig højere prisklasse for at finde noget ordentligt?
--
#5
vest-aalb-dk
Super Nørd
27-02-2017 17:13

Rapporter til Admin
Hvilken type grafisk arbejde tænker du på da ? Er det noget autocad eller hvordan, for så er det de forkerte typer gfx der kigges på.
--
!AMD HAS RYZEN
#6
janf
Bruger Aspirant
27-02-2017 17:21

Rapporter til Admin
Og her kommer vi så til punktet hvor jeg måske bliver lidt svær at hjælpe ;) Jeg ved ikke præcis hvilke grafiske programmer der er tale om da jeg ikke er erfaren med denne type arbejde endnu. Autocad ligner dog meget noget, som jeg kunne forestille mig, at have brug for. Det er i hvert fald i den boldgade. Hvad mener du med de forkerte typer gfx? Og mange tak for svaret.
--
#7
Jacobth
Supporter
27-02-2017 22:11

Rapporter til Admin
Det er min opfattelse at det sagtens kan lade sig gøre at bruge en "gaming" GPU til cad arbejde #5 tænker du at Quardro eller et firepro ville være bedre?
--
#8
dgaa1991
Nørd Aspirant
27-02-2017 22:47

Rapporter til Admin
Er Det fordi du skal starte studie her til sommer eller er det er arbejde?
--
#9
janf
Juniorbruger
27-02-2017 23:19

Rapporter til Admin
Det er til studie. Jeg søger ind på én af ITU's linjer. Enten "digitale medier og design" eller "softwareudvikling". Jeg forestiller mig at min bærbar derfor skal kunne håndtere lidt krævende grafiske opgaver, og da min gamle bærbar alligevel synger på absolut sidste vers, kan jeg ligeså godt købe en ny med henblik på dette. Derfor er det desværre svært at sige præcis hvor stærk maskinen skal være, men jeg ville fortryde at have købt én som ikke var tilstrækkelig. Jeg synes snart jeg har ledt nettet tyndt, men jeg har nok lidt urealistiske krav i forhold til mit budget. Jeg leder efter en bærbar der: -har en god processor (i5/i7) -har et dedikeret grafikkort som kan håndtere videoredigering (heraf mit oprindelige spørgsmål om hvorvidt 940MX er nok) -har en ssd -højst vejer omkring 2kg -ikke koster mere end 7000 Mange tak for svarene :)
--
#10
vest-aalb-dk
Super Nørd
28-02-2017 00:13

Rapporter til Admin
Du skal da nok have en i7 cpu til at starte med, og ja du kan da teknisk set godt bruge et gaming gfx til autocad arbejde men det bliver en sløv omgang pis. Jeg tegner selv meget i autocad og jeg bruger en dell precision m6700 fra 2011, med et quadro 3000m 4gb gfx i, og selvom det er et gammelt kort er det meget bedre end min kammerats bærbar med et gtx 970 i. Der er jo nok en grund til at de har lavet de her gfx dedikeret til 3D arbejde, ligesom at min ikke er den fedeste at game på. Men ved ikke om det bliver let at finde sådan en maskine som kun vejer 2.kg.... Altså er din arme polioramte eller hvad B-) Men skal da kigge mig omkring efter en bærbar du kan bruge.
--
!AMD HAS RYZEN
#11
vest-aalb-dk
Super Nørd
28-02-2017 00:36

Rapporter til Admin
http://www.datamarked.dk[...] Evt kig på den her, den vejer så godt nok 3.3 kg og mangler ssd men den har firepro kort i, og koster 4200 Ellers har de det her kraftværk http://www.datamarked.dk[...] men den koster så 7600.kr
--
!AMD HAS RYZEN
#12
vest-aalb-dk
Super Nørd
28-02-2017 00:42

Rapporter til Admin
Ellers prøv at kigge hos refurb.dk de har også en del på lager til billige penge.
--
!AMD HAS RYZEN
#13
janf
Juniorbruger
28-02-2017 11:19

Rapporter til Admin
De 2 kg er fordi jeg synes det er virkelig rart ikke at slæbe rundt på en mursten hele dagen. Jeg har haft en lille 1,5 kg bærbar og den var en drøm at have med rundt. Det kan dog godt være det ender med at jeg må gå på kompromis ;) Jeg tager et kig på Refurb. Tak for svarene!
--
#14
Lightrealm
Supporter
28-02-2017 13:56

Rapporter til Admin
#13 Mht. budget og performance krav så er det nok urealistisk at finde en, der vejer under 2 kg, desværre. Jeg hader selv når folk anbefaler noget, der er dyrere end det budget, der er blevet sat i en tråd, men jeg vil alligevel spørge, om du kunne overveje at investere nogle flere tusinde i den? Fordi så kan du virkelig få en god maskine der passer til dine krav - og du skal tænke på, at hvis den skal bruges til studie, så skal du bruge den maskine hver dag i de næste mange år. Derfor bedre at skaffe en maskine, som muligvis holder længere og som ikke sløver dig ift. dine medstuderende og dine studier. Men selvfølgelig er det mange penge at bruge, men det er i hvert fald værd at have fremtiden in mente, når du laver sådan en investering. Ville jo være noget skidt, hvis du om 2-3 år skulle ud og bruge samme antal penge, hvis ikke mere, fordi din maskine simpelthen ikke kan følge med.
--
#15
janf
Juniorbruger
01-03-2017 14:36

Rapporter til Admin
Det er helt rigtigt hvad du siger. Budgettet er dog stramt, så det er ikke så oplagt at strække det, selvom jeg gerne ville. Har du en bestemt maskine i tankerne? Eller var det mere generelt? :) Jeg ville da meget gerne kigge på den hvis det var. Og tak for svaret :)
--

Opret svar til indlægget: Er 940MX nok til videoredigering/grafisk arbejde?

Grundet øget spam aktivitet fra gæstebrugere, er det desværre ikke længere muligt, at oprette svar som gæst.

Hvis du ønsker at deltage i debatten, skal du oprette en brugerprofil.

Opret bruger | Login
NYHEDSBREV
Afstemning