Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Forum \ Hardware \ Computerskærme
Denne tråd er over 6 måneder gammel

Er du sikker på, at du har noget relevant at tilføje?

Erfaringer med Dell UltraSharp U2715H

Af Monster Supporter Splint | 07-06-2016 20:12 | 2395 visninger | 15 svar, hop til seneste
Jeg skal bruge en ny kontorskærm og har kig på Dell 27" LED UltraSharp U2715H: http://www.edbpriser.dk[...] Er det noget der kan anbefales?
--
"Religion Poisons Everything!"
#1
Daeko
Ny på siden
07-06-2016 20:14

Rapporter til Admin
Jeg har haft en i et stykke tid og er meget glad for den. Den smule jeg har spillet på den har fungeret fint, men der er jeg måske heller ikke så krævende som andre. Bruger den 95% af tiden til arbejde og der er den fantastisk.
--
#2
Matekick
Ny på siden
07-06-2016 20:27

Rapporter til Admin
Det er en lækker skærm uden tvivl - Men det er en god arbejdes skærm - til prisen havde jeg valgt en anden hvis behovet er gaming f.eks.
--
http://Gabblegaming.com[...]
#3
Splint
Monster Supporter
07-06-2016 20:29

Rapporter til Admin
Jeg bruger en anden maskine og skærm til gaming. Den skærm jeg søger skal udelukkende bruges til Office, websurfing og Vmware Workstation.
--
"Religion Poisons Everything!"
--
Sidst redigeret 07-06-2016 20:29
#4
ToFFo
Guru
07-06-2016 20:31

Rapporter til Admin
Yep, super skærm. Mega fedt design med de rammeløse kanter. Især hvis du har mere end 1. Super billedkvalitet og lysstyrke, rart med en USB 3.0 port på bagsiden der peger udad i stedet for nedad, de er svære at komme til. Glimrende til FPS. Spiller DOOM uden problemer med skærmen, uden input lag.
--
Nu uden signatur :O
#5
Splint
Monster Supporter
07-06-2016 20:38

Rapporter til Admin
#4: Jeg synes at skærmen har et fedt design. Kombinationen af sølv og sort er rigtig flot. Tanken om to eller tre skærme tiltaler mig, især pga. den type arbejde, jeg skal lave ved maskinen, men jeg vil starte med en enkelt. Opløsningen er ikke for høj til almindeligt arbejde? Jeg overvejer nemlig også 25 tommer udgaven, men der kan jeg forestille mig at det hele bliver alt for småt.
--
"Religion Poisons Everything!"
#6
JB
Gæst
07-06-2016 20:50

Rapporter til Admin
Jeg gav 5.800 kr. for Dell UP2716D tilbage i Januar 2016. Jeg havde også kig på U2715H som dengang kostede ca. det samme som den gør nu men valgte alligevel at gå hele vejen til UP2716D for de kvaliteter den nu engang har i forhold til U2715H. Siden da er prisen på U2716D raslet ned så den nu koster f.eks. 3.948 kr. hos ProShop mens prisen på U2715H i samme tidsrum ca. har stået stille så den stadig koster 3.600-3.700 kr. Med en prisforskel på nu blot 10% eller mindre er det svært at anbefale U2715H frem for UP2716D. Hvis du kan leve med de ekstra 10% og du gerne vil have 10-bit panel, 100% Adobe RGB og en mindre risiko for panelfejl i form af backlight bleeding, screen uniformity,etc, vil jeg anbefale UP2716D. Hvis du blot kører sRGB hele tiden og vil satse på at få et godt eksemplar af U2715H, by all means spar de sidste 10%. Uanset hvilken skærm der er tale om vil jeg anbefale at du checker de negative anmeldelser på Amazon.com, hvor man som regel kan få en fornemmelse for, hvilke problemer der måtte plage en bestemt model. I tilfældet med U2715H får man det generelle indtryk, at kvalitetskontrollen er lidt mere lempelig end den måske burde være. Dette gælder ikke kun panelet men også ting som porte (specielt USB-porte) der ikke er helt lined up med kabinettet og deslige. Jeg er udmærket tilfreds med min UP2716D. Dog er der den lille hage ved det, at den udsender en mikroskopisk svag hylen/summen fra den indbyggede strømforsyning når der er tændt på stikkontakten men skærmen er slukket. Vi taler om et niveau hvor det kun kan høres en sen aften når alt er stille og man aktivt lytter efter det - eller blot lægger øret til toppen af skærmen. Når skærmen er tændt er den tavs som graven. Jeg kunne godt have ønsket mig, at den havde haft en ekstern strømforsyning som kunne ligge på gulvet, længere væk fra mit hoved, men alle Dells skærme i dag har stort set samme design og samme indbyggede strømforsyning, hvilket også gælder U2715H. Men igen, den er tys når den er tændt.
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#7
JB
Gæst
07-06-2016 20:54

Rapporter til Admin
Jeg skal måske lige tilføje, at selv om UP2716D's fod og bagside ser meget sølvfarvet ud på visse billeder, så er den meget mørk at se på in real life så alt i alt er det et meget enkelt og diskret design uden noget der på nogen måde stikker i øjnene. Jeg vil også lige nævne, at de touch-knapper, som både U2715H og UP2716D benytter er noget skrammel at betjene, så hvis du køber en af dem vil jeg anbefale, at du som det første installerer Dell Display Manager så du kan styre den fra din desktop.
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#8
Splint
Monster Supporter
07-06-2016 20:56

Rapporter til Admin
#6: Tak for det. Den havde jeg slet ikke se, men jeg vil have den med i mine overvejelser.
--
"Religion Poisons Everything!"
#9
JB
Gæst
07-06-2016 21:04

Rapporter til Admin
U2715H er i øvrigt lige blevet afløst af U2717D som ligger et sted mellem U2715H og UP2716D, dvs. lidt bedre farvegengivelse end U2715H men ikke på højde med UP2716D og heller ikke med Dell's "PremierColor" panel. https://www.proshop.dk[...] Det er dog vanskeligt at anbefale U2717D når man kan få den bedre UP2716D til en langt lavere pris. Jeg skal ikke gøre mig klog på, hvorfor det forholder sig på denne måde. Jeg kan dog konstatere, at Dell på sin egen hjemmeside har sat den ned fra 5.239 til 3.929 og UP2516D ned fra 3.049 til 2.287 (alle priser ekskl. moms) mens de øvrige UltraSharp-skærme (inkl. U2715H og U2717D/DA) ikke er på tilbud. Det er dog stadig højere priser end hos butikker som ProShop.
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#10
Splint
Monster Supporter
08-06-2016 20:16

Rapporter til Admin
#9: Tak for dine tips. Jeg må hellere ud og se begge skærme IRL før jeg kan tage en beslutning.
--
"Religion Poisons Everything!"
#11
JB
Gæst
08-06-2016 21:45

Rapporter til Admin
#10 Jeg skal ikke kunne sige, hvor du kan se dem IRL. Dell's produkter er som regel nogle man blot bestiller på nettet og krydser fingre for, at de lever op til de anmeldelser, man har læst på nettet. I bedste fald kender man måske nogle af modellerne fra sit arbejde. Mht. UP2716D så kan jeg se, at den nu er oppe på 4.363 kr. hos ProShop, så den er lige steget med godt 400 kr. siden i går. Den kan dog stadig fås til under 4.000 kr. hos ComputerSalg.dk men det er måske også en stakket frist.
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#12
Solnaes
Supporter Aspirant
08-06-2016 22:19

Rapporter til Admin
Nu kan jeg se det er en 2560 x 1440 skærm, men da du allerede er oppe i dét prisleje, har du så overvejet om du skal kigge på en 4K skærm istedet? Jeg kigger selv på P2715Q til min arbejdscomputer. 4K skærme er begyndt at blive mere og mere almindeligt og til mere overkommelige priser. De 1000 kr. ekstra for en P2715Q er måske alligevel det værd for den fremtidssikring det giver :-)
--
MacBook Pro - i5 2,5 GHz - 8 GB RAM - 256 GB SSD
--
Sidst redigeret 08-06-2016 22:20
#13
JB
Gæst
08-06-2016 23:06

Rapporter til Admin
#12 Problemet med 4K og 5K er, at ikke alle applikationer har lige god high-DPI-understøttelse, så man skal undersøge grundigt, om de applikationer, man arbejder med til dagligt, er brugbare på en high-DPI skærm. Et andet problem er, at hvis der er tale om en arbejdsskærm er der ofte tale om blot een skærm i et setup med to eller tre skærme og her nytter det ikke noget at blande almindelige skærme med en high-DPI-skærm da det praktisk taget umuliggør at trække applikationer fra een skærm til en anden. Jeg valgte selv en 2560x1440 fordi jeg dermed kunne bibeholde en desktop-skalering på 100% og dermed ikke havde problemer med legacy apps eller med at trække apps over på min sekundære skærm. Jeg kører dog mine browsere og teksteditorer på 125% men det er et godt kompromis. Hvis jeg ikke brugte min skærm til arbejde og dermed ikke var afhængig af ældre apps med manglende high-DPI-understøttelse eller en sekundær skærm af hensyn til min produktivitet (dvs. hvis jeg blot brugte min computer til private formål såsom at surfe på nettet og kun havde een skærm) ville jeg bestemt selv have kigget på en 4K- eller 5K-skærm. Teksten i en browser sat til 125% på en 2560x1440 ser aldeles flot ud når man ser den for sig selv men kan stadig ikke hamle op med 4K/5K. Det kan man overbevise sig selv om ved at finde en Humac eller Elgiganten, hvor man har mulighed for at se en almindelige iMac ved siden af en Retina iMac. Et alternativ til en 1440p eller 2160p på 27" er at kigge efter en 2160p på 40" eller større, hvormed man har mulighed for at køre sin desktop på 100% på en 4K (UHD)-skærm så man har et stort arbejdsareal uden at skulle bøvle med alle skaleringsproblemerne. Der findes kun ganske få modeller af den slags på det danske marked, men et alternativ er at benytte et lille UHD TV til sin computer. Her skal man dog checke grundigt efter, om TV'et er egnet til computerbrug, herunder om det er muligt at køre 2160p @ 60Hz med de tilslutninger computeren og TV'et har. Hertil kommer de rent ergonomiske aspekter såsom om TV'et har flimmerfri baggrundsbelysning. Alt i alt blev min egen konklusion at de gode 4K-skærme stadig er for dyre. P2715Q er ikke helt ny på markedet og den relativt lave pris skyldes, at den er skrabet mht. indstillingsmuligheder og farverum, hvor den ikke kan hamle op med skærme med "PremierColor"-paneler. Mig bekendt understøtter den heller ikke HDMI 2.0. Dell UP3216Q er en nyere model som løser disse problemer, men den befinder sig også i en anden prisklasse.
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#14
Splint
Monster Supporter
22-06-2016 20:44

Rapporter til Admin
#13: Hvilket materiale er foden på UP2716D lavet af? Er det bare plastic eller er det metal?
--
"Religion Poisons Everything!"
#15
JB
Gæst
22-06-2016 20:59

Rapporter til Admin
#14 Det er i hvert fald en plastic-kappe, hvis det er det, du mener. Men mon ikke der er noget metal under? :) Kappen er mat mørkegrå og man skal nok gøre sit bedste for at undgå at ridse den. Bortset fra det, så står den solidt nok på bordet. Ikke noget med at den hopper og danser i flere sekunder, hvis man kommer til at puffe til den.
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.

Opret svar til indlægget: Erfaringer med Dell UltraSharp U2715H

Grundet øget spam aktivitet fra gæstebrugere, er det desværre ikke længere muligt, at oprette svar som gæst.

Hvis du ønsker at deltage i debatten, skal du oprette en brugerprofil.

Opret bruger | Login
NYHEDSBREV
Afstemning