Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Nyheder

Elselskabernes Fibernet Planer Er Ikke Konkurrenceforvridende

Skrevet af Kenneth Nielsen | 06-09-2005 03:46 | 2655 visninger | 0 kommentar
Konkurrencestyrelsen har i dag offentlig gjort deres undersøgelse, af elselskabernes planer om udrulning af fibernet for knapt 9,5 mia. kr. til 1 mio. husstande. Deri konkludere konkurrencestyrelsen at det ikke er konkurrenceforvridende, at elselskaberne bruger så mange penge på udrulningen af fibernettet. Tværtimod mener konkurrencestyrelsen at det vil gavne konkurrencen på telemarkedet, med større båndbredde og flere nye ydelser, såsom TV og telefoni.
Grunden til at konkurrencestyrelsen overhovedet involverede sig i denne sag, var at pressen i løbet af 2004, havde sat spørgsmålstegn ved den ulige konkurrence de eksisterende telefirmaer ville blive udsat for ved udrulningen fibernettet, samt hvorvidt at el-kunderne stod til at skulle betale hele gildet hvis fibernetinvesteringerne skulle gå i vasken.
Det er Konkurrencestyrelsens vurdering, at elselskabernes investeringer i fibernet vil øge konkurrencen på telemarkedet med mulighed for flere produkter, højere båndbredde og konkurrencedygtige priser. Elselskabernes planlagte investeringer bygger således på forretningsmodeller, som vil gøre det muligt at levere telefoni, internet og tv på fibernettet på et kommercielt grundlag og til konkurrencedygtige priser sammenholdt med priserne på de samme ydelser leveret på kobber- eller kabeltv-net.

Konkurrencestyrelsen anbefaler bl.a., at de relevante brancheforeninger på el- og teleområdet i fællesskab drøfter, hvordan der kan sikres så gode rammebetingelser som muligt for konkurrencen om levering at teleydelser på fibernettene. Det bør ske gennem åbne net og fælles standardløsninger og ved at varsle gravearbejder i god tid, så sammengravning kan finde sted.
Kilde: Konkurrencestyrelsen

Hvis man skulle have lyst, kan man læse den 71 siders store rapport her (PDF-Link)

Opret svar til nyheden: Elselskabernes Fibernet Planer Er Ikke Konkurrenceforvridende

Grundet øget spam aktivitet fra gæstebrugere, er det desværre ikke længere muligt, at oprette svar som gæst.

Hvis du ønsker at deltage i debatten, skal du oprette en brugerprofil.

Opret bruger | Login
NYHEDSBREV
Afstemning