Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Nyheder

AMD Frasælger Hele Chip-Produktion

Skrevet af Thomas Christensen | 07-10-2008 19:52 | 4663 visninger | 15 kommentarer, hop til seneste

Nok blev det ikke i september måned, men som ventet har AMD netop annonceret frasalget af deres produktionskapacitet til et nyt joint venture, og samtidig fået skudt ny kapital ind i AMD moderselskabet.

Den første større X86 CPU producent uden 100% selvejet produktionskapacitet i nyere tid er dermed født, men AMD slipper dog ikke helt tøjlerne om produktionsdelen, da de fortsat vil eje tæt på halvdelen af aktierne i "The Foundry Company" som det nye produktionsfirma bliver kaldt indtil det endelig navn er fastlagt.

AMD vil derfor fortsat have den kritisk nødvendige direkte adgang til produktionskapacitet, som er krævet af en processor producent, men vil ikke i samme niveau bære byrden hele tiden at skulle investere de stadig større summer til videreudvikling af produktionsfaciliteterne.

En tommelfingerregel hedder, at AMD og Intel bruger flere penge på research til produktionen end udviklingen af processorerne. Det er altså en likviditetsslugende del af AMD, som nu er adskilt fra moderselskabet.

Samarbejdspartneren er ATIC (Advanced Technology Investment Company), som er en teknologisk investeringsgren af regeringen i Abu Dhabi, De Forenede Arabiske Emirater, som igennem deres anden investeringsgren Mubadala Development Company i forvejen ejer lige over 8% af AMD's aktier.

ATIC må betale 2,1 milliarder USD for deres andel af The Foundry Company, hvoraf de 1.4 milliarder USD indgår i firmaet og de resterende 700 millioner USD går i AMD's lomme for andelen. Samtidig overtager det nye produktionsselskab 1.2 milliarder USD af AMD's gæld.

Desforuden investerer Mubadala Development Company yderligere i AMD, så deres aktieandel nu er oppe på 19,3%, op fra lige over 8%. Dette sikrer AMD 314 millioner USD ekstra for de special-udstedte aktier.

AMD vil eje 44,4% af det nye produktionsselskab, og ATIC står for 55,6% af aktierne i he Foundry Company, men bestyrelsen vil alligevel have samme stemmeret i bestyrrelsen. Doug Grose, AMD's højst ansvarlige for chip produktionen, vil tage skridtet op som CEO for den nye virksomhed, og han tager tidligere AMD CEO Hector Ruiz med sig som bestyrelsesformand.

The Foundry Company fortsætter AMD's planer om en udvidelse af Dresden faciliteterne samt opbyggelsen af nye faciliteter i New York. Sidstnævnte skulle huse 1.400 medarbejdere når det er færdigbygget, hvilket ikke sker foreløbigt med de første spadestik i 2010.

Udvidelsen af Dresden faciliteterne skal, udover at fortsætte udviklingen af mindre transistorer samt fortsat producere AMD's eksisterende chips, også gøre dem i stand til at producere standard chips, og ikke kun de specialbyggede AMD processorer.

I teorien kunne det f.eks. føre til, at The Foundry Company producerede grafikkort for NVIDIA, eller for så vidt ATI, som fortsat har deres første eget producerede grafikkort til gode trods AMD's opkøb af ATI for to år siden. Disse standard nodes vil dog først være tilgængelig ved skiftet til 32nm.

AMD har desuden givet tilsagn om, at skulle markedsbetingelserne tillade det, vil The Foundry Company også opbygge research faciliteter i Abu Dhabi, De Forenede Arabiske Emirater. Ligesom AMD vil The Foundry Company fortsat være en del af IBM alliancen, som også inkludere Chartered, Samsung, Sony og flere andre prominente chipproducenter.

Teknisk set vil AMD derfor fortsat være en kunde i The Foundry Company, ligesom Intel f.eks. er det i deres to forskellige konkurrerende flash divisioner. Med frasalget kommer den kapital tunge produktion over i sin egne struktur, og AMD kan dermed fokusere sig på chip udviklingen og adresseringen af deres kunder, hvorimod produktionen og The Foundry Company får mere frie tøjler, og kan udvide og opsøge nye kunder.

- Relaterede nyheder:

#1
HenrikM
Monsterbruger
07-10-2008 20:13

Rapporter til Admin
...Og så fik CK også læst beyond3d og opdateret nyheden, med de samme tal som stod her ;)
--
#2
crucial-kid
Nyhedsredaktør
07-10-2008 20:19

Rapporter til Admin
#1 Hvis jeg slipper for dumsmarte påstande om noget, du ikke aner en pind om, så får du hermed en varedeklaration: - 100% brygget på AMD's pressemateriale i form af webcast, pressemeddelelse mm. samt modnet i mere end 1½ times arbejde i kedlerne og kun tilsat lidt baggrundskrydderi fra tidligere HardwareOnline.dk nyheder.
--
Sidst redigeret
#3
CV
HOL Administrator
07-10-2008 20:27

Rapporter til Admin
#1 Denne nyhed er nu ikke ligefrem unik på Beyond3D, så kan ikke helt se hvor du vil hen med det. Hvis du så det hos dem før du så det her, jamen så tillykke med det. Men hvad du skriver giver ikke meget mening.
--
XFX nForce 790i Ultra • C2Q Q9450 @ 3600 MHz • 2 x 9800 GTX+ • 4 GB DDR3 RAM • 3.2 TB HDD plads Samlet • X-Fi Fatal1ty • 2 x Dell 2405FPW
#4
HenrikM
Monsterbruger
07-10-2008 20:48

Rapporter til Admin
Ja undskyld det blev lidt uklart. Jeg havde lige skrevet en længere kommentar med lidt ekstra relevant info/tal og et par småfejl i den oprindelige udgave af nyheden, og da jeg så har sendt den kan jeg se at CK har opdateret med *præcist* de samme ting :) (og det ekstra info passede meget godt med hvad beyond3d havde at tilføje ift de tidligere skriverier om nyheden, så det var bare et gæt :) Men som altid rigtigt godt beskrevet i øvrigt :)
--
#5
HenrikM
Monsterbruger
07-10-2008 20:57

Rapporter til Admin
#2: (altså efter edit) Ja, jeg kan sagtens se hvad du mener med dumsmart, men det var ment som en kommentar til min edit (som slet ikke fremgik tydeligt nok, man er jo altid under tidspres med de edits), og "her" henviser altså til det oprindelige #1 indhold og ikke hol/#0.
--
#6
HenrikM
Monsterbruger
07-10-2008 21:58

Rapporter til Admin
#2: i øvrigt (for nu at vende tilbage til emnet, frem for dumt fnidder) - når nu du har tygget dig igennem alt det officielle info - har der så været noget omkring x86 licensen? Man må jo formode de er på sikker grund, men det passer bare ikke med det der tidligere har været fremme om at de ikke må outsource produktionen (hvis ikke-helt-ejet datterselskab da er outsourcing).
--
#7
crucial-kid
Nyhedsredaktør
07-10-2008 22:53

Rapporter til Admin
#6 Der er tale om, at AMD frasælger deres produktionsfaciliteter, så hvor X86 licensen kommer ind i billedet, har jeg lidt svært ved at se. TSMC får jo ej heller nogle GPU rettigheder af at producere NVIDIA's chips, de får bare et design de skal tage fra design til et fysisk produkt. Hvis Tom's Chokolade sælger deres chokoladefabrik fra, så har de jo fortsat alle opskrifterne, brands og al den tilhørende IP, og samme gælder naturligvis med AMD. Jeg forstår ikke rigtig spørgsmålet, men håber det er blevet besvaret alligevel.
--
Mvh. Thomas Christensen
#8
HenrikM
Monsterbruger
07-10-2008 23:33

Rapporter til Admin
Analogien med Toms holder kun hvis vi ser på deres licensproduktion af Mars osv ;) AMD kan ikke producere/sælge deres x86 chips uden gyldig (cross)licensaftale med intel, og det har jo blandt andet været fremme at denne aftale ville bortfalde hvis nogen købte amd (ikke dermed sagt at den ikke kunne fornyes, intel har nok også brug for den). Og der har også været rygter om at amd indenfor denne aftale ikke måtte ulicitere mere end 20% af deres x86 produktion. Aftalen kan jo også inkludere produktionspatenter, og ikke bare design / x86 ABI osv. Men nu har jeg imidlertid fundet selve aftalen (dog lettere censureret): http://contracts.corporate.findlaw.com[...] Og svaret fremgår af 1.22, som definerer et datterselskab som noget man enten skal eje 50% af ELLER have 50% stemmevægt i bestyrelsen (hvilket er lige præcist hvad de har nu). Så ifølge aftalen er TheFoundry et datterselskab og så er der ingen problemer :)
--
#9
Ups
Supporter
09-10-2008 03:38

Rapporter til Admin
Det ærgrer mig, at AMD's økonomi skranter i en grad, hvor de er nødsaget til at sælge ud af arvesølvet. Har købt talrige AMD-processorer - og foretrækker at købe hos AMD, da jeg husker Intels monopoldage alt for godt. Det er ikke behagelige minder. :s De af jer, som er nær de fyrretyve år, kan sikkert nikke genkendende til skrækscenariet; at AMD ikke længere er i stand til at trykke Intel-priserne lidt ned. ;) Imidlertid, har Intels Core serie været så overlegen (specielt når man godt kan lide at overclocke), at jeg de sidste par gange har støttet Intels milliardformue yderligere ved indkøb af processorer og chipsæt. Ved ikke om det havde været en brugbar løsning, men havde faktisk håbet lidt på at AMD gik helt ned og - som sladder-trommerne har buldret - at eksempelvis IBM ku' ta' helt over og skabe en reel konkurrence til Intel.
--
#10
Galmok
Gæst
09-10-2008 11:15

Rapporter til Admin
En af grundene til at Intel ikke bukker under er fordi de for lang tid siden indså at de er nødt til at være til steder på alle niveauer. Hvis de først åbner en dør et sted så andre kan komme ind og levere bedre og billigere varer, så vil de (andre) kunne udvide derfra (bedre cpu'er osv). AMD vælger en løsning som umiddelbart giver mening, men de afskriver kontrol med en del af markedet og gør sig afhængig af andre. Det vil komme til at give problemer. Fordelen ligger selvfølgelig i at det nye selskab har flere midler til at udvikle produktionen, men det giver ikke mere end hvis AMD selv havde tilbudt at producere for andre... Og så havde de bevaret kontrollen. Men ok, hvis de nye selskab går godt og det også gør for AMD, så kan de måske købe stumperne tilbage en gang. ;-) Intels strategi er dog den bedste fordi den forhindrer dem i at miste grebet i markedet uanset hvilken del af markedet. Man kan så diskutere hvor godt grebet er, men de har fat i det hele og kan (med det rigtige produkt) presse de andre.
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#11
crucial-kid
Nyhedsredaktør
09-10-2008 21:31

Rapporter til Admin
#10 Din INtel forklaring er en meget forsimplet pointe med en lidt ensidig pointe. Den strategi du outliner er jo forældet, og en de er gået væk fra. Det er rigtig nok, at de op igennem 90'erne og starten af 2000 havde en "do it all" strategi, men siden har vi jo netop set, at de har solgt fra i pereferien. Dette gælder både på produktions og udviklingsfronten. Det træk AMD laver her er jo rent faktisk et Intel selv har lavet på begge flash markeder, da selv ikke chip kongen kunne være med i det marked alene. Det er klart en af de ting Intel mestrer, men det bunder i deres rolle som omkostningsleder så vel som markedsleder, hvor de har mere råd til fejltagelser, kan miniere fejltagelser igennem chipproduktionen samt kan allokere flere ressourcer til de enkelte markeder. AMD kunne for så vidt sagtens producere for andre før. Det er dog ikke her, at problemet opstår. AMD kan ikke selv investere de enorme summer det kræver, og modellen har netop vist, at de med deres tosidede strategi ikke kan hente den nødvendige eksterne kapital samt interne fokus til opgaven. Derfor tager de trækket, og adskiller de to. På den måde mener de, at de bedre kan styre de to forskellige forretningsområder samt bedre kan skaffe den nødvendige kapital - det er de to grundlæggende pointer i deres join-venture og adskilning af forretningen - ligesom det var Intel's i deres to NAND/NOR flash frasalg. #9 IBM har længe været ude af ræset, da de ikke vil ind i markedet. For hvert år der går, mister de indflydelse på markedet, og de har ingen ambitioner om at vende tilbage - det er ikke her de tjener deres penge. Mange års drift har jo vist, at de har deres styrker indenfor software og konsulent arbejdet. Det er efter denne ændring mere sandsynligt, at AMD opkøber IBM's CPU afdeling end omvendt og samme med produktionen.
--
Mvh. Thomas Christensen
#12
HenrikM
Monsterbruger
10-10-2008 00:26

Rapporter til Admin
#10: du må også huske på at intel har en gigantisk pengetank (jeg mener der har været mange år hvor afkastet på deres eksterne investeringer har overgået deres egentlige aktiviteter), så de har faktisk råd til de investeringer produktion kræver. Jeg har i øvrigt set steder der tager investeringsomkostningerne på fabrikkerne med i Moores lov, med en fordobling hvert 3/4 år. Så det kræver en konsolidering og kan snart bremse udviklingen.
--
#13
Galmok
Gæst
10-10-2008 12:28

Rapporter til Admin
#11: Jeg tænkte nu også mest på cpu'er hvor Intel jo fandt ud af de at de ikke havde en low power cpu til portables hvorfor de købte sig ind på markedet og leverede XScale cpuen. Nu har de så valgt at droppe den fordi de har udviklet deres egen low power cpu. Dette er blot 1 tegn på at de vil være til stede på alle (cpu) markeder.
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.
#14
plexusrmx
Semibruger
10-10-2008 15:45

Rapporter til Admin
Jeg har købt AMD for en slikkepind
--
AMD 3700+ 2.2 Ghz ( Zalman 9500 LED cooler ) Dual Sata2 Socket 939 Inno3d 7800 GT 256ddr3 ( Zalman 900 cooler ) 2 GB ddr1 ram
#15
Lars
Gæst
16-10-2008 09:43

Rapporter til Admin
@crucial-kid: Lidt pedanteri - det hedder x86 og _ikke_ X86. X'et skal forstås som et variabel (dækker over 80486, 80586 etc.) og ikke som en konstant. Læs evt. mere her: http://en.wikipedia.org[...]
--
Gæstebruger, opret dit eget login og få din egen signatur.

Opret svar til nyheden: AMD Frasælger Hele Chip-Produktion

Grundet øget spam aktivitet fra gæstebrugere, er det desværre ikke længere muligt, at oprette svar som gæst.

Hvis du ønsker at deltage i debatten, skal du oprette en brugerprofil.

Opret bruger | Login
NYHEDSBREV
Afstemning