Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Nyheder

Crash Beskyttet Firefox 3.6.4 Frigivet

Skrevet af Thomas Christensen | 23-06-2010 23:25 | 3057 visninger | 6 kommentarer, hop til seneste

Forleden rettede Opera et par kritiske sikkerhedsfejl, og vanen tro følger Mozilla trop i Firefox, som foruden sikkerhedsrettelser også leverer crash-beskyttelse på applikationer, som benytter Adobe Flash, Apple Quicktime eller Microsoft Silverlight.

Skulle en af disse udbredte plugins gå i stå og dermed risikere at låse browseren, slår Mozilla Firefox i den nyeste version 3.6.4 den benyttede plugin fra, og redder dermed browseren fra et potentielt stabilitetsproblem. Beskyttelsesmekanismen virker dog indtil videre kun på Adobe Flash, Apple Quicktime og Microsoft Silverlight, og ikke andre tredjepart plugins. Mozilla lover dog, at support for andre plugins er under udvikling. Skulle en af de tre plugins gå i stå, kan siden reloades, og nok mistes evt. indtastet indhold, men browseren fortsætter uhindret.

Mozilla selv har store forventninger til effekten af tilføjelsen, og ifølge deres egne data, skyldes hvert tredje Firefox nedbrud et tredjeparts plugin. Firefox har i forvejen en funktion, som automatisk opdaterer hver enkelt plugin, og dermed retter de nyeste sikkerhedsbrister.

Den norske nichebrowser Opera har ligeledes længe haft en lignende funktion, hvor browseren rapporterer i tilfælde af, at et plugin er gået i stå. Tilføjelsen i Firefox kan være en kærkommen tilføjelse, da en af de vigtigste piller i dens udbredelse er netop de mange plugins som tilføjer nye egenskaber og tilpasningsmuligheder til Firefox.

De øvrige sikkerhedsrettelser i Firefox 3.6.4 er kritiske nok til, at Mozilla har opdateret deres mail-klient Thunderbird i samme omgang, da den benytter Firefox og samme webkit renderer til fremvisning af e-mail.

#1
mafiapanda
Nørd Aspirant
24-06-2010 00:41

Rapporter til Admin
Vi vil også se noget fra Google Crome :D
--
Hol er en børnehave. Og lowkey er pædagogen.
#2
york51
Ultra Supporter
24-06-2010 11:05

Rapporter til Admin
#1 læs dog om det på hwt, hvis du så gerne vil.
--
Phenom 2x4 3,4 Ghz @4,0 v8 cooling 4gb pc6400 samsung Asus Radeon 5830 windows 7 64 bit
#3
crucial-kid
Nyhedsredaktør
24-06-2010 22:56

Rapporter til Admin
#1 Man kan jo sige, at det er knapt så kritisk for Chrome, da den splitter hver enkel side op i en seperat proces. Så dør et script, dør den valgte side og ikke browseren - i hvert fald som udgangspunkt. FF og Opera har så den lille fordel, at siden ofte kan genskabes. Jeg er dog ubekendt med, om Chrome har en sådan feature, men den betyder som udgangspunkt knapt så meget for Chrome.
--
Mvh. Thomas Christensen.
#4
Ali
Supporter
28-06-2010 00:39

Rapporter til Admin
I dag er der kommet endnu en ny update: 3.6.6 Hvad der nyt har jeg ikke fundet ud af endnu....opdateringen skete automatisk ved programstart.
--
Great minds discuss ideas; Average minds discuss events; Small minds discuss people.
#5
crucial-kid
Nyhedsredaktør
28-06-2010 23:02

Rapporter til Admin
Den tilpassede blot tiden det tog deres kode at stoppe de tre plugins. Så det er ren tilpasning.
--
Mvh. Thomas Christensen.
#6
dev/null
Elitebruger
28-06-2010 23:06

Rapporter til Admin
http://www.ghacks.net[...] umiddelbart har jeg ikke oplevet nogen problemer med java about:config : dom.ipc.plugins.timeoutSecs kan sættes til den timeout som man ønsker
--
"I am dyslexic of Borg, prepare to have your ass laminated"

Opret svar til nyheden: Crash Beskyttet Firefox 3.6.4 Frigivet

Grundet øget spam aktivitet fra gæstebrugere, er det desværre ikke længere muligt, at oprette svar som gæst.

Hvis du ønsker at deltage i debatten, skal du oprette en brugerprofil.

Opret bruger | Login
NYHEDSBREV
Afstemning