Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Forum \ Hardware \ Lyd og højttalere
Denne tråd er over 6 måneder gammel

Er du sikker på, at du har noget relevant at tilføje?

En god DAB-radio?

Af Monsterbruger Kra | 07-04-2006 07:43 | 2327 visninger | 4 svar, hop til seneste
Hej Jeg skal have mig en god DAB-radio maxpris 2000 kr. Hvad kan jeg få som er godt til den pris, den skal bare stå i køkkenet, kom med nogen gode link :) Kranked
--
At lever som at tørre røv med silke
#1
ronny
Supporter Aspirant
07-04-2006 08:00

Rapporter til Admin
Her er lidt at kikke på. ALBA TRDAB2821 ALBAs bud på en DAB radio er en lille simpel sag. Chassiset er brunt og gråt plast, og på trods af den lille størrelse, så virker den lidt billig i design og udførelse. Al kontrol foregår ved hjælp af de små knapper, som er placeret på oversiden af radioen sammen med et lille display på et par linjer. Ganske som de øvrige test deltagere kan ALBA også afspille både DAB og FM, og den kan også fungere som vækkeur. Den kan køre på batterier og man kan tilslutte et sæt hovedtelefoner. Men det er så også det. Ingen mulighed for tilslutning til eksempelvis stereoanlægget eller andre mere avancerede muligheder. ALBA radioen kan kun modtage DAB Band III, og ikke L båndet, hvilket betyder, at man ikke vil kunne høre fremtidige regionale radioer, der udsendes på L båndet. I forbindelse med testen var ALBA TRDAB2821 den af radioerne, der havde størst problemer med at fange et godt signal. Vi testede radioerne fire forskellige steder, og ALBA havde i tre ud af de fire områder det dårligste signal. Skal radioen blot stå fast ét bestemt sted, så har det naturligvis ikke den store betydning, men hvis man tager radioen med ud i haven eller andre steder, så kan det naturligvis spille ind, at signalmodtagelsen er svag. At radioen er så lille, som den er, spiller naturligvis også ind på lyden. Til taleradio er der ingen problemer, men er man til klassiske koncerter, så vil man nok blive skuffet over det noget magre lydbillede, som ALBA TRDAB2821 præsterer. vurdering 45/100 Bush TR2003DABCC TR2003DABCC har intet med den amerikanske præsident at gøre, selvom navnet kunne antyde det. Designet får til gengæld tankerne til at flyde hen til de gode gamle dage, hvor familien tog transistoren med i kolonihaven eller en tur på stranden. Der er dømt retrodesign med beige og brune farver og klassiske runde former. Nogle hader det, men ikke desto mindre er det højeste mode. Og Bush modellen er fuldendt på det punkt. Det lille display er placeret midt mellem de 12 funktionsknapper. Displayet har høj opløsning, og det viser mange informationer, mens musikken spiller. Lidt ulogisk er den eneste knap, der ikke findes på toppen af radioen, tænd/sluk, der er placeret på siden sammen med udgang til høretelefoner og line out. Disse udgange har en god placering, i modsætning til andre modeller, hvor man skal om på bagsiden for at slutte et par høretelefoner til. Til gengæld er volumen ikke særligt let at styre. Det gøres ved hjælp af to knapper, som er placeret henholdsvis over og under displayet. De er kun hævet cirka en millimeter over overfladen, og det gør det svært at vurdere, om man har trykket dem ned eller ej. Radioen er den hurtigste i testen til at autoscanne – en fuldstændig scanning tager kun cirka 15 sekunder, og det foretages let med tryk på en enkelt knap. Menuen er simpel uden at have særligt mange indstillingsmuligheder. De indbyggede højttalere giver en behagelig lyd, der dog ikke kan siges at være prangende. Man skal ikke forvente, at radioen kan spille op til fest – dertil er højttalerne for underdimensionerede. Man kan ikke tilslutte eksterne højttalere direkte, men den kan tilsluttes stereoanlægget med line out. Bush TR2003DABCC kan køre på batterier, men man skal nok have pakket rigeligt med ekstrabatterier, hvis man påtænker at lytte mere end 6 8 timer. Bush modellen har mulighed for at indstille DRC (se boks), men kan ikke modtage L bånd med regionale radiostationerSamlet vurdering 59/100 Henry Kloss Model DAB Navnet Henry Kloss er for mange forbundet med radioer af høj kvalitet. Model DAB oser da også langt væk af solidt håndværk og smukke detaljer. Testens mindste radio er samtidig den mest avancerede, men desværre også den suverænt dyreste. På bagsiden af radioen møder man et væld af indgange lige fra Aux in, der giver mulighed for at tilslutte cd eller MP3 afspiller, til Mix in, der gør det muligt eksempelvis at tilslutte en computer til radioen. Når computeren afspiller en lyd, vil radioen automatisk skrue ned for DAB musikken og man hører kort lyden fra computeren. En ganske fiks funktion, som mange nok vil sætte pris på. Der er kun én højttaler i Model DAB, men man kan købe både en særlig subwoofer og en højre højttaler i samme design serie. Af en eller anden grund påstår Henry Kloss, at man kun kan tilslutte den originale Henry Kloss højttaler til R SPR udgangen, da andre højttalere vil ødelægge apparatet. Selv om radioen spiller ganske glimrende med den ene højttalere, falder man ikke just bagover af benovelse over lydkvaliteten, og den ekstra højttaler er nok en god investering. Til gengæld må man imponeres over designet af radioen. Chassiset er af mørkt valnøddetræ og fronten er holdt i en råhvid tone. På fronten er placeret 13 små brune knapper, et stort hjul og to mindre drejeknap, samt naturligvis et lille display. Det store hjul bruges til at indstille FM og AM kanaler, og volumen indstilles på en drejeknap. Radioen kan også bruges som clockradio med både sleep og snooze funktion. Der er ingen tvivl om, at Henry Kloss Model er den bedste DAB radio i testen med de mest avancerede muligheder, men prisen er pebret. Henry Kloss Model DAB - Samlet vurdering 83/100 Perstel DR601 Hvor flere af de andre test deltagere lægger sig i forlængelse af tidens retro stil rent designmæssigt, så går Perstel en anden vej. Et stålgråt ydre med et moderne gitter foran højttalerne. Midt på fronten er placeret en stor drejeskive med hjul, som bruges til at regulere volumen. Størrelsesmæssigt er radioen lav, aflang og oval. På toppen er placeret en række knapper og et display. Knapperne er dejligt store og lette at betjene og har en god respons, når man trykker på dem. Som en lidt besynderlig detalje er der på toppen af radioen en stor lampe, der lyser blåt, når radioen er tændt. Det er naturligvis rart at kunne se, om apparatet er tændt på afstand, men denne lampe skæmmer desværre blot et ellers pænt design. På funktionssiden er der både FM og DAB med mulighed for både at høre DAB III og det fremtidige L bånd. Displayet er tilpas stort, og menuen er ligesom testens øvrige deltageres ganske simpel og let at forstå. På bagsiden er der udgang til høretelefoner og to sæt phono stik, så den kan tilsluttes stereoanlæggets forstærker. Lyden fra de indbyggede højttalere er på højde med flere af de øvrige deltagere, men det betyder desværre også, at den ikke er noget særligt. Perstel DR601 - Samlet vurdering 56/100
--
#2
ronny
Supporter Aspirant
07-04-2006 08:03

Rapporter til Admin
#3
elvisdk
Megabruger
07-04-2006 08:15

Rapporter til Admin
Hej Hvis du bor et sted med dårlig dækning, kan jeg anbefale PURE Evoke 1-XT Triband
--
Dell Inspiron 630m Shuttle X-PC m. Radeon 9800
#4
Kra
Monsterbruger
07-04-2006 22:08

Rapporter til Admin
Det godkendt c",)
--
At lever som at tørre røv med silke

Opret svar til indlægget: En god DAB-radio?

Grundet øget spam aktivitet fra gæstebrugere, er det desværre ikke længere muligt, at oprette svar som gæst.

Hvis du ønsker at deltage i debatten, skal du oprette en brugerprofil.

Opret bruger | Login
NYHEDSBREV
Afstemning