Seneste forumindlæg
Køb / Salg
 * Uofficiel Black/White liste V3
Login / opret bruger

Forum \ Internet \ Netværk
Denne tråd er over 6 måneder gammel

Er du sikker på, at du har noget relevant at tilføje?

Hjælp søges. Min computer forbinder ikke til wi-fi...

Af Ny på siden janf | 05-12-2015 19:34 | 1143 visninger | 15 svar, hop til seneste
Hej alle på forummet. Jeg har et problem med min stationære computer. Jeg har lige bygget den og har installeret windows 10 og diverse drivere og programmer. Problemet er at min computer ikke forbinder til mit wi-fi automatisk, når jeg starter den. Den kan sagtens huske netværket (jeg skal ikke indtaste koden igen), men jeg skal selv klikke på "opret forbindelse". Det skal siges at jeg selvfølgelig har sat hak i "opret forbindelse automatisk"-firkanten, men når jeg genstarter computeren, skal jeg manuelt forbinde til wi-fi igen. Et lille ekstra input: Lige når jeg starter computeren og jeg kommer ind på skrivebordet ER jeg forbundet til mit wi-fi. Når jeg holder musemarkøren over internetikonet i nederste højre hjørne, siger den at jeg er tilsluttet. Dette varer dog kun 5 sekunder ca., hvorefter jeg bliver frakoblet og skal forbinde manuelt. Derfor tænker jeg, at det måske er muligt at noget slår mit wi-fi fra, men jeg har ingen anelse om hvad det kunne være. Alt hjælp/ alle input er meget velkomne! På forhånd tak for jeres tid. Jan
--
#1
Sanjeev
Ultra Supporter
05-12-2015 19:50

Rapporter til Admin
Er der andre netværk gemt under indstillinger? Har oplevet at den gør netop det, du nævner, hvis der er flere netværk gemt, og som er tilgængelige. Så kan du vælge, at netop dit foretrukne netværk skal bruges, når det er tilgængeligt. Ved dog ikke om det er derfor du oplever det.
--
#3
janf
Bruger Aspirant
05-12-2015 19:56

Rapporter til Admin
Hej Sanjeev. Mange tak for dit svar. Hvis jeg klikker på internetikonet får jeg vist 3 netværk i alt (mit eget og to andre). Jeg har dog aldrig været forbundet til de 2 andre netværk, så jeg kan ikke ikke bede min computer om at glemme dem desværre. Eller er der noget jeg ikke ved? Tak for din tid. Mvh Jan
--
#4
Sanjeev
Ultra Supporter
05-12-2015 20:23

Rapporter til Admin
#3 Du skal højreklikke på internetikonet og vælge indstillinger. Men prøv først det #2 linker til. Ser ud til at være samme problem.
--
#5
janf
Bruger Aspirant
05-12-2015 20:28

Rapporter til Admin
Hej Sems. Tak for linket. Jeg kan desværre ikke finde ud af at følge løsningerne. Det her lyder til at være en løsning: "One thing I've found with my laptop (it's also a problem in 8.1 though so it's not new) is that I need to go into Device Manager for the WiFi adaptor, go into Power Management and turn off the setting called 'Allow this computer to turn off this device to save power'. Then do a Restart." Jeg har ikke noget der hedder wi-fi adapter i enhedshåndtering. Jeg har netværkskort, men ellers intet der har med netværk at gøre. Dether lyder til at være den anden (og tredje) løsning: "Iwas only able to correct the issue by running the Dism /Online/Cleanup-Image /RestoreHealth found on Brinks post here - SFC Command - Run in Windows 10[1]=Performance Maintenance If not,then run the Dism/Online /Cleanup-Image /RestoreHealth command to repair any component store corruption, restart the PC afterwards, and try the sfc/scannow commandagain." Jeg kan ikke køre "Dism/Online /Cleanup-Image /RestoreHealth" i en cmd. Jeg får "Error 740. Elevated permissions are required to run DISM. Use an elevated command prompt to complete these tasks". Jeg har endnu ikke prøvet den omtalte "Brinks post - SFC Command". Mange tak for din tak. Mvh Jan
--
#6
janf
Bruger Aspirant
05-12-2015 20:33

Rapporter til Admin
# 4 Igen tak for svaret. Når jeg højreklikker på internetikonet og trykker "åben netværks- og delingscenter" vises kun mit eget wifi-netværk under "aktive netværk". Er der noget andet jeg skal trykke på?
--
#7
Sems
Ny på siden
05-12-2015 20:46

Rapporter til Admin
#5 Under netværkskort, bør du have en "XX 802.11ac Network Adapter", eller noget i den retning. Højreklik på den, vælg "Egenskaber" og klik på tabvinduet "Strømstyring".
--
http://supergadgets.dk[...]
#8
Sanjeev
Ultra Supporter
05-12-2015 20:53

Rapporter til Admin
Inde under "Netværks- og delingscenter", kan du se navnet på dit netværk under "Forbindelser". Tryk på det. Vælg "Trådløse egenskaber". Vær sikker på "Opret automatisk forbindelsen, når..." er krydset af. De to andre skal ikke være krydset af. Dette kan sommetider løse problemet. Ellers, deaktiver dit netkort og genaktivere det. Du kan også vælge "Rediger indstillinger for netværkskort" under "Netværks- og delingscenter", og ser om der er andre forbindelse aktive, udover dit trådløse netkort. Nogle gange har jeg oplevet, at andre bluetooth forbindelse har forhindret dette. Du kan også prøve at glemme netværket helt, genstart din pc, og tilslutte det igen. Nogle gange kan det også løse det. Hvis intet virker, skal du nok forsøge med en filecheck, som der også står i linket i #2. Edit: Opdatering af netkort driveren har også løst det problem ved en computer, jeg har haft Win 10 på.
--
Sidst redigeret 05-12-2015 20:55
#9
janf
Bruger Aspirant
05-12-2015 21:05

Rapporter til Admin
#7 og #8 Tusind tak for jeres fortsatte hjælp. Jeg har nu prøvet alle de foreslag i er kommet med (også alle dem i linket), men intet har virket. Lige når jeg er logget på windows er jeg stadig på mit wifi automatisk i 5 sekunder og så bliver jeg koblet af og skal manuelt oprette forbindelse igen. Alt yderligere hjælp er meget velkomment. Mvh Jan
--
#10
janf
Bruger Aspirant
05-12-2015 22:20

Rapporter til Admin
Jeg har kørt en fejlfindingsanalyse og jeg får følgende svar: Fundne problemer: Forbindelsen til computeren blev afbrudt manuelt fra [navnet på mit wifi]. Det tyder altså på at mit internet kobler sig selv af. Jeg er virkelig på bar bund her. Jeg håber at flere kloge hoveder kan hjælpe. Jan
--
#11
Sanjeev
Ultra Supporter
05-12-2015 22:37

Rapporter til Admin
Har du mulighed for at lave et hot-spot fra en smartphone, og tilslutte din computer til det netværk? Samtidigt "glemme" dit eget netværk, så den forsøger at oprette forbindelse automatisk til hot-spot i stedet. Så genstart og se om den gør det samme. Bare for at udelukke, at det ikke er noget med dit netværk.
--
#12
janf
Bruger Aspirant
05-12-2015 22:45

Rapporter til Admin
#11 Hej igen. Rigtig god idé. Jeg har nu prøvet det, men der sker præcis det samme desværre.
--
#13
Sanjeev
Ultra Supporter
05-12-2015 22:53

Rapporter til Admin
#12 Jeg er desværre løbet tør for flere ideer.
--
#14
Sanjeev
Ultra Supporter
05-12-2015 22:56

Rapporter til Admin
Hvis du vælger at forblive på logon skærmen, mister den også forbindelsen der? Eller er det først, når du logger på?
--
#15
janf
Bruger Aspirant
06-12-2015 15:26

Rapporter til Admin
# 14 Det lykkes mig endelig at løse problemet. Jeg deaktiverede mit wifi-panel fra min internetproducent, som kørte automatisk ved start af computeren. Jeg havde prøvet at slå det fra og til igen uden effekt, men løsningen var altså at slå det fra ved startup. Tusind tak for jeres hjælp Sanjeev og Sems! Igen er jeg positivt overrasket over dette forums hjælpende hænder. Det er fantastisk endelig at have det problem ude af verden. Mvh Jan
--

Opret svar til indlægget: Hjælp søges. Min computer forbinder ikke til wi-fi...

Grundet øget spam aktivitet fra gæstebrugere, er det desværre ikke længere muligt, at oprette svar som gæst.

Hvis du ønsker at deltage i debatten, skal du oprette en brugerprofil.

Opret bruger | Login
NYHEDSBREV
Afstemning